Turisters kulturforbrug - En analyse af storbyturister ... - Opgaver

More documents

Recommendations

Info

Samtidig kan det ses, at rute 4 er den rute af alle, der flest gange bidrager mest til museernes antal af besøgende. Således henter mere end 10 af museerne deres største andel af besøgende fra rute nummer 4, nemlig kulturruten. Det er selvfølgelig ikke så mærkeligt, specielt ikke når man ser på hvilke museer og attraktioner, der primært henter besøgende fra ruten. Rosenborg Slot og Nationalmuseet henter begge mere end to ud af tre af deres gæster fra denne rutes turister (det skal ses i forhold til, at ruten som helhed tiltrækker en ud af tre af alle turister i byen). Men også Glyptoteket og Rundetårn får en relativt set stor andel af deres gæster fra rute 4. Familiernes rute, rute 3, er en endog meget stor rute på en samling af museer, som selvfølgelig alle appellerer mest til børn og deres familier. Experimentarium, Zoo og Danmarks Akvarium har alle en andel på cirka fem gange over denne rutes normale bidrag til museernes samlede antal besøgende. Et godt stykke over halvdelen af disse attraktioners besøgende hentes nemlig i denne gruppe, der kun udgør lidt mere end en tiendedel af alle besøgende. Men også Bakken og Planetarium har en stor del af deres besøgende fra denne rute. Oplevelsesruten for børnene og andre barnlige sjæle – rute 2 – udgør langt mere end deres normale fordeling på Louis Tussaud’s, Ripley’s og Guinness. Men også steder som Bakken og Experimentarium henter en del besøgende fra denne rute. Ruten besøges som helhed af mange forskellige turister, som har oplevelseshungeren tilfælles, men ikke nødvendigvis de enkelte attraktioner. Rute 5 er overrepræsenteret på stort set alle museer, men da det er en forholdsvis lille gruppe, er det kun museer som Guinness, Ripley’s og Louis Tussaud’s, der henter en relativt stor del af deres gæster fra ruten. Til trods for at ruten kun udgør 5 procent i alt, er de en stor gruppe på Guinness, hvor de udgør 38 procent af alle deres gæster. Det er en gruppe, som bidrager positivt til stort set alle museers besøgstal – men som dårligt er værd at jage, da de kommer af sig selv i deres jagt på flere oplevelser, mere kultur osv. Den sidste rute (rute 1) er underrepræsenteret på stort set alle attraktioner, da de mere er til at gå rundt i byen end at gå ind på byens attraktioner. Kun Christiania og Vikingeskibsmuseet formår at få en signifikant større del af rutens turister indenfor (baseret på meget få antal besøgende). Alligevel har vi at gøre med en vigtig gruppe, da de tæller en stor andel af samtlige turister med deres 41 procent. Hvis den ovenstående tabel taler sandt, så bliver denne gruppe vigtigere og vigtigere, jo mindre et museum man er. Nationalmuseet har således ikke noget problem med at tiltrække kulturister, ligesom Zoo ikke har noget problem med at tiltrække børnefamilierne. Men er man lidt mindre målt på antal besøgende, så stiger den relative vigtighed af denne rute, da de på museer og attraktioner, der appellerer bredt men småt, ofte vil udgøre næsten halvdelen af museets gæster. 94
Perspektiver Afslutningsvis skal perspektiverne for undersøgelsen opsummeres og uddybes. Undersøgelsen åbner mindst fire perspektiver for eftertidens turismemarkedsføring og attraktionsledelse. Det er for det første muligheden for en mere målrettet markedsføring mod turismesegmenterne. For det andet muligheden for attraktionerne kan indgå nye alliancer, hvor der er fælles kundekreds og markedsfokus. Og for det tredje muligheden for, at attraktionerne bliver i stand til bedre at positionere deres produkter på i byens store oplevelsesudbud. Sidst, men ikke mindst, er der her lagt grund til noget, der i fremtiden kunne være en fælles referenceramme for udviklingen i storbyens ”oplevelsesmarked”, såfremt der senere gennemføres tilsvarende eller opfølgende målinger… 95
Page 3 and 4:
Turisters Kulturforbrug En analyse
Page 5:
Forord Turismen bliver for hvert å
Page 8 and 9:
KULTURISTERNE OPLEVER MUSEER MED ME
Page 10 and 11:
Hovedresultater De næsten 2.300 fu
Page 13:
Del 1: Formål og metode I denne f
Page 16 and 17:
sammen med tidspunktet for afholdel
Page 19 and 20:
Kapitel 2: Undersøgelsens base I d
Page 21 and 22:
danske. Derfor vil der altid være
Page 23:
Videregående uddannelse Studentere
Page 27 and 28:
Kapitel 3: Sådan bruger turisterne
Page 29 and 30:
At gå på museer og udstillinger g
Page 31 and 32:
Det er måske en anelse overraskend
Page 33 and 34:
Attraktionernes sammensætning af b
Page 35 and 36:
I den ovenstående figur kan det se
Page 37 and 38:
Kapitel 4: Holdninger til Københav
Page 39:
Serviceniveauet er - sammen med res
Page 43 and 44: Kapitel 5: Fire segmenter i byen P
Page 45: Segmenternes formål med / holdning
Page 48 and 49: cent i undersøgelsen. Tilsvarende
Page 50 and 51: Explorerne er svære at tilfredssti
Page 53 and 54: Kapitel 7: Kulturisterne I dette ka
Page 55 and 56: dermed det segment, der suverænt h
Page 57: Den mest positive oplevelse En mege
Page 60 and 61: city break segment. Ofte bliver rej
Page 62 and 63: Shopperne er mest tilfredse med sho
Page 65 and 66: Kapitel 9: Hyggerne I dette kapitel
Page 67 and 68: Det er måske en anelse overraskend
Page 69: Et andet bevis på at hyggerne i st
Page 72 and 73: Når man ser på de to andre segmen
Page 74 and 75: Kortholdere er kulturister og til d
Page 76 and 77: De tre museer / seværdigheder, som
Page 78 and 79: muligvis primært foretrækkes mest
Page 81: Del 4: Fem oplevelsesruter gennem b
Page 84 and 85: med et bestemt rutevalg. Vi må der
Page 86 and 87: 86 • Ripley’s Believe It or Not
Page 89 and 90: Kapitel 14: Hver turist sin rute I
Page 91 and 92: Rute 4: Kulturisternes kulturrute P
Page 93: Kapitel 15: Ruterne på den enkelte
Page 98 and 99: Målrettet markedsføring I de sene
Page 100: 100
show all

Turisters kulturforbrug - En analyse af storbyturister ... - Opgaver

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?