Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Fig. 6. Den mørk e varie tet af Perleh øne-Champi gnon (Agariclls praeclaresquamosus var. terricolor) tegnet af<br />
ER. Møller efter eksemplarer fundet i en have i Sakskøbing den 6/10 1943. (Leetotype, opbeva res på C).<br />
ket er væsentligt større end hos de and re art er<br />
samt me get smalle cheilocystider. Den giver<br />
indtryk af at være en ret robust og tykkødet art ,<br />
der af statur mere ligner visse af de rødmend e<br />
arter (fx Strandeng s-Ch ampignon (A . bernardii),<br />
end den ligner de andre karbolchampignoner.<br />
Det bør bemærk es, at den svamp, der i<br />
Phillips (1981: 167) er afbilde t under na vnet<br />
Agaricus pilatianus, næppe er bestemt korrekt.<br />
Hverke n den s rin g, stok elle r sporestø rrelse<br />
passer med Bohus og Ca ppe llis an givelser.<br />
Sandsynligvis drejer det sig om en lidt tykstokket<br />
, grå for m af Ka rbol-Champignon (A. xanthodermus)<br />
.<br />
Nu er det så heldigt, at E rik Rald lavede en<br />
udmærk et tegning og beskrivelse af svampe n<br />
fra Dyreh aven. Heraf fremg år det , at Dyrehave<br />
-sva mpen havde gulnende kød i stokbasis<br />
samt at den lugtede blækagtigt, men samtidig at<br />
den havde en fiot, udståend e ring , der beskrives<br />
som dobbelt, samt en stok, der nedefter var udvide<br />
t og med tendens til knold. Det er således<br />
klart at svampen int et har med A . pilatianus at<br />
gøre , men at den makroskopisk mere ligner et<br />
samt meget smalle cheilocystider. D en give r<br />
ind tryk af at være en ret robust og tykk ødet art,<br />
der af sta tur mere ligner visse af de rødmende<br />
arter (fx Stra nde ngs-Cha mpignon (A. bernardii),<br />
end den ligner de andre karbolchampi g-<br />
typisk medlem af Karbolchampignon-gruppen.<br />
Mikroskopisk udmærk er Dyrehave-kollek <br />
tionen sig ved at hav e relativt store sporer (5-8<br />
x 4-5 um) , samt ved at mangle erkendbare cheilocystider.<br />
Dette adskiller den fra alle kendte<br />
dan ske arter i karbolgruppen . Arten A. pseudop<br />
ratensis Bohus (som Dyreh ave-kollektionen<br />
fakti sk tøvende blev bestemt til i felt en) er nok<br />
det , der kommer tætt est, men den s frugtlegemer<br />
er meget spinklere, og den har - ifølge en<br />
kollektion lånt fra Budap est - lige lovlig små<br />
sporer (5-6 x 3,5-4,5 um). Dyrehave-kollektionen<br />
passer således ikk e ind i nogle af de kendte<br />
ar ter af karbolchampignoner, og spø rgsmå let<br />
meld er sig om den famøse kollektion ikk e i<br />
virke lighe de n repræsenter er et medlem af<br />
Agerchampignon-gruppen med en afvige nde<br />
lugt og en usædvanligt kraftig gulnende reaktion<br />
? I alle tilfælde er bestemmelsen til A . pilatianus<br />
en fejl, der - sammen med Phillips misvisende<br />
fotografi - har cementeret den misfortolkning<br />
af arten , der er pr æsenter et i båd e<br />
"Danske storsvamp e" og "Nordic Macrornycetes".<br />
Mikroskopisk udmærk er D yrehave-kollektion<br />
en sig ved at have relativt store sporer (5-8<br />
x 4-5 um), samt ved at mangle erkendbare cheilocystid<br />
er. Dette adskiller den fra alle ke ndte<br />
danske arter i karb olzruppen . Art en A . pseu-