You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Karbolchamp.- Agerchamp.- Dværgchamp.- Markchamp.- Blodchamp.gruppen<br />
gruppen gruppen gruppen gruppen<br />
Hatfarve kridtethvidlig, hvidlig mørkskællet hvidlig, rødbrun ±mørkskællet<br />
læderbrun (brunskællet (hvidlig hos Dværg-C.) til mørkskællet (hvidlig hos<br />
eller mørkskællet hos Prægtig C.) Hvid Blod-C)<br />
Hat-reaktion gullig til ±gullig ±gullig,rødlig ±brunrød rødlig<br />
ved berøring smørgul eller -i- eller fraværende eller fraværende<br />
Kød-reaktion smørgul i basis ±gullig ±gullig ±brunrød rød<br />
ved berøring sj. rødlig sj. fraværende sj. fraværende<br />
Sch åtters + (evl. .;- hos +<br />
reakt ion* Landsby-C. gruppen) (+hos A. spissicaulis)<br />
Ring kraftig, kraftig, spinkel, spinkel til kraftig, medium,<br />
med tandhjul med tandhjul enkel enkelt elI. dobbelt med tandhjul<br />
Stokbasis udvidet ell. m. knold ofte m. knold ofte m. knold ofte tilspidset ofte m. knold<br />
Sporer 4-6,5 (8) x 3-5 fim 5,5-12 x 4,5-7 fim 4-6x 3-4 fim 5-10 x 4-6,5 fim 5-9 x 3-5 fim<br />
Lugt** ±karbolagtig mandelagtig mandelagtig svag til metal-, svag<br />
(evI.let karbolagtig) fiske- til urinagtig<br />
* Salpetersyre og anilin blandes på hatten (frisk materiale) og giver ved positiv reaktion en orange farve .<br />
** Se boks om lugte.<br />
Fig. 1. Karakterfordeling hos grupperne af Champignon i Danmark.<br />
gra tien, holdt han sta dig på na vnet Psalliota ,<br />
men bagest i afhandlingen tog han alligevel forbeh<br />
old , og kombiner ed e for en sikkerhe ds<br />
skyld alle arterne over i Agaricus. Nu er det sådan<br />
, at den person , der beskriver en ny art, får<br />
sit navn hæftet efter arten. Men hvis en and en<br />
senere flytter arten over i en anden slægt, skal<br />
også denne person citeres og den originale beskriver<br />
skrives så for an i en parentes. På gru nd<br />
af pingpon g-spillet mellem de to slægtsnavne til<br />
cha mpignone rne, har adskilli ge af arterne fra<br />
Mø llers bind 1 (de rødm end e arter) derfor fåe t<br />
autorkombinationen (P. Møller ) Pilat, med ens<br />
man ge arter fra bind 2 skal citeres (P. MØller) P.<br />
Mø ller.<br />
Champignonernes systematik<br />
Det er i høj grad FH. Møllers fortj eneste, at der<br />
er skabt en brugbar systematik indenfor cham <br />
pignonerne. Mø llers gruppe ringe r bygger dels<br />
gratien, holdt han sta dig på navnet Psalliota ,<br />
me n bagest i afha ndlingen tos han alligevel for-<br />
på arternes kemiske indholdsstoffer (deres farverea<br />
ktioner ved brydnin g af kød et og result atet<br />
af en kemisk test - kaldet Schaffers re aktion<br />
- samt deres lugt) , dels på deres mikroskopiske<br />
karakterer. Ho vedgruppern e er:<br />
Age rchampignon-gruppen<br />
Dværgchampignon -gruppen<br />
Karbolchampignon-gruppe n<br />
Markchampignon-gruppen<br />
Blodchampignon-gruppen<br />
Under vore himm elstrøg kan det så no genlunde<br />
lade sig gøre at genk end e disse grupper på makroskopi<br />
alen e, men i næsten alle grupper er der<br />
undtagelser fra reglerne. Det er derfor gan ske<br />
vanskeligt at lave en enkel og entydig nøgle til<br />
grupperne. Som det fremgår af skemaet (fig. 1),<br />
er der masser af afvigelser: Blodchampignoner,<br />
der ikk e rødmer, karbolchampignoner med<br />
på arternes kemiske indholdsstoffer (deres farverea<br />
ktioner ved brvdnin z af kødet Og result a-
Change language