You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
stående tilbag e. Vascellum åbnes med en pore<br />
ligesom Lycop erdon. Slægten kendes fra de andre<br />
støvbolde på, at der mellem stokdelen og<br />
spore de len i frugtlegeme t find es et elastisk,<br />
hudagtigt lag - kaldet et diaphragma, som<br />
mærkes tydeligt når man skærer et frugtlegem e<br />
igennem . De andre støvbolde har en jævn<br />
overgang mellem stok- og spore del.<br />
Støvbolde ne i slægte n Lyc operdon, so m<br />
rummer de små , mere eller mindre pigged e<br />
arter, der åbner sig ved en po re i toppen , kendes<br />
primært fra hin anden på overfl adens beskaffenhed:<br />
Teknisk set består ydervæggen på<br />
en støv bold af to lag; en inder- og ydervæg<br />
(kaldet endo- og exo peridiet) . Indervæggen er<br />
den væg, der stå r tilb age når støvbolden er moden.<br />
Ydervægge n er mere diffus og sprække r<br />
på de fleste arter op i et karakteristisk mønster.<br />
På Pindsvine-Støvbold (L. echinatum.) danner<br />
den et tæt lag af lange pigge, på Ro sa Støvbold<br />
(L. mammiforme) sidde r den tilbage som flager,<br />
på Pære-Støvbold (L. pyriform e) forbliver<br />
den glat og på Krystal -Støvbold (L. perlatum)<br />
danner den en overflade af større, kegleformede<br />
pigge omgivet af en krans af finere gryn.<br />
y dervæggen s udformning, i flad e flager eller<br />
pigge, er en ganske fascinerende side af de eller<br />
s ret kedeligt udseende støvbolde. Så snart<br />
man får dem under lup find er man et flot og<br />
særegent mønster, der er karakteristisk for de<br />
enkelt e arter. Jeg vil derfor her kort gennemgå<br />
nogl e af de forskellige typer pigge, man kan se<br />
på støvbolden es overflad e. Man skal helst kigge<br />
på støvbolden ude på siden af frugtlegemet ,<br />
idet mønstret her er bedst udviklet (se fig. 2a).<br />
Ikke alle arter af støvbolde er piggede. En<br />
del er nærmest glatte, men under lup viser de<br />
sig at være fnuggede af fine gryn eller ganske<br />
små pigge, højest 0,5 mm høje. Gruppen med<br />
pigget overflade har alle over 1 mm høje pigge<br />
eller gryn . Fig. 2b-e viser de forskellige typer<br />
af pigge, man kan finde . Fig. 2b viser overflad<br />
en hos Kr yst al-Støvbold. H er er piggen e<br />
tykk e og kegleformed e, omgivet af en rin g af<br />
finer e gr yn . Pigg en e falder let af, ja de kan<br />
gnubbes af som gryn, og efterlader et netagtigt<br />
mønster. Fig . 2c er overfladen hos Sortagtig<br />
Støvbold. Umiddelbart ligner det overfladen<br />
hos Krystal-Støvbold, men et nærmere syn på<br />
piggen e viser, at de består af bundter af slank e<br />
pigge, der møges i toppen. Piggene er desuden<br />
man får dem under lup find er man et flot og<br />
særegent mønster, der er karakteristisk for de<br />
enke lte arter. Jeg vil derfor her kort gennemgå<br />
nogl e af de forskellige typer pigge, man kan se<br />
Då støvboldenes overflad e. Man skal helst kig-<br />
mørkt brunlige, hvorimod Kr ystal-Støvboldens<br />
pigge er lyse. I fig. 2d ses bundter af meg et<br />
veludviklede lan ge, slanke pigge og hele overfladen<br />
er dækk et af tætsidd ende grupper med<br />
kun gan sk e få og fine gryn ime llem. D enne<br />
overflade find er man ho s Pindsvin e-Støv bold<br />
og hos den sjældne Kær-Støvbold. Fig. 2e viser<br />
en overflade bestående af fine, slanke , tætsiddende<br />
pigge, der ikk e er samlet i grupper. D en <br />
ne overflade ser man hos U mbrabrun Støv bold<br />
(L. um brinum) .<br />
Som det ses er ydervæggens måd e at sprække<br />
på en god kar akter for de enke lte arter af<br />
støv bolde , så til bestemmelse er det bed st at<br />
samle frug tlegemer, hvor overflad ens møn ster<br />
ka n iagttages, me n som samtidig er så modne,<br />
at man kan finde modne sporer i dem . Det bedste<br />
stadium er støvbolde , der lige er begyndt at<br />
sprede deres sporer, altså har fåe t hul i toppen,<br />
men som samtidig endnu er så friske, at yderlaget<br />
er velbevaret. Er de blot få uger gamle, er<br />
yderlage t faldet helt af og bestemmelsen er afhængig<br />
af de mikroskopiske karakterer.<br />
Mikroskopisk er støvboldene ret kedelige.<br />
De har alle små, omkring 5 umstore, kugl erunde<br />
sporer. Sporerne kan være glatte til ±piggede<br />
eller vorte de , hvilk et i fler e tilfælde er en<br />
god karakter ved be stemmelsen . På nogle af<br />
arterne anes en lille "pind" , der kaldes en pedicel.<br />
Det er resten af sterigmen, der sidder tilbage<br />
på sporen . En enkelt art - nemlig Kær<br />
Støvbold (L. p edicellatum ) - har endda en hele<br />
30 umlan g pedicel, men arten er meget sjælden<br />
i Danmark og er sidst fundet i 1948. Blandt<br />
sporern e finder man også nogle br unlig e hyfer,<br />
der kaldes for frugtlegemets kapillitium. Ogs å<br />
her er der karakterer, der kan anvendes til bestemmelse<br />
af arterne. H erom kan læses i heft et<br />
"SHiktet Lycop erdon i Sverige" (Je ppson 1984)<br />
hvor de de sven ske arter af Ly cop erdon gennemgås.<br />
Litteratur<br />
Jeppson , M. 1984. Slaktet Lycoperd on i Sverige.<br />
SMF, Stockholm.<br />
Demoulin, V 1971. Le Genre Lycop erdon en<br />
Europe et en Amerique du Nord. Etude Taxonomique<br />
et Phytogeographique - Doctorat en<br />
Scienc es Bot aniques, Universite du Liege.<br />
Petersen , J. H. & J. Vesterholt 1990. Danske<br />
_ storsva mpe (basidiesva mpe ) - G yldend al.<br />
arterne anes en lille "pind" , der kaldes en pedicel.<br />
Det er resten af sterigmen, der sidder tilbage<br />
på sporen. En enkelt art - nemlig Kær<br />
Støvbold (L. p edicellatum ) - har endda en hel e<br />
30 umlan g pedic el, men arten er meget sjælde n
Change language