Styregruppens rapport til miljøministeren - Nationalparker

3. STATUS OG UDVIKLINGSMULIGHEDER
3.1 Landskabelige værdier
Status og udviklingsmuligheder
I de ”De Jyders Land” fra 1930´erne beskriver Achton Friis, hvordan han oplevede landskabet
i Thy fra en klittop nær søerne Hykær og Blegsø i Hanstholm Vildtreservat:
”Når jeg nu, efter min lange jyske rejse er til ende, tænker tilbage på den og genoplever indtryk
af de landskaber, jeg har set, da vil mindet om det, jeg her har for øje, bestandig være et
af de uforglemmeligste. Erindringen om dette steds skønhed, dets storslåethed og dets mærkelige
vemodige stemning, vil aldrig kunne udviskes. Dette er det nordligste Jylland i dets mærkeligste
og mest betagende skikkelse; her findes endnu i denne fuldkommen uberørte natur alt,
hvad der kan stemme sindet til andagt”
Undersøgelsesområdet for en eventuel nationalpark i Thy er også i dag kendt for disse enestående
kvaliteter. Både nationalt og internationalt er naturen og de landskabelige værdier i særklasse.
3.1.1 Det geologiske
Som for det øvrige Danmark er landskabet i Thy altovervejende udformet og præget af den
sidste istid. Isen gled fra nordøst ind over det område, der i dag er Thy.
På det tidspunkt havde saltbevægelser i undergrunden flere steder dannet forhøjninger i landskabet.
Specielt i Nordthy er saltet trængt opad i en såkaldt saltdiapir, hvor toppen ”kun” ligger
i 3-4 km´s dybde. Oven over disse mere end 200 mio. år gamle saltlag findes der især i
Nordthy et mange hundrede meter tykt lag af skrivekridt, danskekalk (Danien), moler og
glimmerler.
Under isen vandring hen over Thy skrabede den de øverste lag af bakketoppene og førte materialet
sydpå. Det er årsagen til, at skrivekridtet i dag ligger nær overfladen i Nordthy. Uden
om forekomsterne af skrivekridt findes den yngre danskekalk. Danskekalken, der i disse områder
oprindeligt dækkede skrivekridtet, er afhøvlet af isens færd hen over landskabets.
Sydthy lå delvis i læ bag forhøjningerne af kalk og andre materialer i Nordthy. Det bevirkede,
at isen i dette område aflejrede store mængder af det materiale, den førte med sig. En del af
materialet kom fra Nordthy, men store mængder af ler, sand, grus og sten stammede fra Sydnorge
og fra bunden af Skagerrak. Disse sammenblandede materialer kender vi i dag som moræneaflejringer.
Da isen havde trukket sig tilbage, var det landskab der dukkede frem meget forskelligt fra det
nuværende. Den nordlige del af Jylland var lettet for ismassernes enorme vægt og landområderne
hævede sig langsomt, samtidig med at vandstanden steg i havet på grund af isens afsmeltning.
I nogen perioder var landhævningen større end havets stigning. I andre perioder
var det modsat.
30