Styregruppens rapport til miljøministeren - Nationalparker

Status og udviklingsmuligheder
Kalkskrænterne
I den nordlige del af nationalparkens undersøgelsesområde, når kalkaflejringerne op til overfladen
og er synlige på stenalderhavets gamle kystskrænter.
Tidligere tiders sandflugt har flere steder helt eller delvist tildækket kalkformationerne.
Skrænterne har stor botanisk interesse, idet kalkelskende og kalkskyende plantesamfund ofte
findes side om side.
Som eksempel kan nævnes klit-limurt, hvidgrå draba, smalbægret ensian og bakkefnokurt.
Hvad angår spændende fauna, så er det ofte langs kystskrænterne, man kan opleve de store
rovfugle havørn, kongeørn og fiskeørn.
Hovedparten af skrænterne bliver i dag afgræsset af kreaturer og heste.
De ferske enge.
Egentlige ferske enge findes kun i området i tilknytning til de store søer, hvor sandflugten
ikke har nået de østlige dele.
De søer, som i deres omgivelser har kalk i undergrunden og vældprægede partier langs bredderne
har stor botanisk betydning, idet der disse steder er forekomster af orkideerne sumphullæbe,
kødfarvet gøgeurt og maj-gøgeurt. Også slangetuge, leverurt, eng-ensian og vibefedt
kan findes i de ferske enge.
Skal naturværdierne i disse enge bevares, er det vigtigt, at der ikke sker tilførsel af gødningsstoffer.
Naturtypen bliver de allerfleste steder holdt i god naturlig tilstand ved et passende græsningstryk
med kreaturer og heste.
Strandenge.
Tidligere bestod hele østsiden af Agger Tange af åbne strandenge, men siden opførelsen af
beskyttelsesdiget mod Krik Vig i 1957-58, er området ændret til enge, som ikke påvirkes direkte
af Limfjorden.
Enge med strandengskarakter findes desuden langs sydsiden af Flade Sø.
Den helt naturlige og uforstyrrede strandeng findes nu kun ved fjordvigen mellem Svanholm
og Langholm på den sydlige del af Agger Tange.
Strandengene og lagunesøerne på Agger Tange har særdeles stor botanisk og ornitologisk
værdi. Som det eneste sted i Thy findes her stilkløs kilebæger, tætblomstret hindebæger,
smalbladet kællingetand. Af sjældenheder kan nævnes stilket kilebæger, liden tusindgylden,
strand-tusindgylden m.fl.
Tangens store betydning for vandfugle har medført, at Danmark gennem sin tiltrædelse af den
internationale "Ramsarkonvention" har forpligtet sig til at forvalte området på en sådan måde,
at naturværdierne ikke forringes. Området har ligeledes status som EFfuglebeskyttelsesområde.
De rastende vandfugle er især knyttet til lagunen og strandengene. De arter, der optræder i
størst tal er gråand, krikand, pibeand, samt om efteråret især taffeland og hvinand. Desuden
raster flokke af blishøne, knopsvane, sangsvane og pibesvane.
Af rastende vadefugle, skal først og fremmest nævnes hjejle, vibe, strandskade, almindelig
ryle, stor regnspove og dobbeltbekkasin.
De mest karakteristiske arter af ynglefugle i området er knopsvane, gravand, gråand, spidsand
og blishøne. Af vadefugle yngler strandskade, klyde, vibe, rødben, og stor kobbersneppe som
de mest almindelige arter.
42