Styregruppens rapport til miljøministeren - Nationalparker

Status og udviklingsmuligheder
Hovedparten af plantagerne er anlagt i perioden 1900 – 1930 og bortset fra de magreste bevoksninger
med bjergfyr, er hovedparten af bevoksningerne siden blevet forynget 1–2 gange.
Disse konverteringer er i stor udstrækning sket ved renafdrift af større eller mindre arealer.
Renafdrifterne har i høj grad været hæmmende for etableringen af en mere vedvarende skovbundsflora.
Der er dog i årenes løb sket stedvise indvandringer af nye plantearter, efterhånden
som de skovbevoksede arealer er blevet ældre og har fået mere skovkarakter i retning af de
nordiske skovmiljøer.
Meget af klitplantagernes nuværende flora er levn fra det oprindelige åbne klitlandskab. Efterhånden
som plantagerne er vokset til, er der kommet nye arter hertil. Bl.a. fra de norske
skove med trækfugle som skovsneppe eller hjemført plantemateriale, ligesom karsporeplanternes
fine sporer kan være bragt hertil med vinden.
Af nyere forekomster kan nævnes femradet ulvefod, bjerg-dunbregne, guldskæl-mangeløv,
enblomstret vintergrøn, ensidig vintergrøn, glat snylterod, linnæa samt orkideerne hjertebladet
fliglæbe og knærod.
Desuden findes mange forekomster af almindelig ulvefod, skov-dunbregne, tredelt egebregne,
liden vintergrøn m.fl.
Fuglelivet i plantagerne adskiller sig meget fra klithedelandskabets. Efterhånden som nåleskovene
har udviklet sig til stabile økosystemer, har fuglearter, som er tilknyttet nåleskoven,
indfundet sig.
I dag rummer klitplantagerne både karakteristiske og sjældne arter som f.eks. skovsneppe,
duehøg, grønspætte, gråsisken, natravn og på det seneste har stor hornugle indfundet sig i den
nordlige del af undersøgelsesområdet.
Stor hornugle – unge Natravn
Hvad pattedyrene angår, så er det specielt råvildt og kronvildt, som tiltrækker sig opmærksomheden
i projektområdet. Råvildtbestanden har udviklet sig siden plantagernes anlæg og
findes i dag overalt i landskabet. Siden slutningen af 1970´erne er der dels indvandret kronvildt
nordfra og dels udsat dyr af interesserede jægere. Oprindelsen er noget blandet og tilhører
ikke alene den oprindelige danske stamme, men kronvildtet har nu indtaget sin naturlige
plads i plantagerne og de åbne klitlandskaber. Bestanden i Thy vurderes at ligge på 6-800
individer. Efterhånden som bestanden udvikler sig vil dyrene få større betydning for plejen af
naturarealerne.
Udover hjortevildtet findes der stabile bestande af ræv, grævling, hare, husmår, egern m.fl.
Muldvarpen var ukendt i for 10-15 år siden, og er nu på vej ind i området fra nord.
44