Læsepolitisk handleplan Horsens Kommune 2008 - Gedved Skole

skolebiblioteket.
Endvidere forventes det, at forældrene får en større
indsigt i elevernes arbejde med læsning og større bevidsthed
om, hvordan de kan støtte op om læseindsatsen.
Tiltag
Indskoling
Undervisningen i skolestarten skal tage udgangspunkt
i børnenes sproglige kompetencer, så alle børn
kan videreudvikle sig sprogligt og etablere forudsætningerne
for en god læsestart. Børnenes situationsuafhængige
sprog skal styrkes, deres ordforråd skal
øges, og de skal lære sig at vende opmærksomheden
fra sprogets indhold til sprogets form, så de kan
tilegne sig vores alfabetiske skrift.
Bogstavnavne skal læres, og det gøres med fordel i
sammenhæng med bogstavets lyd. At kende bogstavernes
navne og kunne dem på remse er ikke i sig
selv en garanti for en god læseudvikling – barnet skal
også vide, hvad bogstaverne skal bruges til, altså udvikle
et funktionelt bogstavkendskab.
Samtidig med at børnene lærer at kigge nærmere på
sprogets formside, er det væsentligt at fastholde, at
sprog er kommunikation. Bogstaver og lyd bruges til
at videreformidle et budskab. Skal børnenes motivation
opretholdes, er det også vigtigt, at sprogarbejdet
har en legende og eksperimenterende karakter.
Børnehaveklassen
Undervisningen i børnehaveklassen omfatter bl.a.
følgende elementer:
• situationsuafhængigt sprog
• ordforråd
• sproglig opmærksomhed (eksempelvis rim og
remser)
• alfabetlege (fokus på sammenhæng mellem bogstav
og lyd)
• højtlæsning (traditionel og dialogisk)
• opdagende læsning (individuel og fælles)
• opdagende skrivning (børnestavning og ortografisk
korrekt skrivning af småord)
I den første læseundervisning er det essentielt, at der
arbejdes med læsestrategier. Der findes en vifte af
forskellige strategier, som børnene skal kende til og
kunne benytte sig af. Helt centralt er det, at børnene
5 Frost, 2005
8
så hurtigt som muligt bliver i stand til at forbinde bogstav
og lyd. Når barnet kan identificere og gerne manipulere
med den enkelte lyd, er vejen banet for en
velfungerende afkodning. Imidlertid er det også nødvendigt,
at der samtidig arbejdes med forståelsen og
med læsning som en aktiv, meningssøgende proces.
Efterhånden som barnet tilegner sig det alfabetiske
princip vil legelæsning og – skrivning udvikle sig til
en mere ortografisk korrekt brug af skriftsproget. Når
barnet er på vej til at mestre dette princip, er det givtigt
at intensivere arbejdet med skrivning. Undersøgelser
har vist 5 , at børn, som befinder sig på dette
sted i læseudviklingen, i høj grad kan profitere af at
skrive sig til læsning, idet barnet i skriveprocessen
har den fornødne tid til at arbejde med forbindelsen
mellem bogstav og lyd. Bevidsthed om denne forbindelse
trænes og automatiseres i læsningen bedst ved
at lade barnet læse lydrette tekster.
Konkluderende kan man sige, at det allervigtigste er,
at børnene får lejlighed til at læse og skrive hver dag
på varierede og engagerende måder.
1. og 2. klasse
Undervisningen i 1. og 2. kl. omfatter bl.a. følgende
elementer:
• fortsat udvikling af situationsuafhængigt sprog
• fortsat udvidelse af ordforråd
• fonologisk opmærksomhed
• funktionelt bogstavkendskab
• højtlæsning (traditionel og dialogisk)
• læsning (individuel og fælles)
• skrivning (individuel og fælles)
• afkodning og forståelse
• fleksible læsestrategier
Mellemtrin og overbygning
Den fortsatte læseundervisning har til formål, at børnene
udvikler større sikkerhed og hastighed i læsningen.
Afkodningsfærdighederne er nu automatiserede,
teksterne bliver mere komplekse, og undervisningen
kan i højere grad dreje sig om, hvordan man opnår
en god læseforståelse. Børnene skal introduceres for
en række forskellige læseforståelsesstrategier, og de
skal have tid til at implementere disse i det daglige
arbejde både i dansktimerne og i de øvrige fag. De
skal lære sig at bestemme deres læseformål og på
baggrund af dette udvælge de læsemåder og notatteknikker,
som er relevante i forhold hertil.