Download low-res pdf - Cowi
Download low-res pdf - Cowi
Download low-res pdf - Cowi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
NyhedsmagasiN fra COWi Om<br />
iNgeNiørtekNik, miljø Og samfuNdsøkONOmi.<br />
NOvember 2009 Nr. 25<br />
Den grønne<br />
korsfarer<br />
Energifråds skal koste kassen,<br />
siger Christine Feldthaus
NyhedsmagasiN fra COWi Om<br />
iNgeNiørtekNik, miljø Og samfuNdsøkONOmi.<br />
NOvember 2009 Nr. 25<br />
Den grønne<br />
korsfarer<br />
Energifråds skal koste kassen,<br />
siger Christine Feldthaus<br />
„Mange orker ikke at høre om<br />
miljø, men nogle gider at høre<br />
på mig, som de kender fra<br />
fjernsynet,“ siger livsstilsekspert<br />
Christine Feldthaus.<br />
Foto: Ulrik Jantzen<br />
Nyhedsmagasin om ingeniørteknik,<br />
miljø og samfundsøkonomi fra COWI.<br />
Feature udkommer på dansk og engelsk.<br />
Magasinet bliver distribueret til kunder,<br />
samarbejdspartnere og medarbejdere.<br />
Redaktion<br />
John Jørgensen ansv.h., jhj@cowi.dk<br />
Christina Tækker, cht@cowi.dk<br />
Henrik Larsen, hkln@cowi.dk<br />
Design og layout<br />
Josina W. Bergsøe, jwb@cowi.dk<br />
Marianne Rom, mrom@cowi.dk<br />
Helle Martini, hmar@cowi.dk<br />
Hanne Bjørn Nielsen, hbn@cowi.dk<br />
Mette Schou, msux@cowi.dk<br />
Redaktionen sluttet den 12. november 2009<br />
Eftertryk tilladt med kildeangivelse<br />
Oplag 11.000, tryk Schultz Grafisk<br />
ISSN 1903-8895<br />
Udgiver: COWI A/S<br />
Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby<br />
Tlf. 45 97 22 11 Fax 45 97 22 12<br />
www.cowi.dk, www.cowi.com<br />
COWI er en førende nordeuropæisk<br />
rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med<br />
ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi<br />
over hele verden under hensyn til miljø<br />
og samfund. COWI er førende på sit felt,<br />
fordi vo<strong>res</strong> 6.000 medarbejdere hver<br />
især er det på de<strong>res</strong>.<br />
Kom en alge i<br />
alger kan både rense<br />
spildevand, opsuge<br />
Co2 og bruges som<br />
biodiesel. Danmark<br />
tanken 32<br />
kan blive et af de<br />
førende lande på<br />
området<br />
Knivskarpt lys<br />
Et nyt superskarpt lysdesign i 3D på pc-skærmen føles<br />
som om, at man er der i virkeligheden<br />
18<br />
4 På korstog For klimaEt<br />
Livsstilseksperten Christine Feldthaus og den professionelle<br />
rådgiver Jens Eg Rahbek giver gode råd til at spare CO2 i<br />
hjemmet.<br />
10 smutvEj ovEr købEnhavns havn<br />
Cyklisterne vinder så meget tid ved at krydse havnen,<br />
at besparelsen overstiger omkostningerne ved at opføre<br />
Bryggebroen.<br />
11 sovEPlaDsEr til allE<br />
Fredede flagermus får nye hjem på Assistens Kirkegård.<br />
12 smiD væk-kulturEn ErstattEs<br />
mED bærEDygtighED<br />
cowi har som den første rådgiver i Danmark indgået en<br />
samarbejdsaftale med bæredygtighedskonceptet Cradle<br />
to Cradle.<br />
17 kyssEbroEn i købEnhavn<br />
22 stEnurt På toPPEn<br />
Grønne tage breder sig over hele verden som et værn mod<br />
stigende regnmængder. Nu er turen kommet til København.<br />
25 husEt Er FylDt mED ruDEr<br />
Vinduerne dominerer et nyt, klimavenligt pakhus på<br />
Langelinie.<br />
De giver byen<br />
tilbage til beboerne<br />
Cyklisterne har snuppet asfalten<br />
fra bilisterne på nørrebrogade.<br />
Det skaber rum for et nyt byliv<br />
på en af københavns mest<br />
trafikerede gader<br />
26
„Vi skal have en<br />
grøn revolution“<br />
Livsstilseksperten Christine Feldthaus og<br />
cowi-rådgiveren Jens Eg Rahbek er begge<br />
ferme til at spare energi, og de er enige om en<br />
ting: Energibesparelser i private hjem kan ikke<br />
stå alene, hvis CO2-målene skal nås<br />
„Der burde være grænser<br />
for, hvad vi må udlede af<br />
CO2, og overskridelser<br />
skulle koste kassen“<br />
Christine Feldthaus, livsstilsekspert<br />
4 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi<br />
Parcelhuset i Vanløse er fuld af sparepærer. „Det kan godt<br />
være, vi bliver en smule grønne i hovederne af dem, men<br />
der er jeg altså meget pragmatisk,“ siger Christine Feldthaus.<br />
Fotos: Morten Larsen<br />
Er der to, som ved noget om at leve en miljøbevidst hverdag, er det<br />
Christine Feldthaus og Jens Eg Rahbek, som gerne vil sætte grænser<br />
for, hvor meget vi alle sammen må udlede af CO2.<br />
Af Eva Isager<br />
Livsstilsdullen med den røde mund er gået hen og<br />
blevet miljøbevidst. Og det i en sådan grad, at hun<br />
griner hele vejen hjem fra supermarkedet på sin nye<br />
elektriske cykel lastet med grøntsager og begejstret<br />
fortæller, at fryseren er smidt ud.<br />
Christine Feldthaus, som selv står bag udtrykket<br />
’livsstilsdulle’, indrømmer, at hun for bare et par år<br />
siden var komplet uengageret i at skrue ned for energiforbruget.<br />
Siden er det lykkedes hende og familien at<br />
skære næsten 50 procent af de<strong>res</strong> CO2-forbrug i Vanløseparcelhuset,<br />
hvor miljøhensyn er sat over magelighed.<br />
Der er gået sport i at spare CO2.<br />
Feature har inviteret energieksperten til at møde en<br />
professionel, seniorfagleder i cowi Jens Eg Rahbek, som<br />
er civilingeniør og arbejder med bæredygtigt byggeri.<br />
De skal udveksle erfaringer om, hvordan en familie i<br />
eget hus kan tænke miljøet ind i hverdagen, men samtalen,<br />
som finder sted hjemme hos Christine Feldthaus,<br />
udvikler sig.<br />
Jens Eg Rahbek (JGR): „Christine, du har fået sat nye<br />
lavenergiruder i je<strong>res</strong> hus, men investeringen er ikke<br />
rentabel i forhold til tilbagebetalingstiden, og sådan er<br />
det med en del energibesparende foranstaltninger. Der<br />
findes ikke ret mange som du, som sparer energi alene<br />
af hensyn til miljøet.“<br />
Christine Feldthaus (CF): “Nej, men vi kan ikke tillade<br />
os at blive ved at tænke i kroner og ører. Jeg er faktisk<br />
rigtig bekymret for konsekvenserne af drivhuseffekten.<br />
Jeg kom hovedkulds ind i det med klimaet, fordi et forlag<br />
bad mig skrive en bog (’Feldthaus skruer ned’, red.),<br />
men området bliver mere og mere spændende. Mange<br />
orker ikke at høre om miljø, men nogle gider høre på<br />
mig, som de kender fra fjernsynet, så jeg rejser land og<br />
rige rundt og fortæller, hvordan man kan skrue ned for<br />
sit energiforbrug uden at leve som en munk.“<br />
Jens Eg Rahbek er tilpas imponeret over<br />
Christine Feldthaus’ regnvandstønde,<br />
som samler regnvand fra taget. Vandet<br />
bruges til at vande haven.<br />
investering i et tættere hus<br />
JGR: „Vi har gjort nogle af de samme ting som Christine<br />
i vo<strong>res</strong> selvbyggede husbåd i Sluseholmen, f.eks. isoleret<br />
den godt og sat lavenergiruder i. Båden bliver opvarmet<br />
med havvand. Jeg henter varmen ud af vandet med<br />
en varmepumpe og supplerer med en brændeovn. Det<br />
er samme system som i jordvarme.“<br />
CF: Havvand? Nej, hvor sjovt. Jeg tænder helt vildt<br />
på sådan noget Georg Gearløs. Det kunne jeg da godt<br />
tænke mig at se.”<br />
JGR: „Kom forbi, så giver jeg en kop kaffe.“<br />
CF: „Vi har overvejet jordvarme, men vo<strong>res</strong> grund dur<br />
ikke til det. Vi bruger kun 9.000 kroner om året på opvarmning<br />
af huset på 120 kvadratmeter, men jordvarme<br />
sviner mindre end fjernvarme, som vi har nu. Vi kunne<br />
også godt tænke os en solfanger, men vi holder lige en<br />
pause med udgifterne, fordi vo<strong>res</strong> nye tag og nye vinduer<br />
har kostet 450.000 kroner.“
JGR: „Jeg synes, du skal holde fast i fjernvarmen, som<br />
udnytter overskudsvarmen fra afbrænding af affald.<br />
Affaldet skal brændes af under alle omstændigheder.“<br />
CF: „Det irriterer mig bare, at uanset hvor dygtig jeg<br />
er til at spare på varmen – vi sidder med tv-sokker og har<br />
lagt 200 millimeter ekstra isolering på loftet – så betaler<br />
vi det samme, fordi der er en fast afgift på fjernvarme.“<br />
selleribøffer, nej tak<br />
Er der noget, som det har været umuligt at spare på?<br />
CF: „Der er ikke noget, som er umuligt, men det svæ<strong>res</strong>te<br />
for mig har været at skære ned på de oversøiske flyrejser,<br />
som koster rigtig meget brændstof. Og så vil den<br />
14-årige altså blæse på miljøet, og når han har stået fem<br />
minutter under bruseren, er vi nødt til at spørge, om<br />
han vil være sød at komme ud. Vi har to kødløse dage<br />
om ugen, og hvis den står på selleribøffer, skrider han<br />
over til sin far. Vi skal også vænne ham til at slukke lyset<br />
efter sig − og tv’et. Jeg kan ikke tåle det røde standbylys.“<br />
Christine Feldthaus har solgt sin bil og købt en elcykel,<br />
som hun spurter af sted på uden at trampe særlig hårdt<br />
i pedalerne. Alligevel giver den god motion.<br />
JGR: „Vi har fire børn, og det er ikke meget bedre hos os.<br />
Der er typisk gang i playstation, tv og musikanlæg på<br />
én gang. “<br />
CF: „Ha-ha, du har for mange børn. Børn er noget<br />
skidt for klimaet… på den anden side kan de måske<br />
også få os til at gøre noget. Jeg vil ikke have, at min søn<br />
engang siger til mig, at jeg var et miljøsvin.“<br />
JGR: „Hvis vi breder snakken om teenagere lidt<br />
ud, så er det egentlig ikke så vanskelig at skære ned på<br />
energiforbruget, men problemet er at få alle danskere<br />
til at gøre det.“<br />
CF: „Vi skal have en grøn revolution, og i den forbindelse<br />
opererer jeg med tre grupper: Dem, som synes,<br />
at klimasagen er mode uden indhold, de motiverede,<br />
som har købt to sparepærer, men ikke fattet, at de kan<br />
spare meget mere energi ved at udskifte kummefryseren,<br />
og endelig de frelste, som jeg selv tilhører. Man skal<br />
gå benhårdt efter at flytte midtergruppen, måske ved at<br />
energiselskaberne sender konsulenter hjem til folk for<br />
at fortælle dem, hvor det er smart at spare.“<br />
JGR: „Vi kan kun nå CO2-målene ved at supplere det<br />
private ansvar med kollektive initiativer, f.eks. gennem<br />
afgiftspolitikken, og ved at producere mere vedvarende<br />
energi. Transportområdet er også spændende at se på,<br />
og f.eks. skal elbilen videreudvikles.“<br />
CF: „Der burde være grænser for, hvad vi må udlede<br />
af CO2, og overskridelser skulle koste kassen. Folk ville<br />
blive bevidste om de<strong>res</strong> energiforbrug<br />
og gå i gang med at spare. Det<br />
er altså ikke noget stort offer. Industrien<br />
skal også se på sin CO2-belastning,<br />
og selvfølgelig skal vo<strong>res</strong> politikere<br />
ind over. De taler meget, men<br />
handler for lidt.“<br />
@ jens<br />
Eg rahbek, seniorfagleder<br />
jgr@cowi.dk<br />
Sådan ser elcyklen ud. Den kan snildt<br />
transportere 20 kilo grøntsager bagpå.<br />
„Vi kan kun nå CO2målene<br />
ved at supplere det<br />
private ansvar med kollektive<br />
initiativer, f.eks. gennem<br />
afgiftspolitikken, og<br />
ved at producere mere vedvarende<br />
energi“<br />
Familiens gamle skabsfryser er<br />
smidt ud og erstattet med et køleskab<br />
med en lille 21-liters fryser.<br />
Det sparer 223 kilo CO2 om året.<br />
Jens Eg Rahbek, seniorfagleder, COWI<br />
Familien har lige fået sat lavenergiruder<br />
i huset, og Jens<br />
Eg Rahbek forklarer, at investeringen<br />
er god for klimaet,<br />
men svær at hente hjem i<br />
kroner og ører.<br />
5 stærke miljøråd<br />
Feldthaus'<br />
Undlad at ’fyre for kragerne’. Sørg<br />
for, at boligen er velisoleret, og<br />
invester i lavenergiruder. Tjek,<br />
om dit fyr eller fjernvarmeanlæg<br />
er indstillet korrekt.<br />
Spar på vandet. Kig på toilettet<br />
og vandhanerne. Skift til<br />
et vandbesparende toilet,<br />
og få monteret vandbesparende<br />
perlatorer på vandhanerne,<br />
hvis du ikke allerede har det.<br />
En ti år gammel vaskemaskine bruger dobbelt<br />
så meget vand som en ny.<br />
Spar på strømmen. Brug sparepærer og<br />
elspa<strong>res</strong>kinner og tjek, om de hårde hvidevarer<br />
er up to date. Sluk standbystrøm på tv,<br />
dvd og andre elektroniske apparater.<br />
Lad bilen stå. Tag kollektive transportmidler,<br />
eller tag cyklen eller gå de kortere distancer.<br />
Flyrejser er gift for CO2-regnskabet.<br />
Forbrug mindre. Indfør en kødløs dag eller to<br />
om ugen. Undgå at smide fødevarer ud. Og<br />
brug indkøbsnet i stedet for plasticposer.<br />
Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 7
2<br />
8<br />
sådan sparer du på energien<br />
Få jens Eg rahbeks gode råd til, hvor du kan spare<br />
energi i privaten, og hvordan du får en grønnere hverdag<br />
7<br />
13<br />
11<br />
4<br />
9<br />
10<br />
5<br />
12<br />
luk døren<br />
Tætn døre og vinduer.<br />
slut med flyturen<br />
Spring udlandsrejser over − det koster på CO2-kontoen.<br />
brug energi fra græsplænen<br />
Udskift olie og gasfyr med fjernvarme eller varmepumpesystem,<br />
hvor du f.eks. udnytter varme fra jorden.<br />
gem varmen i gulvet<br />
Varme kan lag<strong>res</strong> i gulvet om natten og bruges som gulvvarme<br />
om dagen i såkaldte termoaktive betonkonstruktioner.<br />
madlavning i køkkenet<br />
Undgå for mange røde bøffer. Kvæg udleder metan, der ligesom<br />
CO2 bidrager til klimaændringer.<br />
mere græs<br />
Grønt er bæredygtigt. Også i haven. Undgå store områder med<br />
belægninger som asfalt, og så i stedet græs. Det suger vand til sig<br />
under kraftige regnskyl og belaster ikke det offentlige kloaksystem.<br />
hus med ekstra uld<br />
Isoler dit hus med ekstra mineraluld og bedre isolerende vinduer.<br />
udskift din gamle bil til elbil<br />
Udskift din bil med en elbil. Elbiler forventes at blive fremtidens<br />
bæredygtige privatbil.<br />
solceller på taget<br />
Læg solceller og solvarmepaneler på taget. Solceller producerer<br />
elektricitet, og solvarmepaneler producerer varmt brugsvand.<br />
udskift pærerne<br />
Skift dine pærer ud med lavenergipærer.<br />
ud med dine gamle hvidevarer<br />
Skift dine gamle energikrævende hvidevarer ud med nye A+mærkede<br />
køleskabe og komfurer.<br />
sluk for strømmen i stuen<br />
Sluk for kontakten for alt udstyr som f.eks. storskærme,<br />
dvd-afspillere og tv-bokse, så du undgår standbyforbrug.<br />
Frisk luft<br />
Installer et ventilationsanlæg på taget med varmegenvinding.<br />
8 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Kilde: Jens Eg Rahbek, COWI. Illustration: Mediafarm<br />
Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 9<br />
6<br />
1<br />
3<br />
9<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
5<br />
6<br />
7<br />
8<br />
9<br />
10<br />
11<br />
12<br />
13
Bryggebroen<br />
er en god<br />
forretning<br />
Bryggebroen har<br />
medført betydelige<br />
gevinster for cyklisterne,<br />
viser en ny<br />
samfundsøkonomisk<br />
analyse<br />
Af Christina Tækker<br />
Bryggebroen, der forbinder den centrale del af<br />
København via Fisketorvet med Islands Brygge, har<br />
været en god investering for samfundet. Det viser<br />
en ny samfundsøkonomisk analyse, som cowi har<br />
foretaget for Københavns Kommune.<br />
Analysen peger på, at broen har givet cyklisterne<br />
en smutvej over Københavns Havn, så de vinder<br />
så meget tid ved at krydse havnen, at besparelsen<br />
overstiger omkostningerne ved at opføre broen.<br />
Dermed vurderer cowi, at forrentningen af<br />
Bryggebroen er fuldt ud på højde med andre offentlige<br />
anlægsinvesteringer som f.eks. den kommende<br />
faste forbindelse over Femern Bælt og opgraderingen<br />
af jernbanen mellem København og<br />
Ringsted.<br />
Resultatet bygger på et metodegrundlag, som<br />
cowi har udviklet på basis af eksisterende materiale<br />
og skønsmæssige antagelser. Metodegrundlaget<br />
er brugt til at gennemføre samfundsøkonomiske<br />
vurderinger af Bryggebroen og ombygningen<br />
af krydset i Gyldenløvesgade.<br />
ingen forankret metode<br />
„Der findes ikke en forankret metode til at vurdere<br />
og opgøre de samfundsøkonomiske konsekvenser<br />
af cykelprojekter i Danmark. For at kunne behandle<br />
cykeltrafikken på lige fod med andre former for<br />
transport og forbedre mulighederne for at prioritere<br />
inden for transportområdet er der derfor behov<br />
for et bedre planlægningsgrundlag,“ siger økonom<br />
i cowi, Jonas Herby.<br />
Det nye metodegrundlag for cykeløkonomi<br />
minder om det, man traditionelt anvender ved<br />
samfundsøkonomiske analyser af store vej- og<br />
jernbaneprojekter. Ligesom ved normale samfundsøkonomiske<br />
analyser vurderer man blandt<br />
andet tidsbesparelser og kørselsomkostninger for<br />
cyklisterne, men som noget nyt opgør man også<br />
gevinster, der er forbundet med blandt andet<br />
sundhed, større tryghed og rekreative værdier.<br />
@ jonas<br />
herby økonom<br />
johr@cowi.dk<br />
www.cowi.dk/bryggebroen<br />
københavns kommune<br />
www.kk.dk/borger/<br />
byogtrafik/cyklernesby/<br />
samfundsoekonomi.aspx<br />
Foto: flickr<br />
Fredede flagermus får nye hjem<br />
Flagermusene, der holder til på Assistens Kirkegård, har<br />
fået nye huler til at sove i. Inden længe vil en del af kirkegården<br />
nemlig blive omdannet til byggeplads, så anlægsarbejdet<br />
på Cityringen kan gå i gang. Inden træerne<br />
på det cirka en hektar store område blev fældet i oktober,<br />
sikrede biologer, at de fredede flagermus ikke sad i<br />
www.cowi.dk/flagermus<br />
Hør lyden af flagermus<br />
de træer, der skulle fældes, og havde fået nye sovepladser.<br />
Opgaven er den første i rækken, hvor Metroselskabet<br />
skal opføre byggepladser og stationer i<br />
nogle af byens grønne områder.<br />
@ martin vestergaard, biolog, mav@cowi.dk<br />
10 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Cyklister vinder tid ved at krydse Københavns<br />
Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 11<br />
Havn over Bryggebroen. Foto: flickr
Som den første danske rådgiver har<br />
cowi indgået en samarbejdsaftale<br />
med opfinderne af bæredygtighedskonceptet<br />
Cradle to Cradle, der går<br />
ud på, at forbrug skal skabe positiv<br />
værdi for natur og omgivelser<br />
12 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 13
Af Kathrine Schmeichel<br />
use, der fungerer som<br />
træer ved at rense luft<br />
og vand. Aflagte tæpper, der bruges<br />
som brændstof i produktion af<br />
cement eller genbruges i nye tæpper.<br />
Det er nogle af de eksempler,<br />
som indgår i konceptet Cradle to<br />
Cradle, vugge til vugge, der går ud<br />
på at udforme produkter, byer og<br />
bygninger, så de yder et positivt bidrag<br />
til omgivelserne i stedet for at<br />
belaste dem. Det kan ske ved f.eks.<br />
at producere energi, biomasse og<br />
frisk luft. Samtidig skal alle elementer<br />
kunne indgå i biologiske<br />
Cradle to Cradle<br />
Cradle to Cradle (C2C) har vundet indpas i Holland og hos flere internationale<br />
virksomheder. Blandt andet er den hollandske regering i gang med at<br />
lave bæredygtighedsstandarder for de<strong>res</strong> offentlige indkøb (40 milliarder<br />
euro årligt), hvor der gives præference, hvis de opfylder C2C-kriterierne. I<br />
millionprovinsen Limburg har lokale, regionale og nationale inte<strong>res</strong>ser fundet<br />
sammen under sloganet ’En ny industriel revolution’. Nike har med udgangspunkt<br />
i C2C designet en skolinje, Nike Considered, af nedbrydelige og<br />
genanvendelige materialer, og verdens største producent af kontormøbler,<br />
Steelcase, har mere end 30 C2C-certificerede produkter.<br />
Blandt andre C2C-tiltag kan nævnes:<br />
• Komposterbare t-shirts fra Trigema.<br />
• Bh fra Triumph, som kan ’up-cycles’ og indgå i en teknisk cyklus.<br />
• Desso er i gang med at udvikle tæpper, der kan formuldes i gartnerier, og<br />
tæppedelene i de<strong>res</strong> nuværende tilbagetagningsordning bruges blandt<br />
andet som brændstof i cementproduktion eller indgår som råvarer i nye<br />
tæpper.<br />
• EPEA er sammen med Océ ved at udvikle en printer, der kan rense luften.<br />
• AkzoNobel og EPEA har udviklet en luftrensende maling, der snart kommer<br />
på markedet.<br />
• Philips er i gang med at udvikle C2C-elektronik og har netop sendt sin<br />
første støvsuger i handlen.<br />
• C2C-certificerede Climatex-tekstiler, der bruges i de nye airbus-fly<br />
og KLM's fly, bidrager til et sundt indeklima og er så rene, at man kan<br />
spise dem.<br />
• Rådhuset i den hollandske by Venlo skal bygges, så det fungerer som et<br />
træ, hvilket blandt andet vil sige, at materialer skal kunne indgå i tekniske<br />
og biologiske kredsløb, at bygningen bidrager positivt til biodiversiteten,<br />
og at spildevandet fra bygningen er rent.<br />
Kilder: EPEA, Vugge til Vugge, Dessso<br />
eller tekniske kredsløb og således<br />
fungere som næring for nye produkter<br />
eller naturen. Dermed<br />
spilder man hverken affald eller<br />
udleder skadelige stoffer.<br />
Cradle to Cradle-tankegangen,<br />
der er udviklet af den tyske kemiker<br />
Michael Braungart og den amerikanske<br />
arkitekt Willliam Mc-<br />
Donough, breder sig i øjeblikket<br />
over hele verden – fra offentlige<br />
myndigheder i Holland og Californien<br />
til producenter som Philips,<br />
Steelcase og Nike.<br />
Miljøchef i Dansk Industri, Bjarne<br />
Palstrøm, har til magasinet Ingeniøren<br />
udtalt, at han tror, at principperne<br />
bag Cradle to Cradle om ti år<br />
vil være indarbejdet i alle designmanualer.<br />
COWI er først i Danmark<br />
cowi har som den første rådgiver i<br />
Danmark indgået en samarbejdsaftale<br />
med Cradle to Cradle-firmaet<br />
EPEA (Environmental Protection<br />
and Encouragement Agency).<br />
Aftalen, der indebærer sparring på<br />
cowis projekter og medarbejderkurser<br />
i Hamborg, er blandt andet<br />
kommet i stand takket være de<br />
personlige kontakter, som miljøkonsulent<br />
for bæredygtig udvikling<br />
i cowi, Jasper Steinhausen, har<br />
etableret.<br />
Gennem et af sine mange netværk<br />
mødte han nemlig folkene<br />
bag den danske afdeling af EPEA –<br />
Vugge til Vugge – og blev begejstret<br />
for konceptet.<br />
„Jeg er tiltrukket af, at tankegangen<br />
bag Cradle to Cradle er at<br />
skabe positive forandringer i samfundet<br />
og ser også et stort forretningspotentiale,<br />
fordi konceptet<br />
repræsenterer en udvidet form for<br />
bæredygtighed, der er meget oppe i<br />
„Jeg er tiltrukket af,<br />
at tankegangen bag Cradle to<br />
Cradle er at skabe positive<br />
forandringer i samfundet“<br />
Jasper Steinhausen, miljøkonsulent<br />
for bæredygtig forretningsudvikling, COWI<br />
tiden. Dertil kommer, at jeg synes,<br />
det er inspirerende, at man som<br />
rådgiver tænker på, hvordan et projekt<br />
kan give varige, positive bidrag<br />
til omgivelserne frem for at fokusere<br />
på, hvordan man kan minimere<br />
problemerne,“ siger Jasper Steinhausen.<br />
En af de 12 cowi-medarbejdere,<br />
der skal på kursus hos Cradle to<br />
Cradle-skaberen Michael Braungart<br />
i november, er Martin Uhre, der er<br />
fagkoordinator for bygningskonstruktioner<br />
med speciale i træ. Han<br />
ser frem til at få et endnu bredere<br />
perspektiv på bæredygtigt byggeri:<br />
„Jeg opfatter Cradle to Cradle<br />
som en måde at tænke på, der kan<br />
bruges som et inspirationsværktøj<br />
til at gøre byggeri mere bæredygtigt,<br />
idet man ikke kun ser på driften af<br />
huset – som f.eks. energiforbrug –<br />
men også inddrager proces og materialer<br />
i forbindelse med selve opførelsen<br />
af byggeriet og den efterfølgende<br />
nedbrydning og genanvendelse.“<br />
Lang vej til en revolution<br />
Ud over at virke holistisk i naturens<br />
kredsløb er idéen bag konceptet<br />
ifølge Michael Braungart, at frembringelserne<br />
også har kvalitet og<br />
kan betale sig, og at „forbrug er en<br />
del af løsningen“, som Jasper Steinhausen<br />
formulerer det.<br />
„Jeg synes, det er fascinerende,<br />
at cowi gennem sin store kontaktflade<br />
faktisk kan være med til at udbrede<br />
tankegangen bag Cradle to<br />
Cradle og dermed påvirke samfundet<br />
i en bedre og mere bæredygtig<br />
retning,“ siger Jasper Steinhausen<br />
og fortæller, at han i øjeblikket<br />
arbejder på at gøre vugge til vuggeprincipperne<br />
mere konkrete.<br />
„I samarbejde med henholdsvis<br />
Danmarks Tekniske Universitet og<br />
videnskabsforfatteren Tor Nørretranders<br />
forsøger jeg at få gjort begrebet<br />
mere operationelt. Så kan<br />
cowi gå ud i sin egen organisation<br />
og oversætte konceptet, så medarbejderne<br />
forstår, hvad det handler<br />
om, hvilke udfordringer de kan<br />
møde, og hvilke erfaringer de kan<br />
hente fra andre områder.“<br />
Selv om forretningspotentialet<br />
synes stort, mener han, at der stadig<br />
er langt igen til en ’industriel<br />
14 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 15<br />
Foto: Ulrik Jantzen
evolution’ – som nogle af fortalerne<br />
har udråbt konceptet til:<br />
„Uanset om det handler om en<br />
Cradle to Cradle-tankegang, eller<br />
om at lovgivningen forbyder skadelige<br />
stoffer i produktionen, er det<br />
stadig svært at udskifte de 4.000<br />
kemikalier, der f.eks. indgår i fremstillingen<br />
af et tv. Den nødvendige<br />
innovation vil stadig være en krævende<br />
udfordring.“<br />
Danmarks<br />
første Cradle<br />
to Cradle-hus<br />
De første Cradle to<br />
Cradle-ideer i cowi<br />
indgår i udformningen<br />
af et sundhedshus<br />
„Men jeg er overbevist om, at tankegangen<br />
er kommet for at blive. For<br />
ligesom mange nu ser positive potentialer<br />
i nye energikoncepter frem<br />
for kun at anskue klimaet som et<br />
problem, betyder filosofien bag<br />
Cradle to Cradle på samme måde,<br />
at man tænker positivt på alle områder.“<br />
Af Kathrine Schmeichel<br />
anmarks første Cradle to<br />
Cradle-hus er ved at blive realiseret.<br />
I samarbejde med arkitekt<br />
Dominic Balmforth og den<br />
danske afdeling af EPEA, Vugge<br />
til Vugge, har miljøkonsulent for<br />
bæredygtig forretningsudvikling,<br />
Jasper Steinhausen, været med til<br />
at udarbejde forslaget ’Sundheds-<br />
center+’, der skal fungere ligesom<br />
et træ.<br />
Jasper Steinhausen forklarer:<br />
„At huset fungerer som et træ,<br />
betyder, at det producerer mere<br />
energi, end det forbruger, opsuger<br />
mere CO2, end det udleder, renser<br />
vandet og har renere luft indenfor<br />
end udenfor.“<br />
@ Jasper<br />
Steinhausen,<br />
miljøkonsulent, jase@cowi.dk<br />
Læs baggrundsinterview om Cradle<br />
to Cradle med Michael Braungart<br />
på cowi.dk og cowi.com<br />
EPEA Kopenhagen<br />
www.vuggetilvugge.dk<br />
EPEA<br />
www.epea.com<br />
C2C-certificeringsfirmaet MBDC<br />
www.mbdc.com<br />
Ifølge projektforslaget skal energiforbruget<br />
dækkes af solceller og<br />
biomasse. Vandforsyningen stammer<br />
fra regnvand, der opsamles på<br />
taget gennem et rodzoneområde for<br />
herefter at blive renset og lagret i en<br />
vandtank i bunden af huset. Den<br />
forbedrede indendørsluft opnås<br />
med såkaldte biofiltre – beplantning<br />
indenfor der renser luften via<br />
fotosyntese.<br />
Selve huset og dets interiør<br />
består af materialer, der kan nedbrydes<br />
biologisk eller genanvendes<br />
i fremtidige materialer og produkter.<br />
På nuværende tidspunkt har en<br />
større sjællandsk kommune vist<br />
inte<strong>res</strong>se for at huse projektet.<br />
Sundhedscenter+ skal fungere som et træ bl.a. ved at opsamle<br />
regnvand på taget gennem et rodzoneområde, hvorved<br />
vandet bliver renset og lagret i en tank under huset. Alt<br />
spildevand bliver ført til et parallelt rørsystem i gulvet, hvor<br />
det med en soldreven elpumpe pumpes op til taget, og processen<br />
begynder forfra. Illustration: Dominic Balmforth<br />
Modelbillede: Flint & Neill/Studio Bednarski<br />
Københavns kyssebro<br />
Fodgængere og cyklister kan glæde sig til en ny bro,<br />
som vil forkorte rejsetiden fra Christianshavn til Nyhavn.<br />
Broen har fået tilnavnet ’kyssebroen’, fordi brodækket<br />
deler sig i to tunger, der trækkes ind i hver sit fæste. Og<br />
når broen lukkes, mødes de. Broen er tegnet af cowis<br />
britiske datterselskab, Flint & Neill, sammen med arkitekter<br />
fra Studio Bednarski. Hvis Københavns Kommune<br />
giver den endelige tilladelse, står broen færdig i<br />
2012 med op mod 10.000 daglige brugere til fods eller<br />
på cykel.<br />
@ Ian<br />
Firth, direktør Flint & Neill,<br />
lptf@flintneill.com<br />
16 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 17<br />
www.cowi.dk
Knivskarpt lys i<br />
tre dimensioner<br />
Et nyt superskarpt lysdesign i 3D på pc-skærmen<br />
giver et realistisk billede af virkeligheden, inden<br />
byggeriet går i gang, og er et overbevisende<br />
grundlag til at vælge den rigtige løsning<br />
18 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi<br />
Af Christina Tækker<br />
Tidligere måtte lysdesignere nøjes med sådan-kommerlyset-cirka-til-at-se-ud-beregninger,<br />
når de skulle præsentere<br />
et forslag til et kommende byggeri. Men den tid<br />
er forbi. Mens 3D bliver en mere integreret del af byggeriet,<br />
fokuserer man også på at komme så tæt på det<br />
rigtige lys, at det føles, som om man oplever det i<br />
virkeligheden. Det kan ikke mindst lade sig<br />
gøre på grund af avancerede computerprogrammer,<br />
der udfører fysisk præcise<br />
beregninger, som bygger på<br />
de algoritmer, man bruger<br />
til at beskrive, hvordan<br />
lys bevæger sig.<br />
„At lave lys-<br />
design er som<br />
at tage et<br />
foto-<br />
grafi med et digitalt kamera. Man kan selvfølgelig<br />
ændre billedet i et redigeringsprogram. Men grundlæggende<br />
kommer man meget tæt på det endelige <strong>res</strong>ultat,“<br />
siger visualisator Rune Brandt Hermannsson fra<br />
Dimension3.<br />
Markant lys i Norge<br />
Han har sammen med lysdesignere i cowi udført nyskabende<br />
lysdesign i 3D ved at bygge lamper og reflektorer<br />
op fra bunden i computerprogrammerne for at<br />
skabe den helt nøjagtige fornemmelse af rummet. Det<br />
har foreløbig <strong>res</strong>ulteret i to aktuelle projekter i Norge.<br />
Det ene er kulturhuset Kilden i Kristiansand, der bliver<br />
landsdelens nye vartegn, som vil kunne ses, når man<br />
kommer med bil, fly eller skib fra Danmark. Det andet<br />
er det 800 meter lange hovedsæde for Norges største<br />
forsikringsselskab, Storebrand. Når projektet bliver realiseret,<br />
vil bygningen fremstå som en markant bygning,<br />
der vil give en lysmæssig oplevelse, når man kører forbi<br />
den på en af Norges mest trafikerede motorveje.<br />
„De skarpe billeder giver ro på bagsmækken. De<br />
gør det nemmere at gennemføre en beslutningsproces.<br />
Vi kommer jo ikke bare med et pænt<br />
billede − vi viser, hvordan det rent faktisk<br />
kommer til at se ud,“ siger Rune<br />
Brandt Hermannsson.<br />
I det kommende kulturhus Kilden i Kristiansand i<br />
Norge har lysdesignere været igennem en arbejdsproces,<br />
hvor kun enkelte lysarmaturer er tændt for<br />
at observere virkningen af forskellige placeringer.<br />
Foto: Dimension3/cowi<br />
Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 19
cowi har udført 3D-visualiseringer<br />
med forskellige lysarmaturer og<br />
placeringer i gulvet, indtil arkitekt,<br />
bygherre og lysdesigner blev<br />
enige. Fotos: Dimension3/cowi<br />
I det kommende kulturhus Kilden i Kristiansand i<br />
Norge kommer facadelyset indendørs fra gulvet<br />
og udendørs fra terrænet. For at det ikke skal<br />
blænde, benyttes en afblændingsskærm og yderligere<br />
et gitter.<br />
Hovedfacaden på kulturhuset Kilden skråner 45<br />
grader og har en lodret bølgebevægelse igennem<br />
bygningen. Normalt ville man have opført en<br />
model, der lignede facaden, i stedet er lysdesignet<br />
lavet i 3D.<br />
I Storebrands atrium, der også fungerer som<br />
hoved indgang, har cowi lavet et lysdesign, der<br />
skal oplyse det 700 kvadratmeter store rum. Da<br />
arkitektens krav er, at der ikke må installe<strong>res</strong><br />
lysarmaturer i loftet, fandt man på at opsætte<br />
en rund reflektor, der vil blive den eneste lyskilde.<br />
I stedet sidder armaturer på balkonen og lyser op<br />
på reflektoren. Det giver en klar fornemmelse<br />
af sollys.<br />
I Storebrands atrium skal hænge et billede på 3 x<br />
4 meter. Det bliver belyst med et teaterarmatur,<br />
som kan det trick at lyse helt til billedkant med<br />
en nøjagtighed på få millimeter. Lysarmaturet<br />
sidder 18 meter væk.<br />
Den 800 meter lange hovedbygning til Norges<br />
største forsikringsselskab Storebrand skal ligge ud<br />
mod Norges mest trafikerede motorvej i Lysager<br />
Park, der er en forstad til Oslo. Oplægget lød på<br />
at lave facadebelysning, som skulle give bilisterne<br />
en oplevelse i de 5-6 sekunder, det tager at køre<br />
forbi. Resultatet er et langt lysdesign, der aftager<br />
i den ene ende af bygningen.<br />
@ Jørgen<br />
Kjer, lysdesigner,<br />
kjer@cowi.dk<br />
www.cowi.dk/lysdesign<br />
Se visualisering af facadebelysning<br />
på Storebrand<br />
20 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 21
Levende tage<br />
Stigende regnmængder truer storbyerne<br />
med oversvømmelse, men<br />
grønne tage breder sig nu over hele<br />
verden som et værn mod vandet<br />
På CTR's spidslastcentral (Centralkommunernes<br />
Transmissionsselskab A/S) ved Københavns Lufthavn<br />
er der monteret præfabrikerede måtter med<br />
stenurt og mos. Dermed fremstår bygningen som<br />
en vegetationsdækket bakke i det marsklignende<br />
landskab. Foto: Stig Stasig<br />
22 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi<br />
hjælper<br />
klimaet<br />
Af Eva Isager<br />
Flyv en tur ind over New York,<br />
Stuttgart eller Malmø. Set fra oven<br />
er mange af verdens storbyer ved at<br />
blive grønnere i firkanter, og nu er turen kommet til<br />
København. De nye, grønne områder befinder sig<br />
mange etager over gadeplan på toppen af bygningerne.<br />
Golde, sorte tage bliver til grønne tage, og de er ikke<br />
bare kønne at se på for dem, der selv bor i højderne.<br />
De bidrager også effektivt til byernes klimatilpasning,<br />
for beplantningen i form af bittesmå,<br />
nøjsomme planter virker som<br />
sugende svampe, når det regner.<br />
Det sparer kloakker og spildevandsanlæg<br />
for store mængder<br />
vand.<br />
„Vi <strong>res</strong>earchede på de grønne tage ude i verden og<br />
sagde: ’Hold da op, hvor kan tagene meget’. Der er et<br />
kæmpe potentiale i dem i forhold til klimatilpasning,<br />
og desuden giver det livskvalitet til indbyggerne at få<br />
naturen ind i bymiljøet. Grønne tage er det enkeltstående<br />
bæredygtige tiltag, som giver flest fordele,“ siger<br />
projektleder Dorthe Rømø, Københavns Kommunes<br />
Center for Park og Natur.<br />
De grønne tage har også en helt speciel evne, som<br />
ikke er traditionelle tage forundt: De kan skifte farve.<br />
Fra grøn til rød og gul alt efter årstiden.<br />
Kloakker skånes<br />
De grønne tage er et af 50 konkrete initiativer, som indgår<br />
i Københavns Kommunes nye plan for tilpasning af<br />
hovedstaden til det fremtidige klima. Kommunen gør<br />
de grønne tage til en del af byplanlægningen, og inden<br />
for få år skal alle nye, flade tage så vidt muligt være<br />
grønne. Hver gang man fjerner en kvadratmeter jordoverflade,<br />
skal samme areal jord retable<strong>res</strong> på taget.<br />
Kraftige skybrud hører med til morgendagens<br />
vejr, og den fornemste opgave<br />
for de grønne tage i<br />
forhold til klima-<br />
„Hold da op,<br />
hvor kan<br />
tagene meget“<br />
Dorthe Rømø, projektleder,<br />
Københavns Kommune<br />
tilpasningen er at aflaste kloakkerne<br />
ved at holde på regnvandet. De<br />
små planter i form af f.eks. stenurt<br />
eller husløg kan opsuge 60-80 procent<br />
af den regn, som falder på<br />
taget. Stenurt er ofte mere velegnet end græs på tagene,<br />
fordi planterne er mere modstandsdygtige over for tørre<br />
perioder.<br />
„Først når jorden på tagene er mættet med vand,<br />
strømmer det af til kloakkerne. Den mindskede og forsinkede<br />
afstrømning er med til at forhindre oversvømmelser<br />
af vandløb og vand eller oversvømmelse i folks<br />
kældre efter skybrud, fordi regnvandet ikke i samme<br />
grad blandes med spildevandet. Vandet, som bliver liggende<br />
på taget, optages af planterne eller fordamper<br />
stille og roligt,“ siger seniorprojektleder Arne Bernt<br />
Hasling fra cowi.<br />
Hvis et grønt tag ikke er nok til at holde regnvandet<br />
tilbage på ens egen grund, kan husejeren supplere med<br />
et blåt tag, som består af lave bassiner med vand oven på<br />
bygningen. Bassinerne anlægges på flade tage og opsamler<br />
regnvandet, sådan at afledningen til kloakken for-<br />
hind<strong>res</strong> eller forsinkes. Blå tage kan også spare energi<br />
til køling, fordi vandet mindsker opvarmningen af bygningen.<br />
Køligere storbyer<br />
cowi har bidraget til Københavns Kommunes klimatilpasningsplan<br />
med en overordnet strategi og en række<br />
ideer til virkemidler, heriblandt de grønne og blå tage.<br />
København har planer om at anlægge 325.000 kvadratmeter<br />
grønne tage, svarende til fem fodboldbaner, inden<br />
2015, og cowi har beregnet, at det betyder<br />
en mindre CO2-besparelse på 218 ton.<br />
Besparelsen opstår, fordi et grønt<br />
Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 23
tag isolerer bygningen mod kulde og varme med lavere<br />
energiforbrug og mindre CO2-udslip til følge.<br />
Forsøg i forskellige storbyer viser, at temperaturen<br />
ville falde 1-2 grader celsius, hvis alle tage blev tilplantet.<br />
En effekt, som kan blive nok så værdifuld i fremtiden,<br />
hvor den globale opvarmning kan gøre storbyerne steghede.<br />
Traditionelle tagmaterialer opsuger solens energi<br />
og sender den tilbage i omgivelserne som varme, mens<br />
beplantningen afviser energien.<br />
Ifølge Dorthe Rømø kan tagene med tiden blive så<br />
eftertragtede, at de vil øge ejendommenes værdi:<br />
„Klimaudfordringer behøver ikke begrænse byen, men<br />
kan give nye muligheder. Jeg kan til gengæld godt fo<strong>res</strong>tille<br />
mig, at grundejere, som ikke sørger for at holde en<br />
del af regnvandet tilbage på de<strong>res</strong> egen matrikel, med<br />
tiden bliver pålagt ekstraudgifter til kloakudvidelser og<br />
får forhøjet præmien til husforsikringen.“<br />
@ Arne<br />
@ Dorthe<br />
Grønne tage i udlandet<br />
1 2<br />
1 På toppen af Chicagos rådhus er der et grønt landskab,<br />
der bløder lidt op i en by, der ellers er kendt for stål og sten.<br />
Ydermere sænker det temperaturen på taget om sommeren.<br />
Foto: Diane Cook & Len Jenshel<br />
2 Tagterrasser på husene i Basel bliver grønnere og grønnere.<br />
Foto: Jan Danielsson<br />
Bernt Hasling, seniorprojektleder,<br />
abh@cowi.dk<br />
Rømø, projektleder i Køben-<br />
havns Kommune, dorrom@tmf.kk.dk<br />
Se flere grønne tage<br />
nationalgeographic/<br />
green-roofs/cook-photography<br />
„Klimaudfordringer<br />
behøver ikke<br />
begrænse byen,<br />
men kan give nye<br />
muligheder“<br />
Modelbillede: Lundgaard & Tranberg Arkitekter<br />
Vindueshuset<br />
De er store og små. Rektangulære og kvadratiske.<br />
Vinduerne dominerer et nyt, klimavenligt pakhus, som<br />
ATP Ejendomme vil opføre på Langelinie i København.<br />
Vinduerne gør facaden levende, samtidig med at de<br />
sørger for lys til arbejdspladserne og udsigt til vandet<br />
overalt i huset. Desuden er der en bonuseffekt: Når vinduerne<br />
ikke er så store, undgår man et stort varmetab,<br />
når det er koldt, og et stort behov for køling, når det er<br />
varmt. Kontorhuset er udviklet i samarbejde mellem<br />
Lundgaard & Tranberg Arkitekter og cowi.<br />
Dorthe Rømø, projektleder, Københavns Kommune<br />
24 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 25<br />
@ Peter<br />
Bjersing, projektledelse,<br />
pb@cowi.dk<br />
www.cowi.dk
De giver<br />
byen tilbage<br />
til beboerne<br />
Cyklisterne har snuppet asfalten fra bilisterne<br />
på Nørrebrogade. Det skaber rum for et nyt<br />
byliv på en af byens mest trafikerede gader<br />
Projektchef i COWI, Leif Jørgensen, og<br />
Brian Hansen, områdechef for trafikplanlægning<br />
i Københavns Kommune,<br />
har blandt andet kørt parløb med at<br />
fredeliggøre Nørrebrogade.<br />
Fotos: Ulrik Jantzen<br />
26 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi<br />
Af Christina Tækker<br />
Der er næsten ikke nogen bilister på Nørrebrogade, selv om det er fredag eftermiddag.<br />
Til gengæld er det næsten ikke til at komme over cykelstien. Men man<br />
kan lige så godt vænne sig til det. I midten af oktober besluttede et flertal i<br />
Københavns Borgerrepræsentation nemlig, at forsøget på en af Københavns<br />
mest trafikerede gader skal være permanent.<br />
Siden oktober 2008 har Københavns Kommune inddraget en del af Nørrebrogade<br />
til busgade, hvor bilerne ikke kan køre igennem. Det er kun muligt at<br />
køre til og fra Nørrebrogade via sidegaderne, hvis man har et ærinde, og man<br />
kan hverken parkere eller standse på gaden. Den ekstra plads er blandt andet<br />
brugt til at gøre cykelstierne bredere. Resultatet er, at op til 40 procent af biltrafikken<br />
er fjernet, og cyklisterne og den kollektive trafik har fået bedre forhold.<br />
Ambitionen bag forsøget er ikke alene at udføre trafikale forandringer,<br />
men også at give nye muligheder i byrummet.<br />
„Man kan sige, at vi fører tiden tilbage til dengang, hvor<br />
den gennemkørende trafik havde en mindre rolle. Hvis man<br />
kigger på gamle billeder af Nørrebrogade, fylder cyklerne<br />
meget, mens der kun er en enkelt bil. Man giver byen tilbage<br />
til dem, der førhen brugte gaden, og tillader den trafik, der<br />
er mest hensigtsmæssig,“ siger Leif Jørgensen, der er projektchef<br />
i cowi.<br />
Busgaderne på Nørrebrogade er i forsøgsfasen<br />
blandt andet markeret med store røde pletter.<br />
„Man fører tiden<br />
tilbage til dengang,<br />
hvor den gennem-<br />
kørende trafik havde<br />
en mindre rolle“<br />
Leif Jørgensen, projektchef, cowi
Frederikssundsvej<br />
Nørrebro<br />
Station S<br />
Hillerødgade<br />
Nørrebro<br />
Hallen<br />
Stefansgade<br />
NØRREBROGADE<br />
Jagtvej<br />
Nørrebros<br />
Runddel<br />
Jagtvej<br />
Assistens<br />
Kirkegård<br />
Brede cykelstier<br />
cowi er hovedrådgiver på projektet med by- og landskabsarkitekterne<br />
Møller og Grønborg som underrådgivere og<br />
har blandt andet udarbejdet en helhedsplan, der foreløbig<br />
er mundet ud i forsøgsprojektet, der går fra Søtorvet over<br />
Blågårds<br />
Plads<br />
Dronning Louises Bro til Nørrebro Station. På denne strækning er der arbejdet<br />
med forskellige muligheder i byrummet. Som f.eks. ved Assistens Kirkegård,<br />
hvor der er blevet plads til at inddrage et tre meter bredt opholdsareal for beboerne.<br />
Desuden er der markeret fremskudte stoppesteder, afmærkede pladser<br />
til korttidsparkering i sidegaderne og ekstra brede cykelstier. Efter planen går<br />
anlægsarbejdet til den endelige udformning frem til Nørrebros Runddel i<br />
gang til foråret, og projektet vil stå færdigt i 2011.<br />
„Projektet er vigtigt, fordi det er første gang, at man så gennemgribende<br />
spærrer visse strækninger for gennemkørende biltrafik. Samtidig ligger projektet<br />
godt i tråd med, at kommunen gerne vil være verdens bedste cykelby.<br />
Derfor betyder det meget, at man afprøver nogle løsninger med brede cykelstier<br />
på Nørrebrogade, der er en af de absolut største cykelgader i København,“<br />
siger Brian Hansen, der er områdechef for trafikplanlægning i Københavns<br />
Kommune.<br />
Behov for plads i storbyerne<br />
Danmark er ikke alene om at fredeliggøre stærkt trafikerede veje. Samme tendens<br />
ses i Boston, New York, Paris og i de andre skandinaviske lande, hvor man<br />
inddrager arealer fra bilerne til gå- og sivegader. Det skyldes, at væksten i de<br />
tætte byer nu er så markant, at behovet for plads er blevet større.<br />
Men når man giver plads til fodgængere og cyklister, og gør det mindre<br />
attraktivt for bilister at køre på gaden, ændrer byrummet sig. Det så man på<br />
A<br />
B<br />
Nørre Allé<br />
Skt.<br />
Hans Torv<br />
Fælledvej<br />
Blegdamsvej<br />
Dronning<br />
Louises Bro<br />
Busgaden på Nørrebrogade går<br />
fra Fælledvej til Elmegade.<br />
„Det, vi ser, er, at man<br />
forcerer udviklingen på<br />
Nørrebrogade, men den<br />
ville være kommet under<br />
alle omstændigheder“<br />
Sortedams Sø<br />
Søtorvet<br />
Tagensvej<br />
Leif Jørgensen, projektchef, cowi<br />
På Nørrebrogade bliver kørebanen minimeret<br />
og parkering forbudt. Mellem Søerne og Assistens<br />
Kirkegård etable<strong>res</strong> brede cykelstier.<br />
B<br />
A<br />
Overfor Assistens Kirkegård etable<strong>res</strong> en<br />
flekszone til ophold og fodgængere.<br />
I Nørrebrogades sidegader indrettes<br />
små torveområder til af-<br />
og pålæsning af varer.<br />
28 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 29
Strøget i København, da gaden som den<br />
første i Danmark blev omlagt til gågade,<br />
og det vil man også opleve på Nørrebrogade,<br />
mener Leif Jørgensen.<br />
„Man kan sammenligne Nørrebrogade<br />
med Strøget, fordi de erhvervsdrivende<br />
også her er bange for at miste de<strong>res</strong> omsætning. Men bylivet på<br />
Nørrebrogade kommer til at trives, som man ser det på Strøget, selv om der<br />
selvfølgelig sker en udvikling i anvendelsen af bygningerne. Det, vi ser, er, at<br />
man forcerer udviklingen på Nørrebrogade, men den ville være kommet under<br />
alle omstændigheder,“ siger Leif Jørgensen.<br />
Nogle erhvervsdrivende bliver købt ud<br />
Han peger på, at byudviklingen sker i alle kvarterer i København i øjeblikket.<br />
Hvor det før var billigt at bo, stiger priserne på ejendommene. Det betyder, at<br />
nogle erhvervsdrivende bliver købt ud og overtaget af andre som blandt andet<br />
cafeer, mode- og tøjbutikker. Sandsynligvis er Nørrebrogade blot den første i<br />
rækken af trafikerede veje, hvor man vil foregribe byudviklingen. På længere<br />
sigt taler man også om at fredeliggøre Østerbrogade, Vesterbrogade og<br />
Amagerbrogade.<br />
„Jeg er sikker på, at vi kommer til at undersøge, om vi skal fredeliggøre<br />
andre strøggader og give bedre forhold for bylivet, men om det bliver med<br />
en busgade som på Nørrebrogade, må tiden vise. Denne løsning er unik,“<br />
siger Brian Hansen.<br />
Følelsesmæssige debatter<br />
Ønsket om at ændre bybilledet på Nørrebrogade kommer fra beboerne, der har<br />
ønsket at fjerne trafikken, give børnene bedre vilkår og reducere støjen. Men<br />
projektet har også skabt mange følelsesmæssige debatter i medierne. Ifølge<br />
Brian Hansen har udfordringen været at informere og imødegå kritik fra især<br />
de handlende.<br />
Derfor har Københavns Kommune brugt meget tid på at husstandsomdele informationer,<br />
opsætte skilte og bannere samt holde offentlige møder såvel som<br />
møder med følgegrupper om, hvad kommunen kan gøre for at hjælpe handelslivet.<br />
„Det er ikke nogen hemmelighed, at beboerne har været overvejende positive.<br />
Lige modsat ser det ud med de erhvervsdrivende. To tredjedele har været kede<br />
af det og ønsker en anden løsning. Men vi har gjort, hvad vi kunne for handelslivet<br />
ved blandt andet at skabe plads til at levere varer og oprette gratis korttidsparkeringspladser<br />
i sidegaderne,“ siger Brian Hansen.<br />
Trafikken er som vand i et vandrør<br />
Mens cyklister og buspassagerer kan se frem til at komme lettere frem på Nørrebro,<br />
må bilisterne indse, at det bliver sværere og sværere at køre inde i byen. Nu<br />
da de ikke længere kan køre ad Nørrebrogade, vil de typisk tage sidegaderne,<br />
hvis de har et lokalt ærinde, mens de gennemkørende bilister nok snupper<br />
Tagensvej eller H.C. Andersens Boulevard i stedet, vurderer Leif Jørgensen:<br />
„Formålet er at skubbe gennemkørende<br />
trafikanter længere og længere ud af<br />
byen. Men det er svært at forudse, hvilke<br />
veje de vælger. Jeg plejer at sige: Trafikken<br />
bevæger sig som vand i et vandrør.<br />
„Det er ikke nogen<br />
hemmelighed,<br />
at beboerne har været<br />
overvejende positive.<br />
Lige modsat ser<br />
det ud med de<br />
erhvervsdrivende“<br />
Brian Hansen, områdechef,<br />
Københavns Kommune<br />
Hvis man laver en indsnævring, løber<br />
den et andet sted hen.“<br />
www.cowi.dk/norrebrogade<br />
Hør Leif Jørgensen fortælle om<br />
udviklingen på Nørrebrogade<br />
Københavns Kommune<br />
www.kk.dk<br />
En del af Nørrebrogade er gjort til bilfri busgade.<br />
Beboerne og andre har fået god plads til<br />
at gøre ophold og sætte sig på bænke<br />
30 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi langs Assistens Kirkegård.<br />
Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 31<br />
@ Leif<br />
Jørgensen, projektchef,<br />
ljr@cowi.dk
Alger<br />
som<br />
brændstof<br />
fremtidens<br />
Forsøg med alger viser, at de både kan rense spildevand, opsuge<br />
CO2 og bruges som biodiesel. Danmark kan blive et af de førende<br />
lande på feltet, mener en forsker<br />
Af Kathrine Schmeichel<br />
Hvis politikere og investorer havde viljen, kunne man i<br />
princippet lave flybrændstof af alger i morgen.<br />
Det siger professor i bioteknologi og forsknings-<br />
dekan på Aalborg Universitet Lene Lange, der ser en<br />
stor fremtid i alger, fordi de kan udnyttes både som<br />
føde, forureningsbekæmper og biodiesel.Hun forklarer:<br />
„Nogle af verdens tusinde algetyper har i de<strong>res</strong> cellevægge<br />
oliedråber, der til forveksling ligner flybrændstof<br />
– som skal være energitæt, ikke må være for tungt og<br />
skal kunne klare store kuldegrader. Problemet er, at udvindingsprocessen<br />
endnu ikke er optimeret, hvilket gør<br />
algebrændstof meget dyrere end de eksisterende fossile<br />
brændstoffer på markedet.“<br />
Selv om rentabiliteten ikke er god, mener hun, at<br />
„alger har noget særligt at byde et fossilfrit<br />
samfund“:<br />
„Alger har et spændende potentiale,<br />
da de både kan bruges som<br />
værdifuldt kosttilskud, oprense<br />
spildevand, opsuge CO2 og<br />
producere biomasse. Det<br />
smarte er, at alger lever af<br />
CO2 fra luften – de kan især<br />
lide røggas fra kraftværker<br />
– og kan bruge næring fra<br />
forurenet vand f.eks. fra<br />
landbruget, hvorfor de kan<br />
hjælpe os med to vigtige problemer. Desuden kan de<br />
være med til at erstatte den brede vifte af produkter, der<br />
i dag laves af fossil olie,“ siger hun og tilføjer:<br />
„Men endnu er der kun meget få eksempler på algebioraffinaderier<br />
i industriel storskala.“<br />
Et af forsøgene – projektet Alge Innovation – findes<br />
i Onsevig Klimapark og Søllested på Lolland, hvor<br />
forskere fra tre universiteter i samarbejde med Lollands<br />
Kommune kigger nærmere på, hvordan dyrkning af<br />
mikroalger kan rense overflade- og spildevand, reducere<br />
CO2-udslippet fra fjernevarmeværker og bidrage til biomasseproduktion<br />
ved forædling af gylle.<br />
Ifølge Lene Lange er der også flere steder i Danmark<br />
igangsat initiativer, hvor man forsøger at udnytte<br />
makroalger – tang – til både energi og kosttilskud.<br />
Sukkertang og rødalger er blandt de mest lovende.<br />
Algedyrkning på åbent hav<br />
I april 2009 blev der på Lolland afholdt en international<br />
forskerkonference om alger, som Lene Lange var involveret<br />
i. En af visionerne for algedyrkning, som blev præsenteret,<br />
var, at algerne skal dyrkes i bassiner mellem<br />
havvindmøller, da møllerne kan levere strøm til udvinding<br />
af biomasse, samtidig med at de udgør en fast forankring<br />
for bassinerne. Fordelen, ved at algerne dyrkes<br />
i havet, er, at de ikke optager landbrugsjord.<br />
Algerne vokser dog ikke ind i himlen lige med det<br />
samme, da der er flere barrierer for en rentabel udnyttelse.<br />
„Det vil kræve stor ingeniørkunst at få vandet ud<br />
af algesumpen, da det kræver megen energi at få en<br />
koncentreret biomasse, man kan udvinde energi fra,“<br />
siger Lene Lange og fortsætter:<br />
„Det smarte er, at alger<br />
lever af CO2 fra luften“<br />
Lene Lange, professor og forskningsdekan. Aalborg Universitet<br />
Illustration: Toril Bækmark<br />
32 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 33
34 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi<br />
Badning ved Bryrup i Midtjylland byder<br />
nogle gange på alger i vandet.<br />
Foto. Polfoto<br />
„En anden ulempe er, at algerne kræver meget lys, hvorfor<br />
de ikke kan dyrkes i store dybder, da de vil skygge<br />
for hinanden. Det betyder, at algebassinerne kan optage<br />
meget plads, eller ved større dybder skal ’omrø<strong>res</strong>’ ofte,<br />
hvilket kræver en del strøm. Dertil kommer, at man<br />
skal passe på ikke at fremme de giftige alger.“<br />
For at undgå negative miljøpåvirkninger mener<br />
hun, at alger skal dyrkes enten ved at vælge lokale arter<br />
eller ved biologisk indeslutning:<br />
„De optimale levevilkår er forskellige fra alge til alge<br />
– nogle lever i meget saltholdigt vand, andre i mildt<br />
saltvand, mens nogle kun kan leve i ferskvand. Biologisk<br />
indeslutning kan opnås, hvis algerne dyrkes i<br />
vand, som har en helt anderledes sammensætning end<br />
omgivelserne. Så vil algerne nemlig dø ved eventuelt<br />
udslip.“<br />
Forretningsmulighed for COWI<br />
De ingeniørmæssige udfordringer ved at omdanne<br />
alger til biomasse og biobrændsel på en rentabel måde<br />
ser markedsleder i cowi, Anders B. Møller Hansen,<br />
som en spændende forretningsmulighed, hvorfor han<br />
deltog i forskerkonferencen i april.<br />
„For at komme hurtigt videre med at udvikle udnyttelsen<br />
af alger, mener jeg, at det er vigtigt, at verdens<br />
algeforskere allierer sig med folk, der har andre faglige<br />
baggrunde, for derved at skabe de optimale rammer<br />
for innovation. I den forbindelse ser jeg en vigtig rolle<br />
for cowi, der både kan byde ind med alle sine spidskompetencer<br />
fra ingeniørvidenskab og miljø til sam-<br />
„Det er uetisk at dyrke<br />
bioolie på agerjord,<br />
men smart i stedet at<br />
dyrke alger på havet“<br />
Anders B. Møller Hansen, markedsleder, COWI<br />
fundsøkonomi, og som netop er vant til at arbejde med<br />
komplekse, tværfaglige projekter som f.eks. broer, vindmølleparker,<br />
CO2-kortlægning, klimastrategier og<br />
energioptimering. Han ser store perspektiver i at dyrke<br />
alger på havet.<br />
„Fremover bliver vi flere mennesker, som får mindre<br />
plads at være på, hvorfor der også kommer p<strong>res</strong> på landbrugsjord.<br />
Derfor er det uetisk at dyrke bioolie på agerjord,<br />
men smart i stedet at dyrke alger på havet,“ siger<br />
han og tilføjer:<br />
„cowi har en målsætning om at bidrage til et bedre<br />
klima, og som geolog er jeg overbevist om, at alger kan<br />
udgøre en vigtig bestanddel i fremtidens energi, da fossil<br />
olie jo oprindeligt var døde alger, der sank til bunds<br />
på havet for flere millioner år siden.“<br />
Først mad, så olie<br />
Selv om der er mange muligheder i algerne, mener Lene<br />
Lange, at man får mest gang i udvikling og forskning<br />
ved at satse på det, hun kalder ’højværdiprodukter’.<br />
„Energi hører til lavprisprodukter – uagtet at mange<br />
synes, en liter benzin er dyr – hvorfor jeg tror, der er<br />
mere udviklingsfremdrift i at satse på alger som farmaceutiske<br />
produkter og kosttilskud, hvor fortjenesten er<br />
meget større. Dette vil give investorer og producenter et<br />
større incitament til løbende at investere i optimeringsprocesser<br />
med hensyn til at udvinde biomasse og biodiesel.“<br />
På trods af at både USA, Israel og Japan er langt<br />
fremme med hensyn til at udnytte alger – overvejende i<br />
kost- og fodermæssige sammenhænge – mener hun, at<br />
Danmark har en god mulighed for at gøre sig gældende<br />
inden for udnyttelse af alger.<br />
For ikke at optage landbrugsjord<br />
kan alger dyrkes i bassiner<br />
mellem havvindmøller, der<br />
både kan levere strøm til udvinding<br />
af biomasse og bruges<br />
som forankring af bassinerne.<br />
Illustration: BASS<br />
„Hvis Danmark rykker nu, kunne vi blive blandt de<br />
førende, fordi vi i forvejen har et stort kendskab til<br />
udnyttelse af biomasse, endnu har en håndfuld førende<br />
algeforskere tilbage og en spirende ny inte<strong>res</strong>se blandt<br />
unge forskere på feltet.“<br />
Hendes eget bud på, hvad der vil sætte skub i kommerciel<br />
udnyttelse af alger, er en appel til politikerne<br />
om, hvordan de generelt skal udforme energi- og klimapolitikken:<br />
„Politikerne skal sætte mål og rammer, men ikke bestemme,<br />
hvilken teknologi man skal lægge sig fast på.<br />
Vi har brug for klare politiske mål om uafhængighed af<br />
fossilt brændstof. Det vil motivere både forskere og investorer<br />
til at finde og udvikle de bedste og mest konkurrencedygtige<br />
teknologier.“<br />
@ Anders<br />
@ Lene<br />
B. Møller Hansen,<br />
markedsleder, adh@cowi.dk<br />
Lange, professor,<br />
lla@adm.aau.dk<br />
Algekonference på Lolland<br />
wind-sea-algae.org<br />
Klimasatsning på Lolland<br />
www.bass.dk<br />
Institut for Kemi, Miljø og<br />
Bioteknologi, AAU<br />
www.bio.aau.dk/forskning/<br />
baeredyg_biotek<br />
Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 35
Foto: Scanpix<br />
1989: Da Europa blev genstartet<br />
En kold aften den 9. november 1989 blev Berlinmuren<br />
smidt i historiens skraldespand sammen med jerntæppet<br />
og den kolde krig. Efter festen blev det dog klart, at<br />
der lå kæmpe opgaver og ventede. De tidligere østlande<br />
var plaget af forurening og lammet af en nedslidt infrastruktur.<br />
Og efter 40 års statsstyre skulle der opbygges<br />
et helt nyt økonomisk og politisk system. cowi var en af<br />
de første konsulentvirksomheder til at se potentialet i<br />
regionen og har været til stede siden. Det er blevet til<br />
ca. 2.000 projekter i de 20 lande i Central- og<br />
Østeuropa.<br />
@ Peter<br />
Hostrup Rasmussen, vice p<strong>res</strong>ident,<br />
COWI Central- og Østeuropa, pra@cowi.dk<br />
www.cowi.dk/europasgenopbygning