Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet - Aleks Kvartborg ...

y [m]
70
60
50
40
30
20
10
0
−10
−20
−30
Egensvingningsform og frekvens
−40 −20 0 20
x [m]
40 60 80
Figur 6.9
Anden laveste egensvingningsform
skaleret med 10 5 og egenfrekvens på
2,35 Hz i x-retningen. ∗ repræsenterer
knuder i den udeformeret model og ◦
knuder i den deformerede model.
y [m]
70
60
50
40
30
20
10
0
−10
−20
−30
Egensvingningsform og frekvens
6. Vindlast
−60 −40 −20 0 20 40 60
x [m]
Figur 6.10
Tredje laveste egensvingningsform
skaleret med 10 5 og egenfrekvens på
7,50 Hz i x-retningen. ∗ repræsenterer
knuder i den udeformeret model og ◦
knuder i den deformerede model.
Idet broens egenfrekvens ligger uden for vindens energispektrum, se figur 6.11
og 6.12, forventes at der ikke vil forekomme dynamisk forstærkning af væsentlig
betydning, og derfor afgrænses der fra at beregne dynamisk vindlast.
Figur 6.11
Variansspektre for vind, lineær afbildning
[Brorsen 2003].
Figur 6.12
Variansspektre for vind, logaritmisk
afbildning [Brorsen 2003].
6.2 Kvasistatisk vindpåvirkning af broen
For at kunne bestemme vindbelastningerne på bropillen/brofundamentet foretages
et overslag over vindbelastningen på brodækket. Da der ikke foretages
styrkeberegninger på selve vejbroen, bestemmes vindtrykkets fordeling på forog
bagside af brokassen ikke, og der bestemmes alene vindtrykkets resulterende
belastning pr. løbende meter bro. Vindlasten beregnes som kvasistatisk respons,
og forudsætningerne for bestemmelse af vindlasten er følgende:
Basisvindhastighed, vb = 24 m/s
Basishastighedstrykket, qb = 0,36 kPa
31