Industry Information - Siemens

Frekvensomformere med kul på
AF LEIF OSMARK
FREELANCEJOURNALIST
4.000 tons kul i timen kan Stignæsværkets nye anlæg
transportere. Frekvensomformere fra Siemens sørger
for, at båndet kører med ens belastning på motorerne, så
støjfrit som muligt og med mindst muligt mekanisk slid.
Kommunikation og sikkerhed er integreret i PLC’erne.
Stigsnæsværket ved Skælskør er blevet stedet, hvor skibe
fra Sydafrika, Colombia og Rusland kan losse kul i kolossale
mængder. Værkets havn har en dybde på hele 18 meter, og
det nye anlæg til at transportere kullet fra de store skibe og
over til de pramme, der skal sejle det videre til de kulfyrende
værker i Danmark, er nu meget tæt på at være 100 procent
færdigt.
“Vi mangler kun lige det sidste på et prøveudtag. Anlægget
er fuldt funktionsdygtigt nu, så vi kan indskibe, lagre og
udskibe”, siger Sten Mikkelsen, automationsingeniør i DONG
Energy.
Sammen med sin kollega Henrik Leth, der er PLC-tekniker,
har Sten Mikkelsen opbygget automationsdelen af det nye
anlæg. At anlægget fungerer, konstaterer vi ved selvsyn, da
Sten og Henrik giver Industry Information en guidet tur på
en smuk efterårsdag, hvor solen skinner, og der næsten ikke
er nogen vind. Weekenden inden ankom et stort skib, og nu
sidder mågerne på store bjerge af kul under transportbåndet,
der kører cirka 50 meter oppe i luften.
Stigsnæsværket nye kulterminal.
Mens vi spadserer oppe på anlægget langs båndet med
udsigt til Storebæltsbroen, glæder vi os over, at det ikke
blæser. For vinden kan være barsk deroppe, og vinden har
faktisk haft indfl ydelse på valget af frekvensomformer.
Den store stacker, som kører både på langs og på tværs
af båndet og fordeler kullene i bunker, bliver udsat for en
meget kraftig påvirkning af vinden, og der er stor forskel
på hastigheden, når den kører i medvind og modvind. I
begyndelsen var der et problem med, at den koblede ud, når
den havde medvind. Eller det troede de i hvert fald i første
omgang.
“Først havde vi en almindelig SINAMICS G120-frekvensomformer
på med et 1-kvadrant PM240 powermodul, men
når vinden skubbede på stackeren, gik den i overspænding,
og så lukkede den ned. Først var vi sikre på, at det var vinden,
men under en test prøvede vi at køre den i den modsatte
retning, så den kørte mod højbåndet. Der fandt vi ud af, at
højbåndet også skubber til den, så det var ikke kun vinden,
der var problemet”, siger Sten Mikkelsen.
Højbåndet er den del af transportbåndet, der kører op over
stackeren. Og da båndet transporterer mere end et ton kul i
sekundet, er vægtpåvirkningen så stor, at båndet kan trække i
den mange tons tunge stacker.
Løsningen på det problem var at skifte frekvensomformerens
1-kvadrants powermodul ud med et 4-kvadrants PM250
powermodul.
7