You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
champignonerne højst er "middelstore" (op til<br />
ca. 10 cm brede), at de normalt har en dobbelt<br />
ring med tandhjul (som hos Agerchampignongruppen)<br />
og en slank , ofte lidt bugtet stok , der<br />
nederst ender i en udvidet knold (men se også<br />
diskussionen under A. pilatianusi, samt at de<br />
typisk vokser i kulturlandskaber som parker og<br />
kirkegårde. Er dette ikke nok til at lede en på<br />
spore t, må man gå til sporestørrelsen og kemien.<br />
De fleste arter i karbolchampignon-gruppen<br />
har relativt små sporer - for de danske arters<br />
vedkommende på 4,5-6,5 x 3-4 um. Kun Dværgchampignon-gruppen<br />
har lige så små spor er.<br />
Dværgchampignonerne kan imidlertid udskilles<br />
ved hjælp af Schaffers reaktion.<br />
Schaffers reaktion er resultatet af en te st ,<br />
hvor man på hatten af et friskt eksemplar af<br />
svampen slår et kryds med anilin og salpetersyre.<br />
Hvis testen er positiv, kommer der en<br />
orange farve hvor de to væskestriber krydser<br />
hinanden. Både dværgchampignonerne og de<br />
småsporede agerchampignoner har en positiv<br />
reaktion med Schaffers test , mens hele karbolgruppen<br />
reagerer negativt. Også mark- og blodchampignonerne<br />
har en negativ reaktion i<br />
Schaffer-testen, men de har ofte større sporer og<br />
reagerer ±rødligt ved berøring (se iøvrigt fig. 1.).<br />
Giftstoffer og karbol-champignoner<br />
Karbol-champignonerne er sandsynligvis alle<br />
moderat giftige , men heldigvis medfører ingen<br />
af dem livstruende forgiftninger. De giftige stoffer<br />
i karbolgruppens arter er endnu ikke alle<br />
kendt, men de tilhører de såkaldte mave/tarmirriterende<br />
stoffer. De bevirker at man forholdsvis<br />
hurtigt efter indtagelsen reagerer med ubehag<br />
, opkastninger, mavepine eller diarre, og<br />
eventuelt får svede- eller rysteture. Normalt<br />
forsvinder symptomerne ret hurtigt igen, men i<br />
visse tilfælde kan de vare 1-2 dage, hvorefter<br />
man igen er symptomfri uden eftervirkninger<br />
(Persson m.fl. 1988, Bresinsky & BesI1990). Det<br />
drejer sig altså ikke om en forgiftning, der kan<br />
sidestilles med de livstruende forgiftninger af<br />
celle- eller nervegifte man får efter indtagelse af<br />
fx giftige slørhatte, fluesvampe og trævlhatte,<br />
men om en mere moderat reaktion på noget,<br />
maven og tarmen ikke tåler.<br />
Det menes at synderne er giftige fenolforbindelser.<br />
Frit fenol forekommer relativt sjældent i<br />
naturen, men i karbolchampignoner er der målt<br />
Giftstoffer og karbol-champignoner<br />
Karbol-champignonerne er sandsynligvis alle<br />
moderat giftige , men heldigvis medfører ingen<br />
af dem livstruende forgiftninger. De giftige stoffer<br />
i karbolgruppens arter er endnu ikke alle<br />
fenolmængder op til 0,1 % af svampenes friske<br />
vægt. Dette er tilstrækkeligt til at kunne forårsage<br />
forgiftningssymptomer (Gill &Strauch 1984).<br />
Ifølge Bresinsky & Besl (1990) dannes den giftige<br />
forbindelse muligvis først under tilberedningen<br />
, så rapporter om indtagelse af rå karbolchampignoner<br />
vil være interessante. Sygdomsforløbet<br />
er normalt helt ufarligt, men kan under<br />
visse omstændigheder være alvorligt for små<br />
børn og ældre , primært på grund af følgerne af et<br />
voldsomt væsketab. Behandling i svære forgiftningstilfælde<br />
begrænses derfor oftest til overvågning<br />
af kroppens væskebalance.<br />
Vi har selv kendskab til forgiftningstilfælde<br />
med 2 af arterne, nemlig med Karbol-Champignon<br />
og Agerhøne-Champignon:<br />
En god bekendt samlede svampe på en af de<br />
århusianske kirkegårde, der til tider bugner af<br />
champignoner. Vel hjemkommet med byttet tog<br />
han fat i køkkenet med rengøringen af champignonerne<br />
og bemærkede ikke noget usædvanligt,<br />
udover at svampene lugtede "lidt mærkeligt"<br />
under stegningen. Under måltidet skete intet <br />
svampene smagte udmærket, men efter en times<br />
tid følte flere sig lidt utilpasse og den yngste - et<br />
barn på 10 år - brækkede sig. Mere skete der<br />
ikke , og alle var symptomfri igen efter et par timer.<br />
Det eneste, der tog skade, var den bekendtes<br />
anseelse i familien som svampekender! Han<br />
var sikker på , at det var champignoner, men<br />
havde ikke tænkt på Karbol-Champignon, "for<br />
den er da sjælden" - en klassisk misforståelse.<br />
Den omtalte kirkegård er iøvrigt en af de sikre<br />
lokaliteter for Karbol-Champignon i Århus.<br />
I efterårsferien 1991 tilbragte en gruppe<br />
svampefolk efterårsferien på Anholt, hvor vi oplevede<br />
en sand masseforekomst af den dårligt<br />
kendte og ikke særlig "karbollignende" Agerhøne-Champignon.<br />
En sådan overflod skulle jo<br />
give problemer, og en af dagene blev vi da også<br />
opsøgt at en kvinde og et barn, der begge havde<br />
spist champignoner og var blevet syge. De havde<br />
haft mavepine og opkastninger, og det hele var<br />
overstået igen i løbet af et par timer. De havde<br />
medbragt et par eksemplarer, og vi kunne dermed<br />
verificere, at Agerhøne-Champignon faktisk<br />
er giftig. Som kuriosum kan nævnes, at et par<br />
af svampeforeningens prominente medlemmer<br />
ved samme lejlighed blev antruffet med en kurv<br />
bugnende af Agerhøne-Champignon, som de<br />
glædede sig til at komme hjem og tilberede!<br />
tes anseelse i familien som svampekender! Han<br />
var sikker på , at det var champignoner, men<br />
havde ikke tænkt på Karbol-Champignon, "for<br />
den er da sjælden" - en klassisk misforståelse.<br />
Den omtalte kirkegård er iøvrizt en af de sikre