Din stav er min trøst - Det Danske Missionsforbund

More documents

Recommendations

Info

Din stav er min trøst / fortsat fra side 5 mysterier for mig. Som barn lærte jeg bibelvers udenad, før jeg skulle sove (så gammel er jeg!). En af de tekster, min mor lærte mig, var Salme 23. Vers 4 har ofte undret mig: Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst. Hvordan kan en stok og en stav være til trøst, tænkte jeg ofte. Se, selv om en stok og en stav på dansk betyder nogenlunde det samme, så er det bestemt ikke tilfældet i bibelen! Guds stok er et tugteredskab, som Gud bruger til at irettesætte sit folk med. Det er som regel ubehageligt at læse om Guds stok. Men det er heller ikke den, der er vores fokus her (den tager vi en anden gang), men derimod Guds stav. Staven i bibelen et udtryk for den historie, vi har med Gud, som på godt og ondt definerer, hvem vi er, og hvordan vi er blevet det. Det er interessant at se, at David – ligesom Moses – ikke taler om sin egen stav, men om Guds stav. Davids historie blev Guds, fordi Davids liv blev Guds. Dermed blev alt ikke rosenrødt – Davids videre livshistorie er grum læsning. Men Davids trøst igennem alle sine fiaskoer og angstprovokerende oplevelser var, at han havde overgivet sin livshistorie til Gud, og at Gud havde taget imod den! Min påstand er, at du og jeg den dag i dag kan finde samme trøst og mod i den udstrækning, vi overgiver vores livshistorie til Gud og lader den smelte sammen med hans historie. Mit håb for dig er, at du, når du er oppe imod overvældende modstand – sygdom, menneskelig ondskab eller andet – i lighed med David tillidsfuldt må turde overlade det til Gud, om din dag skal være en dødsdag eller en mærkedag. Sidst men ikke mindst finder vi også staven i det ny testamente. Både Matthæus, Markus og Lukas fortæller, hvordan Jesus sendte sine tolv disciple ud for at forkynde evangeliet. På et punkt adskiller Markus sig fra de to andre. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvor vigtigt det er, men i lyset af det vi har set om staven indtil nu, er det i hvert fald iøjnefaldende: Jesus kaldte de tolv til sig og begyndte at udsende dem to og to og gav dem magt over de urene ånder, og han forbød dem at tage noget med sig på rejsen bortset fra en stav, men ikke brød eller taske og heller ikke penge i bæltet; dog skulle de have sandaler på, men de måtte ikke tage to kjortler med. (Markus 6:7-9) Både hos Matthæus og Markus hedder det, at de ikke skal tage en stav med. Hvorfor er det omvendt hos Markus? Vidste han måske noget, de andre ikke vidste? Jeg ved det ikke. Men når Markus’ Jesus sender sine disciple ud for at forkynde evangeliet, så er det ikke meningen, de skal medbringe ”sikkerhed” i form af rejsevaluta, madpakke eller skiftetøj. Intet, bortset fra en stav. Den eneste tryghed, der er nødvendig at medbringe, er trygheden 18 i den historie, de har fælles med ham. Historien om hellige mærkedage. Den historie, som både stadig er deres, men nu også er Herrens. Den historie, som ikke kun er Herrens, men som de har gjort til deres. Du og jeg har ikke en konkret stav, som vi går og skærer mærker i. Men når vi kaldes ind på hellig grund, ind i Guds ærefrygtindgydende nærvær; når vi går overvældende modstand og ondskab i møde; når vi sendes ud for at forkynde evangeliet … så er ét fornødent: vores historie med Ham – Hans historie med os. Historien om den skræmmende fortid, vi har lagt ned for Ham, og som Han har pacificeret, gør, at vi vover at være i Hans nærvær. Historien om hans vidunderlige indgriben i vores fortid gør, at vi vover at gå fremtiden i møde med håb, uanset… Hvis ikke vi har den historie med, så har vi ikke noget evangelium, for forkyndelse af evangeliet er at delagtiggøre andre i den historie! Kan du din historie? Er din historie Guds historie? Husker du dine mærkedage – på godt og ondt? Skriver du konkret din historie et sted? På computeren? I et hæfte? I dit hjerte? Om du, som Moses, frygter din historie, eller om du, som David, bæres og styrkes af din historie, så gælder det, at Herren sender os to og to (altid to og to – aldrig som solister) med den historie, vi har fælles med Ham. Vores historie. Hans historie. Gå i fred, og tjen Herren med glæde – husk at få mærkedagene med! Bøn for Burma 9. marts Global dag i bøn for Burma er i år søndag d. 9. marts. En af lederne i Burma udtrykker stor glæde over, at man over hele verden står sammen med de kristne som lider så frygtelig i Burma. Vi kan ikke klare det alene, men med Jeres og Guds hjælp holder vi ud. Tak til alle Jer der beder og har omsorg for Burma. Det motiverer os til at gøre vores bedste, og sammen tilbede og ære Gud. Gud elsker Burmas folk, og vi vil være stærke i Guds mægtige kraft. Tak for alle Jeres bønner, kærlighed og støtte. Der er sendt materialer ud til menighederne om denne dag. Husk Burma i bøn!!
19 Mindeord Tredje juledag, 27. dec. 2007 sov Ellen Boelskifte stille ind, mæt af dage. ’Gud kalder på mig’, havde Ellen sagt nogle få dage før. Og det viste sig at være sandt. Ellen Margrethe Bøgh Boelskifte blev 81 år og efterlader sig sin mand gennem mere end 62 år, Johannes Boelskifte, foruden børn, børnebørn og oldebørn. Efter sin opvækst omkring Hadsund kom Ellen til Løkken som butikshjælp hos sin bror. Gennem familiens kontakt til Frimissionen mødte hun Johs. Boelskifte og det førte til giftermål lige omkring afslutningen af 2. verdenskrig. På en helt iøjnefaldende måde var Ellen en af de kvinder i Det Danske Missionsforbund, der blev kendt for at stå ved sin mands side i tykt og tyndt i et helt livs tjeneste. Ikke bare fordi de ofte sang sammen, men også for alt det, Ellen gjorde for at hendes mands tjeneste skulle lykkes. Det var svært at forestille sig Johannes uden Ellen – og modsat. At opgaven ved hendes mands side ikke blot var skabt af andres forventning, men først og fremmest fordi det blev Ellens personlige kald har været tydeligt i alle år. Lige fra tiden på det første tjenestested, Sønderjylland, hvor der blev samlet ind til en motorcykel, der kunne bringe det unge, syngende prædikantpar rundt til de næsten 20 mødesteder, over Grindsted, Brovst, Åbenrå (igen), København, og helt frem til sidste station, der blev Grindsted for anden gang. Efter 17 år i Grindsted, først i menighedstjeneste og siden som pensionister blev det til endnu en sidste 23. oktober 2007 døde Leif Ingebrigtsen, Stængers Alle 2, Frederiksberg 8. december 2007 døde Johannes Madsen, Frejaparken 87, 9000 Aalborg. 1. december 2007 døde Karen Marie Nielsen (født Andersen) på Pandrup Plejecenter. 27. december 2007 døde Clara Larsen, Sennepshaven 2.--301, Herlev flytning til Sønderjylland, først i hus og siden på plejehjem. Igennem alle disse år med utallige udfordringer og mellem meget forskellige mennesker fandt og udfyldte Ellen sine opgaver med en kreativitet og effektivitet, som var ganske iøjnefaldende. Det var både i hjemmet, som mor til fire, på arbejdspladser uden for hjemmet for at spæde til økonomien og i menighederne, hvor nu hendes mand tjente. Med klart blik, løftet pande, rank ryg – og altid sirlig og smuk i sin fremtræden, skabte Ellen respekt blandt os alle. Et af de helt iøjnefaldende træk var hjemmets gæstfrihed og de utallige kaffeborde med hjemmebag, som blev tryllet frem adskillige gange om ugen – og da altid efter et søndags aftens møde. Ellen Boelskifte tilhørte den generation af selvopofrende ildsjæle i Det Danske Missionsforbund, der skal til for at en frikirke skal bestå. Må Gud give at vi, der i dag løfter arven, ikke bare ærer hendes minde, men også finder hendes stier. Peter Götz mæRkEdAGE Forsinket til lykke til Lydia Christiansen, Klitgårdsvej i Tylstrup som fyldte 80 år den 22. januar 2008 FEBRUAR Bryllup 09.02.08 Michelle Schollert og Ulrik Skovgaard, Frikirken Betlehem, Vanløse 85 år 02.02.08 Ejvind Kristensen Snerlevej 10, 9000 Aalborg 75 år 04.02.08 Ketty Olsen, Classensgade 8, 2.tv., 2100 København Ø 65 år 19.02.08 Lene Rosted, Hegnstoften 64, 2630 Tåstrup 60 år 22.02.08 Hans Højgaard Jensen Skovparken 33, 8660 Skanderborg 20.02.08 Anne-Marie Christiansen, Lindebjergvej 8, 4180 Sorø mARts Bryllup 22.03.08 Berit Okholm Christensen og Henrik Balleby Olesen, Frederiksberg. Vielsen: Nazaret kirke, København Ø 80 år 07.03.08 Edith Bech, Sjællandsgade 22, 7200 Grindsted 12.03.08 Else Thomsen, Vibevej 3, 9530 Støvring 12.03.08 Ann Mari Cadogan Kløvermarken 29, 3060 Espergærde 12.03.08 Kurt Hedegaard, Bakkehave 22, 2.th., 2970 Hørsholm 15.03.07 Margit Kristoffersen, Hamnmelmosevej, Tylstrup 27.03.08 Johannes K. Petersen Frederiksværksgade 7A, 1.th., 3400 Hillerød 75 år 08.03.08 Birgit Elborough, Rygaards Alle 117, 2900 Hellerup 70 år 02.03.08 Karen Nielsen, Vestre Boulevard 28A, 7200 Grindsted 14.03.08 Anne Lene Gubi, Østervang 19, 6251 Bredebro 65 år 08.03.08 Rasmus Christiansen, Magstræde 4, 3700 Rønne 60 år 14.03.08 Birte Methling Svend Poulsens Vej 114, 3060 Espergærde 21.03.08 Connie Vigsø, Præstebakken 1, 7760 Hurup 27.03.08 Neel Götz, Hyacintvej 6, 3060 Espergærde
Page 1 and 2: NR 50 FEBRUAR 2008 120. ÅRGANG Alt
Page 3 and 4: 3 Det er helligdag PÅ ONSDAG Af Pe
Page 5 and 6: 5 Slangen bliver atter til stav. Mo
Page 7 and 8: 7 missioN Nyt fra Ghana-udvalget Af
Page 10 and 11: 10 Vi vender SOMMERKON Forandring f
Page 12 and 13: Stævne med glæde - også for bør
Page 14 and 15: Ledernetværket Vertigo Af Sine Chr
Page 16 and 17: Nyhedsmails til vores trofaste stø
Page 20: AFsENdER MAGASINETs ekspedition Bir

Din stav er min trøst - Det Danske Missionsforbund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?