Styregruppens rapport til miljøministeren - Nationalparker

Det er kun på det botaniske område (karplanterne), at der findes oplysninger om arter, der er
forsvundne eller i tilbagegang. Opgørelsen for undersøgelsesområdet dækker perioden 1850 -
2005:
Forsvundne plantearter 14
Plantearter i tilbagegang 49
Hovedparten af disse planter er knyttet til de næringsfattige og våde klitlavninger, hvor arterne
er særligt tilpassede til at overleve i et barsk miljø og hvor konkurrencen fra andre planter
ikke er en trussel. Når vådområderne tørrer ud og der tilføres næring fra luften, så forsvinder
arterne med de smalle nicher.
Det skønnes, at også dagsommerfuglegruppen er blevet reduceret. F.eks. er hedepletvingen
ikke blevet iagttaget i flere år på de tidligere fundsteder.
3.2.3 Trusler mod naturen
Status og udviklingsmuligheder
Registreringen af de eksisterende og tabte naturværdier giver et godt grundlag for at lokalisere
og erkende de største trusler mod naturværdierne i undersøgelsesområdet. Blandt de væsentligste
trusler er tilgroning af de åbne naturtyper, eutrofiering, indførte nåletræer, udtørring og
dræning af vådområder, manglende spredningsmuligheder, manglende eller uhensigtsmæssig
pleje, invasive arter, rovdyrs jagt og fortæring af sjældne dyr, gåsefugles forurening af næringsfattige
søer og forstyrrelser på grund af friluftsliv og turisme.
• Tilgroning er et stort problem, da der generelt i området er tale om lysåbne naturtyper.
Tilgroning vil medføre, at der ændres på lysforhold og mikroklima. Dette betyder en
forringelse af plante- og dyreliv. Tilgroningen skyldes primært indvandring af selvsåede
træer fra plantagerne og eutrofieringens negative indflydelse på udviklingen i de
sårbare plantesamfund. Klithedens naturlige lave vegetation overskygges af træerne.
Samtidig virker træernes kroner som et filter, hvorpå luftens indhold af kvælstof afsættes.
Der er tale om en ond cirkel, fordi den øgede tilgang af kvælstof medfører at tilgroningen
accelereres og klitvegetationen udkonkurreres.
• Eutrofiering skyldes tilførsel af plantenæringsstoffer, primært kvælstof og fosfor. Denne
tilførsel kommer henholdsvis fra nedsivning fra marker i omdrift, renafdrifter i plantagerne
og fra nedfald af luftbåren kvælstof, som nok desværre er den væsentligste kilde.
Problemet med eutrofiering er, at de naturtyper, der ligger i undersøgelsesområdet,
generelt er næringsfattige. Tilførsel af næringsstoffer er yderst kritisk for de plantearter,
som er tilpasset til de næringsfattige forhold, da de vil blive udkonkurreret af mere
almindelige og næringstolerante arter. En sådan forringelse af plantelivet i et område
vil uundgåeligt også medføre en forringelse af dyrelivet. Eutrofiering medfører mere
tæt plantedække og virker stabiliserende på dynamiske klitsystemer, hvilket er uønsket
i et dynamisk miljø.
Danmarks Miljøundersøgelser vurderer at der i dag afsættes mellem 6 og 15 kilo kvælstof
fra luften pr. hektar pr. år. Den naturlige tilførsel af kvælstof fra atmosfæren vurderes
at ligge mellem 2 og 5 kilogram. Stigningen i atmosfærens indhold af kvælstof
skyldes især fordampning af ammoniak fra trafik, industri og landbrugets husdyrhold.
47