Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet - Aleks Kvartborg ...

More documents

Recommendations

Info

1. Indledning [Femer bælt-forbindelsen 1999] I dag står valget mellem to skitseprojekter. En sænketunnel og en såkaldt skråstagsbro, som kendes fra bl.a. Øresundsbroen. Begge har dobbeltsporet jernbane og en firesporet motorvej. Det forventes, at broplanerne skal besluttes i den nærmeste fremtid, idet byggeriet af broen er planlagt til at starte i 2008 og være færdigt i år ca. 2015 [Trafikministeriet 2004, s. 3]. 1.1 Brovalg Udfra de to skitseforslag vælges det at tage udgangspunkt i skråstagsbroen, idet den: ”...er billigere, samt at den giver den bedste sikkerhed og tryghed for trafikanterne” [Trafikministeriet 2004, s. 4] På figur 1.2 ses et billede af skitseforslaget. Trafikministeriet beskriver broen således: 2 ”Løsningsmodel 3: Løsningsmodel 3 med skråstagsbro for vej og jernbane har en total længde på 21.318 m, heraf en 18.568 m lang bro, og er beskrevet herunder: Skråstagsbro med dobbeltdæk for vej og jernbane. 24,70 m bred kørebane for 4 vognbaner og 12,10 m bred, dobbeltspors jernbanedæk. Den 3.208 m lange hovedbro indeholder tre 724 m hovedspænd og sidespænd på 278 m og 240 m. Tilslutningsbroernes længder er 6.000 m (syd) og 9.360 m (nord), alle dragere har 240 m spænd og er enkelte eller dobbelte kompositkonstruktioner. To separate sejlruter har 700 m vandret og 65 m lodret frirum i de to yderste hovedspænd, se figur 1.2.” [Femer bælt-forbindelsen 1999, s. 120]
Figur 1.2 Løsningsforslag 3. Den udvalgte bropille er markeret. 1. Indledning Ud fra den valgte bro vælges en bropille som detailbehandles mht. laster og fundering. Det ønskes at projektere en bropille, der står på dybt vand, men der afgrænses fra at tage udgangspunkt i en af hovedbroens pyloner. Derfor vælges det, at tage udgangspunkt i bropille nr. 2 fra hovedbroen mod Rødby, N2, se figur 1.2, da denne er den første der understøtter et brodæk, der spænder over 240 m til hver side. Bropillen er placeret på en vanddybde på 27,5 m, og selve brokonstruktionen er placeret ca. 65 m over havet. For at kunne dimensionere fundamentet til bropillen, skal lasterne, der belaster broen, findes. Dette gøres i de følgende kapitler. 3
Page 1: Det Teknisk Naturvidenskabelige Fak
Page 4 and 5: Forord iv Henrik Aagaard Hansen Jak
Page 6 and 7: Indhold 6 Vindlast 23 6.1 Dynamisk
Page 8 and 9: Indhold D Klassifikationsforsøg 18
Page 13: Del I Laster 5
Page 16 and 17: 2. Laster • Bølgelast • Islast
Page 18 and 19: 3. Egenlast I tabel 3.2 ses dimensi
Page 20 and 21: 3. Egenlast Tværsnitsareal Højde
Page 22 and 23: 4. Trafiklast 4.1.1 Gruppe 1 Der sk
Page 24 and 25: 4. Trafiklast Figur 4.3 Tværsnit a
Page 27 and 28: KAPITEL 5 ttt Ulykkeslast ttt 5. Ul
Page 29: Sandbanker 5. Ulykkeslast Foran hve
Page 32 and 33: 6. Vindlast Til udførelsen af bere
Page 34 and 35: 6. Vindlast Materiale Elasticitetsm
Page 36 and 37: 6. Vindlast Den samlede stivhed fra
Page 38 and 39: 6. Vindlast 6.1.4 Egenfrekvens for
Page 40 and 41: 6. Vindlast Terrænkategori I, ct =
Page 42 and 43: 7. Bølgelast af bølgehøjden. De
Page 44 and 45: 7. Bølgelast 45 Unød = U3600
Page 46 and 47: 7. Bølgelast Betragtes samtidigt p
Page 48 and 49: 7. Bølgelast Hvor Y udregnes på f
Page 50 and 51: 7. Bølgelast Bølgehøjde H m0 [m]
Page 52 and 53: 7. Bølgelast bølgerne antages Ray
Page 54 and 55: 7. Bølgelast Den uregelmæssige ov
Page 56 and 57: 7. Bølgelast Hvor CM er massekoeff
Page 58 and 59: 7. Bølgelast 7.3.1 Rayleigh fordel
Page 60 and 61:
7. Bølgelast 1−F(x) [−] 10 0 1
Page 62 and 63:
7. Bølgelast Antal kraftbølger 80
Page 64 and 65:
7. Bølgelast Bølgehøjde Periode
Page 66 and 67:
7. Bølgelast f ∈ [0, 05 0, 325]
Page 68 and 69:
7. Bølgelast S λ (f) [N 2 ⋅ s]
Page 70 and 71:
7. Bølgelast Da der regnes med pot
Page 72 and 73:
7. Bølgelast Hvor A er et karakter
Page 74 and 75:
7. Bølgelast x 1014 4.5 4 3.5 3 2.
Page 76 and 77:
7. Bølgelast Dynamisk forstærknin
Page 78 and 79:
7. Bølgelast |H(f)| 2 [N 2 /m 2 ]
Page 81 and 82:
KAPITEL 8 ttt Islast ttt 8. Islast
Page 83 and 84:
Opsummering 8. Islast Ovenstående
Page 85 and 86:
F H i,b = 0, 68 · C1 · σf · b
Page 87:
Islast i N 2.5 2 1.5 1 0.5 x 106 3
Page 90 and 91:
9. Lastkombinationer Last Angrebspu
Page 92 and 93:
9. Lastkombinationer Hyppige lastko
Page 95 and 96:
KAPITEL 10 10. Geoteknisk forunders
Page 97:
10. Geoteknisk forundersøgelse og
Page 100 and 101:
11. Geoteknisk designprofil Figur 1
Page 102 and 103:
11. Geoteknisk designprofil Hardeni
Page 104 and 105:
11. Geoteknisk designprofil Større
Page 106 and 107:
11. Geoteknisk designprofil 80 kPa,
Page 108 and 109:
11. Geoteknisk designprofil 11.2.1
Page 110 and 111:
11. Geoteknisk designprofil • Poi
Page 112 and 113:
11. Geoteknisk designprofil Figur 1
Page 114 and 115:
11. Geoteknisk designprofil kan alt
Page 116 and 117:
12. Skitsedimensionering 12.2 Styrk
Page 118 and 119:
12. Skitsedimensionering Brudgræns
Page 120 and 121:
12. Skitsedimensionering Bæreevnef
Page 122 and 123:
12. Skitsedimensionering Nq = e π
Page 124 and 125:
12. Skitsedimensionering deformatio
Page 126 and 127:
12. Skitsedimensionering e = M V Hv
Page 128 and 129:
12. Skitsedimensionering 12.6 Opsum
Page 130 and 131:
13. Analytisk løsning få jorden t
Page 132 and 133:
13. Analytisk løsning Figur 13.2 F
Page 134 and 135:
13. Analytisk løsning Figur 13.5 K
Page 136 and 137:
13. Analytisk løsning Arbejde for
Page 138 and 139:
13. Analytisk løsning Last- α β
Page 140 and 141:
13. Analytisk løsning y (0,0) 1 Om
Page 142 and 143:
13. Analytisk løsning y (0,0) Unde
Page 144 and 145:
13. Analytisk løsning Figur 13.14
Page 146 and 147:
13. Analytisk løsning Område 2 Fi
Page 148 and 149:
13. Analytisk løsning σ [kN/m 2 ]
Page 150 and 151:
13. Analytisk løsning Kinematisk 2
Page 152 and 153:
14. Numerisk analyse af fundament C
Page 154 and 155:
14. Numerisk analyse af fundament F
Page 156 and 157:
14. Numerisk analyse af fundament d
Page 158 and 159:
14. Numerisk analyse af fundament
Page 160 and 161:
14. Numerisk analyse af fundament F
Page 162 and 163:
15. Funderings opsummering Bæreevn
Page 164 and 165:
15. Funderings opsummering 15.2 Anv
Page 166 and 167:
15. Funderings opsummering Metode
Page 168:
16. Konklusion gekraft er den mest
show all

Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet - Aleks Kvartborg ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?