Overvægt - Sundhedsstyrelsen

Tema:
Overvægt
4· december 2002
Tidsskrift om
forebyggelse

Leder ..................................................s. 3
Det bliver i familien • De fleste
danskere ved, at det giver problemer
at være overvægtig. Man ved en del om,
hvor mange og hvem der bliver overvægtige,
men ikke meget om hvorfor de
bliver det, og hvorfor så få taber sig
igen. Familien synes dog at spille en vigtig
rolle på flere måder .......................... s. 4
Det fede liv • Et af det 21. århundredes
alvorligste sundhedsproblemer er
overvægt, og det vokser med foruroligende
hast i den vestlige verden. Så
stærkt går det, at fedme eller overvægt
karakteriseres som en epidemi...... s. 10
På Amager forbrænder de fedt •
Mere end to år er gået siden Sund
Amagerforbrænding startede og gik
løs på usund levevis. Selve projektet
foregik i samarbejde med Center for
sunde arbejdspladser i Københavns
Kommune. I dag fortsætter virksomhed
og medarbejdere selv for fuld
styrke ................................................ s. 12
Motion og sund mad på fremtidens
menukort • Københavns
Kommune laver dagligt mad til titusinder
af mennesker. I november i år
har politikerne i kommunen taget
overordnet stilling til, hvordan man inspirerer
københavnerne til en sundere
levevis ................................................ s. 14
Styr på vægten og check på tingene
• I en kropsfikseret kultur er vægten
blevet en målestok for succes.Det gælder
om at have kontrol over sig selv og
styr på sin vægt.Omvendt dulmer
overvægtige usikkerhed med mad. s.15
En bjørnetjeneste at lade børnene
være • Nogle forældre opfatter ikke
fedme som et problem, før det rammer
barnet psykisk. Derfor skal bl.a. institutioner
og skoler være opmærksomme
på børnenes muligheder for fysisk akti-
2
4
10
16
22
26
30
vitet, siger Inge Lissau, der forsker i
fedme hos børn og voksne .............. s. 17
Familieprojekt – model for kommunerne..........................................s.
18
En lettere fremtid • Når et barn vejer
alt for meget påvirker det livskvaliteten i
årevis. Så overvægtige børn skal hurtigst
muligt hjælpes til at få en lettere fremtid
– psykisk som fysisk. I Roskilde Amt
har man sat fokus på problemet...s. 20
Grassat i slik, amok i frugt og vand
• Vi får en fjerdedel af vores energi fra
mellemmåltider. Derfor er det ikke ligegyldigt,
hvad vi putter i munden til mellemmåltiderne.
Men vi træder på speeder
og bremse på én gang, idet vi på den ene
side går grassat i slik og sodavand, og
på den anden side spiser mere frugt og
grønt og drikker mere vand .......... s. 22
Spejlet sender os til diætist •
Diætister er eksperter i at hjælpe
mennesker, der er overvægtige - eller
som vil undgå at blive det ............ s. 24
Forskning i fedmegener • Måske
kan forskningen snart give os et bud
på, hvem der er genetisk disponeret
for overvægt .................................... s. 25
Verdens bedste medicin • Danske
læger skal nu lære at ordinere fysisk
aktivitet ............................................ s. 26
Motion på recept • Et forsøg i Ribe
Amt skal afprøve fysisk aktivitet som
lægemiddel udskrevet af lægen. Der kan
spares mange penge ........................ s. 28
Fokus på organisering:
Ud i hverdagslivet •Århus Kommune
har som den første lavet en samlet
strategi for forebyggelse af overvægt
blandt børn og unge. Et væsentligt element
er samarbejde ...................... s. 30
NB: Læsestof, Nyt, Kalender s. 33
Med andre øjne .......................... s. 36
Tema: Overvægt
Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Redaktion:
Centerchef Ole Kopp Christensen,
ansvh. redaktør
Kommunikationsmedarbejder
Anne-Marie Borritz, chefredaktør
Redaktionsgruppen:
Schultz
Sekretariatschef Regitze Schrøder
Redaktør Tine Lottrup
Medlemmer af Vitals
redaktionspanel:
Sundhedschef Ingelise Hansen,
Århus kommune
Overlæge Jaques Gauguin,
Vestsjællands Amt
Forebyggelseskonsulent
Annemarie Knigge, Roskilde Amt
Professor Bjørn Holstein,
Panuminstituttet, afd. for socialmedicin
Sundhedsplejerskeinspektør Jette Weiss
Poulsen, Sundhedsstyrelsen
Informationskonsulent Jørgen Falk,
Sundhedsstyrelsen
Redaktionens adresse:
Vital
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
Postboks 1881
2300 København S.
Tlf.: 72 22 74 00,
E-post: vital@sst.dk
Oplag: 19.000
Layout, produktion og tryk:
Schultz Grafisk
Forsidebillede: Søren Svendsen/BAM
Artikler eller større uddrag må gengives
med kildeangivelse – og efter aftale med
forfatteren. Signerede indlæg står for forfatterens
synspunkter og deles ikke nødvendigvis
af redaktionen.
12. årgang
Udkommer fire gange årligt.
Redaktionen afsluttet 19. november 2002.
Deadline for næste nummer:
10. december 2002.
ISSN 0906-2750
Vital · 2002 · nr. 4

Plan for et
lettere liv
Den vestlige verden er ramt af en
fedmeepidemi. Omkring 300 millioner
mennesker i verden er overvægtige – i
USA er godt en fjerdedel af den voksne
befolkning svært overvægtig. Også i
Danmark går udviklingen i den forkerte
retning: Siden 1987 er antallet af
svært overvægtige danskere mere end
fordoblet, mens antallet af overvægtige
skolebørn er tredoblet.
Der er sundhedsmæssige problemer
forbundet med at være overvægtig. Et
stigende antal mennesker verden over
får type 2 diabetes, dvs. livsstilssukkersyge.
I Danmark er tre ud af fire, der
får type 2 diabetes, overvægtige. Samtidig
forudser eksperter en stigning i
antallet af hjertekarsygdomme som et
resultat af fedmeepidemien.
Der er imidlertid også andre problemer
forbundet med at være overvægtig.
I en kropsfikseret kultur er
vægten blevet målestok for succes. Det
gælder om at se godt ud og have styr
på sin vægt. Svær overvægt er ofte forbundet
med lavt selvværd og i værste
fald social isolation og udstødning af
arbejdsmarkedet. Der er derfor grund
til at sætte flest mulige ressourcer ind
for at forebygge overvægt.
Det er oplagt at satse på børnene.
Vi lever i en kultur med et voldsomt
udbud af fed mad og søde sager, og hvor
alt for mange sidder alt for længe foran
en skærm. Flere – og stadigt yngre -
børn bliver overvægtige. Og vi ved, at
jo mere overvægtige syvårige børn er,
jo mindre er sandsynligheden for, at
de bliver normalvægtige som voksne.
Det er vigtigt at bevæge sig hver
dag – og kende glæden ved at gøre det.
Det gælder også voksne, for motion
er verdens bedste medicin. Det budskab
fortæller artiklerne sidst i bladet
om, ligesom man kan læse, at læger
snart kan udskrive motion på recept.
Der er mange måder at sætte ind
på. Og det er nødvendigt at sætte ind
på mange fronter, hvis der skal dæmmes
op for udviklingen. Der vil være inspiration
at hente her i bladet, fx i artiklerne
om Amager Forbrænding og
Lettere Fremtid og i den strategi, der
er igangsat i Århus Kommune.
Endelig kommer Sundhedsstyrelsen
med et oplæg til en national handlingsplan
mod svær overvægt primo 2003.
Den vil omfatte dokumentation om
årsager og konsekvenser af svær overvægt,
forebyggelses- og behandlingsindsatser
og ikke mindst anbefalinger
til indsatser fremover.
Planen skal realiseres i samarbejde
med professionelle og frivillige på tværs
af sektorerne og målet er at forebygge,
at flere danskere bliver overvægtige -
og at de, der er det, bliver hjulpet på
vej til et lettere liv.
God læsning
Ole Kopp Christensen
centerleder
Leder
Vital · 2002 · nr. 4 3

Tema: Overvægt
Det bliver i familien
Med svær overvægt følger øget risiko for at få alvorlige kroniske sygdomme og
nedsat levetid.
4
Foto: Morten Nilsson/BAM
De fleste danskere ved, at det
giver problemer at være overvægtig.
Men hvorfor holder vi
så ikke op med at spise eller
begynder at motionere, når vi
vejer for meget? Man ved en
del om, hvor mange og hvem
der bliver overvægtige, men
ikke meget om hvorfor de bliver
det, og hvorfor så få taber
sig igen. Familien synes dog at
spille en vigtig rolle på flere
måder
Af journalist Annie Hagel
i ved, at der er genetiske år-
- V sager til overvægt, og at kost
og motion spiller en stor rolle, samt at
overvægt har social slagside, men vi
ved meget lidt om de psykiske årsager
til, at nogle mennesker bliver overvægtige.
Der er ikke noget der tyder
på, at det er særlige “personlighedstyper”,
der bliver overvægtige. Og de
forsøg på forklaringer, der findes på
psykiske årsager til fedme, synes jeg
kammer over, når de kun handler om
at være ulykkelig. De glemmer, at når
folk spiser, er det også, fordi de kan
lide mad, siger Svend Aage Madsen,
der er chefpsykolog på Rigshospitalet
og med i den eksterne arbejdsgruppe,
som Sundhedsstyrelsen har nedsat for
at finde ud af, hvordan man på nationalt
plan kan gøre en indsats mod svær
overvægt.
- Når voksne bliver overvægtige, er
det næppe fordi de ikke ved, at det
giver problemer at være overvægtig.
Det ved de fleste i vores oplyste samfund.
Der er nogle der trøstespiser
Vital · 2002 · nr. 4

eller har en spiseforstyrrelse. Men de
fleste overvægtige spiser bare for meget,
siger Svend Aage Madsen.
- Det interessante er ikke, at de
spiser. Det gør vi alle. Det interessante
er, hvilke psykiske mekanismer
der gør, at nogle ikke holder op med
at spise, når de er blevet overvægtige.
Eller hvorfor de ikke går i gang med
at motionere.
- Der er tale om valg helt nede på
mikroplanet, i dagligdagen hvor man
beslutter at åbne køleskabet eller at
tage anden portion af middagsmaden.
Der er ofte modsatrettede tanker
knyttet til beslutningerne. For eksempel:
jeg ved godt det er forkert, jeg må
ikke, men jeg har lyst, og nu kan det
også være lige meget. Hvordan de
psykiske mekanismer virker i den forbindelse,
er der forsket meget lidt i,
siger Svend Aage Madsen.
Det man ved noget om er, hvor
mange der er svært overvægtige, lidt
om hvem det er, og hvad konsekvenserne
af svær overvægt er for den enkelte
og for samfundet.
Flere overvægtige – også børn
Sundhedsstyrelsen er sammen med
den eksterne arbejdsgruppe i gang
med at udarbejde en national plan for
at forebygge og behandle svær overvægt.
Målet er at forebygge, at flere
danskere bliver svært overvægtige
inden for de næste fem år, og at de
der er svært overvægtige taber sig.
Planen ventes at være klar i begyndelsen
af 2003 (se ramme side 9).
Baggrunden for indsatsen er, at på
knap 15 år er antallet af svært overvægtige
danskere steget fra 150.000
til 400.000. Statens Institut for Folkesundhed
har gjort op, at andelen af
svært overvægtige danskere steg fra
5,5 procent i 1987 til 9,5 procent i
2000. En ny undersøgelse fra i år viser,
at andelen af svært overvægtige er
steget til 15 procent. Det er især hos
de 16 til 29årige, at forekomsten af
fedme vokser.
Udviklingen i retning af flere overvægtige
og flere svært overvægtige
gælder for hele Europa og USA. Og
over hele Europa er tendensen, at
vægten stiger, og at antallet af overvægtige
børn stiger. I Danmark er der
10 procent flere overvægtige skolebørn
i dag end for 25 år siden.
Sociale og geografiske forskelle
I Danmark findes de svært overvægtige
især blandt personer med en kort eller
ingen erhvervsuddannelse. Ligesom
der er relativt mange svært overvægtige
blandt arbejdsløse og førtidspensionister.
Hvorfor det er sådan, er der
ikke forsket meget i. Måske er det sociale
pres fra omgivelserne om at være
slank mindre, eller der er tale om mennesker,
der har mindre overskud til eller
er mindre indstillede end de højtuddannede
og erhvervsaktive på at
følge anbefalingerne for en sund livsstil.
Geografisk er der flere mennesker
med svær overvægt på landet end i
byerne. Det findes der heller ikke en
entydig forklaring på, siger professor
Berit Heitmann, Institut for Sygdomsforebyggelse.
Berit Heitmann er også
med i Sundhedsstyrelsens eksterne
arbejdsgruppe om overvægt.
Hun har derimod et gæt på, hvorfor
danske og finske kvinder adskiller
sig fra andre europæiske og amerikanske
kvinder på den måde, at færre af
dem er overvægtige. Hvor der andre
steder er flest overvægtige kvinder, er
der i Danmark og Finland flere overvægtige
mænd end kvinder.
Årsagen er måske, at der er flere
rygere blandt kvinderne i de to lande
end i de øvrige lande. I alt fald er
sammenfaldet pudsigt, siger Berit
Heitmann.
Rygere og overvægtige familier
Rygere er en af de grupper, der risikerer
at blive overvægtige – hvis de vel
at mærke holder op med at ryge - og
derfor en af de grupper, man skal
holde særligt øje med, når det gælder
forebyggelse af overvægt, siger Berit
Heitmann. Men deres risiko for at få
andre sygdomme som følge af rygning,
hvis de fortsætter med at ryge, er
dog stadig større.
Andre grupper, som er i særlig risiko
for at blive overvægtige, er voksne
og børn, der familiemæssigt er dispo-
neret for overvægt. At være genetisk
disponeret for overvægt er dog ikke
det samme som at blive det. Her er
blandt andet kost- og motionsvaner
afgørende, siger Berit Heitmann. Hun
refererer til en undersøgelse som
viste, at kvinder med familiær disposition
for fedme - har ti gange større
risiko end andre kvinder for at tage
på, hvis de spiser fed mad. Men at de
til gengæld ikke tager mere på end
andre, hvis de ikke spiser fed mad.
Undersøgelsen fulgte kvinder, som
var arveligt disponeret for svær overvægt
over en periode på seks år. De
arveligt disponerede, der ikke spiste
fed mad, tog ikke på. Mens de der
både var disponerede for overvægt
og spiste fed mad tog 15 til 20 kilo på.
-Tilsvarende har en finsk undersøgelse
af tvillinger vist, at nogle mænd
har gener, der gør dem disponeret for
fedme, hvis de er fysisk inaktive. Disse
mænd kan altså ikke tåle at være fysisk
inaktive. Hvis de ikke bevæger sig,
bliver de overvægtige. - Vi fandt ikke
en sådan forskel hos kvinderne, så
måske har vi her fundet en kønsforskel,
siger Berit Heitmann. - Desværre
ved vi ikke, om der er forskel mellem
kønnene, når det gælder særlig følsomhed
over for fedt i kosten, for
den undersøgelse blev kun udført på
kvinder.
Vital · 2002 · nr. 4 5
Foto: Niels Aage Skovbo/BAM
Der er nogle, der trøstespiser eller har en
spiseforstyrrelse. Men de fleste overvægtige
spiser bare for meget, siger chefpsykolog
Svend Aage Madsen,
Rigshospitalet.
▲

▲
Foto: Henrik Sørensen/BAM
Flere undersøgelser viser, at uanset
gener, er der stor risiko for at tage på,
hvis man både er fysisk inaktiv og spiser
fed mad. Ikke alene øger inaktivitet
og fed mad hver for sig risikoen for
overvægt. De forstærker også hinandens
virkning.
Andre risikogrupper
Andre som har en særlig risiko for at
blive overvægtige, er mennesker som
tager visse former for medicin, for
eksempel antidepressiv medicin. Desuden
har gravide kvinder en særlig risiko.
Det samme har børn, som er inaktive,
eller som er på vej til at blive
overvægtige. Men alle børn bør måske
betragtes som en særlig risikogruppe i
den forstand, at de vaner, de får som
børn, følger med dem i voksenalderen.
Og overvægtige børn har stor risiko
for at blive overvægtige voksne med
den forhøjede risiko for alvorlig sygdom
og psykosociale problemer, som
følger med.
Fedmeepidemi
Stigningen i antal mennesker med
overvægt er ikke kommet pludseligt.
Udviklingen begyndte med dem, der
blev født under anden verdenskrig. En
ny “fedmebølge” opstod hos dem, der
blev født i 1960erne og 1970erne.
Men der kom ikke for alvor officielt
fokus på problemet før 1997, da
WHO udgav en rapport, der talte om
en epidemi på verdensplan. Den epidemi
er blevet manifest i løbet af de
seneste fem til ti år.
Den alvorligste konsekvens af fedmeepidemien
er, at flere, også børn, nu
får type 2 diabetes, og at mange af
dem også risikerer at få hjertekarsygdomme
og dø i en relativ ung alder.
Flere vil få hjertekarsygdomme
- I Danmark har vi de seneste år set
en positiv udvikling i antallet af mennesker
med hjertekarsygdomme. Et
resultat af fedmeepidemien kan være,
at den udvikling stagnerer og vender,
så antallet af mennesker med hjertekarsygdomme
stiger i løbet af de
kommende 15 til 20 år som følge af
stigningen i type 2 diabetes, vurderer
Berit Heitmann.
I Danmark konstateres hvert år
mellem 5.000 og 10.000 nye tilfælde af
type 2 diabetes. Der er ikke længere
tale om en gammelmandssygdom.
Også unge og børn får type 2 diabetes.Tre
ud af hver fire, der får type 2
diabetes, er overvægtige.
Meget man ikke kan
Den øgede risiko for at få alvorlige
kroniske sygdomme og nedsat levetid
er blandt de konsekvenser, som er
umiddelbart synlige i statistik og samfundsøkonomi.
Sundhedsstyrelsen vurderer
i en rapport fra 1999, at mellem
to og ti procent af samtlige sundhedsudgifter
har relation til svær overvægt.
For den enkelte overvægtige er det
næppe de problemer, der umiddelbart
trænger sig mest på i hverdagen. Der
er andre, som er mere aktuelle.
- Selv om risikoen for alvorlige sygdomme
er årsagen til, at vi ønsker at
forebygge svær overvægt, vil vi ikke ensidigt
fokusere på vægten, siger Ulla
Hølund, fuldmægtig i Center for Forebyggelse,
Sundhedsstyrelsen.
– Det vi vil er at øge bevidstheden
om, at svær overvægt forringer livskvaliteten.
Der er meget, man ikke kan
Man kan være genetisk disponeret for
overvægt, men kost og motionsvaner er
afgørende.

som for eksempel at snøre sine sko,
løbe efter bussen, lege med børnene
og børnebørnene. Man bliver forpustet,
får dårlige knæ, ondt i ryggen.
Overvægtige har et højere sygefravær
end andre. De risikerer at blive udstødt
af arbejdsmarkedet. Mange overvægtige
har det svært med selvværdet, og
der er flere blandt overvægtige end andre,
der lider af depressioner og angst.
- Overvægtige børn og unge kan
heller ikke så meget som de andre.
Mange overvægtige børn bliver mobbet.
De unge har svært ved at få kærester.
De skiller sig ud ved ikke at leve
op til idealet, som er at være slank
som udtryk for, at man har kontrol
over sig selv og sin krop.
- I vores udviklede samfund er det
et vigtigt karaktertræk at have kontrol,
fordi vi er omgivet af fristelser.
Alle har råd til mad og tekniske hjælpemidler
til det fysiske arbejde. Det
dur ikke at bebrejde nogen, at de bruger
de muligheder, der er, men vi må
Forskel på land og by
Amt Forekomst
København og Frederiksberg 7,2
Københavns Amt 8,6
Frederiksborg Amt 8,1
Roskilde Amt 11,4
Vestsjællands Amt 11,9
Storstrøms Amt 11,1
Bornholms Amt 12,2
Fyns Amt 9,6
Sønderjyllands Amt 10,3
Ribe Amt 9,0
Vejle Amt 9,2
Ringkøbing Amt 9,0
Århus Amt 8,0
Viborg Amt 11,5
Nordsjællands Amt 11,4
Svær overvægt
(procent)
10,58 til 12,24 (6)
8,91 til 10,58 (5)
7,24 til 8,91 (4)
lære vores børn at forholde sig bevidst
til, hvad der er godt og skidt for
dem og deres krop, siger Ulla Hølund.
Løsningen skal findes i familien
- Vi ved, at det ikke er populært ikke
at se godt ud eller at være tung i røven.
At man bliver set skævt til, hvis
man ikke har styr på tingene. Men
kontrol er ikke idealet alle steder. Det
er nok kun knyttet til nogle samfundsgrupper.
Her er det et problem, og
nogle oplever, at det er skamfuldt at
måtte give op over for kravet om kontrol,
siger Svend Aage Madsen.
- I nogle familier er det skamfuldt at
være overvægtig. I andre er det ikke
noget umiddelbart oplevet problem.
Men familien synes at have en stor
betydning for, om et barn bliver overvægtigt.
Og ikke kun når det gælder
arvelig overvægt. Problemet ligger
imidlertid ikke kun i familierne, men
også generelt i livsstilen i vores samfund,
hvor signalerne er modsatret-
SUSY-2000
Når det gælder svær overvægt er
der stor forskel mellem amterne. I
forhold til landsgennemsnittet er
der flere svært overvægtige i Vestsjællands
Amt (11,9 procent) og i
Nordjyllands Amt (11,4 procent),
mens der er færre i Københavns og
Frederiksberg Kommuner, Københavns
Amt og Frederiksborg Amt.
Kilde: Inge Lissau: Svær overvægt og
undervægt.: Kjøller M. & Rasmussen
N.K. Sundhed og Sygelighed i Danmark
2000 & udviklingen siden 1987,
Statens Institut for Folkesundhed, 2002.
Overvægt, svær overvægt eller
fedme angives i BMI, som er et
mål for en persons kropsmasse.
Det engelske udtryk er Body
Mass Index.
BMI beregnes som kropsvægten
i kilo divideret med højden i
meter2: BMI = vægt/(højde x
højde).
En person, der vejer 80 kilo og
er 1,80 høj, har således et BMI
på 24,69.
Der er i dag enighed om at
• undervægt er et BMI på
under 18,5
• normal vægt er et BMI på
mellem 18,5 og 24,9
• overvægt er et BMI på 25
til 29,9
• svær overvægt eller fedme er
et BMI over 30.
Svær overvægt inddeles
desuden i
Klasse 1: BMI mellem 30 og 35
Klasse 2: BMI mellem 35 og 40
Klasse 3: BMI over 40
Børns BMI ændrer sig fra de er
født til de er udvokset. Der er
derfor ikke et bestemt BMI tal,
som angiver overvægt og fedme
hos børn generelt, men ét for
hver alder.
Andel af danskere med BMI
over 30
1987 5,5 procent 4.658
1994 7,6 procent 4.618
2000 9,5 procent 16.401
Fordeling på køn
Mænd 9,8 procent
Kvinder 9,1 procent
Uddannelsesniveau
Mindre end ti års skole/erhvervsuddannelse
14,1 procent
15+ år 6,0 procent
Kilde: Inge Lissau, Statens Institut
for Folkesundhed, 2002.
Vital · 2002 · nr. 4 7
BMI
▲

▲
tede: Vi indretter arbejdspladser, hvor
man skal gøre en ekstraordinær indsats
for at røre sig. Og kondistier i
hver lille birkelund.
Forskellige historier
Men projektet drejer sig også om at
finde en forståelse af, at netop disse
børn er blevet overvægtige. Og dermed
også et forsøg på at finde de medvirkende
psykiske årsager til overvægt.
- Det, der har slået mig mest, er,
hvor forskellige forklaringer, der er,
siger Svend Aage Madsen. - Familierne
har helt forskellige historier om, hvorfor
barnet er overvægtigt. Nogle siger:
Sådan er han født. Eller: sådan var jeg
også på hans alder. Eller: han er bare
en grovæder. Nogle synes ikke, barnet
er overvægtigt eller synes ikke, det er
et problem.
- Det lader sig ikke gøre at generalisere.
Det er meget forskellige psykologiske
kræfter, som trives i familierne,
de afhænger af personerne, af familiens
socioøkonomiske, geografiske og kulturelle
situation og historie.
- Det afgørende i hele denne problemstilling
er, at det som sundheds-
8
%
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Svær overvægt (BMI=>30)
Ændringer over tid
1
1
16-24 år
Mænd
1987 1994 2000
5
5 8 8 8 12 14 9 10 9
25-44 år 45-66 år 67+ år
eksperterne ser som ét - farligt - fænomen,
det opleves forskelligt fra person
til person og fra familie til familie.
Nænsomhed
- Når overvægt i så høj grad synes at
afhænge af familien, gælder det om at
passe på ikke at overskride familiens
grænser, når vi skal lave kampagner,
siger Svend Aage Madsen. - Det offentlige
skal udvise stor nænsomhed
og overveje, hvor meget man skal
blande sig i andre menneskers liv og
hvorfor.Tykke mennesker generer ikke
andre som for eksempel, rygere gør.
Der er ikke noget, der hedder “passiv
overvægt”. Overvægt er en udgift for
samfundet. Men det er der jo så meget
andet der er, at køre bil for eksempel.
- Der er gode grunde til at tage
problemet alvorligt. Men vi skal ikke
udbrede en afsavnsideologi.Vi skal forstå,
at årsagerne til og forståelsen af
overvægt er forskellig fra person til
person og fra postnummer til postnummer
og møde den enkelte ud fra
hans eller hendes forståelse og alder.
Perspektivet er helt anderledes for en
tiårig end for en 40årig.
Andelen af svært overvægtige danskere steg i perioden fra 5,5 procent i 1987 til 9,5 procent i 2000. Stigningen var
særlig høj blandt 16 til 24årige mænd og blandt 25-44årige kvinder. De fleste svært overvægtige findes blandt de 45 til
66årige og de 67 til 79årige.
%
16
14
12
10
8
6
4
2
0
16-24 år
Kvinder
Svært at tabe sig
En grund ud over alle de andre til, at
det er så afgørende at forebygge overvægt
er, at det er meget svært at tabe
sig igen. Det lykkes for nogle, men det
lykkes for få at holde vægten nede.
- Ikke desto mindre gælder det om
at hjælpe de voksne, som gerne vil
gøre noget for at tabe sig, og da årsagerne
til overvægt er meget komplekse
og meget forskellige, skal der
være mange forskellige tilbud, siger
Svend Aage Madsen.
- Når børn behandles for overvægt,
er det også forebyggelse. De voksne
overvægtige, som ikke vil andet, skal
man nok lade være. Men det interessante
er, om det er muligt at komme i
dialog med dem på en ordentlig måde.
- Hvis man spørger dem, om de har
lyst til at få diabetes og hjertekarsygdomme
og dø tidligt, er der muligvis
nogle få der svarer: ja, hellere det end
at lave om på noget nu. Men det ville
da være mærkeligt, hvis det dobbelte
antal mennesker på godt ti år har fået
den samme lyst, siger Svend Aage Madsen.
1987 1994 2000
1 2 3 3 4 9 9 11 11 9 11 11
25-44 år 45-66 år 67+ år
Kilde: Svær overvægt og undervægt.: Kjøller M. & Rasmussen N.K: Sundhed og Sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen siden
1987, Statens Institut for Folkesundhed, 2002.
Vital · 2002 · nr. 4

Overvægtige og uddannelse
Især kvinder med kort uddannelse blev mere overvægtige i perioden fra
1982 til 1992, viser en stikprøveundersøgelse foretaget de to år blandt danskere
i alderen 30 til 60 år. Andelen af svært overvægtige kvinder med kort
uddannelse steg i de ti år fra 13 til 20 procent. Blandt mændene var stigningen
fra 15 til 21 procent. Men selv om der generelt er færre overvægtige
blandt de højtuddannede, skete der dog en fordobling af antallet af overvægtige
højtuddannede mænd i perioden, fra 5 til 9,4 procent.
Denne undersøgelse viser en stærkere stigning i antallet af stærkt overvægtige,
end undersøgelsen gennemført af Statens Institut for Folkesundhed
fra 1994 viser. Undersøgelsens resultater tyder på, at i løbet af de ti år fra
1982 til 1992 steg antallet af svært overvægtige kvinder med 30.000 og antallet
af svært overvægtige mænd med 45.000. Antagelsen er, at der i 1992
var 350.000 svært overvægtige danskere i aldersgruppen, og at der i dag er
flere, formentlig 15 procent af befolkningen, med svær overvægt.
Kilde: Ugeskrift for læger 161/31 2. august 1999. Cand.odont. Berit Lilienthal
Heitmann: Forekomst og udvikling af overvægt og fedme blandt voksne danskere i
alderen 30-60 år.
National plan mod
svær overvægt
Sundhedsstyrelsen er i færd med
at udarbejde oplæg til en national
plan for forebyggelse og behandling
af svær overvægt.
Mål
- at forebygge at flere danskere får
BMI > 30 inden for de næste fem år
- at reducere vægten blandt
danskere med BMI > 30.
Perspektivet er bredt med inddragelse
af
- biologiske
- psykologiske
- sociale og samfundsmæssige
aspekter af overvægtsproblematikken.
En ekstern arbejdsgruppe bidrager
til planens indhold. Arbejdsgruppen
er bredt sammensat af eksperter
inden for de faglige områder, som
har betydning for overvægtsproblematikken,
samt repræsentanter
for relavante instanser og organisationer,
der har indflydelse på
planens praktiske gennemførelse.
Planen vil omfatte
- Dokumentation for årsager til og
konsekvenser af svær overvægt
- Overblik over forebyggelses- og
behandlingsindsatser og deres
effekt
- Anbefalinger til fremtidige indsatser
med henblik på forebyggelse
og behandling af svær overvægt
(strukturelle og normative
tiltag samt oplysningsindsatser)
både hvad angår ernæring og
fysisk aktivitet.
Samarbejdspartnere vil ud over
stat, amter og kommuner bl.a. være
- Sundhedsvæsenet
- Dagpasning/skole
- Arbejdspladser
- Fritidssektor
- Levnedsmiddel- og medicinalindustrien
- Instanser med indflydelse på
samfærdsel og byplanlægning.
Oplægget til planen forventes
færdigt primo 2003.
Vital · 2002 · nr. 4 9
Foto: BAM

Det fede liv
Et af det 21. århundredes
alvorligste sundhedsproblemer
er overvægt, og det vokser
med foruroligende hast i
den vestlige verden. Så stærkt
går det, at fedme eller overvægt
karakteriseres som en
epidemi med op til 40 procents
stigning i løbet af de
seneste ti år
Af journalist Charlotte Bach
Overvægt er en sygdom, der har
vidtrækkende konsekvenser for
helbredet og psyken og med store økonomiske
udgifter i sundhedsvæsnet til
følge. Sygdommen kræver langtidsplanlægning,
både i forebyggelses- og behandlingsfasen
og kan ikke løses af den
enkelte eller af sundhedsvæsnet alene.
Overvægt har internationalt været
rubriceret som en sygdom de seneste
50 år. Og Danmark er ikke blandt de
værst ramte. Her som i de øvrige nordiske
lande er der tale om en fordobling.
I Storbritannien er der sket en
tredobling i antallet af svært overvægtige
siden midten af 1980erne.
Alligevel er der kun få læger, behandlere
og andre, der griber ind, og intet
land har endnu sat en national hand-
I USA er 61 procent af befolkningen
overvægtige, heraf 27 procent svært
overvægtige.
10
Foto:Thymann/Schiller/BAM
lingsplan i gang for at komme problemet
med overvægt til livs. Danmark
barsler med en sådan plan i 2003.
- Andre sektorer end sundhedsvæsnet
bør blive inddraget, når man skal
forebygge, mener indenrigs- og sundhedsminister
Lars Løkke Rasmussen.
- Det gælder transport-, undervisnings-
og fødevaresektoren. Familien,
skolen, daginstitutionen, arbejdspladsen
og lokalsamfundet. Både individuelt,
nationalt og på EU-plan må der
handles, siger ministeren.
Fødevareindustrien
I Danmark er 30 procent af befolkningen
overvægtige, vurderer Statens
Institut for Folkesundhed. Hvis danske
børn og unge følger de amerikanske,
er der fare på færde. Fra 1980 til 1999
voksede andelen af overvægtige seks
til 11årige amerikanere fra syv til 13
procent. Blandt de 12 til 19årige var
fem procent overvægtige i 1980. I
1999 var det 14 procent.
Det er på høje tid, vi kommer i gang
i Europa, fastslår professor James Hill
fra Institut for Human Ernæring ved
universitetet i Colorado. I USA, som
på mange måder er fem til ti år foran
Europa, er fedmeproblemet vokset til
uoverskuelige højder inden for en halv
snes år. Her er 61 procent af befolkningen
overvægtige, heraf 27 procent
svært overvægtige. Det har bragt
en bølge af type 2 diabetes med sig,
især hos børn og teenagere. 80 procent
af de amerikanske mænd og
kvinder har taget op til et kilo på om
året de seneste 15 år. Det betyder, at
kun 20 procent af amerikanerne har
en stabil vægt.
- Først for nylig er der i USA kommet
fokus på problemet, idet medierne
har taget emnet op. Men der sker ingenting
på det nationale plan, siger Ja-
Vital · 2002 · nr. 4

mes Hill, - og lægerne ved ikke meget
om overvægt, da det ikke automatisk
indgår som en del af deres uddannelse.
Vi famler i blinde og mangler forskning
i de faktorer, der leder til overvægt.
I Colorado er man som den første
stat i USA i færd med at sætte en plan
i gang imod overvægt og fedme. Kosten
indgår som det altovervejende element,
men også fysisk aktivitet skal ind i billedet
for at holde vægten nede. James
Hill indrømmer, at der bliver tale om at
ændre hele den amerikanske livsstil,
hvor mad altid er til stede døgnet
rundt og alle vegne, og hvor bilen er
det foretrukne transportmiddel –
også til afstande under 100 meter. Han
ved, der skal lokkes med noget, så han
har foreslået en skridttæller, der giver
rabat i visse butikker til bæreren.
Desuden vil han opfordre restauranter
og fødevareindustri til at skære ned
på portionsanretninger, både på mad
og sodavand.Tallerkenstørrelsen er i
USA vokset fra 9 1/2 tomme til 12 tommer,
og King Size er et kendt fænomen
inden for stort set alle føde- og
drikkevarer.
- Vi må gå frem med små skridt ad
gangen, og vores mål er i første omgang
at undgå, at folk tager yderligere
på, siger James Hill.
Han vil ikke være med til at udpege
fødevareindustrien som skurken.
- Vi skal samarbejde med fødevareindustrien.
Det har vi gjort før. Fødevareindustrien
er jo bl.a. fremkommet
med en lang række fedtfattige produkter.
Problemet er bare, at disse produkter
alligevel kan være smækfulde af kalorier.
Så er folk lige vidt, siger James Hill.
EU må finde politikker
Jens Kristian Gøtrik, medicinaldirektør
i Sundhedsstyrelsen, advarer om, at vi
er på vej mod amerikanske tilstande
med social stigmatisering og udstødning
fra arbejdsmarkedet for de overvægtige
til følge.
- Det gælder om at sætte ind fra
den tidlige barndom, og inden for EU
må vi finde de politikker, der skal til
for at dæmme op for den udvikling,
der sker på tværs af landegrænser. Det
kan fx være mærkning af fødevarer el-
ler en fælles politik for TVreklamer.
Svær overvægt er en kronisk, livslang
tilstand, som er vanskelig at behandle,
og hvis ikke vi handler nu og forebygger
og intervenerer med effektive metoder,
vokser fedmeproblemet til
uoverskuelige højder, siger Jens Kristian
Gøtrik og understreger behovet
for ny forskning på området.
- Vi ved for lidt om konsekvenserne
af svær overvægt og de psykiske processer,
der er med til at udvikle og
styre svær overvægt. Det er et mangesidet
problem, og vi mangler forskning
i, hvad der er bestemmende for menneskers
kost- og motionsvaner, og
hvordan forebyggelse og behandling
kan virke mest effektivt.
England og Sverige
Rundt om i Europa er man så småt
begyndt at indse, at overvægt udgør et
alvorligt sundhedsproblem. Et voksende
antal sammenslutninger med fokus på
overvægt skyder op rundt om. Læge
Ian Campbell, formand for U.K. National
Obesity Forum, kan notere, at 700 læger,
sygeplejersker og diætister i England
har meldt sig ind i dette forum for at
få mere viden om forebyggelse og behandling
af overvægt.
I Sverige har man på universitetshospitalet
i Malmö haft succes med at
behandle svært overvægtige børn ved
hjælp af et behandlingsteam bestående
af læge, sygeplejerske, familieterapeut,
sportstræner og diætist. Denne lille
ekspertgruppe taler med barnet og
med familien og sammen søger man at
tilrettelægge en dagligdag med den
rette kost og motion. Da der er tale
om en livsstilsændring, som skal stå på
i mange år og i store træk vare livet
igennem, er familien og ekspertgruppen
i tæt kontakt i løbet af de første
par år. Læge Carl-Erik Flodmark, en af
foregangsmændene bag metoden,
understreger vigtigheden af, at familien
inddrages, da det især er der, at livsstilsændringerne
skal foregå.
Overvægt z verden rundt
Omkring 300 millioner mennesker
i verden er overvægtige. Ifølge
de nyeste opgørelser har grækerne
overhalet amerikanerne og er
nu verdens mest overvægtige folk.
40 procent af den voksne befolkning
i Grækenland er svært overvægtige
mod 27 procent i USA.
Ifølge WHO vil 70 procent af
alle dødsfald i den vestlige verden
i år 2020 være relateret til livsstil.
Mellem to og otte procent af
sundhedsvæsnets udgifter over
hele verden går til behandling af
sygdomme affødt af overvægt.
De mest almindelige sygdomme i
forbindelse med overvægt er:
• hjertekarsygdomme
• sukkersyge (type 2 diabetes)
• forhøjet blodtryk
• galdesten
• sygdomme i bevægeapparatet
• kræft (70.000 kræfttilfælde i
Europa er relateret til overvægt)
200 millioner europæere er overvægtige,
og af dem er 40 millioner
svært overvægtige. Af dem igen
er seks millioner børn. De nyeste
data fra EUs Obesity Task Force
viser, at omkring fire procent af
de europæiske børn er svært
overvægtige, og tallet stiger dag
for dag.
De sidste ti år har man i USA
og Storbritannien oplevet en stigning
i antallet af overvægtige på ti
til 20 procent. I Canada er stigningen
på ti til 15 procent, og i
Skandinavien og Nordeuropa ligger
stigningen på fire til ti procent.
Ingen lande har en national
strategi. EU er ved at iværksætte
et handlingsprogram om bl.a.
fødevaremærkning i relation til
risiko for overvægt.
I efteråret afholdt Danmark i kraft
af EU-formandskab en konference
om overvægt. En rapport fra konference
kommer i web-version og
vil kunne læses på www.sst.dk og
www.obesity.dk
Vital · 2002 · nr. 4 11

Mere end to år er gået, siden
Sund Amagerforbrænding
startede og gik løs på usund
levevis. Selve projektet foregik
i samarbejde med Center for
Sunde Arbejdspladser i
Københavns Kommune. I dag
fortsætter virksomhed og
medarbejdere selv for fuld
styrke, og ledelsen har bevilget
penge - foreløbig til de
næste tre år. En af de mest
aktive ufaglærte er i dag ansat
til at bruge halvdelen af sin
arbejdstid på at styre de
mange aktiviteter godt videre
Af journalist Ulla Lund
Robert Mariager parkerer cyklen
ved hovedbygningen til Amagerforbrænding
og tager sig lige et hurtigt
bad, inden arbejdet kalder. Siden han gik
ind i det sunde projekt er også smøgerne
blevet droppet, og han har spurtet
Sjælland rundt flere gange med kollegaer.
Han er blevet cykelentusiast:
- Efter jeg holdt op med at ryge
steg min gennemsnitshastighed med ti
kilometer i timen. Der er desværre
kommet nogle ekstra kilo på, men nogle
af dem har jeg allerede smidt igen. Så pyt
med det, siger 34årige Robert Mariager.
Robert Mariager er ufaglært og ansat
i kontoret for miljø og genbrug. Siden
august dog kun på halv tid. Den
anden del af sin arbejdstid er han nu
ansat til fortsat at styre sundheden på
virksomheden endnu mere i den rigtige
retning.
Første spørgsmål til Robert må selvfølgelig
dreje sig om, hvad der er kommet
ud af projektet:
- En masse god snak. Folk taler
mere sammen nu på tværs af uddannelser
og funktioner. Der er kommet
et rigtigt godt socialt liv, og det gør
det selvfølgelig meget nemmere at
12
På Amager
forbrænder
de fedt
løse små problemer i arbejdsdagen.
Og selvfølgelig er der også kommet
langt sundere og mere glade mennesker
ud af vores projekt, fortæller
Robert Mariager.
En af dem er Henrik Thyssen, som i
dag har fået plads til en halv time i
motionscentret.
Lidt småpustende fortæller den
45årige projektingeniør om, hvordan
Sund Amagerforbrænding har ændret
hans livsstil markant.
- Tidligere startede jeg dagen på sort
kaffe og ingen morgenmad. I dag drikker
jeg vand først og tager mig også
noget sundt brød til kaffen. I løbet af
dagen spiser jeg løs af de gulerødder,
der står fremme i kantinen – og det
bliver også til mindst to stykker frugt.
Med tre små børn i familien er der
ikke tid til megen motion i en travl
hverdag. - Så hvis jeg ikke kunne tage
en tur her i motionscentret et par
gange om ugen, blev det ikke til noget,
understreger han.
De sundere vaner i hverdagen har
også fået ham og hans kone til at udnævne
den tidligere daglige flaske vin
til kun at være en weekendfornøjelse.
Og når nakken og ryggen driller, kan
Henrik Thyssen bestille en gang massage
i arbejdstiden:
- Men det er ikke så ofte mere, at jeg
har brug for det. For i forbindelse med
projektet har jeg lært nogle øvelser, som
jeg selv laver dagligt – og det har hjulpet.
Vital · 2002 · nr. 4

Foto: Sonja Iskov
Eric Vinsten starter som regel i motionsrummet lige før arbejdstiden slutter.
Cykelentusiasten Robert Mariager er
ansat på Amagerforbrænding til at styre
sundheden videre i den rigtige retning.
Henrik Thyssen er helt overbevist
om, at den tid og de penge, som
Amagerforbrænding har investeret i
medarbejdernes sundhed, får virksomheden
mange gange hjem igen:
- Skellene mellem grupperne er blevet
nedbrudt. Desuden yder sundere
og gladere medarbejdere en bedre
indsats, siger Henrik Thyssen.
Sund sex, støn, støn…
Da Anne Blædel fra Center for Sunde
Arbejdspladser tilbage i efteråret 1999
begyndte samarbejdet med Amager
Forbrænding, begyndte hun med samtaler.
- Der blev lavet personlige sundhedsprofiler
med ønsker til at ændre
vaner og sætte nye mål for fremtiden
hos de medarbejdere, der ville det. Efter
et halvt års aktiviteter blev samtalerne
gentaget. Og til sidst blev de forskellige
aktiviteter vurderet, og inden
projektet sluttede, blev der gjort meget
for at forankre det. Både ledelse
og medarbejdere var meget ivrige for
at fortsætte, fortæller projektleder
Anne Blædel.
Baggrunden for bl.a. dette projekt
er en erkendelse af de uligheder, der
er i sundhed, herunder fx hvor få
sundhedskampagner, der er rettet
mod ufaglærte.
Halvdelen af medarbejderne på
Amagerforbrænding er ufaglærte, og
der er mange mænd ansat. I projektet
valgte man at sætte fokus på: Livsstil,
arbejdsmiljø og arbejdspladsens sociale
ansvar.
Som optakt til projektets start drog
85 medarbejdere på heldagsarrangement
et par gange. Det første foregik
på Middelgrundsfortet – hvor der blev
holdt sundhedsløb, kastekonkurrencer,
mm.
Og kampråbene lød lidt anderledes,
end de plejer: Mens medarbejderne
løb sundhedsløb lød det “sund sex,
støn, støn, støn”, og “ Amagerforbrænding,
vi forbrænder fedt”.
Men det allervigtigste denne dag
var, at der blev udfyldt spørgeskemaer
om, hvilke aktiviteter folk gerne ville
deltage i til hverdag på arbejdspladsen.
- Der blev lavet en spis-dig-slankgruppe,
og grupper om motion, sund
mad, rygestop og socialt ansvar. Desuden
havde vi flere fællesture, hvor vi –
efter ønske – prøvede bl.a. svævefly,
dykning og en klatrevæg, fortæller Robert
Mariager.
Der blev også, under BST Danmark,
Vital · 2002 · nr. 4 13
Foto: Sonja Iskov
holdt flerdageskurser i fx håndtering
af stress, støvgener på arbejdspladsen,
foruden kursus i rådgivning om korrekte
arbejdsstillinger.
Møde i motionscentret
Det er helt accepteret, at de ansatte
et par gange om ugen tager arbejdstid
ud til en gang fedtforbrænding - og
muskelstyrkende øvelser i det store
motionsrum. Og skulle de være sure på
en chef, er der boksehandskerne til at
give sandsækken en ordentlig omgang.
Heldigvis har ingen – endnu – taget
fejl af Eric Vinsten og den! Men han
har ofte fået sig en sludder med en af
sine medarbejdere i motionsrummet
hen over et par seje øvelser.
- Jeg synes det er utroligt vigtigt, at
projektet her netop har de ufaglærte
som hovedmålgruppe, det er alt for
sjældent, det sker, siger Eric Vinsten på
56 år.
Netop fordi han har med folk at
gøre ude på genbrugspladserne, skal
de helst kunne få fat i ham telefonisk,
når problemerne brænder på.
- Derfor starter jeg som regel først
i motionsrummet lige før arbejdstiden
slutter. Jeg bruger centret meget om
vinteren, og så løber jeg om sommeren,
siger Eric Vinsten i en pause
mellem sine anstrengende rygøvelser.
Projektet på Amager Forbrænding
har været så godt, at Center for sunde
arbejdspladser har valgt at udgive en
lille bog om projektet.
- Alle har været utroligt engagerede.
Vi har andre gode projekter, men de
er ikke fulgt så aktivt og massivt op
bagefter, siger Anne Blædel.
Og i øjeblikket suser Robert Mariager
hurtigt af sted på sin cykel, ligesom
han også suser rundt i korridorer og
kontorer:
- Vi har lige startet efterårets motionshold
op, 20 har tilmeldt sig. Jeg er
også ved at søge kommunen om tilladelse
til en lille bådebro her udenfor.
Og med kun ganske få meter til vandet
er det oplagt at lade de af medarbejderne
som er vandglade, skifte motionscyklen
og vægtstængerne ud med
sommermotion til havs i kano og
kajak - måske næste år.

Motion og sund
mad på fremtidens
menukort
Københavns Kommune laver dagligt mad til titusinder af mennes-
ker. I november i år har politikerne i kommunen taget overordnet
stilling til, hvordan man inspirerer københavnerne til en
sundere levevis fremover. Det ligger fast, at der i højere grad
skal stå “motion” i københavnernes kalendere
Af journalist Ulla Lund
Når folk er blevet lokket op og
hen i sportshallerne for at bruge
deres krop, hvad bliver de så mødt af:
- Pommes frites, fede sandwich og
slik. Det er for dårligt, at der ikke er
nogle sunde fristende tilbud sådanne
steder, siger Susanne Hansen.
Susanne Hansen arbejder som kostfaglig
koordinator i Sundhedsforvaltningen
i København Kommune. Hun
har stået for tilrettelæggelsen af en
lang række tilbud de senere år, som
har skullet stimulere københavnerne
til en sundere levevis.
Af konkrete tilbud fra kommunens
side har der siden 1995 kørt omkring
30 “Spis dig slank” kurser årligt med
12 deltagere i hver. Også på flere arbejdspladser
har kommunen været involveret
i sådanne kurser, som desuden
har været fulgt op af tilbud om
selvhjælpsgrupper.
I november er politikerne blevet
forelagt “Handlingsplan på kost og
overvægtsområdet”, og har taget stilling
til den fremtidige strategi.
- Vi ved jo i dag, at der ofte gemmer
sig mange forskellige problemer bag
det at være overvægtig – ud over lige
det enkle at spise for meget. Der kan
være tale om blandt andet stress eller
ensomhed. Derfor er det vigtigt, at
kommunen har en bred vifte af tilbud,
siger Susanne Hansen.
Alene det at mænd og kvinder har
en meget forskellig måde at angribe
14
overvægt på, skal der tages hensyn til
ved planlægningen af en sundhedsstrategi
mod overvægt.
- Mænd vil handle – og se resultater
hurtigst muligt. Kvinder har en anden
tilgang. De vil gerne snakke med andre,
der har det på samme måde og være
sammen med nogen om at gøre noget
ved overvægten, siger Susanne Hansen.
Mænds overvægt er mere farlig for
kroppen, bl.a. fordi den sætter sig i et
“bælte” omkring maven, som kan give
hjertekarsygdomme og sukkersyge.
Susanne Hansen mener, at det er
meget vigtigt, at kommunen i sin fremtidige
indsats mod overvægt både satser
på at komme med klare overordnede
signaler og konkrete idékataloger.
- Men vi skal også komme med inspiration
og forslag, der kan udnyttes
helt lokalt for eksempel til forpagtere
i sportshaller, børneinstitutioner og
skoler for at få gang i en tidlig indsats.
Vi ved, at det er hverdagen, der tæller.
Det kan man se på de børn, der kommer
på julemærkehjem. De får ikke
noget varigt vægttab, hvis ikke familien
støtter op og hjælper ved at ændre
vaner, siger Susanne Hansen.
I samarbejde med Rigshospitalet er
der desuden i januar startet et treårigt
projekt i Brønshøj/Husum med
fokus på overvægtige børn og deres
familie. Allerede nu fortæller resultaterne
herfra, at et vægttab eller en
sundere levevis sætter skub i en positiv
spiral. Børnene får større selvværd
og dermed mere overskud.
Grønne kantiner
I otte år har Kræftens Bekæmpelse
hvert forår og efterår inviteret
over 4.000 kantiner over hele
landet til at deltage i en temauge
med fokus på frugt og grønt i
kantinemaden.
Omkring en fjerdedel af kantinerne
siger ja tak til invitationen
og modtager en serie gennemprøvede
opskrifter til storkøkkener.Temaugen
er tillige ment som
inspiration til brugerne, så derfor
følger der også en række opskrifter
med, som er beregnet til de
private husholdninger.
En særlig indsats har organisationen
gjort med en kampagne i
fem udvalgte kantiner. Denne
kampagne er evalueret, og i gennemsnit
brugte de før starten 113
gram grønt i en frokostret. Et år
efter var det øget til 183 gram, og
efter kampagnen er de fortsat på
eget initiativ og er nu oppe på
208 gram.
Læs mere om denne kampagne på
www.6omdagen.dk
Af journalist Lonnie Findal
Kantiner og
institutionskøkkener
De offentlige og private kantiner
tilbereder hver dag en halv million
måltider til cirka lige så
mange sultne danskere, da det
typisk er frokosten, vi indtager i
kantinen.
De private kantiner står for
cirka to tredjedele af disse mange
måltider, mens de offentlige kantiner
serverer den sidste tredjedel.
Hospitalskøkkenerne tilbereder
daglig tre måltider mad til
30.000 indlagte, og på landets
plejehjem er der i alt 50.000
beboere, som får tre måltider
mad hver dag.
Endelig laver institutionskøkkenerne
mad til 50.000 hjemmeboende
pensionister, som hver dag
får bragt dagens varme hovedmåltid
til døren.
Af journalist Lonnie Findal
Vital · 2002 · nr. 1

Styr på vægten og
check på tingene
I en kropsfikseret kultur er
vægten blevet en målestok for
succes. Det gælder om at
have kontrol over sig selv og
styr på sin vægt. Omvendt
dulmer overvægtige usikkerhed
med mad. Og vægten
afgør i høj grad, hvordan vi
vurderer os selv og hinanden
Af journalist Lonnie Findal
Antallet af overvægtige stiger og
stiger. I tv bliver fede mennesker
og deres problemer eksponeret på en
måde, så man tænker: “godt det ikke
er mig”. Samtidig bliver de unge, stærke
og slanke dyrket i programmer som
Robinson,Topmodel og Popstars, så man
kun kan tænke: “bare det var mig”.
- Det er de unge, de slanke og de
stærke, der duer. De får opmærksom-
hed. Andre går og længes efter at blive
set, og jeg oplever en stigende afmagt
fra mennesker, der ikke kan leve op til
idealerne i en kultur, der er så fikseret
på kroppen og udseendet, siger cand.
psyk. Annette Ilfeldt, som har specialiseret
sig i fedmebehandling.
- Vi lever i et samfund, hvor vi ikke
ser og lytter til hinanden i hverdagen.
Der er så lidt nærhed imellem mennesker.
Smerten dulmer vi, for det ligger
i vores kultur, at smerte skal dul-
Vital · 2002 · nr. 4 15

mes.Tobak, alkohol og tv dulmer. Det
gør mad også, og der er fristelser nok.
Man kan ikke gå fem skridt hen ad gaden
uden at støde på fedende fristelser
i form af pizza-slices, burgere,
pommes frites og pølser, påpeger hun.
For mange bliver det en dårlig vane
at fylde sig med junkfood i dagens løb,
blandt andet fordi frokosten er blevet
et forjaget måltid, som indtages i kantinen,
på gaden eller i bilen på vej til et
møde.
- Men der er også en gruppe, som
ikke magter at bearbejde de relationer,
som ikke fungerer. De har behov for
støtte på et dybere plan og kan ikke
løse deres vægtproblem uden at få
hjælp, siger hun.
Størst krav til kvinder
Annette Ilfeldt mener, at mange sikkert
kan blive deres overvægt kvit ved at
gå til en diætist og lære at spise rigtigt.
Men at vælge sin mad ud fra, hvad en
autoritet siger, skal helst kun være noget,
man gør i en overgangsperiode. I
længden skal man selv have så god kontakt
mellem krop og følelser, at man
kan mærke, hvad der er godt for én
og have lyst til at spise det.
- Kost- og motionskurser og kampagner
er også udmærkede. Mange
kan sikkert klare sig med det. Men det
appellerer kun til fornuften, og jeg savner
den følelsesmæssige side af sagen.
At spise handler ikke kun om fornuft.
Det handler i høj grad om følelser, og i
det lange løb kan man ikke ignorere
eller kontrollere sine følelser, fastslår
hun.
At man især kan få overvægtige
kvinder i tale ved at anerkende den
følelsesmæssige side af sagen, har Annette
Ilfeldt erfaret. Da hun arbejdede
som skolepsykolog, sendte hun sammen
med hjemkundskabslæreren og
skolesundhedsplejersken et tilbud om
hjælp ud til cirka hundrede familier
med overvægtige børn.
- Der kom to mødre med deres
børn!...Tre år senere blev jeg privatpraktiserende
i Århus og satte en lille
annonce i ugeavisen med et klart
psykologisk budskab. Da kom der 125
kvinder, fortæller hun.
16
Foto: Scanpix
- Jeg oplever en stigende afmagt fra mennesker, der ikke kan leve op til idealerne i
vores kultur, som er så fikseret på kroppen og udseendet, siger cand. psyk. Annette
Ilfeldt.
Hvordan man når de overvægtige
mænd, har hun ikke noget bud på, men
det er et af hendes mål at få par og familier
i tale.
- Når mænd begynder at tage på,
stigmatiseres de ikke så voldsomt som
kvinder. Mænd får pondus. Kvinder bliver
mindre attraktive, og det rammer
hårdt. Kvinder skal være smukke og
skønne, og det vil sige slanke. Magter
de ikke det, er de ikke dygtige og har
ikke styr på tingene. At være fed opfattes
som et tegn på, at man ikke kan
klare tilværelsen. Man lader sig oversvømme
af sine følelser, og det er ilde
set i et samfund, der vurderer fornuften
højere end følelserne, siger hun.
Svinger pisken over sig selv
- Hvis man vil kende fordommene
over for fede i et samfund med så stor
opmærksomhed på vægten, så spørg
de fede om, hvordan de selv oplever
det, siger speciallæge i psykiatri Mette
Waaddegaard, som arbejder med spiseforstyrrede
patienter på Stolpegården
i København, bl.a. med tvangsoverspisere.
- De er det, som alle andre frygter
at blive, og de er voldsomt fordømmende
over for sig selv. De føler, at de
ikke duer og er karaktersvage, og de
dulmer disse følelser med mad. Når
de har haft et anfald af overspisning,
mærker de ingenting - ofte falder de i
søvn. Nogle oplever, at de beskytter
sig ved at pakke sig ind i fedt. Mange af
dem beskriver sig selv som “madmisbrugere”,
og de har ikke megen tro
på, at de kan ændre deres situation.
De har tit haft nederlag, når de har
tabt 20-30 kilo og taget dem på igen,
og de er præget af en alt-eller-intetholdning.
Hvis de ikke kan tabe de 50
kilo som de trænger til, kan det hele
også være lige meget.
Tvangsoverspiserne, eller Binge-
Eating-Disorder-patienterne udgør en
særlig gruppe af spiseforstyrrede. De
er som regel lidt ældre end andre spiseforstyrrede
og lider af tvangsmæssig
overspisning uden den vægtregulering,
som bulimikere har i form af opkastninger,
brug af afføringsmidler eller
voldsom motion.
Anoreksi og bulimi rammer mest
helt unge piger, og Mette Waaddegaard
fortæller, at frygten for at blive
fed er så dominerende, at en fjerdedel
af alle teenagepiger har en slankeadfærd,
der placerer dem i risikogruppen
for at udvikle en spiseforstyrrelse.
Risikoen for at udvikle en spiseforstyrrelse
aftager med alderen, og
blandt de 20-50-årige er kun ti procent
i risikogruppen.
- Men tres procent af alle kvinder
har prøvet at være på slankekur
mindst én gang. Langt fra alle disse
kvinder har en spiseforstyrrelse. Men
mange kender det at være vægtfikseret
og gå op i mad, siger hun.
Vital · 2002 · nr. 4

En bjørnetjeneste at
lade børnene være
Nogle forældre opfatter ikke fedme som et problem, før det
rammer barnet psykisk. Derfor skal bl.a. institutioner og skoler
være opmærksomme på børnenes muligheder for fysisk aktivitet,
siger Inge Lissau, der forsker i årsager til og konsekvenser af
fedme hos børn og voksne
Af journalist Annie Hagel
år børn skal vælge legekam-
- N merater, vælger de hellere
en der mangler en arm eller har et
stort modermærke i ansigtet, end de
vælger en, der er overvægtig. Og det
gælder også de tykke børn selv. Dertil
kommer, at de normalvægtige børn
betragter de tykke børn som grimme,
beskidte og dumme, og at de helbredsmæssige
konsekvenser af overvægt
begynder allerede i barnealderen, siger
Inge Lissau, der er ph.d. og seniorforsker
på Statens Institut for Folkesundhed.
Hun har blandt andet bidraget til
en netop udkommet bog om fedme
hos børn og unge, som er det første
samlede værk om årsager, konsekvenser
og mulig forebyggelse og behandling af
fedme hos børn.
- Et af problemerne er, at nogle forældre
ikke opfatter fedme som et problem,
før det rammer børnene psykisk.
Det sker i skolen og især i teenageårene,
hvor det betyder særlig meget
ikke at skille sig ud fra kammeraterne.
Men da har barnet måske allerede valgt
at gemme sig derhjemme med cola,
slik og chips foran fjernsynet. Derfor
skal sundhedsplejersker, daginstitutioner,
fritidsordninger og skoler også
gøre noget. Ikke for at give forældrene
skyld eller tage ansvaret fra dem eller
børnene, men for at støtte familien, og
fordi det er en bjørnetjeneste at lade
børnene være, siger Inge Lissau.
Målt og vejet
Tidligere blev børn målt og vejet hvert
år i skolen. Nu er det kun lovpligtigt at
veje og måle dem ved ind- og udskoling.
Ellers er det op til sundhedsplejerskerne,
om de vil gøre det.
I dag ville man have meget mere
gavn af den årlige vejning og måling i
forhold til fedme, end dengang den var
der, mener Inge Lissau. Fordi man så
kunne holde øje med, om barnet afviger
fra sin vækstkurve og tage en snak
med forældrene.
Bortset fra de første ni til 12 måneder
efter fødslen falder børns BMI, til
de er omkring seks til ni år. Det vil sige,
at de er mest slanke, når de begynder
i skolen. Statens Institut for Folkesundhed
har gennemført en undersøgelse,
som viser, at fedme hos børn som
regel udvikles, fra de er omkring 11 år
og begynder at blive mindre fysisk aktive.
Der er altså gode grunde til at
holde øje med deres vægt inden da.
Især hvis forældrene er overvægtige,
hvis familien er meget inaktiv og har
usunde kostvaner, eller hvis børnene
er udsat for omsorgssvigt. Inge Lissaus
egen forskning viser, at børn der ikke
får omsorg nok i barnealderen har en
fem til ti gange større risiko for at
blive svært overvægtige end andre, når
de kommer i 20 års alderen.
Fjernsyn er et dobbelt problem
Det der skal til er større opmærksomhed
om børns fysiske aktivitet, for det
er inaktiviteten, der er det primære
problem.
- Sundhedsplejersken bør sige til de
unge mødre, at de ikke skal bruge
fjernsynet som babysitter, og at en
halv times fjernsyn om dagen er rigeligt.
Fjernsynet er et dobbelt problem,
fordi den tid barnet bruger foran
skærmen både går fra fysiske aktiviteter
som at lege ude, og fordi barnet er
fysisk inaktivt imens.
Vital · 2002 · nr. 4 17
Foto: Henrik Sørensen/BAM
Børn, der ikke får omsorg nok, har fem
til ti gange større risiko for at blive svært
overvægtige end andre, når de kommer i
20års alderen.
▲

▲
- Forældrene skal være mere fysisk
aktive med børnene. Slukke fjernsynet
og gå en tur bare to gange om ugen.
Inddrage børnene i rengøringen og
havearbejdet. Det er ikke synd for
børn at være med til at holde hus og
have.Tværtimod, så lærer de det. Ligesom
de kan være med til borddækning
og i køkkenet fra de er helt små. Forældre
skal støtte og opmuntre deres
børn til at gå til for eksempel spejder
eller sport, og der bør være flere tilbud
til familier, som vil gøre gymnastik
eller noget andet sammen.
- Der måtte også godt være retningslinjer
for fysisk aktivitet i børnehaver
og fritidsordninger, siger Inge
Lissau. - Børn er naturligt aktive fra de
er helt små, men med en times organiseret
bevægelse om dagen kan de få
stimuleret deres koordinering, balance
og kropssikkerhed. På den måde kunne
man også hjælpe de socialt dårligt stillede
børn, som er i særlig fare for at
blive overvægtige. Desuden ved vi, at
fysisk aktivitet stimulerer indlæringsevnen.
Så i skolen burde ingen frikvarterer
være på under 15 minutter og
alle spisefrikvarterer på en time, så
børnene kunne nå både at spise og
bevæge sig.
Inge Lissau har bidraget til bogen “Child
and Adolescent Obesity. Causes and Consequenses,
Prevention and Management”.
Bogens andre forfattere er Walter Burniat,
Tim Cole og Elizabeth Poskitt.
18
Overvægtige børn
Især hos børn øges tilfældene af
overvægtige med stor hast. Blandt
de seksårige og opefter findes i
Europa 15-20 procent overvægtige
børn.
Jo mere overvægtige syvårige
børn er, jo mindre er sandsynligheden
for, at de vil være normalvægtige
som voksne.
I Danmark er omkring 18 procent
af de tiårige overvægtige.
For svært overvægtige voksne
gælder det, at 50 - 75 procent var
overvægtige som børn.
Familieprojekt
– model for
kommunerne
Af journalist Annie Hagel
Kim Fleischer Michaelsen, dr. med.
og professor på Forskningsinstitut
for Human Ernæring er ikke i tvivl
om, at foruden den manglende motion
er størrelserne på for eksempel colaer,
chokoladebarer og poser med chips
og slik en stærkt medvirkende årsag
til, at flere børn bliver overvægtige.
Samtidig med at mad nu kan købes på
alle gadehjørner, og at børn har flere
penge end tidligere.
Mange overvægtige børn har et stort
forbrug af cola og slik, og det er en af
de vaner, de skal ændre, når de er med
i det projekt for overvægtige børn og
deres familier, som Kim Fleischer Michaelsen
er medinitiativtager til. Det
foregår i samarbejde mellem Forskningsinstitut
for Human Ernæring, Københavns
Kommune og Rigshospitalet.
Fedt blev til muskler
Projektets første hold var på 12 børn,
som i en intensiv fase på seks måneder
kom til fælles idræt og kontrol to gange
om ugen. Deres forældre var med, og
familien fik undervisning og deltog i
diskussioner. Desuden fik de en guidet
indkøbstur til supermarkedet, hvor en
diætist viste, hvad der er godt at tage
på hylderne, og de fik demonstreret
sund madlavning af en kok. De børn,
der deltog, var i gennemsnit 30 procent
overvægtige. Denne første gruppe
tabte sig ikke så meget, men de erstattede
en del af fedtet med muskler, og
de fik det psykisk bedre, siger Kim
Fleischer Michaelsen. - Projektet bliver
nu et egentligt udviklingsprojekt, og
med de erfaringer, vi har fået, kan vi
give børnene et endnu bedre tilbud, så
vi regner med, at de næste børn vil
opnå et større vægttab. Idéen er at
udvikle et koncept, som kommunerne
kan bruge til at hjælpe overvægtige
børn og deres familier med.
- Julemærkehjemmene gør et godt
stykke arbejde. Men der findes ikke
noget offentligt landsdækkende behandlingstilbud
til overvægtige børn.
Der har været enkelte projekter sat i
gang af ildsjæle, og nogle børn er blevet
behandlet på ambulatorier og sygehuse,
men der hører de ikke hjemme.
Problemet er så stort, at vi er nødt til
at se i øjnene, at det koster ressourcer,
og at det bør være en opgave for
sundhedssystemet. Det kommer ikke
af sig selv, og det er ikke nok at sige, at
det er op til forældrene, siger Kim
Fleischer Michaelsen.
Ingen kur
Til gengæld er det afgørende at få familierne
med, når børnene skal tabe
sig. Deltagerne i projektet får hjælp til
at få andre madvaner. Udgangspunktet
er den mad, familien plejer at spise.
Der er ikke tale om en kur, men målet
er, at de skærer ned på fedt og sukker,
skærer ned på størrelsen af måltiderne
og spiser mere frugt og grønt.
- Det første familierne skal ændre er
måltidsmønstret. Børnene skal have
morgenmad, og de skal have mad med
i skole. Mange overvægtige børn spiser
ikke morgenmad og har ikke mad med
i skole. I stedet tømmer de køleskabet,
når de kommer hjem. Det er en uheldig
måde at spise på, for det betyder,
at de let kommer til at spise for meget,
siger Kim Fleischer Michaelsen.
Vital · 2002 · nr. 4

- Dernæst sætter vi ind over for
cola og slik. Det er ikke en katastrofe,
at de spiser slik en gang imellem, men
det skal begrænses. Og her er det kritiske
punkt familiens opbakning. Det
er ikke så svært at lade være med at
drikke cola, når der ingen er, men
svært hvis resten af familien drikker
cola.
Børnene må gerne få mellemmåltider,
men det skal være frugt, grønt og
brød. Projektet bygger på erfaringerne
fra julemærkehjemmene, der viser, at
når børnene får meget brød, råkost,
frugt og grønt føler de, at de får meget
mad. Og samtidig taber de sig.
Amning og overvægt
Sammenhængen mellem amning og overvægt er undersøgt i mange studier.
En del af dem viser, at børn, der bliver ammet kortvarigt, har øget risiko for
at blive overvægtige senere i barndommen.
I København har man undersøgt 9.000 børn for at vurdere betydningen
af amning og ammeperiodens længde. De børn, der blev ammet længst, var
slankere ved 12 måneders alderen. Senere i livet viste amningen sig dog ikke
at have beskyttende effekt på udvikling af fedme. Det blev konstateret
blandt de mænd, der blev undersøgt på session i 18års alderen.
En mulig forklaring kan være, at deltagerne i dette studie blev født i
begyndelsen af 60erne. Det vil sige, at de undersøgte mænd er fra en periode,
hvor fedme ikke var så hyppig som i dag. Desuden er flere af de studier,
der viser, at amning forebygger fedme, nyere.
Man kan altså ikke entydigt påvise, at amning beskytter børn mod overvægt.
Men der er ingen tvivl om, at amning styrker barnets immunforsvar.
Det er endvidere påvist, at overvægtige mødre har mindre succes med at
amme deres børn. Og det gælder uanset, hvilken uddannelse og social status
mødrene har.
Vital · 2002 · nr. 4 19
Foto: BAM

Når et barn vejer alt for meget
påvirker det livskvaliteten i
årevis. Så overvægtige børn
skal hurtigst muligt hjælpes til
at få en lettere fremtid – psykisk
som fysisk. I Roskilde Amt
har man sat fokus på problemet.
De mange kurser man
kører med stor succes, inddrager
hele familien – og der
bliver ikke snakket ret meget
om vægt og kalorier
En lettere fremtid
Af journalist Ulla Lund
ine” fylder godt i landskabet.
“L Hun bliver drillet i skolen, og
har ikke rigtig lyst til at vise sig frem
og klodse rundt sammen med kammeraterne
til sport. Selvværdet har det
ikke godt, og hun lukker sig inde i sig
selv – og spiser endnu mere – forkert.
Sådan kunne en beskrivelse af et af
de 61 overvægtige børn fra kurset
“Projekt Lettere Fremtid” typisk lyde.
Indholdet i kurserne er imidlertid meget
anderledes.
- Ud over at deltage med sin familie
i kurset, jogger “Line” nu 10 kilometer
om ugen sammen med sin mor – der
er ret dominerende. Det har moderen
erkendt gennem samtalerne på kurset,
og her har de lavet denne aftale, at
mens de løber, må moderen ingenting
sige. Hun skal lytte på, hvad “Line” har
at fortælle, siger Britta Ortiz, der er
projektleder og ansat i Roskilde Amts
forebyggelsesafdeling.
Britta Ortiz er nok en af de få offentligt
ansatte, der får besked på at
overskride sine budgetter mest muligt.
Det skal forstås på den måde, at
jo flere af de kurser hun kan nå at arrangere,
jo bedre – også selv om der
fx sidste år løbende måtte ekstra bevillinger
til.
20
- Politikerne har været ret fremsynede.
Allerede i 1998 begyndte vi at
arbejde med en handlingsplan for
børn med særlige behov – og det er
også tykke børn. Det regionale forebyggelsesråd
ønskede, at der blev
gjort noget hurtigt, siger Annemarie
Knigge, der er leder af Forebyggelsesafdelingen
i Roskilde Amt.
Mindre portioner
Sundhedsplejerskerne på skolerne er i
høj grad nøglepersoner. De har fortalt
familierne om kurserne. Først har der
været et informationsmøde og derefter
tilmelding fra familien til kurserne,
der kører over 12 gange. De varer typisk
knap en halv dag, som altid er lørdag.
Når der er taget hensyn til alle
skoleferier mv., løber kurserne gerne
over fem måneder.
- Det er både barnet og dets vigtigste
personer som deltager – mor og
far, søskende, en “papfar” eller måske
en kæreste. Barnet har brug for
støtte. Ofte er overvægt jo bare et
symptom på, at noget i dets liv ikke
fungerer. Skal det forandres varigt,
kræver det en indsats af alle, siger
Britta Ortiz.
Derfor er det allerede på dette
start-stadie, at familien bliver bedt om
at gå hjem, tale grundigt sammen om
problemer og forventninger.
Anden samtale foregår privat
mellem psykologen på projektet og
hele familien. På kurset deltager på
skift såvel psykolog, diætist, projektleder,
sundhedsplejersker, afspændingspædagog,
m.fl.
Derefter foregår kurserne normalt
fra klokken 10-15. De starter altid
med to times sjov motion af en slags.
Familierne laver bagefter mad sammen
– kurserne foregår på den lokale skole.
Der er ofte sat et bestemt tema på
for dagen – med både teori og praksis.
- Ofte har disse børn ikke oplevet
deres forældre være aktive. Det er nyt
for familien at være fysisk aktive sammen.
De ser hinanden i nye roller. Når
der skal laves mad bytter vi også rundt
på familiemedlemmerne i grupperne.
Skal man smage noget nyt, er det nemmere
sådan at danne sig sin egen mening,
uden at have hele familiens vante
forestillinger parat, siger Britta Ortiz.
Alle socialgrupper er repræsenteret
på kurserne. Der har også deltaget enkelte
indvandrerfamilier – for den ene
familie gik det godt, mens den anden
droppede ud.
- Her var der tale om en muslimsk
families teenagedatter. Mit indtryk er,
at familien holdt op med at komme,
fordi datteren skulle lave motion sam-
Vital · 2002 · nr. 4

“Projekt Lettere Fremtid” i Roskilde inddrager
hele familien i kurset, hvor bl.a.
motion indgår.
Projektleder Britta Oritz , forebyggelseskonsulent
i Roskilde Amt: - Vi taler ikke
ret meget om overvægt, for det kan børnene
ikke holde ud - og de ved udemæket
godt selv, hvordan det står til.
men med andre – også mænd, siger
Britta Ortiz.
En pose energi
Når psykologen skal fortælle, hvordan
man kommer i gang med at forandre
sine vaner og dermed får gjort noget
ved overvægten, forklarer han: Der er
en pose energi til rådighed for hver, og
hvis for meget af den går med kriser
og problemer – er der ikke overskud
til at pleje sociale funktioner eller få
selvværdet til at vokse.
Og lavt selvværd er et kernepunkt
ved overvægt – for såvel børn som
voksne. Ofte har overvægtige ikke et
liv, hvor de føler at de har værdi i sig
selv som personer. De er yderst selvkritiske,
stiller ikke krav, er ofte selvudslettende
og stoler ikke på deres
relationer. De lader typisk egne behov
rykke for andres. Og så er de meget
følsomme omkring deres vægt.
- Overvægtige børn har ofte så store
traumer, at de slet ikke vil op på en vægt.
Det er faktisk heller ikke så vigtigt. Børn
vokser jo meget uens. Med dem kan
man ikke lige via et skema konstatere,
om de er overvægtige. Vi bruger målebånd
- til talje, hofter, overarme og lår.
Vi taler heller ikke ret meget om overvægt,
for det kan børnene slet ikke holde
ud, og de ved jo udmærket godt selv,
hvordan det står til, fortæller Britta
Ortiz.
Stress giver kilo
Når man har sat så massivt ind i
Roskilde skyldes det, at antallet af
stressede mennesker i amtet blev fordoblet
på få år – og steg fra at ligge
under landsgennemsnittet til pænt
over. Også antallet af overvægtige steg
i samme periode, dog ikke helt så
markant.
- Ofte er der flere overvægtige i
samme familie; fordi familien har bestemte
vaner omkring mad og motion.
Derfor er det vigtigt for børnene, at
hele familien deltager i processen, siger
Britta Ortiz.
Flere familier har også fundet sammen
via kurserne og har nu privat aktiviteter
sammen.
Mange familier er blevet overraskede
over at opdage, at deres kost generelt
er sund nok. Problemet er, at de har
vænnet sig til alt for store portioner –
i forhold til hvor lidt de rører sig.
Andre amter har vist stor interesse
for den måde som kurserne under
“Lettere Fremtid” fungerer på. Også
andre steder i amtets arbejde - fx under
det Idrætspolitiske Idéprogram, kurser
for gravide og projekter på amtets
psykiatriske hospital, - bruger man
projektets tilgang til overvægt.
Der er planer om at følge op på
kurserne med små jævnlige nyhedsbreve
til de tidligere deltagere - det er
familierne meget interesserede i, siger
Britta Ortiz.
Resultater
Kursets resultater fokuserer ikke
på tabte kilo, fordi det ikke er
relevant for børn i voksealderen.
Men forskellige spørgeskemaundersøgelser
giver et billede.
Nogle resultater er:
• 87 procent af børnene har stoppet
deres vægtstigning eller har
tabt sig.
• 70 procent har fået det bedre
sammen som familie.
• 90 procent har fået nye viden
omkring kost.
• 40 procent af børnene har fået
markant større selvværd.
TV om mad og bevægelse
Vinklen er leg og livsglæde, når
DR/TV i det tidlige forår blænder
op for en række programmer om
mad og bevægelse, som henvender
sig til børn og alle voksne tæt
på børn.
Det første er et dokumentarprogram,
der henvender sig til
voksne. Det bliver fulgt op af et
program, der handler om de rammer,
vi voksne sætter for vores
børn, når det gælder mad og
bevægelse.
Herefter er børnene selv målgruppen
for de følgende fire programmer.
De er målrettet til børn
i 3. og 4. klasse, og formålet er, at
lærere og pædagoger tager dem
op enkeltvis eller samlet og bruger
dem i undervisningen.
Herudover bliver der lavet en
lærervejledning og en hjemmeside
til inspiration for undervisningen.
Projektet er blevet til i samarbejde
mellem DR - Undervisning
og Sundhedsstyrelsens Center for
Forebyggelse.
Af journalist Lonnie Findal
Vital · 2002 · nr. 4 21

Foto: Harri Tahvanainen/BAM
Grassat i slik, amok
i frugt og vand
Af journalist Charlotte Bach
Børn får en tredjedel og voksne en
fjerdedel af deres energi fra mellemmåltider,
viser en ny undersøgelse
fra Fødevaredirektoratet, Danskernes
Kostvaner 2000-2001. Energiandelen
er stort set uændret i forhold til 1995.
Er det godt eller skidt?
- De nordiske næringsstofanbefalinger,
NNR, lyder på tre hovedmåltider og to
til tre mellemmåltider, og at energi- og
næringsstoftilførslen spredes over hele
dagen, siger bromatolog Sisse Fagt fra
Fødevaredirektoratet.
Hun mener ikke, at det er problematisk,
at en stor del af energien kommer
fra mellemmåltiderne, så længe mellemmåltidet
indeholder brød og frugt.
- Men man skal passe på, at man ikke
får en skævvridning af mellemmåltiderne,
så de fylder mere end hovedmåltiderne,
for det er i mellemmåltiderne, det meste
sukker ligger, siger hun.
Danskerne er nemlig gået grassat i
slik. Chokolade, slik og sodavand fylder
rigtig meget i børn og voksnes mellemmåltider,
mens forbruget af kager, is og
snacks er faldet. På fem år har de danske
kvinder fordoblet indtaget af slik og chokolade
fra 13 gram om dagen i gennemsnit
i 1995 til 26 gram om dagen i 2000.
Også mændenes slikhunger er øget –
fra 13 til 19 gram. Børn i alderen fire til
14 år gnasker i dag i gennemsnit 28 gram
slik om dagen i sig mod 22 gram i 1995.
22
Vi får en fjerdedel af vores energi fra mellemmåltider. Derfor
er det ikke ligegyldigt, hvad vi putter i munden til mellemmåltiderne.
Men vi træder på speeder og bremse på én gang, idet
vi på den ene side går grassat i slik og sodavand og på den anden
side spiser mere frugt og grønt og drikker mere vand. Frugt,
brød og vand er et godt bud på et sundt mellemmåltid
Drengene er mest sliksultne – de er
gået fra 22 til 32 gram på de fem år.
- Sukker- og slikindtaget ligger sandsynligvis
højere end disse tal fra Danskernes
Kostvaner, for vi ved, at sukker
kan være underrapporteret i den slags
undersøgelser, siger Sisse Fagt.
Frugt, brød og vand
Mellemmåltidet er defineret ved alt
det, der ligger uden for hovedmåltiderne.Ved
mellemmåltiderne får vi
allermest sukker.
- Det er der, vi spiser det mest underlødige,
fortæller bromatolog Gitte Laub
Hansen fra Forbrugerinformationen.
Hun efterlyser en madkultur omkring
mellemmåltidet, som ofte indtages
i hast i et kort frikvarter, ved skrivebordet
mellem to telefonsamtaler eller
på farten.
- Det ville være en god idé at indlægge
en pause til mellemmåltidet i skoler
og på arbejdspladser. På den måde kunne
man fokusere mere på det sunde mellemmåltid,
siger hun.
Gitte Laub Hansens bud på et sundt
mellemmåltid lyder på et stykke godt
brød, frugt eller grønt samt vand. Brødet
kan være en humpel rugbrød evt.
skåret i stænger, en lækker bolle, fx en
ostebolle, en pizzabolle eller et stykke
knækbrød. De kulhydrater man får fra
brød er en god energikilde. Man behøver
ikke pålæg, pointerer hun.
Frugt og grønt kan bestå af et æble,
en gulerod, en klase druer, et stykke
agurk eller en blomkålsbuket. Det er
vigtigt at variere. Og det bedste man
kan drikke til et mellemmåltid er vand,
gerne fra hanen. Men det er også i orden
med juice, kaffe og te. Hvis man
ikke er til vand, er det igen vigtigt at
variere det, man drikker.
Mellemmåltider i SFO
Forbruget af sodavand er steget. Her
er det især børn og unge, der køber.
Forbruget er steget fra 153 mililiter
om dagen i gennemsnit til 207 mililiter
om dagen, dvs. fra halvanden deciliter
til to deciliter. Og drengene fører i sodavandsracet.
- Sodavandsflasker ser smarte ud, mener
Gitte Laub Hansen, også i reklamer.
- Slikposer ser også smarte ud. Smartere
end frugt. Og det er sjovere at gå
på McDonald’s end til grønthandleren.
Vi mangler nogle in-steder med frugtog
grønt-caféer. Og så lader det til at
budskabet om frugt og grønt ikke rigtig
er nået til MacDonald’s. Heller ikke DSB
går foran med det grønne, når togkioskerne
sælger røde pølser og slik som
børnepakke, sukker Gitte Laub Hansen.
Mange af børns mellemmåltider indtages
foran TV og på computercaféer,
men også i skolefritidsordninger og i
klubber. Her efterlyser Gitte Laub
Hansen et alternativ til den evige eftermiddagskage.
Derfor udgiver Forbrugerinformationen
sammen med Fødeva-
Vital · 2002 · nr. 4

edirektoratet og Københavns Kommune
en opskriftsfolder om frugt- og
grønt-retter som mellemmåltider rettet
mod landets SFOer (se opskrifterne på
www.6omdagen.dk).
Mangel på måltidskultur
Ifølge Danskernes Kostvaner spiser vi
mere frugt og grønt. Det gælder ikke
mindst de voksne og frugten indtages
især til mellemmåltiderne. Indtaget af
æbler, pærer og bananer er øget ligesom
salat, tomat og agurk. Men de
grove grøntsager halter bagefter, og
Sisse Fagt efterlyser flere gulerødder
og peberfrugter. De voksne drikker
især kaffe og vand til mellemmåltidet,
mens børn og unge drikker sodavand
og saft. Hvad angår sukkerindhold er
saft ikke bedre end sodavand, pointerer
Sisse Fagt og tilføjer, at folk faktisk
er begyndt at drikke mere vand. De
nye indikationer lyder altså på mere slik
og sodavand, mere frugt og grønt, mere
vand og mindre fedt.
- Mellemmåltidet kan sagtens forbedres,
siger hun. - Vand skulle gerne
skubbe sodavand ud, og vi skulle gerne
have flere grove grøntsager til mellemmåltidet.
Vi mangler en måltidskultur
omkring mellemmåltidet – både hvad
angår tid og indhold. Det er også et
spørgsmål om tilgængelighed både på
arbejdspladsen og i skolen. Forældrene
må meget gerne komme på banen med
holdninger til mellemmåltidet. Det er
ikke kun skolernes ansvar.
Vital · 2002 · nr. 4
Foto:Trine Søndergaard/BAM
Børn, mad og måltider
Skoler med frugt- og
grøntbod
Kun én ud af fire skoler og fritidsinstitutioner
med madordning har et
fast dagligt frugt- og grønttilbud. På
næsten to tredjedele af landets skoler
findes en permanent skolebod
eller kantine, og på yderligere hver
tiende skole er der i perioder en
skolebod. På hver femte skole har
eleverne tilbud om frugt og grønt
og på hver syvende skole et periodisk
tilbud om frugt og grønt. På de
skoler, der har permanent skolebod
eller kantine, har 29 procent et
permanent, dagligt tilbud af frugt og
grønt. En række forsøg med frugtog
grøntabonnement kører for
tiden i bl.a. Frederikssund,Valby og
Århus.
Der er færre skoler i København
og omegn, der har frugt- og
grøntordning samt skolebod eller
kantine sammenlignet med landets
øvrige regioner. I København, på
Sjælland og øerne har 14 procent af
skolerne en frugt- og grøntordning,
på Fyn drejer det sig om 17 procent,
og i Jylland har 21 procent af
skolerne en sådan ordning.
Private skoler tilbyder sjældnere
frugt- og grøntordning eller skolebod
eller kantine end kommunale
skoler.
Måltider i SFO
Næsten to tredjedele af fritidsinstitutionerne
tilbyder børnene noget
at spise om eftermiddagen. Børn i
SFO er seks til ti år. I hovedstadsområdet
er det 87 procent af
fritidsinstitutionerne, der tilbyder
børnene et mellemmåltid, mens det
kun er 58 procent i Jylland. På det
øvrige Sjælland og på Fyn ligger tallene
midt imellem.
Mindre end hver fjerde institution,
dvs. 22 procent, serverer frisk
frugt og grønt dagligt. I hovedstadsområdet
drejer det sig om 34 procent,
mens Fyn ligger på ni procent.
Læs mere i rapporten Mad og måltider
i grundskoler og fritidsinstitutioner
- hvordan ser det ud? på
www.sst.dk/publikationer
Danskernes kostvaner
Gennemsnitligt frugt- og
grøntindtag om dagen pr.
person
1995 2000/2001
Børn 280 gram 322 gram
Voksne 279 gram 379 gram
Anbefalet indtag
Børn 400 gram
Voksne 600 gram
Milliliter vand om dagen for
voksne
1995 2000/2001
Mænd 322 466
Kvinder 775 819
Børn 197 227
Energifordeling i måltider
1995 og 2000-2001:
Børn: en tredjedel fra mellemmåltider,
en tredjedel fra aftensmad,
en tredjedel fra morgenmad og
frokost.
Voksne: 25 procent fra mellemmåltider,
40 procent fra aftensmad, 20
procent fra morgenmad og frokost.
Nordiske næringsstofanbefalinger,
(NNR)
Energi i en sund kost for voksne:
Max. 30 procent fra fedt
55-60 procent kulhydrater
25-30 gram kostfibre om dagen
10-15 procent protein
Ifølge undersøgelsen Danskernes
Kostvaner 2000-2001 er fedtindtaget
faldet fra 37 energiprocent i
1995 til 33 energiprocent i
2000/01. I regeringens nye sundhedsprogram
“Sund hele livet” er
en af de indikatorer, man vil holde
øje med, om andelen af voksne
med en fedtenergiprocent i kosten
på over 40 kan reduceres betragteligt.
I dag drejer det sig om 11
procent, der har en fedtenergiprocent
på over 40. I 1995 var det 26
procent.
23

Foto: Christophe Rohart/BAM
Spejlet sender os til diætist
Diætister er eksperter i at hjælpe mennesker, der er
overvægtige - eller som vil undgå at blive det
Af journalist Aase Gullestrup
Det kan lade sig gøre at tage fat i
problemet med overvægt, når
faresignalerne melder sig. Og det stigende
antal af privatpraktiserende diætister
kan ses som et tegn på, at
mange er motiverede. Antallet af diætist-klinikker
steg fra mellem fire og
fem til 23 i perioden fra 1996 til 1999,
og i dag er tallet oppe på 50.
Er det ikke typisk, at man som diætist
først møder folk, når skaden er
sket? - Nej, ikke hos private diætister.
Folk kommer tit i tide, og det er ofte
unge mennesker.
“Faresignalet” er deres udseende.
24
Generelt spekulerer de ikke over, at
de kan blive syge af at være overvægtige.
Det handler om, hvordan de ser
ud, fortæller Gerda Rerup, privatpraktiserende
diætist og formand for Foreningen
af Kliniske Diætister.
Det er også nemmest og billigst at
tage fat i problemet, allerede når vægten
begynder at vise en stigning.
Den enkeltes egne præmisser
I behandlingen går diætisten ind på den
enkeltes egne præmisser. Ved det første
besøg gennemgår man ikke alene
klientens spisemønstre og – vaner, men
også familie- og arbejdssituation. Hvordan
hænger hverdagen sammen, og
hvad kan lade sig gøre. Herefter foreslår
diætisten nogle ændringer, der indarbejdes
i en kostplan.
Ved det næste besøg hos diætisten
drøfter man, hvordan planen har fungeret
og om der er behov for ændringer
og justeringer. Gerda Rerup understreger,
at det er den enkeltes præmisser
og værdier, der ligger til grund for
rådgivningen, og at det er udgangspunktet
for, at behandlingen lykkes.
Man skal naturligvis som klient være
motiveret for at ændre sine spisevaner.
Da man selv skal have penge op af
lommen for at gå til diætist, er det
sandsynligt, at motivationen er til stede.
Er man derimod indlagt på et sygehus,
fx med en fedmerelateret lidelse som
bl.a. diabetes 2 eller hjertekarsygdom,
og møder en sygehusdiætist, er rådgivningen
gratis.
- Det er dem, der har råd, som opsøger
en privatpraktiserende diætist.
Vi ville gerne have de socialt dårligt
stillede med. På den anden side mener
vi ikke, at behandlingen skal være gratis
– der skal være en vis brugerbetaling,
siger Gerda Rerup.
I årevis har man både fra foreningens
og andre sider peget på, at der burde
være henvisningsmuligheder til diætist,
og de praktiserende lægers organisation
har givet udtryk for, at man hellere end
gerne ser denne henvisningsmulighed.
Prisen på en diætist
De to første konsultationer hos
en klinisk diætist koster omkring
1.000 kr. - øvrige opfølgninger ca.
200-300 kr. pr. gang. Udgifter, som
den enkelte selv skal betale.
Hvis man er blevet overvægtig i
en grad, så man kommer i behandling
med medicin, fx med såkaldt
“fedtantabus”, vil dette udløse et
offentligt tilskud på 7.000 kr. om
året. Alt i alt koster behandling af
de overvægtige samfundet otte
milliarder kroner om året.
Vital · 2002 · nr. 4

Fat i de enkelte
Ud over vægten og spejlet, der kan fortælle
om fare for overvægt, er der andre
indikationer for at forebygge. Fx
ville det i forbindelse med rygestop
være relevant med henvisning til en diætist.
Eller hvis man får recept på psykofarmaka,
hvoraf mange typer giver øget
appetit og dermed vægtstigning. Der
er også mange kvinder, som bliver overvægtige
i forbindelse med graviditet. Og
overvægt kan give problemer for både
kvinde og barn i forbindelse med fødslen.
Ikke kun de praktiserende læger
burde have mulighed for at henvise til
diætist, mener Gerda Rerup. Det gælder
om at få fat i de enkelte familier
for at tage problemerne i opløbet, og
her er fx jordmoderen og sundhedsplejersken
relevante personer.
Forskning i fedmegener
Måske kan forskningen snart give os et bud på, hvem der er genetisk disponeret for overvægt
Af journalist Aase Gullestrup
Skal man for alvor gøre noget for at
forebygge overvægt, må man tage
fat, allerede inden vægtkurven stiger.
Eller med andre ord spotte de mennesker,
der er særligt genetisk disponerede
for at tage på.
I marts 2001 begyndte et treårigt
internationalt projekt, NUGENOB
(nutrient-gene interactions in human
obesity). Projektet er støttet af EU
med 24 millioner kroner og koordineres
fra Institut for Sygdomsforebyggelse
i København med professor,
dr.med.Thorkild I.A. Sørensen som
overordnet koordinator og cand.scient.,
ph.d. Camilla Verdich som medhjælpende
koordinator.
- Man mener i dag, at cirka 40 procent
af variationen i kropsvægt skal tilskrives
genetiske faktorer. Først og
fremmest synes der at være tale om,
at en række gener spiller sammen indbyrdes
og med livsstilen. Spørgsmålet
er så, dels hvilke gener, der spiller en
rolle, dels hvordan de samvirker med
bl.a. vores kost, siger Camilla Verdich.
Ulige muligheder for henvisning til diætist
Mulighederne for at blive henvist
til diætist fra praktiserende læge
eller speciallæge er forskellig fra
amt til amt. Nogle praktiserende
læger samarbejder på eget initiativ
med privatpraktiserende diætister.
Andre kan henvise til sygehusdiætister.
Og nogle amter har ansat
diætister med henblik på samarbejde
med de praktiserende læger.
I ti år har det i Sønderjyllands
Amt været muligt for patienter
med type 2 diabetes eller for højt
kolesteroltal at møde en klinisk -
diætist hos deres egen praktiserende
læge. Det begyndte som et forsøgsprojekt
på initiativ af en række
praktiserende læger og førte i 1995
til, at amtet ansatte to diætister på
fuld tid. I dag er der seks ansat.
I projektet fokuseres hovedsagelig
på genernes betydning for reaktionen
på et fedtrigt måltid samt på det vægttab,
forsøgspersonerne opnår ved at
nedsætte energiindtaget med en diæt,
der er enten fedtrig eller fedtfattig.
Det er muligt, at problemet med overvægt
– ud over mangelfuld appetitregulering
og for lav energiomsætning –
kan ligge i fedtceller, som har en tendens
til at oplagre fedt og “holde fast
på det”. Der er således noget, der tyder
på, at personer med tendens til
overvægt har en lav fedtforbrænding,
så det fedt, der indtages, havner i fedtcellerne
i stedet for at blive forbrændt.
Det kan så i anden omgang
bevirke, at disse personer spiser mere
for at få erstattet den mængde energi,
der forbrændes.
I undersøgelsen af forsøgspersonernes
gener arbejder man med to principper.
For det første udvælger man
gener, man i forvejen kender, og som
man forventer kan spille en rolle for
udviklingen af fedme. Det er fx gener
I Århus Amt blev der sidste år
ansat syv diætister, der med henvisning
fra praktiserende læge
eller speciallæge skal vejlede børn
og voksne med BMI>27 eller med
ovennævnte symptomer.
Roskilde Amt igangsatte i slutningen
af 90erne et projekt, som
viste, at diætistbehandling i mange
tilfælde er lige så effektiv som
medicin mod forhøjet kolesterol.
Det førte til ansættelse af diætister
under amtet, der nu har tre
kliniske diætister. De skal vejlede
samme patientgruppe som i
Sønderjyllands Amt, og som noget
nyt kan også overvægtige børn og
unge få en henvisning til amtets
diætister.
for hjernens mæthedssignaler, for stofskiftet
og gener for fedtcellernes evne
til at oplagre fedt.
For det andet undersøges visse områder
af vores DNA, der ser ud til at
være relateret til vægt og stofskifte.
Man ved endnu ikke, hvilke gener der
er tale om, og hvad deres funktioner
er. Men man håber at opdage nye gener
med betydning for overvægt.
- Det kan være, at personer med én
bestemt udgave af et gen taber sig
bedst på fed kost eller på kost med et
højt indhold af en bestemt type fedt,
mens de, der har en anden udgave af
genet taber sig bedst på den fedtfattige
kost, siger Camilla Verdich og slutter:
- Man må ikke tro, at hvis man har
arveanlæg til fedme, kan man ikke
gøre noget. Nej, så skal man netop
være særligt opmærksom på sin livsstil,
hvis man vil undgå at blive overvægtig.
Om gener og overvægt:
www.nugenob.com
Vital · 2002 · nr. 4 25

Verdens bedste medicin
Danske læger skal nu lære at
ordinere fysisk aktivitet, som
både er meget effektivt og
meget billigt, og som kan
gøre livet lidt sjovere
Af journalist Karl Jack
26
M otion er måske verdens bedste
medicin, fordi
• den er billig
• den er effektiv
• den er fri for bivirkninger
• og den er vanedannende på en
positiv måde.
Men motion som lægemiddel er en
ting mere - nemlig slet ikke så kendt
og brugt, som den burde være. Det er
lige præcis afsættet for den høring,
der fandt sted på Christiansborg 21.
november i år. Forum for Motion stod
som indbyder sammen med Praktiserende
Lægers Organisation og Dansk
Selskab for Almen Medicin. Praktiserende
læger blev præsenteret for
fremtidens medicin, for århundredets
medicinske succeshistorie. Det frem-
gik, at motion er en bitter pille at
sluge for nogle. Og det blev forklaret,
hvordan man i praksis ordinerer motion
og gør det til en positiv oplevelse
for patienten.
- Det fine ved det her er, at man
som læge giver patienten noget, nemlig
recepten på et bedre og længere liv, i
stedet for at tage noget fra dem - cigaretterne
eller den gode sovs, siger Leif
Skive. Han gør som praktiserende
læge i Hillerød meget ud af få sine patienter
til at bruge kroppen og var en
af oplægsholderne ved høringen.
- To ting er vigtige, siger Henning
Kirk, seniorkonsulent, dr. med. og formand
Forum for Motion. Den ene er
at øge lægernes interesse for og viden
om dette nye lægemiddel, der i grunden
Vital · 2002 · nr. 4

er lige så gammelt som lægekunsten.
Den anden er at rette offentlighedens
søgelys mod det og gøre opmærksom
på, at vi her har et særdeles potent
middel, der ikke blot kan behandle, men
også forebygge en række af de store
folkesygdomme. Det er gammelt nyt,
men motion kan også med stor virkning
sættes ind som behandling. Og
det er mere nyt, siger Henning Kirk.
Høringen var den første af sin art
og ment som startsignalet til et forsøg
på at ruste specielt de praktiserende
læger bedre til den nye motions-offensiv,
der jo også skal sættes ind mod
danskernes tiltagende fedme - foruden
deres dårligdomme. I praksis vil der
komme tilbud om efteruddannelse, hvor
viden om motion som medicin formid-
Foto: Heine Pedersen/BAM
Der er vigtigt at øge lægernes interesse for motion ikke alene som forebyggelse, men
også som behandling.
les, og hvor lægerne også kan lære,
hvordan den viden, de allerede har, bedre
formidles til patienterne.
For banalt
- Denne satsning er ret ny i Danmark.
Af andre lande er det primært Sverige,
der har ret mange erfaringer med motion
som lægemiddel. Og det kan forekomme
mærkeligt, fordi læger altid
har vidst, at fysisk aktivitet er sundt.
Men det er nok en så banal kendsgerning,
at den ikke har tiltrukket sig den
store opmærksomhed, siger Henning
Kirk.
Der er imidlertid nu ved at komme et
skifte, konstaterer han. Motion er overalt
kommet på dagsordenen blandt læger,
der er ved for alvor at opdage
dette enestående lægemiddel. Opgaven
er at koble lægernes basale viden om
kroppen til de forskellige motionsformer.
De skal ikke være fysiske trænere
og vide alt om sport og motion, men
kunne rådgive patienter på et kvalificeret
grundlag og eventuelt sende dem
videre til en motionsklinik, hvor fysioterapeuter
kan hjælpe dem med et relevant
træningsprogram.
Henning Kirk: - Det er vigtigt, at samtalen
med lægen ender i noget konkret,
måske en recept. Motion vil
komme naturligt op i en forebyggende
helbredssamtale, og patienter er normalt
meget åbne. Det kan være en
barriere, at læger ofte ikke bryder sig
om at optræde med løftede pegefingre.
De er måske usikre på, hvordan
man kommunikerer sådan noget som
fysisk aktivitet. Men en del af svaret er,
at de lærer teknikken med den motiverende
samtale.
Velfærdsknasterne
For ildsjælen Leif Skive er problemet
vist nærmest det omvendte - at han har
svært ved ikke at tale motion med sine
patienter. Han har selv dyrket volleyball
på topplan, har spillet meget badminton,
men er nu, efter problemer med
ryggen, gået over til motionscykling.
-Jeg tager motion op som emne
med mange af mine patienter, siger
han. Dem, der har en brækket finger,
slipper. Men hvis de har hjertekarproblemer,
forhøjet blodtryk, sukkersyge
eller bare har ølmave, så bringer
jeg fysisk aktivitet på banen. Jeg forklarer
de overvægtige, dem der har udviklet
en ordentlig velfærdsknast, at
det er sundere at være fed og aktiv
end tynd og doven. De kan nemlig
skære risikoen for hjertekarsygdomme
ned til gennemsnitsniveauet ved at
dyrke motion, også uden at de smider
ret mange kilo. Overdødeligheden kan
reduceres med 39 procent for alle,
der bevæger sig blot en halv time hver
dag, måske ved at tage trapperne i stedet
for elevatoren eller cykle på arbejde.
Det er jo en helt exceptionel
effekt af et lægemiddel.
Pli og omtanke
Leif Skive er overrasket over, hvor lydhøre
patienterne er. Anbefalingerne
skal gives med pli og omtanke. Og det
kan svinge noget med årstiderne, hvor
meget folk faktisk får gjort ved deres
motions- og spisevaner.
- Det gælder om at fange dem på
det rigtige ben, er Leif Skives erfaring.
Hvis en ældre mand siger, at han har
svært ved at rejse sig fra en stol, så er
det præcis på det punkt - i træning af
hans benmuskler - der skal fokuseres.
Udgangspunktet skal være det behov,
patienten føler.
Men så gælder dårlige undskyldninger
heller ikke: Siger en patient, at
det er for koldt at motionere udendørs
om vinteren, fortæller Leif Skive
ham eller hende, at det er ganske udmærket
at se tv-avis fra en kondicykel
i stedet for en sofa.
På den anden side skal et nej respekteres.
Som fra den kvindelige patient,
lægen i Hillerød mente kunne
trænge til at bruge sin krop. Hun
sagde: - Ved du hvad, Skive, det gider
jeg altså ikke.
Vital · 2002 · nr. 4 27

Motion på recept
Motionsrecepter bruges til at henvise
patienten til et tilskud i nærmiljøet fx
idrætsforeninger, motionscentre og svømmehaller.
Af journalist Karl Jack
28
Foto: BAM
Et forsøg i Ribe Amt skal
afprøve fysisk aktivitet som
lægemiddel udskrevet af
lægen. Der kan spares mange
penge - men brugerbetaling
er måske en barriere
Nogle indforståede skriblerier til
et apotek - det er en traditionel
recept fra en læge. Men meget snart
vil patienter i to danske amter, først
Ribe og derefter Vejle, formentlig i stedet
kunne få stukket en recept på
motion i hånden.
- Recepten vil være bedre end en
hævet pegefinger, hvor lægen siger til
patienten, at han eller hun da vist
trænger til at bevæge sig og tabe nogle
kilo. For her vil lægen have et konkret
og effektivt redskab, siger dr.med. Lars
Iversen, leder af Afdelingen for Sundhed,
Kvalitet og Udvikling i Ribe Amt.
Han er hovedkraft bag et forsøgsprojekt,
der gennem et år skal prøve recept-på-motion
modellen af. Den endelige
politiske afklaring mangler dog
endnu.
I Vejle Amt forbereder en arbejdsgruppe
et tilsvarende forsøg.
Udgangspunktet i projektbeskrivelsen
fra Ribe Amt er:
• At der blandt de langvarigt syge i
amtet findes dobbelt så mange, som
ikke er fysisk aktive i fritiden, end
der er blandt de raske. Det gælder
specielt borgere med hjertekarsygdomme
og lungesygdomme - ifølge
en undersøgelse, Statens Institut for
Folkesundhed gennemførte i år
2000.
• At der ud fra talrige undersøgelser
og erfaringer fra Sverige med
motionsrecepter kan sættes effektivt
ind med fysisk aktivitet mod en lang
række sygdomme. Det gælder bl.a.
astma, visse kræftformer, hjertesvigt,
depression, knogleskørhed og suk-
kersyge.Virkningen er både forebyggende
og behandlende.
• Og at der for samfundet er virkeligt
mange penge at spare.
Håndbog i motion
- Alene medicin til en sukkersygepatient
koster mellem 35 og 75 kroner
dagligt, konstaterer Lars Iversen. Så
motion er et godt svar på de stigende
sundhedsudgifter. De var i år 2000
197 millioner kroner for Ribe Amt og
ventes at stige med 100 millioner i 2005.
Det er meget vigtigt for forsøget, at
det nye tilbud rummer kvalitet, er
konkret og følges op. Og det forudsætter,
at de praktiserende læger, som
kommer med i forsøget, lærer at motivere
patienten og at bruge motion
som et alternativ til medicin. De vil få
en dansk version af en svensk
motionshåndbog at støtte sig til, svarende
til den velkendte medicinhåndbog,
lægerne slår op i. I denne FYSS
bog, som den hedder på svensk, gennemgås
en lang række sygdomme, der
er påvirkelige af fysisk aktivitet. Det
beskrives, hvilken motionsform der er
relevant for de enkelte sygdomstyper.
Første skridt i praksis vil være, at
lægen ud fra en undersøgelse af patienten
når frem til motion som et godt
lægemiddel. Lægen præsenterer patienten
for ideen og tilbyder at udstede
en recept på motion. Den skal gælde
tre måneder og rumme oplysninger
om lidelsens art og udviklingsstadie.
Næste skridt er, at patienten møder
op på en motionsklinik med recepten.
Det vil sige et sted, der oprettes i anledning
af forsøget, og som er bemandet
med fysioterapeuter og kliniske
diætister. Klinikker tænker man sig i
forsøgsperioden åbnet i Ribe, Esbjerg,
Varde, Blåbjerg og Grindsted kommuner.
En samtale på klinikken skal tjekke
patientens motivation og livsstil. På
grundlag af en fysiologisk undersøgelse
samme sted tegnes en sundhedsprofil
Vital · 2002 · nr. 4

af patienten. Man taler kostvaner, og
patienten henvises til en relevant motionsform.
Det vil ske ud fra de tilbud,
der er i nærmiljøet - idrætsforeninger,
svømmehaller, motionscentre mv. Ambitionen
er, at patienten efterhånden
bliver bidt af sin motion, kan forlade
det “støttende miljø” og selv holde
fast i den anbefalede
motionsform.Forløbet slutter med, at
patienten vender tibage til lægen og
måske, hvis det skønnes nødvendigt,
får forlænget recepten.
Brugerbetaling
Lars Iversen ser ingen problemer i
forhold til lægernes overenskomst i, at
de skriver motionsrecepter. Men et
ømt punkt vil være en brugerbetaling,
som han tror på kommer.
- Folk er vant til at betale for behandling
hos en fysioterapeut, og det
kan også give en ekstra motivering til
at møde op, når der er træning, at
man skal give noget. På den anden side
vil brugerbetaling nok også, for nogle,
være en barriere. Gennem forsøget
må vi finde frem til et rimeligt betalingsniveau,
der kunne svare til patienternes
typiske eget bidrag til medicin,
siger Lars Iversen.
Så vigtig er motion
• En af de mest effektive veje til
større folkesundhed i de vestlige
lande er motion.
• At være fysisk inaktiv er tæt på
at være lige så farligt som at
have forhøjet blodtryk og høje
værdier af fedt i blodet.
• Den medicinske litteratur viser
en dobbelt så høj aldersbetinget
dødelighed hos fysisk inaktive
som hos aktive.
• Sidegevinster ved at være fysisk
aktiv er en øget fysisk og psykisk
energi, bedre humør og
indlæringsevne, bedre kropsbevidsthed
og bedre regulering af
appetit, fordøjelse og søvn.
Læs mere på
www.sundhedskompasset.dk
Sverige viser vej
Malmø har siden februar 2002 haft et tilbud om motion på recept. På et
såkaldt Fysiotek midt i den svenske by kan patienter møde op efter henvisning
fra deres læge og blive sat i gang med fysisk træning efter en vurdering
af fysioterapeut og sygeplejerske. Sidste sommer kom to andre centre til, og
der er planer om flere i Malmø, også målrettet mod indvandrere.
Blandt de motionsformer, der anbefales, er vandgymnastik og stavgang -
rask gang med skistave.
Statens Folkhälsoinstitut i Stockholm forbereder samtidigt at gøre tilbuddet
landsdækkende. Hvis det sker, vil det være enestående i verden.
Instituttet har allerede fået det såkaldte FaR varemærke beskyttet. FaR
står for Fysisk aktivitet på Recept.
På www.svenskidrottsmedicin.org/fyss/artiklar/fysi.html er der mere om de svenske
forsøg - blandt andet ti modargumenter, hvis folk ikke er motiverede
for forslag om motion.
INDIKATIONER
Behandling og forebyggelse af sygdomme:
Adipositas: Vægtøgning forudsætter, at energiindtagelse
er større end energiforbrug. Den
voldsomme vækst i antallet af overvægtige
danskere skyldes primært øget inaktivitet. Det
skal bemærkes, at fysisk aktive overvægtige
personer (BMI over 30) ikke har nævneværdig
øget risiko for hjerte-kar-sygdom.
Hjerte-kar-sygdomme: Personer der får
moderat
MOTION i hverdagen (en halv time) har reduceret
risikoen for arteriosklerotisk hjerte-karsygdom
med 30%. Egentlig fysisk træning af
moderat intensitet i mindst en halv time dagligt
reducerer risikoen med 50%. Den forebyggende
virkning skyldes bl.a. påvirkning af blodtryk,
gennemblødning, insulinvirkning, kolesterolstofskifte
og koagulation.
Hypertension: MOTION er i de flest tilfælde
tilstrækkeligt til at normalisere forhøjet blodtryk.
Blodlipider: MOTION medfører nedsat koncentration
af triglycerider og LDL-kolesterol og
tilsvarende øgning af HDL-kolesterol. Det er
vist, at fysisk aktivitet kan nedsætte forhøjet
triglycerid med op til 30%. Effekten ses først
og fremmest ved konditionstræning.
Diabetes II: Muskelaktivitet i forbindelse med
MOTION øger musklernes insulinfølsomhed og
reducerer markant risikoen for udvikling af diabetes
II. I de fleste tilfælde er MOTION også
et tilstrækkeligt middel til at normalisere insulinkoncentration
og kulhydratstofskifte.
Diabetes II kan således betragtes som en
“muskelinaktivitetssygdom”, der udvikles som
led i et metabolisk syndrom.
Demens: Vaskulær demens kan betragtes
Med motionsrecepter kan der effektivt
sættes ind over for en række sygdomme.
Kilde: Praktiserende Lægers Organisation
og Forum for Motion.
som en manifestation af hjerte-kar-sygdom.
Risikoen for udvikling af sygdommen reduceres
markant ved daglig MOTION . Risikoen for
Alzheimers sygdom nedsættes ligeledes. Man
kan regne med op til 40%-reduktion hos personer,
der har levet et “aktivt liv”.
Osteoporose: Risikoen for udvikling af osteoporose
er i danske studier påvist at være
reduceret med 60% hos personer, der har
været regelmæssigt fysisk aktive. Ud over rigtig
kost er daglig MOTION hele livet en
afgørende forebyggende faktor. Bedst er vægtbærende
belastning (gang, løb, gymnastik).
Daglig MOTION efter 50-års alderen er især
vigtig for kvinder.
Depression: MOTION kan både virke som
behandlings og forebyggelsesmiddel. Både konditions-
og styrketræning er påvist at have indvirkning
på middelsvære og svære depressioner.
Der er tale om både psykosociale og fysiologisk
betingede virkningsmekanismer.
KONTRAINDIKATIONER: Ingen
(hvis ekstreme påvirkninger undlades).
BIVIRKNINGER:
Intensiv MOTION af længere varighed kan
medføre overanstrengelsesskader på fx
bevægeapparat. Modsat de fleste andre lægemidler
har MOTION dog ingen sundhedsskadelige
bivirkninger. Derimod kan opregnes et
større katalog af sundhedsgavnlige sidegevinster
bl.a. øget fysisk og psykisk energi (humør,
opmærksomhed, indlæring og hukommelse),
bedre kropsbevidsthed, bedre regulering af
appetit, fordøjelse og søvn.
DOSERING:
Børn og unge: 60 min. daglig, gerne fordelt i
løbet af dagen.
Voksne: 30 min. daglig, gerne fordelt i løbet af
dagen.
Vital · 2002 · nr. 4 29

Fokus på organisering
Århus Kommune har som den første lavet en samlet strategi
for forebyggelse af overvægt blandt børn og unge. Et væsentligt
element er samarbejde med mange netværk med forskellige
ekspertiser og ressourcer
Af journalist Jette Møller Nielsen
Ud i hverdagslivet
i skal ud i hverdagslivet og
- V have fat i så mange livsområder
som muligt for at forebygge overvægt
blandt børn og unge. Det er baggrunden
for vores strategi for forebyggelse på
området. Derfor skal strategien gennemføres
i et samspil med en række
instanser, institutioner og foreninger.
Det samspil er vi helt afhængige af.
Sådan siger Ingelise Hansen, chef for
sundhedsafdelingen i Århus kommune
og formand for kommunens sundhedsråd,
om den samlede strategi for forebyggelse
af overvægt blandt børn og
unge. Kommunen har som den første i
landet søsat en sådan strategi.
Sundhedsafdelingen har udtænkt
strategien som et tværsektorielt pro-
30
jekt, hvor nye og eksisterende indsatser
skal sammentænkes. Hovedelementerne
er forebyggende aktiviteter, behandling
og udvikling af redskaber til
at planlægge og evaluere tiltagene.
- Strategien er langsigtet og under
stadig udvikling. Det bliver et meget
langt og sejt træk at vende tendenserne
væk fra større overvægt, ikke
mindst fordi så mange faktorer fremmer
overvægt, fx mere og mere stillesiddende
arbejde og usund kost. Det
varer måske ti år, før vi for alvor kan
se effekter, siger Ingelise Hansen.
I strategien bliver der satset både
på at fremme gode kostvaner og på at
anspore til mere fysisk aktivitet i et
samspil med skoler, daginstitutioner,
Foto: Erkki Laine/BAM
dagplejere og frivillige organisationer,
især idrætsforeninger.
På tværs i kommunen
Der bliver ikke alene trukket på alle
kommunens instanser, men også på
eksterne netværk, herunder Århus
Amt og det landsdækkende Sund By
Netværk med de ressourcer og den
ekspertise, der kan hentes dér.
Sundhedsafdelingen består af tandplejen,
sundhedsplejen og børn- og
ungelægerne. I den kommunale struktur
er den placeret under børn - og
ungeafdelingen. Denne afdeling hører
til magistratsafdelingen for familie og
beskæftigelse, som også omfatter socialog
beskæftigelsesområdet.
Vital · 2002 · nr. 4

I Århus Kommunes strategi mod overvægt
og fedme blandt børn og unge
trækker man også på eksterne netværk,
herunder Århus Amt og Sund By
Netværk.
Denne kobling er fx en fordel, når
der skal laves kommunale behandlingstilbud
i til overvægtige med råd, vejledning
og praktiske øvelser som led i
strategien. Det skal ske i samarbejde
mellem sundhedsafdelingen og socialafdelingens
familierådgivere.
Der bliver også koordineret på tværs
i det kommunale system gennem sundhedsrådet,
hvor alle magistratsafdelinger
er repræsenteret. Rådet har givet
støtte til at frikøbe sundhedskonsulent
Henriette Hansen fra sundhedsafdelingen,
så hun på deltid kan tilrettelægge
og koordinere strategien.
Netværk i amtet og på landsplan
Eksternt trækkes bl.a. på det netværk,
SCOR - med tal om vægt og højde
I arbejdet med at forebygge overvægt blandt børn og unge er det vigtigt at have
et redskab til at dokumentere udviklingen i børns vægt på landsplan. Det vil
samtidig kunne bruges til at vurdere effekten af indsatser på området.
Sundhedsstyrelsen arbejder med at udvikle et sådant redskab.
Tanken er i første omgang at bruge Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske
Register (SCOR) til formålet. De kommunale tandplejere indberetter
jævnligt tandtilstanden for de 5-, 7-, 12- og 15årige til SCOR. Det giver en god
statistik for tandsundheden.
På tandsundhedsblanketten er nogle ledige felter, som kan bruges til at indberette
børnenes vægt og højde.
Sundhedsstyrelsen regner med, at de første tal foreligger om et års tid.
Registreringen skal baseres på en repræsentativ stikprøve blandt landets kommuner
og foretages i tre år. Selve målingen og vejningen kan foretages af tandplejens
personale eller sundhedsplejersken.
Fokus på organisering
Hvert år bliver der sat mange projekter om forebyggelse og sundhedsfremme i
gang i Danmark. Selvom en del af dem bliver evalueret med et positivt resultat,
er det ikke altid garanti for, at de efterfølgende forankres i de systemer, de har
fungeret i. Der er ikke nogen færdig opskrift på, hvordan man kan sikre, at et
projekt lever videre og bliver en del af den daglige drift. Men man kan få viden
og inspiration fra andre projektforløb. Det er formålet med denne serie, Fokus
på organisering.
Vital · 2002 · nr. 4 31
▲

▲
kommunen har som deltager i Århus
Amts sundhedsplanarbejde. Også her
er kost og motion højt prioriteret.
Med i amtets sundhedsplan-styregruppe
for Århus-regionen er bl.a. sygehusene,
embedslægen og praksiskonsulenten,
som er bindeled mellem sygehusene
og de praktiserende læger.
- Her er vigtige samarbejdspartnere
til at udvikle og gennemføre strategien.
Fx kan repræsentanterne for sygehusene
give kontakt til relevante specialister,
og praksiskonsulenten kan formidle
kontakt og information til praktiserende
læger, siger Ingelise Hansen.
- Konkret har Århus Amt udviklet
et tilbud om, at svært overvægtige af
deres læge kan blive henvist til en
praksisdiætist for at få hjælp. Det er
ikke almindeligt kendt, men det kan
sundhedsplejersker informere børnefamilier
med fedmeproblemer om.
Her - som i alle andre sammenhænge
- er det fantastisk vigtigt at koordinere.
I det nationale Sund By Netværk,
som bygger på, at deltagerne forpligter
sig til at udarbejde metoder til forebyggelse,
er Henriette Hansen formand
for en arbejdsgruppe om kost og fysisk
aktivitet.
- Medlemskabet af Sund By Netværket
betyder bl.a. også direkte samarbejde
med Sundhedsstyrelsen og kontakt
til Statens Institut for Folkesundhed,
der på konsulentbasis evaluerer
og støtter netværksaktiviteter, siger
Ingelise Hansen.
Hercules – succes i idræt
De private idrætsforeninger er vigtige
eksterne samarbejdspartnere i strategiens
motionsdel. Der bliver, fx med
projektet “Hercules Sport”, satset på
at få de ti til 15-årige til at dyrke sportsgrene,
hvor det er en fordel og ikke et
handicap at være overvægtig. Hensigten
er at give overvægtige børn succesoplevelser
og glæde ved at dyrke idræt.
Blandt sportsgrenene er amerikansk
fodbold, brydning, skating og kuglestød.
Idrætsforeningen AGF er ansvarlig for
projektet, som støttes af Århus kommune,
Århus Amt og Idrætspolitisk Idéprogram
under Kulturministeriet.
Et af de lokale pædagogseminarier
32
vil arbejde på at få betydningen af fysisk
aktivitet i dagligdagen mere ind i pædagogernes
grund-, efter - og videreuddannelse.
Herudover er der kontakt
til frivillige foreninger som Kræftens
Bekæmpelse og Hjerteforeningen.
Planlægning og evaluering
Et vigtigt led i strategien er planlægning
og evaluering af, om forebyggelses- og
behandlingstiltagene har effekt.
- Det er fantastisk vigtigt at have et
godt redskab her. Sundhedsafdelingen i
Århus Kommune vil meget gerne
være med i Sundhedsstyrelsens planlagte
projekt om at bruge SCOR (se
faktaramme) til også at registrere højde
og vægt hos enkelte børneårgange. Det
vil kunne sige meget om udviklingen i
børns overvægtsproblemer, siger koordinator
Henriette Hansen.
Familien
- På forebyggelsesområdet er nøgleordet
primær forebyggelse.Vi skelner
Delprojekter
Tema: Overvægt
mellem massestrategi, påvirkning af
alle, og risikostrategi, at definere risikogrupper,
som der skal satses særligt
på. Da overvægt meget handler om
vaner og livsstil, bliver familien helt
central i mange indsatser.Til at inddrage
familierne vil vi typisk kunne
trække på skolen, daginstitutionernes
pædagoger og forældrebestyrelser og
sundhedsplejerskerne, siger hun.
En uforpligtende åben konsultation
er i støbeskeen for forældre til overvægtige
børn i 0.-4. klasse som supplement
til en individuel samtale hos sundhedsplejen.
Den kan foregå som introduktionsmøder
om kostplanlægning og
bevægelse for overvægtige børn.
Århus Kommunes strategi mod overvægt og fedme blandt børn og unge omfatter
en række igangsatte og planlagte delprojekter med følgende overskrifter:
• Daginstitutioner og dagpleje. Kost og fysisk aktivitet i hverdagen styrkes, bl.a.
ved at uddanne og/eller rådgive pædagoger og forældre
• Folkeskolen. Fortsat medvirken til udvikling af frokosttilbud i skolen og øget
motion og bevægelse
• Projekt Isvand. Kan vandmaskiner i skoler og fritidsordninger få børn og unge
til at drikke mere vand som alternativ til stigende indtag af sodavand og lignende?
• Rådgivning af forældre. Diætist og motionskonsulent giver grupperådgivning
en gang om måneden efter henvisning fra sundhedsplejerske eller børn- og
ungelæge
• Familieværksted. Særlig indsats. Deltagere: Familierådgivere, sundhedspleje,
børn- og ungelæger og evt. diætist og motionsrådgiver
• “Motionsrecept”. Samarbejde med praktiserende læger, som ved fx børneundersøgelsen
kan udskrive “recept” på motion
• Hercules. Nyt idrætstilbud, hvor overvægt ikke er et handicap
• “Vigør”. Motionstilbud til overvægtige i forbindelse med træning til
Marselisløbet
• Sundhedshuset i vest. Særlig indsats over for flygtninge og indvandrere
• Sund By Netværket. Der udarbejdes forslag til modelprojekt om kost og
fysisk aktivitet
• Konference, der skal styrke pædagogers kompetencer på området børn og
unges fysiske aktivitet
• Udstilling på uddannelsesinstitutioner om “fede” fødevarer og kalorieforbrænding
• Praksisdiætist. Lægehenvisning til behandling hos praksisdiætist efter bestemte
retningslinier.
Vital · 2002 · nr. 4

NB
Læsestof
Håndbog om alkohol til
kommunerne
Alkoholforbruget i Danmark skønnes
at koste samfundet mellem seks og ti
milliarder kroner. Navnlig de unge har
et meget massivt alkoholforbrug, som
betyder, at man kan frygte en stigning
i antallet af alkoholrelaterede problemer
og antallet af afhængige i de kommende
år. Mange af de alkoholrelaterede
problemer opleves i kommunerne
og belaster kommunernes budgetter.
Det er baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen
har udgivet en håndbog til
kommunerne. Formålet med håndbogen
er at støtte udviklingen af en
sammenhængende og systematisk indsats
på alkoholområdet i kommunerne.
Med afsæt i kommunehåndbogen
får hvert amt mulighed for at vælge
en modelkommune, der kan arbejde
konkret med at udvikle en handleplan
og opbygge en organisation, der kan
sikre en kommunal forankring af indsatsen.
Sundhedsstyrelsen vil danne et
erfa-netværk af koordinatorerne fra
de deltagende kommuner og vil drøfte
mulighederne med amterne for, at de
amtslige Alkohol- og Narkotikakonsulenter
deltager i projektet.
Kommunehåndbogen er resultatet
af et pilotprojekt gennemført i fem
kommuner. Alkoholpolitiske handleplaner
– en håndbog for kommuner og pjecen
Det kan betale sig at få en alkoholpolitisk
handleplan kan rekvireres hos
Sundhedsstyrelsens Publikationer, email:
sundhed@schultz.dk, tlf. 70 26
26 36. Håndbogen er gratis, men forsendelsesgebyr
skal betales.
Tro, håb og viden
Tro, håb, og viden er en gennemgang af
en lang række danske og internationale
artikler, undersøgelser og evalueringsstudier
inden for alkohol- og
narkotikaoplysning. Bogen belyser forhold
omkring målsætning, afsender,
målgrupper, udformning af budskaber,
kommunikationsformer og evaluering.
Det er ikke en instruktionsbog i god
og rigtig strategi. Gennemgangen af
forskningslitteratur på området kan i
stedet ses som et problem- og idékatalog,
som kan blive et godt og værdifuldt
arbejdsredskab for forebyggere.
Tro, håb og viden er udgivet af forlaget
HER&NU og kan købes i boghandlen
for kr. 187,50.
Motion & Sundhed
Forum for Motion har udgivet pjecen
Motion & Sundhed. Pjecen handler om
de sundhedsmæssige gevinster ved at
være fysisk aktiv. Samtidig beskriver
den, at fysisk aktivitet godt kan foregå
som en naturlig del af dagligdagen –
det er altså ikke nødvendigt at klæde
om eller gå i fitnesscenter for at få sin
daglige motion og dermed bevare et
godt helbred. Pjecen kan fås via
www.folkesundhed.dk eller ved
henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
tlf. 33 92 33 60.
Rygevaner og rygeophør
Hvordan har du det? er en undersøgelse
af trivsel, sundhed og sygdom
blandt den voksne befolkning i Århus
Amt gennemført i 2001. Undersøgelsen
bygger på en tilfældigt udvalgt
stikprøve blandt Århus Amts voksne
befolkning. I alt 3986 personer mellem
25 og 74 år har udfyldt undersøgelsens
spørgeskema. Rapporten omhandler
rygevaner og rygeophør og
viser bl.a.
• at der er betydeligt færre unge end
midaldrende, der ryger dagligt
• at socialt dårligt stillede ryger mere
end den øvrige befolkning
• at ønsket om at holde op til gengæld
er lige udbredt i alle sociale
grupper.
• at rygerne oplever deres helbred
som væsentligt dårligere end ikkerygernes
Rapporten kan rekvireres i Århus
Amt, Afdeling for Folkesundhed,
Pia B. Skovsen, tlf.: 87 39 75 90,
e-mail: pbs@ag.aaa.dk. Pris 60 kr.
Grydeklar i eget køkken
Unge, der flytter hjemmefra vil gerne
lave mad. Men pengene er små, og de
praktiske færdigheder kniber det
med. Her tager håndbogen Grydeklar
– i eget køkken fat. Man får grundopskrifter
på en lang række klassiske
retter, og desuden bud på, hvilke
køkkenredskaber, der er brug for og
hvordan man kan købe økonomisk
ind. Den koster 30 kr. plus porto og
kan bestilles på Forbrugerinformationens
hjemmeside www.fi.dk/publikationer
eller tlf.: 70 13 13 40.
Vital · 2002 · nr. 4 33

Mad til børn med mælkeallergi
Cirka to procent af alle børn udvikler
allergi over for komælk og er nødt til
at undgå mælk og mælkeprodukter
fuldstændigt. Det kræver, at forældre
og andre med ansvar for barnet sætter
sig ind i, hvilke fødevarer der kan
indeholde mælk, og hvordan man kan
sammensætte en sund kost uden
mælk.
Pjecen Mælkeallergi, børn og mad er
udkommet med tips og gode råd til
dagligdagen med et barn med mælkeallergi.
Den fortæller bl.a. om amning,
modermælkserstatninger, overgangskost,
og giver ideer til hvordan kosten
sammensættes. Den omtaler også varedeklarationer
og muligheden for at
få økonomisk tilskud til diæten.
Mælkeallergi viser sig typisk allerede
før barnet er et år, men langt de fleste
børn vokser fra allergien inden treårs
alderen. Symptomer på mælkeallergi
kan være opkastning og diarré samt
eksem eller astma. Lægen bør altid
kontaktes for at få stillet den rigtige
diagnose, så barnet fra starten kan få
den rigtige forebyggende behandling.
Mælkeallergi, børn og mad er den
første af en række pjecer om forskellige
former for overfølsomhed over
for mad, som Fødevaredirektoratet,
Sundhedsstyrelsen og Astma-Allergi
Forbundet udarbejder som led i en
samlet informationsindsats på dette
område.
Pjecen er gratis og kan bestilles i
Fødevaredirektoratet, tlf. 33 95 60 00,
kl. 9-12 eller via hjemmesiden
www.fdir.dk . Pjecen kan også læses her
samt på Sundhedsstyrelsens
hjemmeside www.sst.dk og
Astma-Allergi Forbundets hjemmeside
www.astma-allergi.dk.
34
Nyt
Evaluering af Vital
Vital er blevet evalueret – og det med
godt resultat. 93 procent af læserne er
tilfredse eller meget tilfredse med bladet
som helhed. Der er udbredt tilfredshed
med temaformen, og praktisk
taget alle læsere opfatter Vital
som et troværdigt blad.
Og Vital bliver læst: 90 procent af
de adspurgte modtagere læser i bladet
- det tal er betydeligt højere, end det
normalt er ved tilsvarende undersøgelser
af fagblade. Størstedelen læser
i hvert enkelt blad flere gange.
Hvem læser Vital
Omkring halvdelen af læserne arbejder
inden for sundhedsvæsenet, mens
de resterende er ansat udenfor, bl.a.
som skolelærere og pædagoger. 90
procent af læserne er kvinder.Aldersmæssigt
fordeler læserne sig pænt i
tre hovedgrupper: 31 procent er 41-
50 år, 28 procent er 31-40 år og 23
procent er 18-30 år. De resterende er
over 50 år.
Formål og metode
Formålet med evalueringen har primært
været at belyse læserens brug af
og mening om Vital. Desuden er modtagernes
informationsbehov om forebyggelse
undersøgt, det samme er deres
brug af og holdning til information
via internettet.
Metoden for læserundersøgelsen
har været såvel personlige telefoninterviews
som dybtgående personlige
interviews. Der er gennemført 300
telefoninterviews og 20 face to face
interviews.
Andre konklusioner
• Artiklerne beskrives som aktuelle
og informative
• Informationerne i Vital bruges
hovedsageligt som faglig opdatering
og inspiration
• Der er størst interesse for artikler
om forebyggelsesprojekter - inden
for eget fagområde og når det gælder
nye forebyggelsesmetoder og
virkemidler samt erfaringer hermed
• Omkring en tredjedel af læserne
mener, at Vital skal være mere debatskabende
• Vital er det foretrukne blad inden
for forebyggelsesområdet, Helse er
det næst mest foretrukne blad, når
det gælder emner om forebyggelse
• Flere læsere lægger vægt på til at der
henvises til undersøgelser, referencer
og andre informationskilder, evt.
via Sundhedsstyrelsens hjemmeside
• 94 procent af læserne foretrækker,
at Vital også i fremtiden findes i papirudgave
frem for udelukkende på
internettet.
Konklusionen af evalueringen er, at Vital
har en unik position inden for forebyggelsesområdet,
da bladet er primær
informationskilde til forebyggelsesinformationer
af en bred og tværfaglig
karakter.
Strategi for fysisk
aktivitet
Det er påvist, at fysisk aktivitet har
stor betydning for sundhed og sygdom.
Derfor er Sundhedsstyrelsens Center
Vital · 2002 · nr. 4

for Forebyggelse ved at udarbejde en
flerårig strategi for fysisk aktivitet.
Strategien kommer til at indeholde
• dokumentation for fysisk aktivitet
som sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende
og behandlende faktor
• en gennemgang af befolkningens
vaner, hvad angår fysisk aktivitet
• en beskrivelse af de inaktive og
mindst aktive grupper i befolkningen
• en beskrivelse af relevante samarbejdspartnere
og målgrupper.
Fagligt symposium
Et af de første synlige aktiviteter er et
fagligt symposium for sundhedsprofessionelle
og beslutningstagere, der vil
blive afholdt februar 2003 og arrangeret
i samarbejde med bl.a. Dansk
Selskab for fysisk aktivitet og sundhed.
Håndbog til læger
Der vil også blive udgivet en håndbog,
primært rettet til læger og skrevet af
eksperter på området. Bogen vil både
beskrive, hvordan fysisk aktivitet forebygger
sygdomme, og hvilken type af
fysisk aktivitet, der kan bruges i behandlingen
af specifikke sygdomme.
Undersøgelse om motivation
og barrierer
Der er desuden igangsat en undersøgelse
af befolkningens motivation og
barrierer, når det gælder fysisk aktivitet.
Formålet er at identificere forskellige
befolkningsgrupper og risikogruppers
motivation og barrierer, så man
får mere viden om, hvad der kan gøres
for at øge aktivitetsniveauet. Undersøgelsen
skal også afdække den voksne
befolknings kendskab til Sundhedsstyrelsens
anbefalinger, når det gælder fysisk
aktivitet.
Informationskampagne
Initiativerne vil danne baggrund for en
informationskampagne, som Sundhedsstyrelsen
er ved at planlægge og
som finder sted i foråret 2003. Kampagnen
skal skabe opmærksomhed i
den brede befolkning om den fysiske
aktivitets betydning som sundhedsfremmende
og sygdomsforebyggende
faktor. Og så skal den også øge be-
Vital · 2002 · nr. 4
folkningens kendskab til Sundhedsstyrelsens
anbefalinger:
Voksne:Vær fysisk aktiv mindst 30
minutter af moderat intensitet, helst
alle ugens dage. De 30 minutter kan
opdeles i mindre perioder, fx 15 minutter
om morgenen og 15 minutter
senere på dagen eller tre gange 10 minutter
i løbet af dagen. Børn: Vær
fysisk aktiv i en time hver dag.
Kalender
Fagligt symposium om fysisk
aktivitet
Den 27. februar 2003 kl. 9-16 i
Rigshospitalets auditorium 1 afholder
Sundhedsstyrelsen i samarbejde med
Dansk selskab for fysisk aktivitet og
sundhed et fagligt symposium om fysisk
aktivitet. Symposiet vil handle om
fysisk aktivitet i relation til forebyggelse
og behandling, erfaringer med at
udskrive recept på fysisk aktivitet samt
målgrupper og adfærd hvad angår fysisk
aktivitet. Det færdige program vil
blive tilgængeligt på www.sst.dk.
Nordisk konference i socialmedicin
og folkesundhed
15. - 17. august 2003 i Århus.
Welfare in the 21st Century – Decay or
Development er hovedtemaet for
denne konference, som arrangeres af
Århus Amt, Århus kommune, Institut
for Epidemiologi og Socialmedicin,
Århus Universitet, samt Dansk Selskab
for Samfundsmedicin.Yderligere oplysninger
om konferencen findes på
hjemmesiden
www.SocMedConference2003.dk
35

Abonnement på Vital
Oprettelse af abonnement, ændringer og afbestillinger skal ske skriftligt til Schultz Information, der fører Vitals
abonnementskartotek.
Ønskes abonnement på syv eller flere eksemplarer (fx til en arbejdsplads), skal det af kuponen fremgå, hvem der er
ansvarlig for, at Vital fordeles efter modtagelsen.
Ældre numre af Vital, klassesæt mv. kan rekvireres på nedenstående adresse.
Jeg ønsker at abonnere på ......... eksemplar(er) af Vital. Vital er gratis
Navn
Stilling Institution
Adresse
Postbesørget blad
(0900 KHC)
Legen i centrum
Med andre øjne
Af Henrik Løvschall,
Overleveringen af lege er også i I skolen er det indlysende at genind-
landskonsulent for
fare, derfor skal der sættes radikalt føre udeordning i frikvarterene, åbne
Dansk Skoleidræt og medlem ind på dette område.
skolens idrætsfaciliteter i frikvarte-
af Forum for motion
rene, som også bør forlænges samt
Legen skal sættes i centrum. stimulere de mindste klasser i skole-
De dukker op alle vegne, og Der er ingen tvivl om, at ekstra timer gården ved at lære dem gamle lege fra
der er mange flere end for idræt, leg, musik og bevægelse skal en svunden tid.
få år siden. Det drejer sig være et krav til politikerne. Snart har Idrætsforeningernes fokusering på
om overvægtige. Og grun- vi videnskabelige beviser for, at det førstehold og konkurrence og dermed
den er indlysende: Dan- gavner, og alle der arbejder med børn frafald i 13–14års alderen kræver også
skerne er blevet for inak- eller omgås børn ved, at et par timer i nytænkning og supplerende tilbud.
tive. Det gælder også bør- frisk luft giver energi og sunde kinder. Idrætstilbud lige efter skoletid i samnene.
Det, der tidligere var forbeholdt I skolen oplever man, at børnene er arbejde med SFO på tværs af de
de adelige og rige, er i dag alle mands mere undervisningsparate efter et par kendte idrætsdiscipliner kunne være
eje, nemlig muligheden for at være in- aktive idrætstimer. Og så er det også en mulighed. Dette tilbud bør gives til
aktiv. Sammenholdt med at mange børn lettere at lære noget.
de mindre elever. Her kunne de større
har computer eller fjernsyn på værel- Men lad det være et fælles ansvar. elever fungere som hjælpeinstruktøset,
er de timer, der tidligere var fyldt Forældrene skal vise børnene, at man rer. Det giver engagement og ansvar
med fri leg, blevet erstattet af stillesid- godt kan transportere sig selv, på gå- for de store og fysisk aktivitet for de
dende aktiviteter.
ben og senere på cykel. I institutioner- mindre.
Samtidig er de frie områder til legen ne skal udeaktiviteter opprioriteres. Et Mulighederne er mange og husk –
blevet indskrænkede, og som en mand forskningsprojekt igangsat af Institut børn elsker leg og bevægelse – det lig-
midt i fyrrene forleden fortalte i tv – for idræt i København viser allerede ger til dem, så vi skal bare lade være
så spillede vi fodbold i midterrabatten, klart, at børn i skovbørnehaven er med at forhindre dem i det.
da jeg var ung, det gør man ikke mere. meget mere aktive end i en almindelig
børnehave.
God fornøjelse.
Postnummer By
Ansvarlig ved syv eller flere eks. Tlf.
Abonnementskupon sendes til Schultz Information • Herstedvang 12 • 2620 Albertslund •Tlf. 43 63 23 00 • Fax 43 63 19 69