Mænd af begge køn - Union in Nordea

Allan Bang
formand
Retten til uenighed
For hver dag der går, rykker den første strejke nogensinde i den danske finansielle sektor tættere på.
Vi havde hellere set, at en løsning kom nærmere, men så længe arbejdsgiverne stiller med ultimative
krav, så er det umuligt at forhandle.
Vores udgangspunkt er medlemmernes krav, ønsker og forventninger til en ny overenskomst. At forventningerne
er store, skyldes ikke mindst de rekordresultater fra 2004, som bankerne over en bred
kam har præsenteret offentligheden for den seneste måneds tid.
At mange medlemmer alligevel også har en snert af frygt for fremtiden, skyldes ikke mindst, at de
fleste virksomheder lover deres ejere og aktionærer, at man i de kommende år vil fokusere på omkostningsniveauet.
I den finansielle sektor betyder det, at medarbejderne igen skal holde for. At færre
skal præstere endnu mere. Men vores medlemmer er andet end blot en omkostning i et regnskab.
De er sektorens største værdi – også i fremtiden.
En mærkbar reallønsfremgang er en stor del af vores krav, men det handler også om, at der vises respekt
for det arbejde, medarbejderne yder i hverdagen.
Arbejdsgiverne vil gerne have det til at se ud som om, vi er grådige og urealistiske ved at sammenligne
vores lønudvikling med lønudviklingen i andre sektorer. Vi har aldrig hævdet, at vi er bagud i forhold
til lønudviklingen i andre sektorer, men det er også det eneste, sammenligningen kan bruges til.
For man kan ikke sammenligne løn- og arbejdsforhold på tværs af uddannelse, ansvar eller sektor.
Det er at rette bager for smed. Vi slås for at forbedre vores overenskomst ud fra de forhold, vores
medlemmer gerne vil have ændret, så hverdagen og arbejdslivet kommer til at hænge sammen.
Og medlemmernes klare forventning er, at arbejdsgiverne på en ordentlig måde værdsætter indsatsen
ved at give medarbejderne en ordentlig og rimelig fornyelse af den overenskomst, der er retningsgivende
for deres løn- og arbejdsforhold, så de med rette kan tro på, at de har en fremtid i den
danske finanssektor.
Det udgangspunkt har arbejdsgiverne tilsyneladende svært ved at forstå. Man kunne derfor tvivle
på, at FA repræsenterer den virkelighed, som vores medlemmer arbejder i, når de til en forhandling
stiller med ultimative krav.
I langt de fleste virksomheder er dialog og respekt nøgleord, der heldigvis tages alvorligt uanset,
hvor uenige man kan være.
Vi vil ikke underlægges nogen form for diktat fra FA, men vi vil gerne forhandle. Den truende strejke
handler derfor også om vores mulighed for og ret til at forhandle på vegne af medlemmerne, fra
hvem vi ved, at nu er det nok.
Forbundets leder
Finans marts 2005 7