Man lærer af sine fejl eller?

More documents

Recommendations

Info

22 Den, der har skoen på, ved AF SPECIALERGOTERAPEUT Ballerup Kommune har siden 1994 tilbudt hjemmevejledning til senhjerneskadede. Et afsluttet projekt giver en række anbefalinger til fremtidige tiltag og viser, at hjemmevejledning fører til bedre trivsel og helbred både hos den ramte og deres pårørende. ANNELISE LEMCHE. 1) Modellen fokuserer på fire områder: sundhed/netværk, økonomi, bolig/lokalsamfund,fritid/beskæftigelse. HJEMMEVEJLEDNING Rapporten fra Ballerup Kommune er baseret på interviews med 36 yngre senhjerneskadede og 29 pårørende. I kommunen har der været hjemmevejledning for senhjerneskadede siden 1994. Hjemmevejledningen blev iværksat, fordi erfaringen viste, at der manglede tilbud til de senhjerneskadede og deres familier, som står meget alene og har store vanskeligheder med at få hverdagen til at fungere. Målet var at få et mere tydeligt billede af, hvilke problemer borgerne oplevede sværest at leve med i hverdagen. I undersøgelsen blev der spurgt til, hvordan tilværelsen formede sig nu, og hvad der skulle til for at gøre hverdagen lettere for hele familien. Den grundlæggende tanke i projektet har været at: ”Den, der har skoen på, ved bedst, hvor den trykker”. Følgevirkninger efter en senhjerneskade rammer hele familien. Det giver store problemer i hjemmet i forhold til de nærmeste pårørende og i forhold til kontakt med offentlige myndigheder, skole, arbejde, fritidstilbud og netværk. Der blev udarbejdet et spørgeskema med udgangspunkt i Ballerup Kommunes helhedsmodel 1) og flere validerede undersøgelsesskemaer. Der blev lagt fokus på borgernes egne vurderinger, samt på at deltagerne kunne godkende ordlyden af konklusionerne. Indhold I rapportens indledende afsnit beskrives målgruppen. De efterfølgende afsnit (bolig, transport, økonomi, arbejde, hjælpeforanstaltninger fra kommune og amt, dag – og fritidstilbud) kortlægger rammerne, beskriver sammenhænge og ønsker til ændringer af vilkår. Afsnittet om sundhed/livskvalitet belyser, hvilke problemer der er sværest at leve med i hverdagen, og hvordan netværk, helbred, trivsel og meningsfyldte aktiviteter ser ud, hvilke ressourcer gruppen har til at mestre situationen, samt hvad der skal til for at gøre det bedre. Det afsluttende interview sætter fokus på de tiltag, der har hjulpet den hjerneskadede til det nuværende niveau og peger på ideer til fortsat udvikling. Rapporten munder ud i en række anbefalinger. (Se faktaboks). Dårlig trivsel Både de senhjerneskadede og de pårørende har meget dårlige vilkår for at komme sig efter skaden og få et sundt og aktivt liv igen. Undersøgelsen viser at gruppen har en markant dårlig trivsel. Ved selvvurderet helbred ligger specielt de pårørende, men også de senhjerneskadede, langt under det normale for aldersgruppen. Halvdelen af gruppen har ingen, de kan trække på i det daglige. Kun få havde to eller flere at betro sig til, på trods af at to-tredjedele af gruppen beskrev en høj grad af socialt samvær. Hverdagen indrettes efter den senhjerneskadede Hvis familien skal have en sammenhængende hverdag, er det vigtigt, at den lærer at acceptere skaden og finder ud af, hvad den hjerneskadede kan. Familien skal finde nye roller og ændre deres vaner, så hverdagen indrettes på en måde, som gør at den hjerneskadede kan være med og gøre nytte. De faktorer, der giver den senhjerneskadede bedre trivsel er god økonomi, hjemmevejledning, at have en fortrolig og at deltage i arbejds- eller dagtilbud. De pårørendes trivsel Det fremmer den pårørendes trivsel at have et godt helbred, en god økonomi, at den hjerneskadede har eller har modtaget hjemmevejledning, og at familien har opbakning. Efter en hjerneskade er økonomien ofte dårligere – af én beskrevet som ”en rutschetur ned ad den sociale rangstige”. Ud over at bearbejde egen krise, skal de pårørende tage ansvar for den hjerneskadedes udvikling, finde træningstilbud og følge op på alting. Mange føler
edst, hvor den trykker de kæmper mod systemet, og at der ikke er plads til deres behov. Hjemmevejledning gør en forskel I de familier, der modtog Ballerup Kommunes hjemmevejledning, havde både de hjerneskadede og de pårørende et godt selvvurderet helbred og en markant bedre trivsel. Tilbuddet var generelt ikke på forhånd kendt af målgruppen, men det indeholdt de elementer, mange af de interviewede har efterlyst. Hjemmevejlederen støttede den hjerneskadede i at vedligeholde og udføre sine funktioner hjemme, hjælpe familien i gang med en ny hverdagsrytme og støttede og vejledte de pårørende, så familien kunne få en tilværelse så tæt på det normale som muligt. Hjemmevejlederen tog ansvaret for den hjerneskadedes udvikling og motiverede og støttede desuden til initiativ og handling i hverdagen. Målet var at finde noget, den hjerneskadede kan klare i hverdagen, så hele familien får et bedre liv på de præmisser, skaden tillader. ■ Rapportens forside er tegnet af A. Lemcke Fakta Projektets formål var at: ● afdække de senhjerneskadede og deres pårørendes sociale liv, ønsker og behov for forebyggende foranstaltninger vedrørende: personstøtte, råd og vejledning, bolig, beskæftigelse/aktiviteter, netværk samt lokale forhold. ● knytte kontakt til eksisterende tilbud efter behov. ● skabe et bedre politisk grundlag for at vurdere, beslutte og tilrettelægge kommunens fremtidige tilbud. Projektets anbefalinger er: ● oprettelse af bo- og aktivitetstilbud for senhjerneskadede i form af en række selvstændige, fleksible boliger i nærheden af et fælleshus med dertil knyttede fælles aktiviteter. ● oprettelse af en stilling som hjerneskadekoordinator i kommunen. ● udvidelse af hjemmevejlederord- ningen ● etablering af et specielt korps af besøgsvenner til senhjerneskadede, gerne flersprogede. Rapporten kan hentes på: http://www.vfhj.dk/projekter/ andre/default.asp eller ved henvendelse til: Ergoterapisektoren, Torvevej 19, 2740 Skovlunde, tlf. 44 77 33 45. HJEMMEVEJLEDNING 23
Page 1 and 2: Videnscenter for Hjerneskade Tema:
Page 3 and 4: Hjerneskadens skjulte følger Erhve
Page 5 and 6: handicap det, selv om disse mennesk
Page 7 and 8: en del journaler, hvor det kun stå
Page 9 and 10: Fem studerende fra ergoterapeutskol
Page 11 and 12: derfor en aftale om, at kontaktpers
Page 13 and 14: Også mange hjerneskaderamte og på
Page 15 and 16: Børn og unge med erhvervet hjernes
Page 17 and 18: Maleri af kursist. Maleri er en fas
Page 19 and 20: eller? huske navnene på dem man sp
Page 21: og hvad så? de registrering af anv
Page 25 and 26: ettelægges. F.eks. kan man ud fra
Page 27 and 28: Jens Gyring: - Det pirrer ens nysge
Page 29 and 30: Vippebriksen, der kan indstilles me
Page 31 and 32: Boganmeldelse Neuropædagogik - en

Man lærer af sine fejl eller?

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?