Lokalplan 17.25.2

Lokalplan 17.25.2
Sommerhusområde Årø Sydøst
Maj 2009
1

LOKALPLAN 17.25.2
Område til sommerhuse Årø Sydøst
Lokalplanområdets beliggenhed på den sydøstlige del af Årø.
INDHOLD SIDE
Redegørelse
Indledning og formål 3
Karakteristik af området 4
Lokalplanens forhold til anden planlægning 6
Lokalplanens indhold 10
Lokalplan
Lokalplan 15
Vedtagelsespåtegning 21
Kortbilag 1: Lokalplangrænse og delområder 24
Kortbilag 2: Principiel udstykningsplan 25
Kortbilag 3: Byggefelter 26
Kommuneplantillæg nr. 11-08 29
2

Lokalplanområdets belligenhed på Årø (markeret med rødt).
INDLEDNING OG FORMÅL
Lokalplanen er udarbejdet med baggrund i "Landsplandirektiv for 11 sommerhusområder
i kystnærhedszonen i Sønderjylland", april 2007. Med denne
lokalplan tilvejebringes det planlægningsmæssige grundlag for etableringen af
et nyt sommerhusområde på Årø.
Årø ligger i Lillebælt og er forbundet med fastlandet via færgedrift til Årøsund.
Årø by ligger på øens vestside grænsende op til et strandengsareal, der
adskiller byen fra en oddedannelse, hvorpå havnen ligger. Syd for byen
ligger et skovtilgroet areal, der er udlagt til feriecenter. På sydkysten ligger
et eksisterende sommerhusområde, der omfatter ca. 40 sommerhuse.
Lokalplanområdet ligger umiddelbart nordøst for dette.
Til venstre i billedet ses færgen der forbinder Årø med fastlandet. Sejltiden er ca. 7 min.
3

Lokalplanområdets markante "landskabskiler". Mod nordvest i retning af Årø kirke og mod vest i
retning af Gammelbro på fastlandet.
KARAKTERISTIK AF OMRÅDET
Lokalplanområdet er beliggende på den sydlige del af Årø. Området er på ca.
5 ha, og udgøres af et vest-syd-vest letskrånende terræn med et fald fra ca. 6
til 2 meter i øst-vestlig retning.
Området afgrænses mod nord af et ejerlavsdige bevokset med levende
hegn, der består af gamle træer og buske af tjørn, hassel, ahorn, hunderose
og almindelig brombær. Et hegn af tjørnebuske markerer områdets
vestlige afgrænsning. Mod øst og syd afgrænses det af asfaltvejen med
husmandsbebyggelser mellem Bolmose Ende og campingpladsen. Langs
asfaltvejen er på det meste af strækningen plantet levende hegn af selje-røn i
øst, og tjørn i syd.
Mod vest og nord ligger åbne dyrkede arealer. I områdets nordvestlige
hjørne ligger et mindre vandhul, der er registreret og beskyttet i henhold til
naturbeskyttelseslovens § 3.
4
Lokalplanområdet
med de eksisterende
husmandsbebyggelser
og tæt bevoksning som
afskærmer området syd og
øst.

§ 3-område
På billedet ses udsigten fra lokalplanområdet mod nordvest. Her har man et kig mod Årø Kirke
Gammelbro
Årø Kirke
Årøsund
Udsigten fra lokalplanområdet mod vest. Her er der et kig ind over fastlandet samt husmandsbebygelsen
ved Rørhave og Årø By helt til højre i billedet.
Rørhave
Årø By
5

LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING
Regionplan
Årø er i Sønderjyllands Amts regionplan udpeget som værdifuldt kystlandskab
og værdifuldt kulturmiljø. Lokalplanens område anvendes i overensstemmelse
med Regionplan 2005, nu landsplandirektiv.
Landsplandirektiv
Landsplandirektivet for 11 sommerhusområder i kystnærhedszonen i
Sønderjylland fra april 2007 giver mulighed for at Haderslev Kommune
kan inddrage et ca. 5 ha stort areal på Årø til et nyt sommerhusområde. I
landsplandirektivet er fastsat en række vilkår for områdets planlægning,
herunder at der må planlægges for maksimalt 20 sommerhusgrunde.
I skemaet herunder er dels oplistet Landsplandirektivets vilkår og dels
redegjort for hvorledes disse vilkår udmøntes i lokalplanarbejdet.
6
Landsplandirektiv:
"§ 1 Der udlægges et areal på 5 ha til sommerhusformål på den sydlige del
af Aarø.
§ 2 Arealet skal afgrænses som vist på kortskitsen, og der må maksimalt
udlægges 20 sommerhusgrunde inden for området.
§ 3 Det skal gennem lokalplanlægningen sikres, at det på kortskitsen med
blå signatur viste areal ikke kan bebygges og beplantes.
§ 4 Der må ikke planlægges for bebyggelse på arealer, der er beliggende
under kote 2,5 m pga. risiko for oversvømmelse.
§ 5 En lokalplan for udlæg af sommerhuse skal indeholde bestemmelser
om,
• at de eksisterende levende hegn skal opretholdes, og der skal bibeholdes en 5 meter
bred korridor, som friholdes for træer og buske mellem det levende
hegn og sommerhusgrundene.
• at der inden for lokalplanområdet ikke må sås eller plantes hybenroser (Rosa rugosa
og Rosa kamtchatika), Kæmpe Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum), Japan-Pileurt
(Reynoutria japonica), Kæmpepileurt (Reynoutria sachalinensis), Kanadisk Gyldenris
(Solidago canadensis), Sildig Gyldenris (Solidago gigantea) eller Bukketorn (Lycium
barbarum).
§ 6 En lokalplan for sommerhusområdet skal indeholde en bestemmelse om,
at der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere
af ejendomme inden for lokalplanområdet. Grundejerforeningens vedtægter
skal indeholde de i § 5 indeholdte bestemmelser.
§ 7 Ved kommune- og lokalplanlægningen for arealet skal det sikres, at
myndighedskrav efter anden lovgivning respekteres, herunder tilladelser fra
andre myndigheder."
Udmøntning i lokalplan:
Ad. § 1 og 2
Lokalplanplanen udlægger ca. 3.5 ha af
arealet til 20 sommerhusgrunde med tilhørende
veje og stier.
Ad. § 3
Det nævnte ”blå” areal, som er beskyttet
efter naturbeskyttelseslovens § 3, vil i
fremtiden ligge uforstyrret som en del af
områdets friareal.
Ad. § 4
Lokalplanens ca. 1.5 ha store fælles friareal
omfatter bl.a. dette lavt beliggende areal.
Der er endvidere ved disponering af grunde
og byggefelter taget højde for kravet om
ikke at bygge på arealer beliggende under
kote 2.5 m.
Ad. § 5
Lokalplanen påbyder at opretholde de
eksisterende levende hegn. Den krævende
5 m korridor omsættes i lokalplanen til et
friholdt bælte på 10 m's bredde mellem
områdets ydre afgrænsning om sommerhusgrundene.
Lokalplanens § 9 regulerer hvilke plantetyper,
der dels kan, og dels ikke kan,
anvendes i området.
Ad. § 6
Se lokalplanens § 12
Ad. § 7
Lokalplanforslaget forelægges alle relevante
myndigheder i høringsfasen.

Kommuneplanen
Parallelt med gennemførelsen af lokalplanen er der udarbejdet et
kommuneplantillæg 11-08, der udlægger et nyt rammeområde for Årø Øst.
Zoneforhold
Lokalplanområdet ligger i landzone. Området overføres til sommerhusområde
med lokalplanens endelige vedtagelse.
Servitutter
endelige vedtagelse.
Kystnærhedszonen
Kystnærhedszonen er et ca. 3 km bredt bælte langs de danske
kyster. Lokalplanområdet ligger i kystnærhedszonen og der skal ifølge
planloven gøres rede for, hvordan planlagt bebyggelse og nye anlæg
kan påvirke kystlandskabet visuelt. Lokalplanområdet ligger afskærmet
for kystlandskabet af både en omkransende beplantning, samt af det
eksisterende sommerhusområde mod sydvest, og af husmandsbrug
og en landbrugsejendom mod syd og øst. Landsplandirektivet for 11
sommerhusområder i kystnærhedszonen i Sønderjylland beskriver
lokalplanområdet som egnet for 20 sommerhusgrunde, hvis de vilkår som er
anført i landsplandirektivet overholdes (se foranstående skema).
Strandbeskyttelseslinie
Lokalplanområdet er ikke berørt af strandbeskyttelseslinjen, se evt. kortbilag 1.
Naturbeskyttelse
Årø er beliggende i internationalt naturbeskyttelsesområde og indgår i
habitatområde 96, fuglebeskyttelsesområde 47 og Ramsarområde 15. De på
Årø forekommende habitatnaturtyper er især knyttet til de kystnære områder
som strandenge og klitarealer.
I tilknytning til udarbejdelse og vedtagelse af Miljøministeriets landsplandirektiv
blev der af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udarbejdet en rapport
af 21. august 2006 vedr. ”Vurdering af konsekvenser for naturen i EFhabitatområde
96 og EF-fuglebeskyttelsesområde 47 ved forslag til udlæg af
50 sommerhusgrunde på Årø”.
I det nordvestlige hjørne af lokalplanområdet ligger, op mod det levende
hegn, et over 100 m 2 stort vandhul. Se foranstående luftfotoudsnit (side 5).
Vandhullet er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, og skal således
henligge uforstyrret. Vandhullet har hidtil været omgivet af fuldtudviklede
træer af rød-el og pil med undervækst af tjørn. Vandhullet har derfor været
skyggepræget, hvilket ikke er optimalt for evt. padder (jf. rapport fra DMU af
21. aug. 2006).
7

DMU konkluderer følgende i rapporten:
”Hvis projektet gennemføres, kan det have både positive og negative
konsekvenser for naturbeskyttelsesområdet. Nogle af disse har direkte
effekt her og nu, mens andre påvirker indirekte, og atter andre har varige
langtidseffekter. Med de i rapporten anførte afværgeforanstaltninger vurderer
DMU, at projektet ikke vil have væsentlige negative virkninger på hverken
habitattyper eller arter nævnt i udpegningsgrundlaget for beskyttelsesområdet
eller listet i Habitatdirektivet Bilag IV eller Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1.
Projektet kan tværtimod have gavnlige virkninger for strandtudse
og spidssnudet frø, idet deres levemuligheder kan være bedre i
sommerhusområder end på marker i omdrift."
DMU anviser nedenstående forslag til afværgeforanstaltninger:
”Afværgeforanstaltninger vil for det sydlige område være nødvendige dels i
form af opretholdelse af de levende hegn dels, at det omtalte vandhul med
randbevoksning bevares og plejes på passende vis. På den måde kan det
vedvarende være egnet rasteområde for spidssnudet frø og strandtudse og
fortsat opretholdes som habitattype 3150. Der er en mulighed for at forbedre
rasteområderne for bilag IV-arter ved at gøre det udyrkede areal større
omkring sommerhusområdet og derved gøre krat og træbevoksningerne mere
lysåbne. Derfor bør der anlægges en korridor uden opvækst af buske og træer
mellem sommerhusgrundene og de levende hegn. Endvidere vil det
være en naturmæssig (og sikkerhedsmæssig) forbedring, hvis vandhullets
at undgå yderligere spredning af den invasive hybenrose, bør der for begge
hybenroser (Rosa rugosa og Rosa kamtchatika) i sommerhusområdet,
dvs. disse skal bekæmpes, hvis de dukker op. Dette kan gøres ved, at der
i lokalplanen udstedes et generelt forbud mod indplantning i og omkring
sommerhushaverne af invasive arter medtaget på Skov- og Naturstyrelsens
liste.
En anden naturmæssig forbedring kan opnås i sommerhusområderne,
idet der her kan skabes nye levesteder for udpegningsgrundlagets
arter f.eks. rastepladser for strandtudse og spidssnudet frø eller øgede
fourageringsmuligheder for rørhøg, hvis nuværende landbrugsarealer
omlægges til større rekreative græsarealer i tilknytning til
sommerhusområderne. Et sommerhusområde med naturnær drift rummer
I lokalplanen er disse forslag til afværgeforanstaltninger indarbejdet.
Lokalplanen fastlægger endvidere, at der inden for en afstand af 10 m fra
vandhullets ydre afgrænsning (dvs. øvre kant af skråning) ikke må ske
indretning af det fælles friareal som indbyder til længerevarende ophold
(ex. borde, bænke, bålplads, boldbane, legefaciliteter mv.).
Museumsloven
Bygherren skal være opmærksom på, at hvis der i forbindelse med
anlægsarbejde i området påtræffes jordfaste fortidsminder eller andre
kulturhistoriske anlæg, skal anlægsarbejdet (jf. museumslovens § 27, lov nr.
473 af 7. juli 2001) omgående indstilles i det omfang, det berører fortidsmindet,
og Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev adviseres.
8

Sådanne fortidsminder vil være omfattet af museumslovens § 27 (jf.
museumslovens § 27, lov nr. 473 af 7. juli 2001). I det omfang disse berøres af
anlægsarbejde, skal arbejdet indstilles indtil en arkæologisk undersøgelse er
gennemført.
For at undgå en sådan uheldig situation for en bygherre, vil museet anbefale,
at der foretages en prøvegravning på de ovennævnte arealer forud for
fortidsminder, og om de i så fald har en karakter, der nødvendiggør en egentlig
udgravning.
Teknisk forsyning
Lokalplanområdet er omfattet af Haderslev kommunes spildevandsplan 2008-
2012.
Miljøvurdering af planer og programmer
Når der i medfør af lovgivningen tilvejebringes planer eller foretages ændringer
deri, skal der foretages en miljøvurdering. Den skal omfatte en vurdering af
planens sandsynlige indvirkning på miljøet, herunder påvirkning af landskab,
kulturarv, visuel påvirkning, naturbeskyttelse, biologisk mangfoldighed,
goder, samt det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer.
Dette lokalplanforslag er omfattet af Lov om Miljøvurdering af planer og
programmer, som trådte i kraft den 21. juli 2004. Der er foretaget en screening
for at undersøge om en egentlig miljøvurdering er nødvendig. Afgørelsen af
om en plan skal miljøvurderes, træffes af den myndighed, der er ansvarlig for
tilvejebringelse af planen. Afgørelsen skal offentliggøres.
Screening:
Lokalplanen omfatter et sommerhusområde med 20 sommerhuse med
tilhørende fælles friarealer. Det skønnes ikke at være omfattet af lovens bilag
3 og 4 vedrørende de anlæg og projekttyper, der automatisk medfører at der
skal udarbejdes en miljøvurdering. Området ligger i nærhed til et eksisterende
sommerhusområde med ca. 40 sommerhuse. Det er lagt til grund, at de
natur- og miljømæssige aspekter er vurderet detaljeret i forbindelse med
udarbejdelse og vedtagelse af Landsplandirektivet og den tidligere nævnte,
tilhørende rapport af 21. august 2006 fra Danmarks Miljøundersøgelser.
9

Tilladelser og dispensationer fra andre myndigheder
- I forbindelse med områdets udstykning vil landbrugspligten blive ophævet.
- Forud for igangsætning af vejbygning, byggemodning og ledningsarbejder
skal der forelægges ingeniørmæssigt byggemodningsprojekt til kommunal
godkendelse.
- Matrikulær udstykning af sommerhusgrunde skal af landinspektør forelægges
kommunen og efterfølgende registreres i Kort- og Matrikelstyrelsen.
- Forud for bygeri på den enkelte sommerhusgrund skal der søges
byggetilladelse ved Haderslev Kommune.
Lokalplanens midlertidige retsvirkning
Indtil lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort må der på området,
der er omfattet af lokalplansforslaget, ikke ændres eller udnyttes på en måde
således, at det strider imod indholdet i denne lokalplan. Det gælder efter
planlovens § 17 et midlertidigt forbud mod ændring af anvendelse.
Den hidtil lovlige anvendelse af området kan fortsætte som hidtil.
Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra lokalplansforslagets
offentliggørelse og indtil forslaget er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort
af Haderslev Kommune, dog højest indtil 1 år efter offentliggørelsen.
De blivende retsvirkninger fremgår af lokalplanens § 12
LOKALPLANENS INDHOLD
Anvendelse
Årø er følsom overfor ændringer som påvirker kulturhistorie, landskab og
natur. Gårde og husmandsbrug fortæller historien om den kulturhistoriske
baggrund for dagens landskab og bebyggelse på Årø. Øens vejstruktur
er groft sagt dikteret af geologien. Øens primære vej følger således den
hesteskoformede ”højderyg”, som på øens højeste punkt (lige sydøst for
Ovennævnte natur- og kulturhistoriske aspekter søges sløret mindst
muligt. Derfor har både udformning af områdets udstykningsmuligheder
og placeringen af sommerhusbyggeriet i høj grad taget udgangspunkt
i områdets landskabelige konturer. Der skærmes af mod vejen med
husmandsudstykningerne og der holdes god afstand til det lavtliggende
område med naturværdier. Lokalplanen bestemmer, at området som
hovedregel skal afgrænses med tæt levende hegn mod den offentlige vej, og
med levende hegn i en mere åben struktur mod nord og vest (det lavt liggende
areal).
10

Disponeringen af sommerhusområdet har taget udgangspunkt i følgende hovedhensyn:
- Udlæg af betydelige fælles friarealer.
- Ingen bebyggelse på terræn under kote 2,5 m over havet.
- Friholdelse af 10 m bælter mod vest og nord.
- 20 sommerhusgrunde med varierende grundstørrelser.
- 2 gennemgående landskabekiler / rumskabere.
- Flest muligt grunde med direkte adgang til fælles friareal / sti.
(For 17 ud af de 20 grunde er ovenstående opfyldt).
- Mulighed for mindre landskabskig ud mellem huse/grunde.
- Overkørsler fra sommerhusveje til offentlig vej søges placeret til mindst mulig gene for eksisternde
nabo/genbo-ejendomme.
- Gode stimuligheder, stimæssig kobling af det store fælles friareal og stiadgangen til offentlig
strand mod sydøst.
- Mulighed for sti til evt. fremtidigt naturområde mod nordvest, som følge af projekt vedr.
landvindeingslag.
Planudsnittet herunder viser, hvorledes sommerhusområdet er diponeret.
11

Udstykning
I lokalplanområdet må der udstykkes op til 20 sommerhusgrunde med
grundstørrelser fra 800 m 2 til 2300 m 2 . Udstykningen skal foregå efter en
overordnet helhedsplan for området - se kortbilag 2.
Ved udstykning skal det sikres, at minimum 25% af lokaplanområdet udlægges
til fælles friarealer, veje, stier m.m. Veje og stier kan udstykkes som en eller
Vej-, sti- og parkeringsforhold
Lokalplanområdet vejbetjenes overordnet set fra 2 adgangsveje fra den
offentlige vej. Se kortbilag 1 og 2 samt kortudsnit på foregående side.
De fremtidige sommerhusgrunde vejbetjenes fra disse to interne veje, der
udlægges som private fællesveje i min. 8 m bredde, hvoraf min. 4 m befæstes.
Der vil blive etableret behørig vendeplads for dagrenovation ved begge interne
veje.
En enkelt grund vejbetjenes direkte fra offentlig vej. Det drejer sig om den
grund som ligger lige overfor den eksisterende indkørsel til matr. nr. 162
lokalplanområdet.
I de udlagte landskabskiler kan etableres stiforbindelser, som vil binde
lokalplanområdets sydøstlige fællesareal (ved strandadgangen) sammen med
områdets primære fælles friareal mod nordvest.
Bebyggelsen
Med lokalplanen vil der i området blive skabt en "luftig" bebyggelse i træ eller
lignende lette materialer, hvor facader og mindre bygningsdele skal fremstå i
"klassiske jordfarver" - se § 8.
12

Bebyggelsen skal placeres med hovedlængderetningen parallel med en
af grundens to sideskel, hvilket vil skabe en ensartet "rytme" i området, og
sommerhusene vil ligge og "stråle" ud mod landskabet. Desuden vil det sikre
udsigtskiler ned gennem bebyggelsen.
For at indpasse sommerhusene til øens skala må ingen af sommerhusene
overstige 150 m2.
Bebyggelsesprocenten vil være fastsat til 15%, dog vil det i delområde B være
muligt med en bebyggelsesprocent på 18 % på grunde under 1000 m2
Bebyggelsen skal placeres indenfor de anviste byggefelter jf. § 7.6 - 7.7 - se
endvidere kortbilag 3.
Beplantning
Trævæksten på Årø udgøres hovedsageligt af levende hegn langs veje og
markskel samt træbevoksninger ved vandhuller og spredte småskove samt
sumpskov på lavbundsarealerne på øens nordøstlige del. Træerne og buskene
er alle hjemmehørende, løvfældende arter som bøg, almindelig eg, rød-el,
Lokalplanen fastlægger både forslag til beplantningstyper som kan anvendes
og tillige typer som ikke må anvendes.
Det primære friareal mod nordvest skal udlægges med vedvarende græs,
som holdes klippet 2-3 gange årligt. De indre fællesarealer langs veje og mod
sydøst anlægges ligeledes med græs, men kan klippes oftere.
13

LOKALPLANENS BESTEMMELSER
LOKALPLAN 17.25.2
OMRÅDE TIL SOMMERHUSE ÅRØ SYDØST
I henhold til Lov om Planlægning (lov nr. 883 af 18. august 2004) med senere
ændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte
område.
§ 1 Lokalplanens formål
Det er lokalplanens formål:
- at fastlægge områdets anvendelse til sommerhusebebyggelse
i overensstemmelse med de muligheder som fastlægges i
Landplandirektivet fra 2007 for 11 sommerhusområder i
kystnærhedszonen i Sønderjylland.
- at sikre, at ny bebyggelse indenfor lokalplanområdet opføres i
proportioner og materialer der harmonerer med og er tilpasset det
kystnære landskab og omgivelserne.
- at fastlægge principielle vejadgange til området, og
- at overføre området fra landzone til sommerhusområde.
§ 2 Lokalplanens område og zonestatus
2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter
matrikelnummer: 449, Årø, Øsby samt alle parceller der efter datoen
for lokalplanforslagets offentliggørelse udstykkes fra denne parcel.
2.2 Området er beliggende i landzone. Ved lokalplanens vedtagelse
overføres området fra landzone til sommerhusområde.
§ 3 Områdets anvendelse
3.1 Lokalplanens område må kun anvendes til sommerhusgrunde/
sommerhusbebyggelse med tilhørende fælles friarealer, veje, stier mv.
§ 4 Udstykning
4.1 Der må udstykkes op til 20 sommerhusgrunde i lokalplanområdet.
Udstykning skal ske i henhold til principperne vist på kortbilag 2.
4.2 Det skal ved udstykningen sikres at minimum 25% af
lokalplanområdet udlægges til fælles friarealer, veje, stier mv.
4.3 I delområde A kan der udstykkes sommerhusgrunde i størrelser fra
1100 til 2300 m 2 .
15

4.4 I delområde B kan der udstykkes sommerhusgrunde i størrelser fra
800 til 1300 m 2 .
4.5 Lokalplanområdets fælles friareal, veje, stier mv. kan udstykkes
aftale med Haderslev Kommune. Disse arealer kan tilskødes
grundejerforeningen, eller tilskødes de enkelte grundejere som ideelle
andele.
§ 5 Veje, stier og parkering
5.1 Lokalplanområdets sommerhusgrunde skal vejbetjenes som
vist principielt på kortbilag 1 og 2. Der må ikke uden tilladelse
fra Haderslev kommune etableres mere end 1 indkørsel pr.
sommerhusgrund.
5.2 De interne sommerhusveje udlægges som private fællesveje i en
bredde på mindst 8 meter.
5.3 Vejene skal befæstes i min. 4 m bredde med løs belægning i form
af grus eller lignende naturlige løse belægningstyper. Rabatter skal
anlægges med græs. Der må ikke sættes kantsten eller etableres
fortov.
5.4 Stier i området udlægges i princippet som vist på kortbilag 2, og kan
anlægges som græs-/natur-/trampestier eller kan befæstes med løs
belægning i form af grus eller lignende, svarende til det på vejene
anvendte materiale.
5.5 Der skal på hver grund reserveres areal til to parkeringspladser.
Parkeringsmulighed i carporte og garager kan medregnes i de to
pladser.
5.6 Der skal i forbindelse med udstykning og byggemodning sikres
tilstrækkelig vendeplads for dagrenovationskøretøjer.
§ 6 Byggemodning og terrænbearbejdning
6.1 Forinden igangsættelse af anlægsarbejde vedr. byggemodning/
vejanlæg, kloakering mv. skal der forelægge tilladelse fra Haderslev
Kommune.
6.2 Terrænregulering i forbindelse med byggeri på den enkelte grund
reguleres af bygningsreglementet (se endvidere § 9.13).
6.3 Overskudsjord, der ikke kan placeres i området, skal placeres uden
for området efter aftale med Haderslev Kommune.
6.4 Hvis der i forbindelse med jordarbejder i lokalplanens område
konstateres forurening eller opstår mistanke om forurening skal
arbejdet stoppes, og miljømyndigheden, Haderslev Kommune,
orienteres. Ansvaret herfor påhviler ejeren eller den, der udfører
arbejdet, jf. § 71 i jordforureningsloven.
16

Med § 7.5 tilstræbes det, at
alle sommerhuse kommer
til at ligge i en ensartet
”rytme”, som understøtter
udstykningsplanens princip.
Derved vil både grunde og
sommerhuse ligge placeret,
så de ”stråler” ud mod
landskabet med udgangspunkt
i sigtelinierne fra det lille fælles
friareal mod sydøst.
Niveauplan for den enkelte
grund kan indlægges af
kommunen i forbindelse med
udstedelse af byggetilladelse.
jordfaste fortidsminder, skal arbejdet straks standses og Museum
Sønderjylland orienteres.
§ 7 Bebyggelsens omfang og placering
7.1 Bebyggelsesprocenten fastsættes som hovedregel til max. 15%
(se dog 7.2 herunder).
7.2 Bebyggelsesprocenten kan på grunde under 1000 m 2 i delområde B
sættes til max. 18%.
7.3 Der må ikke opføres sommerhuse som er større end 150 kvm.
7.4 Bebyggelse må opføres i højst 1 etage, med mulighed for indretning af
hemse i henhold til byggelovens bestemmelser.
7.5 På den enkelte grund skal selve sommerhuset placeres, 1) så husets
hovedlængderetning er parallel med en af grundens to sideskel,
eller 2) så husets hovedlængderetning ligger i en retning svarende til
middelvinklen for de to sideskel.
7.6 I delområde A skal al bebyggelse på den enkelte grund (herunder
sommerhuset, garage/carport, brændeskure, legehuse mv.) placeres
inden for de på kortbilag 3 anviste blå byggefelter (der som
hovedregel ligger 5 m fra skel – på visse grunde mod vest er de dog
beliggende 5 m fra ”2,5 meter højdekurven”).
7.7 I delområde B skal selve sommerhuset placeres inden for de på
kortbilag 3 anviste blå byggefelter (der som hovedregel ligger 5 m fra
skel). Garage/carport, brændeskure, legehuse mv. kan endvidere
placeres indenfor det på kortbilag 3 viste violette byggefelt (som
hovedregel 2,5 meter fra skel - dog skal der holdes 5 m til vejskel mod
den offentlige vej – se kort 3).
der overstiger 5 meter over terræn, målt fra eksisterende terræn eller
fra et af kommunen fastlagt niveauplan.
7.9 Den maksimale taghældning (tagets vinkel med det vandrette plan)
fastsættes til 25 grader.
7.10 Ved byggeri med saddeltag må den gennemgående facadehøjde
ikke overstige 3 meter, målt fra terræn (niveauplan) til den linje, hvor
17

7.11 A. Hvis byggeri opføres (helt eller delvist) med ensidig taghældning
må to modstående facader maksimalt være henholdsvis 3 og 4 meter
høje, målt fra terræn (niveauplan) til den linje, hvor ydervæg og
delvis ensidig taghældning på tegning A og B.
18
B. Hvis huset opføres med delvis ensidig taghældning må den
midterste del af huset maks. være 7 m bred og maks. udgøre 33 %
af den samlede facadebredde, og skal i øvrigt ligge min. 5 meter fra
husets endegavle (se tegning B). (For at modvirke at bygninger visuelt
fremstår med et tårn i den ene ende.)
C. Kun længehuse må opføres med delvis ensidig taghældning.
Eventuelle vinkelhuse skal således opføres med saddeltag eller med
gennemgående ensidig taghældning.
§ 8 Bebyggelsens ydre fremtræden
8.1 Bebyggelsen, herunder garager, carporte, udhuse, skure
og legehuse, skal fremstå som facader i træ eller lignende
lette materialer.
8.2 Facader og mindre bygningsdele der males skal
fremtræde i jordfarver, jf. den viste "klassiske jordfarveskala
+ nyere pigmenter".
anvendes. Solfangeranlæg, ovenlysvinduer, vinter- og
udestuer med store glaspartier, samt tagbeklædning med
engoberet tegl, er undtaget.
8.4 Skiltning og reklamering må, bortset fra almindelige
8.5 Antenner og paraboler må ikke opsættes på tage,
skorstene og overgavle.
8.6 Antenner og paraboler som opsættes på jorden (herunder
på terrasser, i indkørsler mv.) skal afskærmes med
beplantning.
Tegning A: Ex. på sommerhus
bygget helt med ensidig
taghældning
min 5 m
max 7 m (33%)
Tegning B: Ex. på byggeri med
delvis ensidig taghældning.
max 4 m
§ 8.3 medfører bl.a., at der som tagbeklædning kan
anvendes engoberet tegl, men ikke ædel-engoberet
tegl.

§ 9.11 følger op på forslag
til afværgeforanstaltninger
fra DMU, jf. beskrivelse i
lokalplanens redegørelse.
§ 9 Ubebyggede arealer og beplantning
9.1 Der udlægges fælles fri- og opholdsarealer i princippet som vist på
kortbilag 2. Arealerne udlægges med græs. Det primære friareal
mod nordvest skal udlægges med vedvarende græs, som holdes
klippet 2-3 gange årligt. De indre fællesarealer langs veje og mod
sydøst anlægges ligeledes med græs, men kan klippes oftere. Der
kan indrettes legeplads, petanquebane, boldbane, bål- og grillpladser
mv. Der skal endvidere etableres spredte grupper af ex. tjørn og birk
på friarealet, så det får karakter af overdrev, dog med respekt for de
udlagte landskabskiler og bestemmelsen § 9.2 herunder.
9.2 Der skal bibeholdes en minimum 5 meter bred korridor mod vest
og nord, som friholdes for træer og buske mellem det levende hegn og
sommerhusgrundene.
9.3 Ved beplantning i området skal som hovedregel anvendes naturligt
forekomne/egnstypiske træ- og busktyper som eksempelvis bøg,
9.4. Vedrørende lokalplanområdets omkransende beplantning er
udgangspunktet, at der afskærmes med levende hegn mod den
offentlige vej, mens hegnet ind mod den lavtliggende midte fremstår
mere diffust.
9.5 Inden for lokalplanområdet må der ikke sås eller plantes hybenroser
(Rosa rugosa og Rosa kamtchatika), Kæmpe Bjørneklo (Heracleum
mantegazzianum), Japan-Pileurt (Reynoutria japonica), Kæmpepileurt
(Reynoutria sachalinensis), Kanadisk Gyldenris (Solidago canadensis),
Sildig Gyldenris (Solidago gigantea) eller Bukketorn (Lycium
barbarum).
som afskærmning omkring et opholdsareal, terrasse mv. i tilknytning
til det enkelte sommerhus svarende til max. 30 % af sommerhusets
etageareal, og denne afskærmning må max. være 120 cm høj.
9.7 Evt. hegn i naboskel og skel mod veje, stier samt fælles friarealer
skal etableres som levende hegn/hække eller buskbeplantning i en
maksimal højde på 140 cm. Mod vej- og stiskel skal der plantes mindst
0,30 meter inde på egen grund.
9.8 I de på kortbilag 2 viste to landskabskiler må beplantningens højde
ikke overstige 120 cm
9.9 Udendørs oplagring i længere tid af materialer, byggeaffald m.m. må
9.10 Længerevarende udendørs opstilling af større både, uindregistrerede
på områdets veje.
9.11 Som både naturmæssig og sikkerhedsmæssig forbedring af det § 3
beskyttede vandhul i områdets nordvestlige hjørne skal der foretages
følgende:
- der skal foretages udtynding i bevoksningen omkring vandhullet
19

9.12 Inden for en afstand af 10 m fra vandhullets ydre afgrænsning (dvs.
øvre kant af skråning) må der ikke ske indretning af det fælles friareal,
som indbyder til længerevarende ophold (ex. borde, bænke, bålplads,
boldbane, legefaciliteter mv.).
9.13 Terrænregulering uden for det bebyggede areal må ikke uden
tilladelse fra Haderslev kommune overstige +/- 0,30 meter i forhold til
det eksisterende terræn (se endvidere § 6.2).
§ 10 Tekniske anlæg
10.1 Husspildevand skal tilsluttes det offentlige kloaksystem efter nærmere
anvisninger.
20
Regnvand afledes naturligt til omgivende arealer da de ikke befæstes.
10.3 El-, tele-, og antennekabler skal fremføres i jorden.
10.4 Belysningsarmaturer i lokalplanens område:
- må ikke virke generende for beboerne i området,
- skal være blændfri og bidrage til at give området karakter,
- på sommerhusvejene må kun etableres belysning som lave pullerter,
- belysningsarmaturer kan endvidere opsættes på facader.
10.5 Der skal ved bebyggelsen sikres mulighed for, at placering og tømning
af affaldscontainere/stativer kan ske i tilknytning til sommerhusvejene.
§ 11 Forudsætninger for ibrugtagen
11.1 Ibrugtagning af byggeri kræver:
- at byggeriet er færdigmeldt,
- at der er sket tilslutning til el, vand og offentlig kloak,
- at spildevand er ført til spildevandsledning.
§ 12 Grundejerforening
12.1 Der skal etableres en grundejerforening med medlemspligt for
samtlige ejere af grunde og sommerhuse inden for lokalplanområdet.
12.2 Grundejerforeningen skal oprettes når 25 % af grundene inden for
lokalplanområdet er solgt, eller når udstykker eller byrådet kræver det.
12.3 Grundejerforeningen skal varetage drift- og vedligeholdelse af
samtlige veje, stier og fælles friarealer.
12.4 Grundejerforeningens vedtægter og senere ændringer skal
godkendes af byrådet.
12.5 Samtlige ejere af grunde og sommerhuse er forpligtet til at acceptere,
at der tinglyses nærmere bestemmelser vedr. grundejerforeningens
forpligtelser omkring vedligehold af veje, fælles friarealer mv.

12.6 Grundejerforeningens vedtægter skal indeholde bestemmelser
svarende til lokalplanens § 9.2 og 9.5
§ 13 Lokalplanens retsvirkninger
13.1 Efter byrådets vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de
ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge Planlovens § 18 kun
udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med
lokalplanens bestemmelser.
Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil.
Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg
mv., der er indeholdt i planen.
13.2 Byrådet kan meddele mindre betydende lempelser i lokalplanens
bestemmelser, hvis karakter af det område planen forsøger at skabe
eller fastholde, ikke derved bliver ændret. Mere væsentlige ændringer
kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
13.3 Forhold, der ikke er reguleret af lokalplanen, er omfattet af
de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i
byggelovgivningen.
Vedtagelsespåtegning
Vedtaget af Haderslev Byråd den 30. april 2009
H. P. Geil / Poul Erik Graversen
Borgmester Kommunaldirektør
21

OM LOKALPLANER
Hvem laver lokalplaner ?
Bestemmelserne om lokalplaner står i Lov om
Planlægning fra 2004 med efterfølgende ændringer.
Byrådet skal ifølge loven lave lokalplaner,
når det skønnes nødvendigt.
Der skal laves en lokalplan, før der udføres større
anlægsopgaver, eller når det er nødvendigt for at
sikre kommuneplanens gennemførelse.
Byrådet kan lave lokalplaner, når det skønnes
nødvendigt af andre hensyn.
Offentlig fremlæggelse
Når byrådet har vedtaget et forslag til lokalplan,
skal forslaget fremlægges offentligt, ligesom der
skal sendes besked herom til alle ejere, lejere
og brugere indenfor det område, der berøres af
planen.
Interesserede lokale foreninger og lignende
kan bede om at få skriftlig underretning om de
lokalplanforslag, som kommunen fremlægger.
Kommunen holder undertiden et borgermøde om
lokalplansagen, men har ikke pligt til det.
Det påhviler byrådet at sende lokalplanforslaget
til øvrige myndigheder, som kan have særlige
interesser i planen.
Amtsrådet får forslaget tilsendt og skal påse, at det
overholder de retningslinier, der er i regionplanen
og andre forskrifter.
Borgerne kan være med til at påvirke indholdet
og kvaliteten af den endelige plan. Byrådet kan
beslutte at ændre planen som følge af de indsigelser
og ændringsforslag, der fremkommer inden
fristens udløb. Indsigelser og ændringsforslag
medfører, at den endelige vedtagelse skal udsættes
mindst en måned.
Hvis en ændring på væsentlig måde berører andre
end dem, der har foreslået ændringen, kan byrådet
ikke vedtage planen endeligt før de berørte er
blevet hørt om ændringen.
Efter vedtagelsen skal byrådet bekendtgøre lokalplanen
offentligt, samtidig med, at de foreninger,
myndigheder og ejere, der har fremsendt indsigelser,
får skriftlig underretning om vedtagelsen.
Hvad skal en lokalplan indeholde ?
En lokalplan skal indeholde alle emner af byplanmæssig
betydning. Derimod er der ingen lovmæssige
bestemmelser for, hvordan de enkelte
emner skal behandles.
Loven nævner nogle emner, der kan beskrives i
en lokalplan. F.eks. overførsel af arealer til byzone
eller sommerhusområde, områdets anvendelse,
ejendommens størrelse og afgrænsning, vej- og
stiforhold, bebyggelsers beliggenhed, omfang og
udformning samt anvendelse, bevaring af bebyggelse
og beplantning, fællesanlæg m.m.
Sammen med den egentlige lokalplans tekst og
kortbilag skal der være en beskrivelse af, hvad
byrådet vil opnå med forslaget, hvordan forslaget
hænger sammen med de overordnede planer for
området, samt en beskrivelse af lokalplanens
retsvirkninger.
Hvilke retsvirkninger har lokalplanen ?
Fra det tidspunkt, hvor byrådet offentliggør eventuelle
forslag til lokalplaner, må der ikke foretages
udstykninger eller udføres bebyggelse i området,
der foregriber den endelige plan.
Den endelige lokalplan tinglyses på de enkelte
ejendomme, der er omfattet af planen, og der må
herefter ikke foretages ændringer, som er i strid
med planen.
Byrådet kan nedlægge forbud mod ændringer,
som kan hindres ved en lokalplan. Denne bestem-
kan gælde ét år.
Byrådet kan ekspropriere fast ejendom, når det er
af væsentlig betydning for planens gennemførelse.
Byrådet kan give tilladelse til mindre betydende
lempelser i forhold til lokalplanen og Planlovens
bestemmelser om regulering af bebyggelsen.
Haderslev Kommune
Teknik & Miljø
Gåskærgade 28
6100 Haderslev
Tlf. 74 34 20 00

ENDELIG VEDTAGELSE AF LOKALPLAN 17.25.2, SOMMERHUSOMRÅDE VED AARØ SYDØST.
Haderslev Byråd vedtog 30. april 2009 lokalplan 17.25.2 og kommuneplantillæg 11-08 for et
sommerhusområde ved Aarø Sydøst.
Område
Lokalplanområdet omfatter et ca. 5 ha stort område beliggende lige nordøst for eksisterende
sommerhusområde og er udlagt i henhold til landsplandirektivet fra 2007. Områderne er adskilt af
ringvejen og levende hegn og ligger på den sydøstlige del af øen.
Indhold
Baggrunden for lokalplanen er byrådets ønske om at foretage udstykning til sommerhusbebyggelse.
Området er et af de supplerende udlæg af sommerhusgrunde, der blev tildelt Haderslev Kommune.
Området har derfor hidtil været omfattet af bestemmelserne for det åbne land. Lokalplanforslaget
fastlægger en disponering af den kommende udstykning, bygningsmæssige bestemmelser samt overfører
området fra landzone til sommerhusområde. For at tilpasse udstrækningen af de eksisterende
kommuneplanrammer til også at omfatte det nye område, er der udarbejdet et kommuneplantillæg.
Fremlæggelse af planerne
Lokalplanen kan ses på borgerservicecentrene, på bibliotekerne og på kommunens hjemmeside
www.haderslev.dk under Teknik og Miljø / lokalplaner og byplanvedtægter / nye lokalplaner, vedtaget.
Retsvirkninger
Vedtagelsen af lokalplanen betyder, at ejendomme, der ligger inden for planområdets afgrænsning, ikke
må udnyttes eller bebygges i strid med planens bestemmelser, med mindre byrådet meddeler
dispensation efter reglerne i Lov om planlægning.
Tinglysning
Lokalplanen vil blive tinglyst på de matrikler der er omfattet af lokalplanen.
Klagevejledning
Byrådets vedtagelse kan påklages til Naturklagenævnet. Alle med retlig interesse samt visse foreninger
og organisationer kan indgive klage. Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af Deres
klage, at De indbetaler et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen sende Dem en
opkrævning på gebyret. Naturklagenævnet påbegynder ikke behandlingen af klagen, før gebyret er
modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside: www.nkn.dk
Hvis Byrådets beslutning ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for
annoncens offentliggørelse.