Man lærer af sine fejl eller?

22
Den, der har skoen på, ved
AF SPECIALERGOTERAPEUT
Ballerup Kommune har siden 1994 tilbudt
hjemmevejledning til senhjerneskadede.
Et afsluttet projekt giver en række anbefalinger
til fremtidige tiltag og viser, at hjemmevejled-
ning fører til bedre trivsel og helbred både
hos den ramte og deres pårørende.
ANNELISE LEMCHE.
1) Modellen fokuserer på fire
områder: sundhed/netværk,
økonomi, bolig/lokalsamfund,fritid/beskæftigelse.
HJEMMEVEJLEDNING
Rapporten fra Ballerup Kommune er baseret på interviews
med 36 yngre senhjerneskadede og 29
pårørende. I kommunen har der været hjemmevejledning
for senhjerneskadede siden 1994. Hjemmevejledningen
blev iværksat, fordi erfaringen viste,
at der manglede tilbud til de senhjerneskadede og
deres familier, som står meget alene og har store
vanskeligheder med at få hverdagen til at fungere.
Målet var at få et mere tydeligt billede af, hvilke
problemer borgerne oplevede sværest at leve
med i hverdagen. I undersøgelsen blev der spurgt
til, hvordan tilværelsen formede sig nu, og hvad
der skulle til for at gøre hverdagen lettere for hele
familien.
Den grundlæggende tanke i projektet har været
at: ”Den, der har skoen på, ved bedst, hvor den
trykker”. Følgevirkninger efter en senhjerneskade
rammer hele familien. Det giver store problemer i
hjemmet i forhold til de nærmeste pårørende og i
forhold til kontakt med offentlige myndigheder,
skole, arbejde, fritidstilbud og netværk.
Der blev udarbejdet et spørgeskema med udgangspunkt
i Ballerup Kommunes helhedsmodel 1)
og flere validerede undersøgelsesskemaer. Der blev
lagt fokus på borgernes egne vurderinger, samt på
at deltagerne kunne godkende ordlyden af konklusionerne.
Indhold
I rapportens indledende afsnit beskrives målgruppen.
De efterfølgende afsnit (bolig, transport, økonomi,
arbejde, hjælpeforanstaltninger fra kommune
og amt, dag – og fritidstilbud) kortlægger rammerne,
beskriver sammenhænge og ønsker til ændringer
af vilkår.
Afsnittet om sundhed/livskvalitet belyser, hvilke
problemer der er sværest at leve med i hverdagen,
og hvordan netværk, helbred, trivsel og meningsfyldte
aktiviteter ser ud, hvilke ressourcer gruppen
har til at mestre situationen, samt hvad der skal til
for at gøre det bedre. Det afsluttende interview sætter
fokus på de tiltag, der har hjulpet den hjerneskadede
til det nuværende niveau og peger på ideer
til fortsat udvikling. Rapporten munder ud i en
række anbefalinger. (Se faktaboks).
Dårlig trivsel
Både de senhjerneskadede og de pårørende har
meget dårlige vilkår for at komme sig efter skaden
og få et sundt og aktivt liv igen. Undersøgelsen viser
at gruppen har en markant dårlig trivsel.
Ved selvvurderet helbred ligger specielt de
pårørende, men også de senhjerneskadede, langt
under det normale for aldersgruppen. Halvdelen af
gruppen har ingen, de kan trække på i det daglige.
Kun få havde to eller flere at betro sig til, på
trods af at to-tredjedele af gruppen beskrev en høj
grad af socialt samvær.
Hverdagen indrettes
efter den senhjerneskadede
Hvis familien skal have en sammenhængende hverdag,
er det vigtigt, at den lærer at acceptere skaden
og finder ud af, hvad den hjerneskadede kan.
Familien skal finde nye roller og ændre deres vaner,
så hverdagen indrettes på en måde, som gør
at den hjerneskadede kan være med og gøre nytte.
De faktorer, der giver den senhjerneskadede
bedre trivsel er god økonomi, hjemmevejledning,
at have en fortrolig og at deltage i arbejds- eller
dagtilbud.
De pårørendes trivsel
Det fremmer den pårørendes trivsel at have et godt
helbred, en god økonomi, at den hjerneskadede
har eller har modtaget hjemmevejledning, og at familien
har opbakning. Efter en hjerneskade er økonomien
ofte dårligere – af én beskrevet som ”en
rutschetur ned ad den sociale rangstige”. Ud over
at bearbejde egen krise, skal de pårørende tage ansvar
for den hjerneskadedes udvikling, finde
træningstilbud og følge op på alting. Mange føler