Kulturhavn Kronborg, Kulturværftet og Søfartsmuseet

Lokalplan nr. 1.119
“Kulturhavn Kronborg, Kulturværftet og
Søfartsmuseet”
Tillæg nr. 14 til Helsingør Kommuneplan
2004-2016
INDHOLDSFORTEGNELSE
REDEGØRELSE ................................................................. 3
Baggrund for lokalplanen ................................................. 3
Lokalplanens formål og indhold ......................................... 4
Bindinger for lokalplanlægningen....................................... 7
Den offentlige debat ........................................................ 8
Lokalplanens forhold til anden planlægning ....................... 13
Sammenfattende miljøredegørelse .................................. 16
Kommuneplantillæggets retsvirkninger ............................ 20
TILLÆG NR. 14 TIL HELSINGØR KOMMUNEPLAN 2004-2016 .22
LOKALPLAN NR. 1.119 ..................................................... 25
§ 1 - Områdets afgrænsning ......................................... 26
§ 2 - Lokalplanens formål ............................................. 26
§ 3 - Områdets anvendelse .......................................... 26
§ 4 - Områdets zonestatus ........................................... 27
§ 5 - Vej-, sti- og parkeringsforhold ............................... 27
§ 6 - Bebyggelsens omfang og placering ........................ 27
§ 7 - Bebyggelsens ydre fremtræden ............................. 28
§ 8 - Ubebyggede areale .............................................. 29
§ 9 - Tilladelser fra myndigheder ................................... 29
§ 10 - Ophævelse af lokalplaner ...................................... 29
§ 11 - Lokalplanens retsvirkninger .................................. 29

REDEGØRELSE
Denne lokalplan omfatter områderne for lokalplan 1.101 ”Frilægning
af Kronborgs omgivelser og den bynære havn” og lokalplan
1.102 ”Byggefeltet på Værftsområdet”. Afgrænsningen af
lokalplanområdet er i forhold til de to nævnte lokalplaner ændret
ganske lidt ved krydset Kronborgvej/Strandpromenaden og
ved Kongekajen.
Lokalplanens område er vist på nedenstående tegning.
BAGGRUND FOR LOKALPLANEN
På Byrådets møde d. 20.11.2006 besluttede et fl ertal, ”at der
udarbejdes ny lokalplan for det samlede område, dvs. området
omfattet af nuværende lokalplan 1.101 og 1.102, hvor Søfartsmuseet
integreres og hvor eventuelle justeringer i forhold til
Kulturværftet indarbejdes”. Lokalplanerne 1.101 og 1.102 blev
endeligt godkendt i byrådet d. 19.04.2004.
Søfartsmuseet ønsker at fremstå som en del af det samlede
kulturtilbud med Kulturværftet, Kulturhavn Kronborg og Kronborg
Slot. Det er hensigten, at der skal opnås synergi både i
ressourceanvendelsen og i tiltrækning af lokale, nationale og
internationale gæster. Samtidig hermed ønsker Søfartsmuseet,
at kunne profi lere sig som en selvstændig institution.
3

4
LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD
Det er lokalplanens overordnede formål, at give mulighed for at
der skabes et stort rum omkring slottet, så Kronborgs placering
på pynten i Øresund understreges. Omgivelserne skal bearbejdes,
så denne åbenhed også ses inde fra byen, og forståelsen af
Kronborg som forsvarsanlæg med sine bastioner og raveliner
gøres tydelig. I havnen anlægges nye kajstrækninger og herudover
kan der etableres fl ydebroer og andre fl ytbare elementer (f.
eks. havnebad)
Det gamle værftsområde omdannes til kulturelle og turistmæssige
formål, nogle af de gamle værftsbygninger indgår i det nye
Kulturværft og enkelte kulturlag, som den gamle granit Dok 2
bevares og kan bl.a. anvendes til særligt udvalgte bevaringsværdige
skibe. En ny værftsplads anlægges foran Kulturværftet.
I den store Dok 1 kan der indrettes Søfartsmuseum under
terræn.
Kulturhavn Kronborg Lokalplanen giver mulighed for, at der på arealerne omkring
Kronborg og Helsingør Havn kan ske en omfattende renovering
og ombygning af Kronborgs fæstningsanlæg og af havneområdet.
Kronborg og byen skal bindes sammen i respekt for slottets
historie og byens dynamiske udvikling, og nye kreative tiltag
skal gøre havneområdet til et kulturelt rum med plads til byens
udeliv. By, havn og slot skal gives den værdighed, som Kronborgs
placering på UNESCO’s liste over Verdens Kulturarvsmonumenter
kræver.
I planlægningen af disse ombygninger har det været afgørende
at frilægge arealerne, så der sikres et uhindret udsyn til Kronborg.
Kronborgs fæstningsanlæg vil blive ført tilbage til dets
udseende omkring år 1818 i den udstrækning det er muligt,
hvilket bl.a. medfører en genskabelse af Scholtens ravelin i en
moderne fortolket udgave, opretning af dele af glaciset, og

frilægning af bastionerne.
Det gamle værftsområde omdannes og nye kajstrækninger
anlægges. Der etableres nye pladsdannelser foran værftet
(Værftspladsen) og foran Wiibroes Plads (Kongekajen) og der
anlægges langs med Havnegade en sænket promenadekaj.
Kulturværftet Bygningerne for det tidligere Helsingør Værft ønskes over to
etaper omdannet til et kulturområde under navnet Kulturværftet.
I første etape indrettes et moderne hovedbibliotek samt en stor
og lille sal til teater, musik, konferencer m.m. Desuden etableres
mødelokaler, værksteder, foreningsrum, udstillingsfaciliteter,
restaurant og café mv. Det er endvidere muligt at indrette
lokaler til Værftsmuseet i bygning 10. Første etape udgør ca.
12.000 m 2 brutto.
I anden etape er det tanken, at en række kommunale kulturinstitutioner
skal fl ytte ind på resten af værftsgrunden. Det gælder
blandt andet kulturhuset Toldkammerets aktiviteter (herunder
Børnekulturcentret, det regionale spillested og Hamlet
Sommer), Musikskolen, Bymuseet samt Søfartsmuseets øvrige
museumsfunktioner. Samtidig er det et ønske at tiltrække en
kreativ uddannelsesinstitution og skabe rum til uafhængige og
brugerstyrede værksteds-, udstillings- og arrangementsfaciliteter,
i både forenings- og privat regi.
I alt kan der i byggefeltet indrettes/opføres 31.500 m 2 , hvor
nybyggeri kan have en max højde på 15 m. Herudover kan der
etableres kælder.
Søfartsmuseet Det Ny Søfartsmuseum planlægges indrettet i Dok 1 under
terræn. Etablering af et søfartsmuseum i Dok 1 på det tidligere
Helsingør Værft åbner muligheder for at skabe et unikt byg-
5

6
ningsværk, der forener bevarelsen af et maritimt anlæg med
muligheden for at udnytte anlægget som Søfartsmuseum.
Museet planlægges opført i 1-2 plan under jorden.
Udformningen af Det Ny Søfartsmuseum planlægges fastlagt
ved afholdelse af en arkitektkonkurrence i 2007.
Placeringen på arealet tæt ved Kronborg Slot og de reetablerede
glaciser nødvendiggør en fi ntfølende afbalancering af på den
ene side museets ønske om synlighed og på den anden side
hensynet til ikke at tage opmærksomhed fra Kronborg Slot.
Kulturværftets placering i umiddelbar nærhed af Dok 1 giver
nogle rigtig gode muligheder for et frugtbart samarbejde mellem
Kulturværftet og Det Ny Søfartsmuseum. Der kan etableres
en underjordisk forbindelse mellem Søfartsmuseet og Kulturværftet,
ligesom Søfartsmuseet kan benytte møderum og konferencefaciliteter
i Kulturværftet. Udover dette vil der være mulighed
for at have fælles cafédrift og køkkenfaciliteter.
Fremtid Lokalplanen vil blive realiseret i et tæt samarbejde mellem
Helsingør Kommune, Slots-og Ejendomsstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen,
Realdania samt Søfartsmuseet. Når planerne er fuldt
realiserede vil området fremstå som et stort sammenhængende
område med høj landskabelig og arkitektonisk kvalitet, der vil
give mulighed for udfoldelse af et væld af kulturelle og rekreative
aktiviteter i vandet, på land og i nye bygningsrammer.
Samtidig vil Kronborgs placering på pynten i Øresund opnå den

synlighed og værdighed, som har været forventningen forud for
afgørelsen om slottes optagelse på UNESCO’s Verdens Kulturarvsliste.
Kronborg På Kronborg blev der i 1998 påbegyndt et omfattende 12 årrigt
istandsættelsesarbejde. Det er forventningen at slottet i fremtiden
skal anvendes til formidling af Kronborgs begivenhedsrige
historie som slot og fæstning. Kulturhistoriske udstillinger såvel
som arrangementer og konferencer/møder af internationalt
format vil se dagens lys. Desuden er det hensigten at istandsætte
og udleje bygningerne omkring slottet til publikumsrelaterede
handels–og håndværksformål for at skabe mere aktivitet
og dynamik omkring slottet.
Byen I forbindelse med Kulturhavn Kronborgprojektet har Gehl Architects
udarbejdet en uderumsanalyse ”Koblingen mellem
Kronborg og byen”. Rapporten indeholder dels en analyse af de
eksisterende forhold, en analyse af projektet samt nogle anbefalinger
til det videre planarbejde. Der peges på, at der bør
skabes en god kobling mellem byen og projektområdet bl.a ved
Wiibroe Plads og ved Hestemøllestræde, så Havnegades barriereeffekt
nedbrydes. Desuden anbefales det, at der ved etablering
af forskellige oplevelser/ fortællinger og andre virkemidler
bør skabes nogle spændende fodgængerruter igennem byen til
området og omvendt.
BINDINGER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN
I 1995 overtog Helsingør Kommune værftshalvøen fra staten.
Ved denne lejlighed stillede staten en række krav for den fremtidige
planlægning, som kom til at indgå i en aftale mellem
staten og kommunen.
Af aftalen fremgår det, at der kun må være byggeri inden for
det område, hvor der i dag fi ndes bygninger. For dette område
er der fastlagt et byggefelt. Det blev aftalt, at der inden for
byggefeltet kan opføres 31.500 m 2 bruttoetageareal i 3 ½
etage. (Der er i dag ca. 30.000 m 2 i op til 3 ½ etage plus 2.390
m 2 i kælder). Det blev desuden aftalt at byggefeltet kun må
anvendes til offentlige formål (museer, udstillinger, faciliteter for
turisme m.v.), samt privat service til kulturelle og turistmæssige
formål. Byrådet aftalte at H.V.Turbo A/S kunne blive på området
frem til 1. jan. 2025.
For værftshalvøen blev det aftalt, at området ikke må bebygges,
og at arealet kun må anvendes til offentlige formål (museer,
udstillinger, friluftsteater m.v.), samt ikke erhvervsmæssige
søfartsaktiviteter. Desuden måtte de fremtidige planer ikke
indeholde bygninger eller anlæg, der på længere sigt forhindrede
en rekonstruktion af voldanlægget omkring Kronborg -
herunder Scholtens ravelin.
Trafi kministeriet bestemte, at der fra Nordre Mole og Kongekajen
(kaj 1 og kaj 3) ikke må ske færgedrift eller opføres terminalbygninger,
men gerne ske anløb af lystbåde, krydstogtsskibe
eller lign.
Miljøministeriets og Trafi kministeriets vilkår for den fremtidige
planlægning blev en del af grundlaget for kommuneplanen
1995-2007 og er fortsat gældende i kommuneplanen 2004-
7

8
2016.
DEN OFFENTLIGE DEBAT
Siden skibsværftet lukkede i 1983 er anvendelsen af arealet
mellem Kronborg og byen blevet debatteret i gennem fi re
kommuneplanperioder og på konferencer, borgermøder og
gennem konkurrencer, udstillinger og i en aktiv presse.
Mange forslag og ønsker har været debatteret. Siden vedtagelsen
af lokalplanerne 1.101 og 1.102 i 2004 der udgør baggrunden
for nærværende lokalplan, har der blandt andet været
afholdt en række udviklings- og temamøder med deltagelse af
borgere og fagfolk.
Debatten om udviklingen af havneområdet har været intens og
har overordnet været præget af ønsket om retablering af Kronborgs
omgivelser på den ene side og ønsket om en aktiv havn
på den anden side. Endvidere er der et udbredt ønske om at
sikre sammenhæng mellem Kronborg og byen, give plads til
Handels- og Søfartsmuseet og sikre, at hele området giver
mulighed for både levende hverdagsbrug og større events,
kulturbegivenheder og lign.
Med lokalplanen ønskes der skabt et samspil mellem Kronborg,
havnen, Søfartsmuseet, Kulturværftet, værftets historie og
Helsingør by på en måde der skaber gode rammer for fremtidig
rekreativ brug og kulturudfoldelse.

Havnen Nord for den del af havnen, der udnyttes til færgedrift og lodsbåde
giver havnens vandområder med ca. 1460 m kajplads i
dag god plads til de daglige havneaktiviteter. Begrænsninger i
pladsen opleves kun enkelte dage om året for eksempel i forbindelse
med Baltic Sail.
Med gennemførelsen af lokalplanen vil denne del af havnen
samlet have ca. 1200 m kajplads. Heraf udgør kajpladser langs
med Scholtens Ravelin ca. 200 m, som kun vil kunne anvendes
som kajplads til særlige formål, f.eks. Baltic Sail m.v. Der kan
yderligere anlægges fl ydebroer i havnen, som vil kunne tilføre
ca. 200 m ekstra kajplads. Havnens samlede vandareal forøges
samtidig med ca. 6000 m 2 eller ca. 10 % og havnens aktiviteter
samles tættere ved Havnegade med den fremrykkede Kongekaj
og ny Værftsplads.
De samlede disponible kajstrækninger på ca. 1000 m excl
Scholtens Ravelin giver tilstrækkelig kajplads til at videreføre
havnens nuværende funktioner udenfor lystfi skersæsonen fra
januar til marts. I lystfi skersæsonen vil kajpladsen generelt
være tilstrækkelig til fartøjerne med fast plads og sæsonplads.
Supplerende plads til fartøjer under kortvarige besøg kan etableres
ved at sæsonpladser og andre gæstepladser i nødvendigt
omfang fortøjer udenpå hinanden eller ankrer op med stævnen
eller agterenden ind mod kajen. f.eks. langs med fl ydebroer.
Manøvreforholdene i havnen vil i hovedtræk blive forbedret som
følge af, at værftshalvøen fjernes. Trods reduktion af manøvrepladsen
ved fremrykning af Kongekajen vil der fortsat være god
plads til de skibe, der kan lægge til ved kajpladserne i hovedbassinet.
9

10
Bølgeforholdene i havnen vil i hovedtræk være som hidtil -
eventuelt en smule forbedrede som følge af at de nye Ravelinsbroer
understøttes af stensætninger. Anlæg af fl ydebroer vil
yderligere kunne medvirke til dæmpning af bølgeuroen i havnen.
Under ekstreme bølgeforhold kan uroen ved Kongekajen
og langs Havnegade som tidligere blive kritiske og kræve kortvarig
forhaling af fartøjer. Tilsvarende eller gunstigere bølgeforhold
kan forventes langs den nye kaj ved Værftspladsen. Den
endelige orientering og udformning af den fremskudte Kongekaj
kan have væsentlig betydning for at minimere refl eksion og
udbredelse af bølgeuro i havnen
Trafi k- og Ankomsten for den kørende trafi k til området sker ad Kronborg
parkeringsforhold vej, der omlægges fra Grønnehavevej til Nordre Mole i et nyt
tracé via broer over Scholtens ravelin. Broerne vil kunne bære
store køretøjer, der ved særlige arrangementer skal kunne køre
ud på ravelinen og Nordre Mole.
Den eksisterende Kronborgvej udgraves fra Værftspladsen til
Nordre Mole, således at bastionerne igen står direkte i vandet.
Vejforbindelsen fra Værftspladsen til Nordre Mole vil ikke være
åben for almindelig biltrafi k, men skal alene kunne give adgang
for handicapkørsel, brand- og forsyningskøretøjer til slottet og
til aktiviteter der knytter sig til Scholtens ravelin, Nordre Mole
og havnen.
Strandpromenadens tilslutning til Kronborgvej ændres. Dette
betyder, at der skal inddrages et mindre areal af Nordhavnen.
Den eksisterende mur omkring værftet fjernes, og der anlægges
ca. 290 p-pladser i et 30 m bredt beplantningsbælte langs
lokalplanens vestlige grænse og nord for Kulturværftet. Der kan
desuden under parkeringspladserne i terræn i enhed 1 og under
byggefeltet i enhed 2 indrettes underjordiske p-pladser.
P-pladser for turistbusser indpasses i parkeringsanlæggene.
Veje og stier skal i videst muligt omfang udføres i overensstemmelse
med Dansk Standard, DS 3028 - 2001, “Tilgængelighed
for alle” og SBI-anvisning nr. 98 “Boligbebyggelse for alle”.
Muligheden for parkering uden for lokalplanområdet undersøges
nærmere. Det undersøges bl.a., om der kan placeres permanente
p-pladser på Nordhavnen. I sommerhalvåret kan der på
Nordhavnen indrettes ca. 200 pladser. Det er desuden besluttet
i Byrådet på mødet d. 4.12.2006, at plangrundlaget for etablering
af p-huse ved Allégade og Lundgade skal fremskyndes, så
p-husene er klar primo 2009.

Beplantning m.v. Den eksisterende beplantning på voldanlægget (glaciset) vest
for Kronborg udtyndes, således at det oprindelige glacis kan
genskabes og fremstå som et græsklædt terræn. Desuden
fjernes bunkers og dækningsgrave på glaciset.
Parkeringsområdet vest for glaciset beplantes med træer.
Værftsbygningerne Alle bygningerne i lokalplanområdet stammer fra det tidligere
skibsværfts tid (1882-1983) med undtagelse af bygning 21 og
træpavillonen ved gavlen af bygning 10. Værftsbygningerne
består i dag af 11 bygninger i op til 3 ½ etage, der til sammen
har et bruttoetageareal på knapt 30.000 m 2 , herudover er der
2.390 m 2 i kælder.
Bygning 14 blev opført som maskinværksted i 1882. Arkitekt
var Emil Gnudtzmann, som i 1896 forlængede den med kleinsmedie
i fi re fag mod sydvest. Efter brand i 1944 blev den
istandsat samt forsynet med fl ere tilbygninger og mellembygninger
i 1949 og 1952. I dag bruges den stadig som maskinværksted
for H. V. Turbo A/S.
Bygningen er den ældst bevarede i anlægget. Ved nedrivning af
tilbygningerne til begge sider vil den i det væsentligste fremtræde
i sin originale skikkelse og som sådan udpeges den med
denne lokalplan som bevaringsværdig.
Bygning 10 blev opført i 1900 som hovedkontor for ”Helsingørs
Jærnskibs- og Maskinbyggeri” med tegnestuer og kontrolkontor.
I 1930 blev der bygget tre fag til i begge ender og tilføjet en hel
etage i højden. Bygningen rummede da administrationen for
Helsingør Værft. Også denne bygning er tegnet af Gnudtzmann.
I dag er den udlejet til en række forskellige erhvervsformål.
Skønt fuldstændig ombygget har bygningen stor bevaringsværdi
i forhold til værftets historie (save 4).
Bygning 45 blev opført i 1923 som ”Økonomibygning” med
marketenderi, badefaciliteter og modellager. Opførelsen blev
forestået af fi rmaet Kampmann, Kierulff og Saxild (senere
Kamsax). I 1959 blev den forhøjet med en manzardetage.
Bygningen blev renoveret i 1986 og 2002. I dag anvendes den
til administrationslokaler for H.V.Turbo A/S og delvis udlejning.
Måden hvorpå tagetagen er tilføjet giver bygningen en lav
bevaringsværdi (save 6), men den kan meget vel ombygges og
forbedres.
Bygning 12 blev opført i 1932-33 som værksteds- og magasinbygning
for skibsværftets snedkere og tømrere. I dag er den
udlejet til en række forskellige erhvervsformål. Bygningen har
bevaringsværdi som industrihistorisk anlæg (save 4).
Bygning 13 blev bygget i 1966 som skibsmaskinværksted
(rørværksted) og kontorer. I dag udlånes den til forskellige
kulturelle aktiviteter af kortere varighed. Den er i dårlig stand
og ikke bevaringsværdig.
Bygning 16 blev opført i 1882 som grovsmedje. Herefter har
den været ombygget, bl.a efter brand i 1944. Bygningen anvendes
i dag af H.V. Turbo og er ikke bevaringsværdig.
Bygning 17 blev opført i 1882 som kedelsmedie og er ombygget
i 1944 efter brand. Bygningen har rummet prøvehal for
dieselmotorer. I dag anvendes den til tømrerværksted, varefor-
11

12
sendelse og prøveplan for kompressorer og er ikke bevaringsværdig.
Bygning 18 blev opført i 1902 som forværksted og er ombygget
i 1949. Den anvendes fortsat til forværksted og er ikke
bevaringsværdig.
Bygning 19 blev opført i 1882 som jernstøberi og anvendes i
dag til maskinlager og vareindlevering. Den er ikke bevaringsværdig.
Bygning 20 blev opført i 1947 som hvidtmetalstøberi og ombygget
i 1957. Bygningen anvendes stadig som hvidtmetalstøberi
og er ikke bevaringsværdig.
Bygning 21 blev opført i 1997 til montageværksted.
Bygning 10 før udbygningen i 1930
Handicapforhold Helsingør Kommunes målsætning er, at byggeri og udearealer er
egnede for alle. Byrådet anbefaler derfor, at bygherrer og
arkitekter helt fra starten af projekteringen af byggerier sikrer
en helhedsløsning for alle.
Det vil sige, at handicapforholdene er indarbejdede og omfatter
både udearealerne og indretningen af bygningerne.
Det er vigtigt, at overgangen mellem ude og inde bliver udført i
niveau.
Bygherrer og projekterende henvises derfor under projekteringen
at følge vejledningen i Dansk Standard, DS 3028 ”Tilgængelighed
for alle”.
Kravene vedr. handicapegnethed for vej-, sti-og parkeringsforhold
indgår i lokalplanens bestemmelser.
Kravene til bygningernes handicapegnethed er selvstændigt
lovgivet i Bygningsreglementet og stilles i forbindelse med
udstedelsen af byggetilladelser og indgår således ikke i lokalplaner.

LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆG-
NING
Helsingør Kommuneplan For område 1.D7 (Værftet) gælder følgende rammer for lokal
2004 - 2016 planlægningen:
a. at området fastlægges til offentlige formål (strandeng og et
multikulturelt center med museer, udstillinger samt i tilknytning
hertil privat service til kulturelle og turistmæssige
formål, f.eks. restaurant, kunsthåndværk, turistforening og
teaterforening). Der må endvidere foregå ikke erhvervsmæssige
søfartsaktiviteter i tilknytning til havnen og havneområdet
(kajplads for ældre træskibe, dok for istandsættelse af
ældre stålskibe i tilknytning til museet o.s.v., dvs. ikke merkantile
funktioner),
b. at området uden for byggefeltet indgår i en strandeng foran
Kronborg som vist på principskitsen. Strandengen skal sikres
en status som naturområde. Bortset fra de elementer, som er
nævnt i lokalplanrammerne, kan intet opføres eller anlægges
på strandengen uden Byrådets særlige tilladelse.
c. at ny brandredningsvej til Kronborg og Nordre Mole anlægges
som armeret græsvej e.lign. Brandredningsvejen må ikke
belægges med asfalt eller forsynes med kantsten, skilte,
lysstandere over 0,8 m over terræn eller lignende udstyr,
d. at gangstier kan anlægges efter en af Byrådet godkendt plan.
Anlæg til gangbroer over havnebassin skal indgå i planen,
e. at Kronborgvej forlægges til en linieføring langs Nordhavnen.
Der etableres parkering langs vejen, jfr. principskitsen,
f. at der gives mulighed for, at havnebassinet langs Havnegade/
Allégade kan forlænges i forbindelse med områdets overgang
fra erhverv til offentlige formål i overensstemmelse med
intentionerne på principskitsen,
g. at der inden for det på kortet viste byggefelt kan opføres ny
bebyggelse,
h. at ny bebyggelse opføres i max. 3½ etage. Byggefeltets
samlede etageareal må være på max. 31.500 m2. Hertil evt.
kælder. Lokalplanlægning skal fastlægge den maksimale
højde på bygningerne i m efter en nærmere vurdering,
i. at der fastlægges en samlet plan for områdets overgang fra
erhverv til offentlige formål, forinden 1.etape heraf iværksættes,
jfr. note,
j. at beplantning rundt om Kronborg udtyndes til karakter af
enkeltstående træer efter en plan, som skal godkendes af
Byrådet,
k. at Havnegade/Allégade gives et præg af havnepromenade
bl.a. ved dæmpning af den kørende trafi k, øget sikkerhed for
gående, opholdsmuligheder o.lign.,
l. at der i alle henseender tages størst muligt miljømæssigt,
arkitektonisk og trafi kmæssigt hensyn til den nære beliggenhed
til byen og Kronborg,
m. at der gives mulighed for at retablere Scholtens ravelin. Der
må ikke på området opføres nye, større anlæg, der er til
13

14
hinder for en rekonstruktion af Scholtens ravelin,
n. at der gives mulighed for etablering af en ny brokaj med
tilkørsel fra Havnegade.
NOTE: Der afholdes i foråret 2006 en arkitektkonkurrence for
byggefeltet og de nære omgivelser, som vil danne grundlag for
en samlet plan for området.
Område 1.D7 er omfattet af lokalplanerne 1.101 og 1.102.
Se også bestemmelser for områderne 1.D9 (Statshavnen) og
1.F3 (Kronborg).
NOTE: Dele af området er omfattet af strandbeskyttelseslinien.
For område 1.D9 (Statshavnen) gælder følgende rammer for
lokalplanlægningen:
En lokalplan skal i overensstemmelse med helhedsplanen og
den overordnede vision sikre:
a. at anvendelsen af området – på nær Nordre Mole – fastlægges
til havneformål i overensstemmelse med helhedsplanen,
b. at anvendelsen af Nordre Mole fastlægges til offentlige,
rekreative formål og strandeng i overensstemmelse med
helhedsplanen,
c. at voldgraven langs Kronborgs bastioner genskabes (d.v.s.
Kronborgvej og det eksisterende parkeringsanlæg graves
bort),
d. at der ikke åbnes mulighed for opførelse af bebyggelse til
andre formål end passagerfaciliteter, som af Byrådet skønnes
at have driftsmæssig tilknytning til havnen. Der må ikke
indrettes områder eller bygninger til detailhandel,
e. at ny bebyggelse og anlæg gives en ydre udformning, der
tager hensyn til områdets nære beliggenhed ved Kronborg og
bykernen.
NOTE: En del af område 1.D9 er omfattet af lokalplan 1.101. Se
Bestemmelser for område 1.D7 (Værftet) og 1.F3(Kronborg).
NOTE: Dele af området er omfattet af strandbeskyttelseslinien.
For område 1.F3 (Kronborg) gælder følgende rammer for
lokalplanlægningen:
a. at der ikke opføres ny bebyggelse,
b. at Kronborgvej forlænges frem langs Nordhavnen med passende
parkeringsanlæg, jfr. kommunens principskitse.
NOTE: En del af 1.F3 er omfattet af lokalplan 1.101. Se også
bestemmelser for område 1.D7 (Værftet) og område 1.D9
(Statshavnen).
NOTE: En del af området er omfattet af strandbeskyttelseslinien.
Et lille hjørne af lokalplanen berører område 1.F1 (Nordhavnen).
Dette område er omfattet af lokalplan 1.86 ”Nordhavnnen i
Helsingør”. Ved den endelige vedtagelse af denne lokalplan er
det denne lokalplans bestemmelser der gælder for dette lille

hjørne. Desuden berøres et mindre hjørne af område 1.D6
(Grønnehave station).
Tillæg nr. 14 til Helsingør Der er udarbejdet et tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2004-2016
Kommuneplan 2004-2016 kommuneplanen bl.a. for at give mulighed for at placere Søfartsmuseet
i Dok 1. Tillæg nr. 14 indeholder tillige en justering
af nogle af de tidligere meget detaljerede rammebestemmelser.
Tillægget er indsat i lokalplanen.
Foranstaltninger på Havnens vandareal er søterritorium. Ingen ejer søterritoriet,
søterritoriet men staten udøver en højhedsret over det. Dette indebærer, at
der ikke uden særlig tilladelse fra Kystdirektoratet må foretages
opfyldning eller etableres faste anlæg på søterritoriet jfr. § 16A i
lov om kystbeskyttelse.
Kystnærhedszonen Lokalplanområdet er beliggende inden for de kystnære dele af
byzonen jvf. § 16, stk. 4 i Lov om planlægning
Lokalplanen giver mulighed for en forskønnelse af Kronborgs
nære omgivelser, en delvis retablering af historiske anlæg med
relation til Kronborgs fæstningsanlæg, en opretning af havnens
kajanlæg og et arkitektonisk og æstetisk løft af de gamle
værftsbygninger, samt af belægninger, belysning og inventar i
hele området. Søfartsmuseet etableres under terræn.
Lokalplanen medfører således ikke ændringer, der vil have
negative virkninger på kystlandskabet.
Strandbeskyttelseslinien Lokalplanområdet er berørt af Naturbeskyttelseslovens § 15
og beskyttelseslinie fra (strandbeskyttelseslinien), §18 (fortidsmindebeskyttelseslinien),
fortidsminde § 19 (kirkebyggelinie), samt af Museumslovens §29e om beskyttelse
af fortidsminder.
Tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinien forudsætter
dispensation fra Miljøministeriet. Tilstandsændringer inden
for fortidsmindebeskyttelseslinien, samt bebyggelse med en
højde over 8,5 m inden for kirkebyggelinien forudsætter dispensation
fra kommunen. Ændring af tilstanden af selve fortidsmindet
forudsætter dispensation fra Kulturministeriet. Gennemførelse
af lokalplanen kræver dispensation fra de nævnte
bestemmelser, bortset fra kirkebyggelinien, da der ikke inden
for linien bygges nyt på arealer, der ikke i dag er bebygget med
mindst 8,5 m høje bygninger. Desuden vil byggeriet ikke ændre
indsynet til de pågældende kirker.
Bestemmelserne i denne lokalplan forudsætter desuden, at der
sker en mindre justering af fortidsmindebeskyttelseslinien.
Ændringer af fortidsmindebeskyttelseslinien kan besluttes af
miljøministeriet, mens fastlæggelsen af selve fortidsmindets
afgrænsning (”monumentgrænsen”) påhviler Kulturministeriet. I
forbindelse med lokalplanerne 1.101 og 1.102 blev der i 2004
holdt møde med Frederiksborg Amt og Kulturarvsstyrelsen om
ændringer af fortidsmindet og ændring af beskyttelseslinien.
Kulturarvsstyrelsen meddelte i brev af 22.06.2004, at styrelsen
ikke ser nogen hindring for, at der kan gives en dispensation til
daværende § 12 i Naturbeskyttelsesloven til realisering af
projektet. En endelig dispensation kan først gives når projektet
som griber ind i det fredede fortidsminde er nærmere detaljeret.
Dette har betydning for Søfartsmuseet placering i Dok 1. Desuden
meddelte styrelsen at de er indstillet på at ændre monumentgrænsen,
når retableringen af glaciset er udført. Monu-
15

16
mentgrænsen er i dag i det væsentligste sammenfaldende med
strandbeskyttelseslinien. Kulturværftet og Søfartsmuseet i Dok
1 ligger udenfor strandbeskyttelseslinien.
Museumslovens § 27 Voldområdet vest for Kronborg er undersøgt af Nationalmuseet,
som vurderer, at der ikke er behov for at foretage yderligere
arkæologiske undersøgelser af glaciset, voldgraven og dokhalvøen.
Der kan ved realisering af anlægsarbejder fremkomme hidtil
ukendte jordfaste fortidsminder, som vil være omfattet af Museumslovens
§ 27. Der gøres derfor opmærksom på, at bygherren
i henhold til nævnte lov er forpligtet til øjeblikkelig at indberette
eventuelle fund eller anlæg som måtte fremkomme til Nationalmuseet
samt i det omfang det berører anlæg eller fund, midlertidigt
at indstille anlægsarbejde.
SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE
Der er udarbejdet en miljøvurdering af lokalplan 1.119 i henhold
til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljørapporten
har været fremlagt i høring sammen med lokalplanforslaget.
Miljøvurderingen sammenligner effekten af gennemførelsen af
lokalplanen med den situation, at lokalplanen ikke gennemføres,
og at de tidligere lokalplaner 1.101 og 1.102 heller ikke gennemføres,
hvilket vil svare til at den nuværende situation bevares.
Miljøspørgsmål har været en integreret del af områdets planlægning
fra starten og styringen af miljøforholdene sker bl.a.
gennem miljøgodkendelsen af opfyld med forurenet jord og
supplerende tilladelser vedr. gravearbejde og spildevandsudledning,
men også gennem miljøkrav i udbudsmaterialer og via den
almindelige miljølovgivning. I projekternes planlægning har der
været lagt stor vægt på at minimere miljøpåvirkningerne bl.a.

gennem videst mulig genindbygning af jord og bygge affald.
Miljøvurderingsresumé
Lokalplanforslagets væsentligste miljømæssige problemstillinger
vurderes at forekomme i anlægsfasen. Disse er:
• Arbejde i og bortskaffelse af forurenet jord
• Bortskaffelse af øvrigt bygge- og anlægsaffald
• Påvirkning af vandmiljø
• Støj fra bygge- og anlægsaktiviteter og -køretøjer
• Energi- og ressourceforbrug.
Reguleringen af disse forhold sker gennem projekternes udbudsmaterialer
og myndighedsgodkendelser og - tilladelser.
I driftsfasen kommer de væsentligste miljøpåvirkninger fra:
• Energi- og ressourceforbrug til drift og vedligeholdelse.
• Trafi k og parkeringsforhold
Disse forhold styres i høj grad gennem miljøkrav i projekternes
udbudsmaterialer samt gennem den kommunale planlægning.
Jordforurening Der skal i de planlagte projekter opgraves store mængder af
forurenet jord. Forurenet jord, der er egnet til rensning, køres til
eksternt anlæg, mens forurenet jord med immobile forureninger,
der ikke kan renses, i videst muligt omfang genanvendes
inden for lokalplanområdet ved indbygning i den kommende
Scholtens Ravelin.
Alternativet til genanvendelse af forurenet jord indenfor projektet
vil være at køre jorden bort til deponering andetsteds. Dette
vil medføre en væsentlig miljøbelastning lokalt og regionalt fra
transport, samtidig med at jorden ikke bliver renset, men blot
deponeret et andet sted, når det drejer sig om jord, der ikke er
egnet til rensning. Desuden ville det være meget dyrt i deponeringsudgifter.
Byggeaffald Ved nedbrydningen af eksisterende kajanlæg, beddinger og
enkeltfundamenter vil der frembringes store mængder byggeaffald,
især beton. Mængden heraf kendes ikke på nuværende
tidspunkt, men der kan være tale om mængder helt op til 7.000
m 3 .
Det bør tilstræbes, at genanvende mest mulig heraf i projektet
som opfyld. Herved mindskes den miljøbelastning, der ville
være forbundet med transport samt fremskaffelse af andre
fyldmaterialer.
Vandmiljø I anlægsfasen skal der håndteres store mængder jord, herunder
omfattende grave- og opfyldningsarbejder i havnen, hvilket kan
påvirke sedimenttransport og vandkvalitet i og udenfor havnen.
Der er derfor i spildevandstilladelsen stillet krav om opsætning
af siltgardiner. Siltgardinerne vil afspærre sedimenter fra afgravningen
i at fordele sig til den sydlige del af Havnen og Øresund.
Der forekommer udsivning fra forurenet jord til havnen både i
den nuværende situation og ved den fremtidige realisering af
lokalplanen. Lokalplanen medfører imidlertid samlet set en
mindre påvirkning af havnen og Øresund, end den der forekom-
17

18
mer i dag ved udsivning fra Værftshalvøen og Kronborgvej. Det
skyldes, at der i forbindelse med realisering af planen vil blive
fjernet jord forurenet med mobil olie. Desuden vil den eksisterende
utætte kajindfatning blive erstattet af tætte indfatninger,
og den tilbageværende forurenede jord vil blive dækket af
membran og græs. Vandkvalitetskriterierne kan i driftsfasen
potentielt blive overskredet i dele af havnen, men ikke i Øresund.
Støj I byggeperioden vil det være nødvendigt at ramme spuns og
pæle, nedknuse betonrester og evt. sprænge større betonfundamenter.
Dette vil forårsage såvel støj som vibrationer. Desuden
vil der være støj fra tung trafi k til og fra samt på byggepladsen.
Langs følgende veje kan der forekomme tidsmæssigt begrænsede
støjgener i anlægsfasen: Kronborgvej, Allégade, Havnegade,
Kongevejen og O2-vejene. Støjgener fra byggepladsen
kan forekomme i perioder især for beboelser langs Havnegade.
I driftsfasen forventes totalt set en mindre stigning af personbiltrafi
kken på tilkørselsveje lokalt i Helsingør på maks. 5-10 %.
Det er dog en marginal stigning, der ikke vurderes at kunne
give hørbare ændringer i støjbelastningen.
Energi og ressourcer Anvendelse af materialer indebærer en miljøbelastning fra disse
materialers frembringelse og transport. Da lokalplanforslaget
åbner op for bygge- og anlægsprojekter, som indebærer anvendelse
af store mængder materialer, vil denne miljøpåvirkning
være betydende.
Transport er en væsentlig afl edt aktivitet af lokalplanen. Transporten
indebærer et væsentligt energiforbrug og miljøpåvirkninger
såvel lokalt i Helsingør (luftforurening, støj, trængsel,
ulykkesrisiko) som globalt (luftforurening). Begrænsning af
transportarbejdet i anlægsfasen gennem genanvendelse af jord
og byggeaffald vil være helt centralt, miljømæssigt og økonomisk.
Alternativer til lastbilstransport bør desuden overvejes, fx
skib eller jernbane.
Drift af området vil kræve ressourcer dels til vedligeholdelse og
dels som energiforbrug, især til belysning samt opvarmning af
bygninger. Dette kan minimeres ved at vælge materialer og
installationer, der kræver et minimum af vedligeholdelse og
energiforbrug. Energi- og ressourceforbruget vil dog være mindre
end ved den tidligere industrielle anvendelse.
Trafi k og parkering Den forventede stigning i trafi kken som følge af besøgende til
Kronborg, Kulturværftet og Søfartsmuseet vil medføre en stigning
i trafi kken på det øvrige vejnet i Helsingør med i størrelsesorden
5-10 %. Der kan som følge heraf opstå mere tæt trafi k og
evt. mere kødannelse i spidsbelastningssituationer.
Det planlagte antal parkeringspladser for Kulturhavn Kronborg,
Kulturværftet og Søfartsmuseet vurderes at være noget i underkanten
til at imødekomme det forventede fremtidige behov i
spidsbelastningssituationer. Imidlertid har Helsingør Byråd i
december 2006 truffet beslutning om, at der skal udarbejdes
plangrundlag for opførelse af et parkeringshus ved Lundegade/
Kronborgvej og et ved Allégade/Kronborgvej. Disse parkeringsfaciliteter
vil i nogen grad medvirke til at afhjælpe parkeringsunderskuddet
ved Kronborg og Kulturværftet. Endelig giver

udkastet til lokalplan 1.119 mulighed for at etablere underjordisk
parkering under byggefeltets etape 2, hvilket vil kunne
medvirke til at løse underskuddet på parkeringspladser på
længere sigt.
Kulturarv og landskab Kronborg på pynten i Øresund og landskabet omkring er af
meget stor landskabelig værdi. Det er lokalplanens formål at
understøtte dette forhold. Realisering af lokalplanen vil styrke
oplevelsen af Kronborg og de tilknyttede forsvarsværker som et
værdifuldt bynært landskabselement. Ved hjælp af en visualisering
er det vurderet, at indblikket til kirkerne Sct. Mariæ og Sct.
Olai i Helsingørs centrum ikke vil blive påvirket af lokalplanens
realisering.
Kultur- og fritids- Det er et af lokalplanens hovedformål at fremme grundlaget
aktiviteter for turisme, kultur- og fritidsaktiviteter og skabe attraktioner på
internationalt niveau.
Indsigelser i offentlig- I offentlighedsfasen er der kommer tre indsigelser/forslag der
hedsfasen der berører miljøforhold.
HV-Turbo A/S har følgende miljømæssigt relaterede indsigelser:
1) Risiko for forringelse af adgangsvej til virksomheden og 2)
virksomhedens følsomhed overfor støj og vibrationer.
Adgangsforholdene til HV-Turbo har indgået i forarbejdet til
Kulturhavn Kronborgs byggeprogram og udbudsmateriale, som
ligger til grund for lokalplanens overordnede princip for vejadgangen
til HV-Turbo. Løsningen tager højde for, at pladsen skal
fungere både som adgangsvej til HV-turbo og som busholdeplads.
Den konkrete udformning af busholdepladsen i sammenhæng
med indkørslen til HV-Turbo vil blive viderebearbejdet og
detaljeret af totalentreprenøren i dialog med HV-Turbo. Der vil
desuden blive gennemført en trafi ksikkerhedsrevision af totalentreprenørens
detailprojekt før arbejdet udføres.
Der er stor fokus på, at naboerne bliver informeret løbende i
forbindelse med de store bygge og anlægsarbejder, som kommer
til at præge havneområdet de kommende år. Det er yderligere
aftalt med HV-Turbo og stillet som krav til Kulturhavn
Kronborgs totalentreprenør, at der løbende skal være dialog
omkring arbejderne – både mens der detailplanlægges og mens
arbejderne pågår. Specifi kt er der stillet krav til totalentreprenøren
om bekæmpelse af støjgener, vibrationsgener og støvgener.
Peter Haxen har gjort indsigelse i forhold til den luftforurening
realiseringen af lokalplanen vil skabe i byggefasen som følge af
kørsel med lastbiler og gravemaskiner.
Helsingør Kommune har medtaget dette forhold i miljøvurderingen
af lokalplanen og i projekternes planlægning. Med begrundelse
i såvel miljømæssige som økonomiske besparelser vil
projekterne genanvende mest muligt af jorden - såvel forurenet
som uforurenet - og af byggeaffaldet. Kun mindre dele af den
forurenede jord vil blive bortkørt fra området, primært den del
af den forurenede jord, der kan renses.
Ejerlejlighedsforeningen Nordlyset har fremsendt principforslag
til omlægning af Kronborgvej mellem Grønnehavevej og Nordre
Mole.
19

20
Helsingør Kommune vil medtage forslaget i det videre arbejde
med trafi kløs-ningerne omkring lokalplanområdet.
1.3 Miljøovervågning
Miljøkravene til projektet er formuleret i miljøgodkendelsen,
spildevandsud-ledningstilladelser og som miljøkrav i udbudsmaterialer.
Kravenes overholdelse kontrolleres gennem miljøtilsyn i
anlægsfasen, herunder tilsyn med håndtering af forurenet jord,
spildevandsudledning, siltgardinernes effekt og vandkvalite-ten i
Ydre Voldgrav. I udbudsmaterialet er der under FB (fællesbetingelser
for byggepladsen) indarbejdet et afsnit ”Særlige forhold”,
der oplister krav til bekæmpelse af og tilsyn med støj, vibrationsskader
og -gener samt støv.
Før gennemførelsen af anlægsaktiviteterne foretages en nærmere
biologisk kortlægning med henblik på den mest muligt
skånsomme udførelse af anlægs-aktiviteterne, herunder kortlægning
af forekomsten af markfi rben, murrude, fl agermus,
samt biotoptypiske arter af overdrevsvegetation, der eventuelt
kan fl yttes fra overdrevsareal der nedlægges. Dette er nærmere
beskrevet i miljørapporten.
KOMMUNEPLANTILLÆGGETS RETSVIRKNINGER
Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig
udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens
rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når
det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt
eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.
Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen
modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse
af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen
eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i
kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges,
når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til
offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan
eller en byplanvedtægt.

22
Tillæg nr. 14
til
Helsingør kommuneplan 2004-2016
Vedrørende ændring af bestemmelserne for områderne 1.D7, 1. D9 og 1.F3.
I henhold til § 22 i Lov om planlægning fastsættes herved følgende nye bestemmelser
for det areal, der er afgrænset på nedenstående tegning og benævnt 1.D7 (Værftet),
1.D9 (Statshavnen ) og 1. F3 (Kronborg)
For område 1.D7 (Værftet) gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:
a. at området fastlægges til offentlige formål (et multikulturelt center med museer og udstillingsrum
samt i tilknytning hertil privat service til kulturelle og turistmæssige formål, f. eks.
restaurant, kunsthåndværk, turistforening og teaterforening). Der må endvidere foregå søfartsaktiviteter
i tilknytning til havnen og havneområdet,
b. at der gives mulighed for at indrette et underjordisk museum eller lignende i Dok 1 hvortil
kommer underjordiske adgangsveje og teknikrum.
Vejadgange til Kronborg og Nordre Mole skal bibeholdes,
c. at Kronborgvej omlægges til en linieføring parallelt med Dok 1 og føres via to broer og
Scholtens Ravelin til Nordre Mole,
d. at gangstier kan anlægges efter en af Byrådet godkendt plan,
e. at der inden for det på kortet viste byggefelt kan opføres ny bebyggelse,
f. at byggefeltets samlede etageareal må være på max. 31.000 m 2 . Hertil evt. kælder.
Lokalplanen skal fastlægge den maksimale højde på bygningerne efter en nærmere vurdering.
Eksisterende byggeri der er højere end 15,00 m kan genopføres ved evt. brand eller
anden ødelæggelse,
g. at Havnegade/Allegade gives et præg af havnepromenade bl. a. ved dæmpning af den kørende
trafi k, øget sikkerhed for gående, opholdsmuligheder og lignende,
h. at der gives mulighed for at retablere Scholtens Ravelin. Der må ikke på området opføres
nye anlæg, der er til hinder for en rekonstruktion af Scholtens Ravelin,
i. at der i alle henseender tages størst muligt miljømæssigt, arkitektonisk og trafi kmæssigt
hensyn til den nære beliggenhed til byen og Kronborg.
Den hidtidige note om afholdelse af en arkitektkonkurrence i 2006 og øvrige gamle rammebestemmelser
for område 1.D7 ophæves.
For område 1.D9 (Havnen) gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:
a. at anvendelsen af området fastlægges til offentlig, rekreative formål og havneformål.
Desuden kan der indrettes offentlig og privat service med tilknytning til de rekreative anlæg,
det kan f.eks. være kiosk, toiletter el.lign.,
b. at der gives mulighed for en forøgelse af bredden af Nordre Mole med 10 m og af
Kongekajen med 30 m,
c. at voldgraven langs Kronborgs bastioner genskabes (d.v.s. Kronborgvej og det eksisterende
parkeringsanlæg graves bort),
d. at der ikke åbnes mulighed for opførelse af bebyggelse til andre formål end passagerfaciliteter,
som af byrådet skønnes at have driftsmæssig tilknytning til havnen. Der må ikke indrettes
områder eller bygninger til detailhandel,
e. at ny bebyggelse og anlæg gives en ydre udformning, der tager hensyn til områdets nære
beliggenhed ved Kronborg og bykernen.

For område 1. F3 (Kronborg) gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:
a. at der ikke opføres ny bebyggelse,
b. at der langs Nordhavnsvej kan indrettes et passende parkeringsanlæg.
Således vedtaget af Helsingør Byråd d. 25.6.2007
p.b.v.
Per Tærsbøl / Flemming Jensen
borgmester kommunaldirektør
23

HELSINGØR KOMMUNE
LOKALPLAN NR. 1.119
for
Kulturhavn Kronborg, Kulturværftet og Søfartsmuseet
Kortbilag nr. 1: Matrikelkort mål 1:3000
Kortbilag nr. 2: Område og anvendelse mål 1:3000
Teknisk Forvaltning, Espergærde
d. 25.06.2007 MGA/ghu//bho/aha
25

I henhold til Lov om Planlægning fastsættes herved følgende bestemmelser for det i
§ 1 nævnte område i Helsingør Kommune.
§ 1 - OMRÅDETS AFGRÆNSNING
stk. 1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1.
stk. 2 Lokalplanen omfatter pr. 25.6.2007 matr. nre. 70a, 70b, 70c, 341a, 341b og 571a og
dele af matr.nre. 570 a, 570 b og 571 b alle Helsingør Bygrunde. Matr. nre. 1b, 1c,
1d, 1e, 2a, 2b, 3, 5 og 6 og del 1a alle Kronborg Fæstning Helsingør. Dele af matr. nre.
23 ad og 23 an Marienlyst Helsingør Jorder, samt alle parceller der udstykkes efter
denne dato.
stk. 3 Lokalplanområdet er inddelt i tre enheder, enhed 1, 2 og 3.
§ 2 - LOKALPLANENS FORMÅL
stk. 1 Lokalplanen har til formål at give mulighed for
26
at genskabe voldanlægget (glaciset) vest for Kronborg i videst muligt omfang,
at omlægge Kronborgvej og etablere p-pladser for biler og busser,
at anlægge Scholtens ravelin,
at anlægge en plads (Værftspladsen) som skal skabe sammenhæng mellem Byker-
nen, værftsområdet og Kronborg,
at anlægge nye kajstrækninger bl.a. langs Havnegade og langs den nye værfts-
plads,
at omdanne Nordre Mole til rekreativt område og havneformål,
at fastlægge anvendelsen af byggefeltet til offentlige, kulturrelaterede formål, samt
tilknytning hertil privat service til kulturelle og turistmæssige formål,
at fastlægge det maksimale bruttoetageareal og den maksimale bygningshøjde,
at bygning 10, 12, 45 og den oprindelige del af bygning 14 kan ombygges og tilbygges,
uden at de mister en vis genkendelighed,
at de resterende værftsbygninger kan nedrives,
at der kan indrettes museum eller lign. kulturinstitution i Dok 1.
§ 3 - OMRÅDETS ANVENDELSE
stk. 1 Enhed 1 (Kulturhavn Kronborg) udlægges til offentligt formål med henblik på en delvis
retablering af Kronborgs voldanlæg ved rekonstruktion af dele af glaciset, anlæg af
Scholtens ravelin, genskabelse af del af Kronborg voldgrav, indretning af parkeringspladser
og vejforbindelser, indretning af en bynær havn og omdannelse af Nordre Mole
til rekreativt anlæg og havneformål, som det i princippet er vist på bilag 2. Desuden
kan der indrettes offentlig og privat service med tilknytning til de rekreative anlæg,
det kan f.eks. være kiosk, toiletter el.lign.
stk. 2 Enhed 2 (Kulturværftet) udlægges til offentlige, kulturrelaterede formål samt i tilknytning
hertil privat service til kulturelle og turistmæssige formål.
Første etape i enhed 2 kan indrettes til et kulturcenter med hovedbibliotek, multifunktionelle
sale, udstillingsfaciliteter, Værftsmuseum, mødelokaler o.lign., samt i tilknytning
hertil privat service til kulturelle -og turistmæssige formål. f.eks. kiosk, restauranter,
caféer, kunsthåndværk, turist-og teaterforening.
Herudover kan der skabes sammenhæng mellem Kulturcentret og museet i Dok 1.

stk. 3 Enhed 3 (Søfartsmuseet) udlægges til offentligt formål m.h.p. etablering af et museum
i Dok 1 under terræn. Desuden skal der i terræn kunne etableres vejadgang til
Kronborg og til Nordre Mole.
stk. 4 I lokalplanområdet må der ikke være færgedrift fra havneområdet og der må ikke
opføres terminalbygninger.
Der må ikke fi nde søfartsaktiviteter sted, der medfører opførelse af faste anlæg på
land eller i havnen ligesom der ikke må placeres husbåde, broer eller lignende i havnen.
Det er dog muligt at anbringe fl ydende konstruktioner som f.eks. fl ydebroer eller
lignende.
§ 4 - OMRÅDETS ZONESTATUS
stk. 1 Området er beliggende i byzone.
§ 5 - VEJ-, STI- OG PARKERINGSFORHOLD
stk. 1 Kronborgvej omlægges på strækningen fra Grønnehavevej til Nordre Mole til et nyt
tracé, der via broer til Scholtens ravelin fører vejen frem til Nordre Mole. Det eksisterende
vejanlæg fra Værftspladsen til Nordre Mole graves ud og fjernes, således at
Kronborgs ydre voldgrav genskabes og bastionerne igen står direkte i vandet.
stk. 2 Den eksisterende mur omkring værftsområdet fjernes og der anlægges i terræn ca.
290 p-pladser i et 30 m bredt beplantningsbælte langs lokalplanens vestlige grænse
og umiddelbart nord for værftsbygningerne. Der skal anlægges p-pladser til turistbusser
i området.
stk. 3 Der kan under parkeringspladserne i terræn i enhed 1 og under byggefeltet i enhed 2
indrettes underjordiske p-pladser.
stk. 4 Handicap-p-pladser skal indenfor p-området placeres så tæt ved adgangene til Kronborg
og Kulturværftet som muligt.
stk. 5 Stikrydsningerne med HHG-banen, som er beliggende øst for bygning 10 og ud for
porten i bygning 10 sikres løbende ud fra de trafi kale forhold.
stk. 6 Cykelparkering skal etableres i lokalplanområdet og så vidt muligt være overdækket.
stk. 7 Veje og stier skal udføres handicapegnede i overensstemmelse med Dansk Standard,
DS 3028 - 2001, “Tilgængelighed for alle” og SBI-anvisning nr. 98 “Boligbebyggelse
for alle”.
§ 6 - BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING
Bestemmelser for enhed 1 (Kulturhavn Kronborg):
stk. 1 Værftshalvøen bortgraves delvist med henblik på at etablere Scholtens ravelin som det
er vist på bilag 2.
stk. 2 Pladsen ved Kongekajen kan udvides med ca. 25 m. Langs Havnegade kan der etableres
en forsænket kajstrækning, som det i princippet er vist på bilag 2.
stk. 3 Pavillonerne, der står på Havnegade ved gavlen af bygning 10, nedrives.
stk. 4 Nordre Mole kan ombygges og udvides til et rekreativt anlæg og havneformål. Langs
molen kan der etableres en forsænket kajstrækning i princippet som vist på bilag 2.
stk. 5 Der kan i forbindelse med kajanlæggene i lokalplanområdet anbringes fl ydebroer og
lign. fl ytbare elementer (f.eks. havnebad).
stk. 6 Området må ikke bebygges bortset fra mindre toiletbygninger, iskiosker og lignende
småbygninger, jvf. dog stk. 8 vedr. balkoner, altaner og karnapper og lign.
27

stk. 7 I forbindelse med museet i enhed 3 kan der under terræn i enhed 1 etableres gangforbindelse
til Kulturværftet samt teknikrum el.lign.
Bestemmelser for enhed 2 (Kulturværftet):
stk. 8 Enhedsafgrænsningen for enhed 2 er sammenfaldende med byggefeltets ydre afgrænsning.
Enhedens område angiver således den maksimale udstrækning af byggeriet
i grundplan. Der kan udover denne afgrænsning etableres balkoner, altaner, karnapper
og lign. fra 1. sal og op efter.
stk. 9 Området må bebygges med et bruttoetageareal på max. 31.500 m2. Herudover må
der etableres kælder. Den maksimale bygningshøjde må ikke overstige 15 m.
stk. 10 Bygningerne 10, 12 (save 4) og den oprindelige del af bygning 14 som udpeges som
bevaringsværdig samt bygning 45 (save 6) kan omdannes til nye formål under hensyntagen
til, at bygningerne bevarer en vis genkendelighed.
28
Bygning 13 kan nedrives og genopføres med en bredde på ca. 24,30 m, en længde på
ca. 38,20 m og en højde på ca. 15,20 til kip. Hertil må der på taget, hvor det eksisterende
elevatortårn er placeret genopføres et elevatortårn udført i glas med en længde
på ca. 13 m og en bredde på ca. 6 m og med en højde på ca. 2,80 m (bygningens
samlede højde med trappetårnet må ikke overstige ca.18,05 m).
stk. 11 Den øvrige bygningsmasse kan ombygges eller nedrives, således at der gives plads for
opførelse af nyt byggeri.
stk. 12 Enhed 2 er inddelt i 2 etaper. I første etape kan der opføres i alt ca. 12.000 m2 brutto
til et kulturcenter med bl.a. bibliotek, stor og lille sal til teater, musik, konferencer
m.m. samt mødelokaler, værksteder, foreningsrum, udstillingsfaciliteter, restaurant og
café ol.
stk. 13 Nybyggeri i enhed 2, anden etape, skal placeres så der opstår et bygningsmiljø med
rumlige oplevelser. Bebyggelsen placeres omkring indre pladsrum med mulighed for
ophold og aktiviteter skærmet for vinden og som kan være solbeskinnet.
stk. 14 Eksisterende bebyggelse over 15,00 m kan ved brand eller anden ødelæggelse genopføres
med samme højde.
Bestemmelser for enhed 3 (Søfartsmuseet):
stk. 15 I enhed 3 kan der i Dok 1 indrettes museum under terræn.
Dokkens tagkonstruktion skal være fl ad og skal som udgangspunkt være i niveau med
terrænet, men der kan være partielle dele af mindre omfang der ”stikker op”.
Ingen installationer, bygninger eller indgange kan placeres over Dokken, men kan
integreres med/ved Kulturværftet.
Vejadgange til Kronborg og Nordre Mole skal bibeholdes.
Der er desuden mulighed for, at enhed 3 kan indgå i retableringen af Kronborgs voldanlæg,
samt anvendes til tilpasning af vej.
Generelt for hele lokalplanområdet
stk. 16 Der må ikke opføres bygninger eller anlæg som kan være udsynsbegrænsende for
HHG-banen.
§ 7 - BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN
stk. 1 Byggeriet i enhed 2 skal i proportioner, materialer, detaljer, farve m.v. tilpasses den
omkringliggende by og den nære beliggenhed til Kronborg og havnen. Nybyggeriet
skal afspejle den tid vi lever i.

stk. 2 Andre bygninger i lokalplanområdet, som f.eks. kiosker, toiletbygninger og lign. småbygninger
skal opføres i en kvalitet og med et design der tilgodeser områdets særlige
kvaliteter.
§ 8 - UBEBYGGEDE AREALE
stk. 1 Arealerne i lokalplanområdet befæstes hovedsagelig med granit, grus og græs. Alle
eksisterende og nye kajkanter renoveres og opbygges hovedsagelig med granit, stål
og træ. Forsænkede kajstrækninger udføres i træ.
stk. 2 Området kan møbleres med borde, bænke, belysning, affaldssystem og el/vandudtag
til havnens brugere m.v..
stk. 3 Friarealer skal i videst muligt omfang udføres i overensstemmelse med Dansk Standard,
DS 3028 - 2001, “Tilgængelighed for alle” og SBI-anvisning nr. 98 “Boligbebyggelse
for alle”.
§ 9 - TILLADELSER FRA MYNDIGHEDER
stk. 1 Miljøministeriet skal give tilladelse til ændringer indenfor strandbeskyttelseslinien og til
en justering af beskyttelseslinien fra fortidsmindet.
stk. 2 I forbindelse med udretning af Kronborgvej, etablering af p-pladser m.v., samt indretning
af Søfartsmuseet i Dok1 skal Kulturarvsstyrelsen meddele dispensation efter
Museumslovens §29e om ændring af tilstanden af fortidsminder.
stk. 3 Kystdirektoratet skal give tilladelse til opfyldninger eller etablering af faste anlæg på
søterritoriet.
stk. 4 Helsingør Kommune skal give tilladelse til ændringer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinien.
§ 10 - OPHÆVELSE AF LOKALPLANER
stk. 1 Ved vedtagelse af denne lokalplan ophæves lokalplan 1.101 ”Frilægning af Kronborgs
omgivelser og den bynære havn” og lokalplan 1.102 ”Byggefeltet på Værftsområdet”.
Begge lyst d. 19.8.2004.
§ 11 - LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER
stk. 1 Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme
der er omfattet af planen ifølge Lov om planlægning § 18 kun udstykkes, bebygges
eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen
medfører heller ikke i sig selv krav om de anlæg m.v., der er indeholdt i planen.
Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens
bestemmelser under forudsætning af at det ikke ændrer den særlige karakter af det
område, der søges skabt ved lokalplanen.
Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse
af en ny lokalplan.
Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter der er uforenelige med lokalplanen
fortrænges af planen.
29

I henhold til § 24 i Lov om Planlægning vedtages lokalplanforslaget til offentlig
fremlæggelse
SÅLEDES VEDTAGET AF HELSINGØR BYRÅD, d. 26.2.2007
30
p.b.v.
Per Tærsbøl / Flemming Jensen
borgmester kommunaldirektør
I henhold til § 27, stk. 1 i Lov om Planlægning vedtages lokalplanen endeligt.
SÅLEDES VEDTAGET AF HELSINGØR BYRÅD, d. 25.6.2007
p.b.v.
Per Tærsbøl / Flemming Jensen
borgmester kommunaldirektør

LØBE NR GRUPPE OMR ARK
47.512 7.3 0314 16
27
27
78
27
32
c
271
ao
23
279
32
33
280 a
ar
23
77
567
71
71 71
b g
c
196
195
281 a
293 b
294
an
23
293a
291
292
a
71
199b
283
288
398
397
"bn"
301
d
297
399 402a
c
298
402b
405a
406b
407b
451a
451b
407a 565
302b
23
ad
a
72
314
313
314
a
303
ae
23
106 107 109 110
213
316
315
302a
a
301
566
70
111
310
a
70
122
113
120
124
125
114 115
e
566
126
127
138
327
573
a
326
566
d
23
at
123
128
121
116
118
112 119
129
136
134
133
132
130
137
161a
162
163
164
165
166a
177
176
178
175 179
174
182
184
185
186
140
139
a
186 b
193
187
192
189
191
197
194
a
198
199
197b
a
200
203
202
a
203c 203 d
205
206 a
73
"al"
"be"
568
"bb"
79
b
79 a
98
75
96b
81
a
a
99
85 86 "bd" a
"bp"
87 95
94
82
a
b
93
81
88
92 "bf"
9190
83
b
82
b
89
83
a
569
84
a
570
"bk"
"bf"
263 208
264
207
206b
265
267
"bi"
"bv"
324
322
328
329
337
269 268
212
211
318
210
319 333
209 b 317
453a
"h"
Nordlysvænget
396
452
o
i
h
"ak"
Strandpromenaden
a
a
Kongensgade
Allègade
"ag"
"aæ"
Marienlyst, Helsingør Jorder
Nordhavnsvej
Grønnehavevej ENHED 2
Kronborgvej
c
"h"
a
"ad"
"aæ"
556 a
c
Kulturværft
Kronborg Fæstning, Helsingør Jorder
331
1e
Hestemøllestræde
Stengade
Strandgade
Jernbanevej
ENHED 3
Søfartsmuseet
70b
Sophie Brahes Gade
b
327a
b
570
"bs"
Færgevej
1b
575
573
b
2 a
Havnegade
574
1 c
2 b
341a
1d
Helsingør Bygrunde
341b
571a
ENHED 1
Kulturhavn Kronborg
Mål 1:3000
571b
572
1a
Lokalplanområdets afgrænsning
Enhedernes afgrænsning
50m
100m
6
5
3
Kronborg
KORTBILAG 1
Matrikelkort
Lokalplan 1.119 - Kulturhavn Kronborg,
Kulturværftet og Søfartsmuseet.
Helsingør Byråd 25. juni 2007
N

LØBE NR GRUPPE OMR ARK
47.513 7.3 0314 17
Mål 1:3000
50m
100m
Nordhavnen
Bygn. 45
2. ETAPE
ENHED 2
Kulturværft
Bygn. 10
ENHED 3
Søfartsmuseet
Bygn. 14
Bygn. 12
1. ETAPE
Havnepladsen
Bygn. 13
Retablering
af glacis
Værftspladsen
Dok 2
Wiibroes
Plads
Dok 1
Kaj
..
Wurtenbergs
Ravelin
Forsænket kaj
Træpromenade
Kongekajen
Scholtens
Ravelin
ENHED 1
Kulturhavn Kronborg
Nordre Mole
Forsænket
kajstrækning
Lokalplanområdets afgrænsning
Enhedernes afgrænsning
Byggefelt 1. etape
Vej og parkering
Kronborg
KORTBILAG 2
Område og anvendelse
Lokalplan 1.119 - Kulturhavn Kronborg,
Kulturværftet og Søfartsmuseet.
Helsingør Byråd 25. juni 2007
N

Sammenfattende miljøredegørelse
1 Sammenfattende miljøredegørelse
Der er udarbejdet en miljøvurdering af lokalplan 1.119 i henhold til Lov om
miljøvurdering af planer og programmer. Miljørapporten har været fremlagt i
høring sammen med lokalplanforslaget.
Miljøvurderingen sammenligner effekten af gennemførelsen af lokalplanen
med den situation, at lokalplanen ikke gennemføres og at de tidligere lokalplaner
1.101 og 1.102 heller ikke gennemføres, hvilket vil svare til at den nuværende
situation bevares.
Miljøspørgsmål har været en integreret del af områdets planlægning fra starten
og styringen af miljøforholdene sker bl.a. gennem miljøgodkendelsen af opfyld
med forurenet jord og supplerende tilladelser vedr. gravearbejde og spildevandsudledning,
men også gennem miljøkrav i udbudsmaterialer og via den
almindelige miljølovgivning. I projekternes planlægning har der været lagt stor
vægt på at minimere miljøpåvirkningerne bl.a. gennem videst mulig genindbygning
af jord og bygge affald.
1.1 Miljøvurderingsresumé
Lokalplanforslagets væsentligste miljømæssige problemstillinger vurderes at
forekomme i anlægsfasen. Disse er:
• Arbejde i og bortskaffelse af forurenet jord
• Bortskaffelse af øvrigt bygge- og anlægsaffald
• Påvirkning af vandmiljø
• Støj fra bygge- og anlægsaktiviteter og -køretøjer
• Energi- og ressourceforbrug.
Reguleringen af disse forhold sker gennem projekternes udbudsmaterialer og
myndighedsgodkendelser og - tilladelser.
I driftsfasen kommer de væsentligste miljøpåvirkninger fra:
.
1

Sammenfattende miljøredegørelse
Jordforurening
Byggeaffald
Vandmiljø
Støj
• Energi- og ressourceforbrug til drift og vedligeholdelse.
• Trafik og parkeringsforhold
Disse forhold styres i høj grad gennem miljøkrav i projekternes udbudsmaterialer
samt gennem den kommunale planlægning.
Der skal i de planlagte projekter opgraves store mængder af forurenet jord.
Forurenet jord, der er egnet til rensning, køres til eksternt anlæg, mens forurenet
jord med immobile forureninger, der ikke kan renses, i videst muligt omfang
genanvendes inden for lokalplanområdet ved indbygning i den kommende
Scholtens Ravelin.
Alternativet til genanvendelse af forurenet jord indenfor projektet vil være at
køre jorden bort til deponering andetsteds. Dette vil medføre en væsentlig miljøbelastning
lokalt og regionalt fra transport, samtidig med at jorden ikke bliver
renset, men blot deponeret et andet sted, når det drejer sig om jord, der ikke er
egnet til rensning. Desuden ville det være meget dyrt i deponeringsudgifter.
Ved nedbrydningen af eksisterende kajanlæg, beddinger og enkeltfundamenter
vil der frembringes store mængder byggeaffald, især beton. Mængden heraf
kendes ikke på nuværende tidspunkt, men der kan være tale om mængder helt
op til 7.000 m 3 .
Det bør tilstræbes, at genanvende mest mulig heraf i projektet som opfyld. Herved
mindskes den miljøbelastning, der ville være forbundet med transport samt
fremskaffelse af andre fyldmaterialer.
I anlægsfasen skal der håndteres store mængder jord, herunder omfattende grave-
og opfyldningsarbejder i havnen, hvilket kan påvirke sedimenttransport og
vandkvalitet i og udenfor havnen. Der er derfor i spildevandstilladelsen stillet
krav om opsætning af siltgardiner. Siltgardinerne vil afspærre sedimenter fra
afgravningen i at fordele sig til den sydlige del af Havnen og Øresund.
Der forekommer udsivning fra forurenet jord til havnen både i den nuværende
situation og ved den fremtidige realisering af lokalplanen. Lokalplanen medfører
imidlertid samlet set en mindre påvirkning af havnen og Øresund, end den
der forekommer i dag ved udsivning fra Værftshalvøen og Kronborgvej. Det
skyldes, at der i forbindelse med realisering af planen vil blive fjernet jord forurenet
med mobil olie. Desuden vil den eksisterende utætte kajindfatning blive
erstattet af tætte indfatninger, og den tilbageværende forurenede jord vil blive
dækket af membran og græs. Vandkvalitetskriterierne kan i driftsfasen potentielt
blive overskredet i dele af havnen, men ikke i Øresund.
I byggeperioden vil det være nødvendigt at ramme spuns og pæle, nedknuse
betonrester og evt. sprænge større betonfundamenter. Dette vil forårsage såvel
støj som vibrationer. Desuden vil der være støj fra tung trafik til og fra samt på
byggepladsen.
.
2

Sammenfattende miljøredegørelse
Energi og ressourcer
Trafik og parkering
Kulturarv og landskab
Langs følgende veje kan der forekomme tidsmæssigt begrænsede støjgener i
anlægsfasen: Kronborgvej, Allégade, Havnegade, Kongevejen og O2-vejene.
Støjgener fra byggepladsen kan forekomme i perioder især for beboelser langs
Havnegade.
I driftsfasen forventes totalt set en mindre stigning af personbiltrafikken på tilkørselsveje
lokalt i Helsingør på maks. 5-10 %. Det er dog en marginal stigning,
der ikke vurderes at kunne give hørbare ændringer i støjbelastningen.
Anvendelse af materialer indebærer en miljøbelastning fra disse materialers
frembringelse og transport. Da lokalplanforslaget åbner op for bygge- og anlægsprojekter,
som indebærer anvendelse af store mængder materialer, vil denne
miljøpåvirkning være betydende.
Transport er en væsentlig afledt aktivitet af lokalplanen. Transporten indebærer
et væsentligt energiforbrug og miljøpåvirkninger såvel lokalt i Helsingør (luftforurening,
støj, trængsel, ulykkesrisiko) som globalt (luftforurening). Begrænsning
af transportarbejdet i anlægsfasen gennem genanvendelse af jord og
byggeaffald vil være helt centralt, miljømæssigt og økonomisk. Alternativer til
lastbilstransport bør desuden overvejes, fx skib eller jernbane.
Drift af området vil kræve ressourcer dels til vedligeholdelse og dels som energiforbrug,
især til belysning samt opvarmning af bygninger. Dette kan minimeres
ved at vælge materialer og installationer, der kræver et minimum af vedligeholdelse
og energiforbrug. Energi- og ressourceforbruget vil dog være mindre
end ved den tidligere industrielle anvendelse.
Den forventede stigning i trafikken som følge af besøgende til Kronborg, Kulturværftet
og Søfartsmuseet vil medføre en stigning i trafikken på det øvrige
vejnet i Helsingør med i størrelsesorden 5-10 %. Der kan som følge heraf opstå
mere tæt trafik og evt. mere kødannelse i spidsbelastningssituationer.
Det planlagte antal parkeringspladser for Kulturhavn Kronborg, Kulturværftet
og Søfartsmuseet vurderes at være noget i underkanten til at imødekomme det
forventede fremtidige behov i spidsbelastningssituationer. Imidlertid har Helsingør
Byråd i december 2006 truffet beslutning om, at der skal udarbejdes
plangrundlag for opførelse af et parkeringshus ved Lundegade/Kronborgvej og
et ved Allégade/Kronborgvej. Disse parkeringsfaciliteter vil i nogen grad medvirke
til at afhjælpe parkeringsunderskuddet ved Kronborg og Kulturværftet.
Endelig giver udkastet til lokalplan 1.119 mulighed for at etablere underjordisk
parkering under byggefeltets etape 2, hvilket vil kunne medvirke til at løse underskuddet
på parkeringspladser på længere sigt.
Kronborg på pynten i Øresund og landskabet omkring er af meget stor landskabelig
værdi. Det er lokalplanens formål at understøtte dette forhold. Realisering
af lokalplanen vil styrke oplevelsen af Kronborg og de tilknyttede forsvarsværker
som et værdifuldt bynært landskabselement. Ved hjælp af en visualisering
er det vurderet, at indblikket til kirkerne Sct. Mariæ og Sct. Olai i Helsingørs
centrum ikke vil blive påvirket af lokalplanens realisering.
.
3

Sammenfattende miljøredegørelse
Kultur- og fritidsaktiviteter
HV-Turbo A/S
Peter Haxen
Nordlyset
Det er et af lokalplanens hovedformål at fremme grundlaget for turisme, kultur-
og fritidsaktiviteter og skabe attraktioner på internationalt niveau.
1.2 Indsigelser i offentlighedsfasen
I offentlighedsfasen er der kommer tre indsigelser/ forslag der berører miljøforhold.
HV-Turbo A/S har følgende miljømæssigt relaterede indsigelser: 1) Risiko for
forringelse af adgangsvej til virksomheden og 2) virksomhedens følsomhed
overfor støj og vibrationer.
Adgangsforholdene til HV-Turbo har indgået i forarbejdet til Kulturhavn
Kronborgs byggeprogram og udbudsmateriale, som ligger til grund for lokalplanens
overordnede princip for vejadgangen til HV-Turbo. Løsningen
tager højde for, at pladsen skal fungere både som adgangsvej til HV-turbo
og som busholdeplads. Den konkrete udformning af busholdepladsen i
sammenhæng med indkørslen til HV-Turbo vil blive viderebearbejdet og
detaljeret af totalentreprenøren i dialog med HV-Turbo. Der vil desuden blive
gennemført en trafiksikkerhedsrevision af totalentreprenørens detailprojekt
før arbejdet udføres.
Der er stor fokus på, at naboerne bliver informeret løbende i forbindelse
med de store bygge og anlægsarbejder, som kommer til at præge havneområdet
de kommende år. Det er yderligere aftalt med HV-Turbo og stillet som
krav til Kulturhavn Kronborgs totalentreprenør, at der løbende skal være
dialog omkring arbejderne – både mens der detailplanlægges og mens arbejderne
pågår. Specifikt er der stillet krav til totalentreprenøren om bekæmpelse
af støjgener, vibrationsgener og støvgener.
Peter Haxen har gjort indsigelse i forhold til den luftforurening realiseringen af
lokalplanen vil skabe i byggefasen som følge af kørsel med lastbiler og gravemaskiner.
Helsingør Kommune har medtaget dette forhold i miljøvurderingen af lokalplanen
og i projekternes planlægning. Med begrundelse i såvel miljømæssige som
økonomiske besparelser vil projekterne genanvende mest muligt af jorden - såvel
forurenet som uforurenet - og af byggeaffaldet. Kun mindre dele af den forurenede
jord vil blive bortkørt fra området, primært den del af den forurenede
jord, der kan renses.
Ejerlejlighedsforeningen Nordlyset har fremsendt principforslag til omlægning
af Kronborgvej mellem Grønnehavevej og Nordre Mole.
Helsingør Kommune vil medtage forslaget i det videre arbejde med trafikløsningerne
omkring lokalplanområdet.
.
4

Sammenfattende miljøredegørelse
1.3 Miljøovervågning
Miljøkravene til projektet er formuleret i miljøgodkendelsen, spildevandsudledningstilladelser
og som miljøkrav i udbudsmaterialer. Kravenes overholdelse
kontrolleres gennem miljøtilsyn i anlægsfasen, herunder tilsyn med håndtering
af forurenet jord, spildevandsudledning, siltgardinernes effekt og vandkvaliteten
i Ydre Voldgrav. I udbudsmaterialet er der under FB (fællesbetingelser
for byggepladsen) indarbejdet et afsnit ”Særlige forhold”, der oplister krav
til bekæmpelse af og tilsyn med støj, vibrationsskader og -gener samt støv.
Før gennemførelsen af anlægsaktiviteterne foretages en nærmere biologisk
kortlægning med henblik på den mest muligt skånsomme udførelse af anlægsaktiviteterne,
herunder kortlægning af forekomsten af markfirben, murrude,
flagermus, samt biotoptypiske arter af overdrevsvegetation, der eventuelt
kan flyttes fra overdrevsareal der nedlægges. Dette er nærmere beskrevet i
miljørapporten.
.
5

Byrådet
Vedtaget lokalplan
Lokalplan nr. 1.119 for ”Kulturhavn Kronborg,
Kulturværftet og Søfartsmuseet”, samt tillæg
nr. 14 til Helsingør Kommuneplan 2004-16 og sammenfattende
miljøredegørelse er endeligt vedtaget.
Lokalplanen, kommuneplantillægget og miljøvurderingen
blev endeligt godkendt af Helsingør Byråd
den 25. juni 2007.
Lokalplanområdet er på tegningen indrammet med
kraftig streg.
Ændringer i forhold til det fremlagte lokalplanforslag
Der er i forbindelse med den endelige godkendelse
af lokalplanen og kommuneplantillægget foretaget
mindre rettelser, herunder er omfanget af en ny
bygning 13 blevet præciseret.
Lokalplanens formål og indhold
Det er lokalplanens overordnede formål at give
mulighed for, at der skabes et stort rum omkring
slottet, så Kronborgs placering på pynten i
Øresund understreges, således at Kronborg opnår
den synlighed og værdighed, som har været forventningen
forud for afgørelsen om slottets optagelse
på UNESCO’s Verdens Kulturarvsliste.
I havnen anlægges nye kajstrækninger, og herudover
kan der etableres flydebroer og andre flytbare
elementer (fx havnebad).
Det gamle værftsområde omdannes til kulturelle
og turistmæssige formål. Nogle af de gamle
værftsbygninger indgår i det nye Kulturværft og
enkelte kulturlag som den gamle granit Dok 2
bevares og kan bl.a. anvendes til særligt udvalgte
bevaringsværdige skibe. En ny værftsplads
anlægges foran Kulturværftet. I den store Dok 1
kan der indrettes Søfartsmuseum under terræn.
Trafik- og parkeringsforhold
Ankomsten for den kørende trafik til området sker
ad Kronborgvej, der omlægges fra Grønnehavevej
til Nordre Mole i et nyt tracé via broer over
Scholtens Ravelin.
Helsingør Kommune
Telefon 49 28 28 28
Ring direkte 49 28 + 4 cifret lokalnummer
mail@helsingor.dk
www.helsingorkommune.dk
Nyt fra Helsingør Kommune
Telefon 49 28 28 28
www.helsingor.dk
Den eksisterende mur omkring værftet fjernes, og
der anlægges ca. 290 p-pladser i et 30 m bredt
beplantningsbælte langs lokalplanens vestlige
grænse og nord for Kulturværftet.
Miljøvurdering
Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse
for, hvorledes miljøvurderingen og den gennemførte
høringsprocedure har påvirket planen og beslutningen
om at vedtage planen samt forhold vedrørende
overvågning.
Lokalplanen er bindende
Lokalplanen er bindende, således at området kun
må anvendes i overensstemmelse med planen.
Lokalplanens retsvirkninger
Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse
af lokalplanen må ejendomme, der er
omfattet af planen, kun anvendes i overensstemmelse
med planens bestemmelser.
Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom
kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører
ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v.,
der er indeholdt i planen.
Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige
lempelser af lokalplanens bestemmelser
under forudsætning af, at det ikke ændrer den
særlige karakter af det område, der søges skabt
ved lokalplanen.
Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun
gennemføres ved en ny lokalplan.
Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter,
der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges
af planen.
Kommuneplantillæggets retsvirkninger
Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte
sig udstykning og bebyggelse, som er i strid
med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser.
Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende
område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt
eller lokalplan, der er tilvejebragt før
kommuneplanen.
Inden for byzoner og sommerhusområder kan
kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af
bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse
eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller
anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens
rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges,
når det pågældende område i kommuneplanen
er udlagt til offentligt formål, eller når
området er omfattet af en lokalplan eller en
byplanvedtægt.
Klagevejledning
Efter Planlovens bestemmelser er det kun retlige
spørgsmål i forbindelse med Byrådets beslutning,
der kan klages over til Naturklagenævnet.
Skønsmæssige spørgsmål og spørgsmål om fortolkning
af Byrådets beslutning i forbindelse med
behandlingen af forslagene kan ikke behandles af
nævnet.
Klage over retlige spørgsmål skal ske skriftligt til
Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360
København K eller på e-mail til nkn@nkn.dk.
Klagen skal indsendes inden 4 uger fra annonceringsdatoen,
dvs. inden den 8. august 2007.
Det koster et gebyr på 500 kr. at få behandlet en
klage i Naturklagenævnet. Efter modtagelsen af
klagen sender nævnet en opkrævning på gebyret.
Klagen vil først blive behandlet, når nævnet har
modtaget gebyret. Gebyret tilbagebetales, hvis
man får helt eller delvist medhold i klagen.
Vejledning om gebyret kan ses på
Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk.
Telefonerne i alle forvaltninger er åbne:
Mandag 08.00-15.00
Tirsdag - onsdag 08.00-16.00
Torsdag 08.00-17.00
Fredag 08.00-12.30
Personlig henvendelse i Borgerservice
Mandag-onsdag 9.30-14.30
Torsdag 9.30-17.45
Fredag 9.30-12.00
Ønskes afgørelsen indbragt for domstolene, skal
dette ske inden 6 måneder fra annonceringsdatoen
dvs. inden den 11. januar 2008.
Lokalplanen, tillæg til kommuneplan og miljøredegørelsen
kan ses eller købes hos
Borgerservice og Teknisk Forvaltning samt på bibliotekerne
i kommunen, når materialet er trykt.
Lokalplanen kan til den tid købes for 40 kr.
Lokalplanen og miljøredegørelsen kan også ses på
www.helsingorkommune.dk.
Omlægning af del af den offentlige vej
Kronborgvej
Teknik- og Forsyningsudvalget har på sit møde den
18. januar 2007 vedtaget at omlægge den del af
den offentlige vej Kronborgvej, der ligger inden for
lokalplan nr. 1.119 for ”Kulturhavn Kronborg,
Kulturværftet og Søfartsmuseet”. Proceduren i Lov
om offentlige veje, § 90, stk. 6 er fulgt.
På Teknik- og Forsyningsudvalgets møde den 19.
april 2007 blev det, efter endt høringsperiode,
besluttet at fastholde beslutningen om
Kronborgvejs omlægning.
Efter omlægningen vil der fortsat være adgang til
Kronborg, Nordre Mole, og til Kulturværftet for
cyklende og gående, herudover vil der være tilgængelighed
for brand- og redningskøretøjer, for
handicapkøretøjer og for personer, der skal frem til
Scholtens Ravelin og Nordre Mole i forbindelse med
særlige arrangementer. Nordre Mole vil således
fortsat kunne anvendes af lystfiskere og af andre
til rekreative formål, og der vil ligeledes fortsat
kunne ligge skibe ved Nordre Mole.
Nyt fra Borgerservice
Nyt pas?
Nu er det sommer og dermed ferietid
Inden I planlægger at rejse udenlands, er det en
god ide at sikre, om jeres pas, herunder om jeres
børns pas, skal fornyes.
Hvis ja, så skal I henvende jer personligt i
Borgerservice på Prøvestenen med et ansøgningsskema
og pasbillede.
I finder ansøgningsskema og mere information om
pas og priser på kommunens hjemmeside
www.helsingorkommune.dk. I skal påregne en ekspeditionstid
på ca. 14. dage.
I Borgerservice på Prøvestenen kan du få taget
foto til pas og kørekort. Prisen for foto er for tiden
60 kr. for 4 fotos.
Digital Borgerservice
E-boks
E-boks er en elektronisk postbakke på internet.
Med en E-boks kan du slippe for at få rudekuverter
i din almindelige postkasse.
Gå ind på www.helsingorkommune.dk. Under punktet
selvbetjening er der et link til E-boks. Her kan
du oprette din egen internet-postbakke.
Du skal have en pinkode eller en digital signatur
for at kunne bruge E-boks. Begge dele kan du
bestille via Helsingør Kommunes hjemmeside.
Borgerservice,
Prøvestenen, Birkedalsvej 27
borgerservice@helsingor.dk