Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
gerne indsamlinger til bestemm else, specielt fra<br />
de nævnte omr åder, men fund fra hele land et er<br />
velkomne.<br />
E rfaringsmæssigt volder det ofte pro blemer at<br />
samle slimsvampe så de ikke lider overlast. Vi vil<br />
derfor give en kort vejledning om hvorledes man<br />
finde r dem, indsamler dem og brin ger dem sikkert<br />
hjem.<br />
Indsamling<br />
Slimsvampe kan kun artsbestemmes som frugtlegerner.<br />
Man kan ganske vist have meget fornøjelse<br />
af at indsamle plasmodi er og have dem "gående"<br />
i plastæsker, men kun hvis de danner frugtlegemer,<br />
kan de bestemmes.<br />
De fleste slimsva mpe har små og uanselige<br />
frugtlegemer, så man må se nøje efter, når man er<br />
på slimsvampejagt. E n god lup med 10 x forstørrelse<br />
eller en lupl ygte hører med til feltudrustnin<br />
gen. Ma n kan finde slimsvampe alle steder,<br />
hvor der er rådnende organisk materiale, f.eks. i<br />
kom postb unk er i haver, på visne blade eller<br />
kviste i skoven, på rådne træstammer, i brændestabler<br />
mm. Der er også slimsvampe på levende<br />
træers bark, men de er som regel meget svære at<br />
få øje på i felten.<br />
Ordforklaring<br />
Når slimsvampene skal indsamles, tager man<br />
normalt en del af substrate t med. H ertil er en<br />
skarp dolk med tykt blad af hårdt stål og en saks<br />
uun dværlige. Da slimsvampenes frugtlegemer er<br />
meget skrøbelige, må man sørge for at præparatern<br />
e ikke tumler rundt under transporten .<br />
Plastæsker med mange rum og med en lille kork <br />
plade limet fast i bunden er gode til formå let.<br />
Præparatern e fastgøres til bunden med nipsenåle<br />
eller knappenåle. Husk at give hvert rum et nummer<br />
og at not ere funddata for hver indsamling i<br />
felten. Funddata omfatte r som minim um følgende:<br />
dato og årstal, findested , substrat og andre<br />
iagtt agelser på findes tede t samt finders navn.<br />
Plasmodi er, som er i færd med at dann e frugtlegemer,<br />
skal man be handle meget nænsomt, da<br />
selv små rystelser eller let berørin g spo lerer<br />
frugtlege mda nne lsen, så de udvikler sig unormalt.<br />
Bedst er det at lade dem være og indsamle<br />
dem senere, når de er færdigudviklet.<br />
Modtager vi indsamlinger med omhyggelige<br />
funddata , vil de blive bestemt og indgå i svampeherbariet<br />
ved Botanisk Museum. Ind send eren vil<br />
naturligvis få besked om hvilke arter han/hun har<br />
fundet. God slimsvampejagt!<br />
Aethalium Betegnelse for et større kugle- til pudeformet frugtlegeme. Eksempler er Rødært<br />
(Lycogala epidendrum) og Troldsmør (Fuligo septica) .<br />
Elaterer Frie kapillitietråde, som er tilspidset i enderne og forsynet med spiralornament.<br />
Elatererne vrider sig ormeagtigt ved ændringer i fugtighed og kan derved løsne<br />
sporemassen og sprede sporerne .<br />
Hypothallus Den sterile del af frugtlegemet, som hæfter det fast til underlaget.<br />
Kapillitium System af tråde eller rør, der dannes inde i frugtlegemet mellem sporerne.<br />
Kapillitiet sikrer at sporerne kun kan forlade frugtlegemet enkeltv is eller i små<br />
klumper.<br />
Peridium Beskyttende hinde eller skal som omgive r frugtlegemet. Hos nogle arter forsvinder<br />
peridiet gradvis under modningsprocessen.<br />
Plasmodiocarp Aflangt frugtlegeme, som har samme form som plasmodiestrenge n, hvoraf det er<br />
dannet.<br />
Pseudoaethalium Pudeformet frugtlegeme bestående af mange sammenvoksede enkeltfrugtlegemer.<br />
Sporocarp Simpelt, ikke sammensat frugtlegeme, som oftest er ± kuglefo rmet og med eller<br />
uden stilk. I ældre litteratur benyttes ordet sporang ium.<br />
Ordforklaring<br />
Aethalium Betegnelse for et større kugle- til pudeformet frugtlegeme. Eksempler er Rødært<br />
(Lvcooele epidendrum) og Troldsmør (Fuligo septica).
Change language