Din stav er min trøst - Det Danske Missionsforbund

Besøg hos
Mrs. Merediths flygtningebørn
Af Bodil Kristiansen, Odense.
Thailandsturen oktober 2007
indeholdt mange store oplevelser,
mennesker, byer og naturen, men
noget af det, der gjorde mest
indtryk på mig, var mødet med Mrs.
Meredith.
moR FoR FoRæLdRELøsE
Mrs. Meredith er flygtning fra Burma, der
nu bor i en flygtningelejr i Thailand. Hun
mistede under flugten sin mand og sine
børn.
I flygtningelejren tager hun sig af omkring
50 forældreløse børn og unge. Hun
forsøger at give dem så tryg en opvækst,
som det nu kan lade sig gøre under de
forhold, de bor under.
Hun har intet, men det intet hun har, deler
hun med ”sine” børn.
UdGANGs-tiLLAdELsE
På vores tur var indlagt et besøg i en lille
Mrs. Meredith med et af sine trætte børn.
Børnene synger ”Cum bay jah, my Lord”.
landsby tæt ved grænsen til Burma,
ca. 2 timers gang fra den flygtningelandsby,
hvor Mrs.
Meredith bor. Vi var
spændte, da vi skulle
møde dem, de skal
nemlig have tilladelse
til af forlade landsbyen,
og det er ikke let at
få, men på grund af
begravelse af en kristen
karener havde de fået
lov til at komme og
synge ved begravelsen.
Begravelsen var dagen
før vores besøg, så vi
mødte Mrs. Meredith
og ca. 20 børn og
unge. De yngste var
3 år og de ældste
omkring 18. En
betagende oplevelse.
BøRNENE i
NAtioNALdRAGtER
Børnene stod i deres
8
nationaldragter – røde til drengene, hvide
til de unge ugifte piger og sorte til de gifte
piger.
De begyndte med at synge: Nærmere Gud
til dig – vi danske havde fået udleveret
teksten for at kunne synge med, men
ikke mange kunne synge, da vi var meget
rørte.
De sang flere smukke sange, og opførte
små optrin bl.a. om kvinden, der olierer
Jesu fødder med sit hår, og om den
barmhjertige samaritaner.
Vi fik også en kort gennemgang af de
enkelte børns historie, det var uhyggeligt,
hvad de havde været ude for.
10.000 ”BAhtER” tiL NoGEt
Grindsted menighed havde i efteråret
holdt 14 dage om mission. I Grindsted
havde børnene samlet ind, så Nitaya
kunne overrække 10.000 baht til børnene.
De fik at vide, at det var til børnene fra
børn i Danmark, og beskeden som Mrs.
Meredith er, spurgte hun, om nogle af
pengene måtte bruges, således alle i
hendes ”familie” kunne få hvert sit krus.