"Dansk energiforbrug i fremtiden", 25. januar 2006 - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

Bygningsdirektivet (Direktivet om bygningers ydeevne) skal ses i lyset af, at 40 pct. af energiforbruget i EU anvendes i bygninger – og at der er et stort besparelsespotentiale i eksisterende bygninger og gode muligheder for at reducere forbruget i nybyggeri. I Danmark implementeres Bygningsdirektivet i bygningsreglementet og i lovgivningen om energibesparelser i bygninger. Danmark er på flere områder gået videre end kravene i direktivet. Energi Service direktivet (Direktiv om energieffektivitet i slutanvendelser og energitjenester) ventes vedtaget i foråret 2006. Det indeholder bl.a. et generelt energibesparelsesmål på 9 pct. i perioden 2008-2017. Direktivet foreskriver, at den offentlige sektor går foran og agerer forbillede for resten af samfundet. Det enkelte land skal sikre, at net- eller forsyningsselskaberne tilbyder energitjenesteydelser, energirådgivning eller andre energispareinitiativer. Alternativt, at de bidrager til en fond, der fremmer energibesparelser. Ifølge direktivet skal de enkelte lande udarbejde handlingsplaner for energieffektivisering fra og med 2007. I forlængelse af EU’s grønbog om energieffektivisering i alle sektorer, herunder transport, der kom i juni 2005, vil Kommissionen i foråret 2006 fremlægge en handlingsplan til fremme af energieffektivisering med nye forslag til initiativer, fortalte Svend Friis, der understregede vigtigheden af internationale rammer. Det danske marked er på mange områder for lille til selv at påvirke udviklingen af mere effektive teknologier og løsninger. Samtidig sikrer en international indsats ensartede konkurrencevilkår landene imellem, ligesom det styrker afsætningspotentialet for danske producenter af energieffektive produkter og løsninger. På nogle områder vil det endvidere ikke være muligt for Danmark at gå enegang med skrappe miljøinitiativer, fordi det kan blive opfattet som en teknisk handelshindring, sagde Svend Friis, der pointerede, at Danmark til gengæld gør meget for at få indflydelse på formulering af internationale energiaftaler og -rammer. Vi har i mange år været meget aktive på energiområdet og der bliver lyttet til os i EU-systemet, sagde han. Peter Gammeltoft, kontorchef i Europakommissionens Generaldirektorat for Miljø, bekræftede, at transportsektoren er ”problemsektoren” – transport af personer og varer vokser uophørligt, sagde han. Mens CO2-udledningen i perioden 1990-2003 er faldet i affaldssektoren (med 32 pct.), i landbruget (med 10 pct.) og i procesindustrien (med 15 procent.), er udledningerne steget med 24 pct. i transportsektoren. Det skyldes øget trafik og flere større og mere benzinforbrugende køretøjer. Den udvikling kan henføres til, at brugerne i transportsektoren ikke betaler de ”usynlige omkostninger” (eksternaliteter), og at transport derfor er for billigt, hvilket fører til et overforbrug, sagde Peter Gammeltoft, der oplyste, at Kommissionen i sin hvidbog om transport fra 2001 har foreslået at indføre betaling for alle omkostninger, inklusive eksternaliteter, for brug af transportinfrastrukturen. Ifølge Peter Gammeltoft kan det øgede CO2-udslip i transportsektoren reguleres via regler, der påvirker trafikmængden, forbedrer transportmidler rent miljømæssigt og på længere sigt via en hensigtsmæssig byplanlægning. En sammenligning mellem USA og EU viser, at beskatning af brændstoffer og aftaler med bilindustrien spiller en stor rolle for energiforbruget (og CO2-udslippet) i transportsektoren, der er reduceret væsentligt mere i EU end i USA. En frivillig aftale mellem EU og dele af bilindustrien, der i 2008 skal bevirke, at bilernes CO2-udslip er reduceret med 25 pct. i forhold til 1995, har haft effekt. Fabrikanterne får travlt, hvis de skal nå målet – men det er ikke umuligt, sagde Peter Gammeltoft, der også pegede på biobrændsler som en farbarvej til at reducere CO2-udslippet fra transportsektoren. Dog skal man sørge for at vælge de rigtige råvarer til produktionen – for det er ikke alle, der vil være til gavn for luftmiljøet. Han fortalte, at almindelig benzin udskiller 160-170 g CO2/km. Forskning fra EU’s fælles forskningscenter viser til sammenligning, at bioethanol (baseret på sukkerrør) udskiller 20 g CO2/km, biodiesel (baseret på raps) 40-80 g CO2/km, bioethanol (baseret på hvede) 45-180 g CO2/km og bioethanol (baseret på sukkeroer) 60-170 g CO2/km. Miljøfordelene ved at anvende de to sidstnævnte er derfor begrænsede. En arbejdsgruppe i EU kommer i løbet af 2006 med en EU-strategi for nedbringelse af CO2-udledning fra biler. Det sker i forbindelse med en revision af brændstofdirektivet, fortalte Peter Gammeltoft. 16
Charlotte Dyremose (KF) spurgte, om ikke Danmark kunne springe ”tilsætningsfasen” over og vente med for alvor at engagere sig i biobrændstoffer, indtil der er udviklet motorer og teknologier, som muliggør udbredelse af biobrændstoffer til hele samfundet. Nej, det kan vi ikke, svarede Jørgen Henningsen. EUlovgivning har pålagt alle medlemslande at deltage i udviklingen af biobrændstoffer. Peter Gammeltoft fandt Charlotte Dyremoses spørgsmål relevant at overveje. Han fastslog, at Danmark, hvis vi ønsker at satse på biobrændstoffer, bliver nødt til at indføre nogle mekanismer, der fremmer deres udbredelse. Men vi skal passe meget på med på nuværende tidspunkt at etablere en mængde infrastruktur og lignende, som måske ikke er gangbart, når vi har udviklet bedre teknologier på området om 10 år, konstaterede han. Lars Christian Lilleholt (V) ville vide, hvordan Danmark ligger i forhold til forsyningssikkerhed og miljø sammenlignet ned de øvrige EU-lande. Jørgen Henningsen mente ikke, det var muligt at rangordne landene efter forsyningssikkerhedsstatus. Det faktum, at Danmark er et olieeksporterende land og at vi har oliereserver betyder ikke, at vi har større forsyningssikkerhed, da olien flyder derhen, hvor der er de højeste priser, sagde han. På miljøområdet ligger vi helt i top – og vi bliver ofte trukket frem som et mønstereksempel på, hvordan man kan øge BNP uden at øge energiforbruget. Modsat er vi desværre utrolig forskrækkede, når det gælder biobrændsler, tilføjede Jørgen Henningsen. Per Clausen (EL) spurgte, om EU interesserer sig for det voksende omfang af transportsektoren, herunder de miljømæssige konsekvenser. I høj grad, sagde Jørgen Henningen, men Kommissionen har måttet erkende, at det er meget vanskeligt at styre transportmængderne, fordi vi har et liberaliseret marked med fri bevægelighed for varer og mennesker. Jeg tror ikke, vi får succes med at begrænse transportens omfang, men til gengæld er der mange, der arbejde på at gøre noget ved transportens miljøproblemer, sagde han. Peter Gammeltoft var enig. Han tilføjede, at de gange, Kommissionen er kommet med forslag til begrænsning af transporten i EU via økonomiske virkemidler, har det mødt stor modstand og er blevet bremset af medlemslandene – og det er her – i medlemslandene – ikke i EU-systemet, forhindringerne ligger, sagde Peter Gammeltoft. Fremtid i fleksibelt elforbrug Kim Behnke, chef for PSO – forskning og udvikling – i Energinet.dk, så frem til den dag, hvor nyhederne på tv også indeholdt ”dagens energiudsigt” med dagspriser på forskellige energityper. Men der er et stykker veje endnu før forbrugerne får fordele af det liberaliserede elmarked. Det kræver for det første et priselastisk elforbrug – det vil sige, at forbrugerne kan reagere på prissignaler fra systemet. Det forudsætter bl.a., at de har en elmåler, der kan aflæse, i hvilke tidsrum, forbruget finder sted – og at man på den baggrund afregner ud fra den skiftende pris i løbet af døgnet. Forbrugeren kan fx flytte sit elforbrug fra timer med høj elpris til timer med lavere elpris, sagde Kim Behnke, der argumenterede for, at vi i Danmark gennemfører en politik, som sikrer, at ethvert elforbrug er tidsstemplet og priselastisk, og hvor den enkelte forbruger får kompensation for at stille elforbrug til rådighed for elleverandørerne i spidsbelastningssituationer. Priselastisk elforbrug vil ikke i sig selv spare el, men al erfaring viser, at øget opmærksomhed hos forbrugerne om elforbruget har den indirekte virkning, at forbruget falder, sagde Kim Behnke, der pointerede, at priselastisk elforbrug også er et vigtigt redskab til at sikre balancen mellem elproduktion og elforbrug i kritiske situationer – og derved undgå ”Brownouts” (afbrydelser af elforsyningen i mangelsituationer). Samtidig vil indførelse af priselastisk elforbrug betyde, at elsystemet kan håndtere endnu mere VE. Det skyldes, at priselasticiteten vil medføre øget elforbrug i timer med lave elpriser, hvor der typisk er stor vindproduktion – det betyder, at miljøvenlig elproduktion bliver udnyttet optimalt og at det bliver muligt at indpasse mere VE. En sidegevinst kan være brændselsbesparelser – plus miljøfordelene herved – hvis man via priselastisk elforbrug kan mindske elproduktionen på dyre spidslastværker med lav virkningsgrad, sagde han. Forudsætningen for, at elkunder kan gøre deres forbrug priselastisk er, at elpriserne kommunikeres ud til dem – og at deres elmåler som nævnt kan timeregistrere elforbruget. I dag er det et krav, at alle elkunder med et forbrug over 100.000 kWh skal have timeregistrering af deres forbrug. Ifølge Kim Behnke støtter Energinet.dk i 2005-2006 otte forskningsprojekter, der bl.a. omhandler udvikling af interaktive elmålere. 17
Page 1 and 2: Dansk energiforbrug i fremtiden Res
Page 3 and 4: Forord Denne rapport samler op på
Page 5 and 6: AF: KLAUS SKYTTE, SENIORFORSKER VED
Page 7 and 8: Jan Rasmussen Det Energipolitiske U
Page 9 and 10: Program Ordstyrer: Jørgen Hennings
Page 11 and 12: Fremtidspanelets medlemmer V - Vens
Page 13 and 14: Formålet med et samarbejde mellem
Page 15: Resumé af høringen 25. januar 200
Page 19 and 20: cirkulationspumper, kaffemaskiner,
Page 21 and 22: solvarme, solafskærmning og ventil
Page 23 and 24: Det at være mobil betragtes som en
Page 25 and 26: Præsentation af oplægsholderne J
Page 27 and 28: Mikael Togeby Partner i Ea Energian
Page 29 and 30: Göran Wilke Sekretariatschef i Els
Page 31 and 32: 2000- 2002 Transportrådet 2000-200
Page 33 and 34: Malene Freudendal-Pedersen Phd-stud
Page 35 and 36: Fremtidsudsigter for olie- og CO2-k
Page 37 and 38: at omfatte flere produkter og at de
Page 39 and 40: Kommissionen har annonceret, at de
Page 41 and 42: en i EU var i samme periode 24%, sv
Page 43 and 44: Luftfart I lyset af den hastige væ
Page 45 and 46: darden bliver mindst lige så kræv
Page 47 and 48: Behov for priselasticitet i markede
Page 49 and 50: Energinet.dk har gennem flere proje
Page 51 and 52: Værdisætning af fleksibelt elforb
Page 53 and 54: 1. Normal service. Forbrugeren kan
Page 55 and 56: samfundet, men hvor den enkelte akt
Page 57 and 58: Teknologi og priser kan gøre energ
Page 59 and 60: Krav nr. 3 til teknologien: Der ska
Page 61 and 62: Forbrugernes rolle i og krav til fr
Page 63 and 64: 6. Forbrugerorganisations energirå
Page 65 and 66: Energibesparelser - hvem bestemmer?
Page 67 and 68:
BOLIG+ konceptet skal udvikles nu o
Page 69 and 70:
Energieffektivitet i industrien og
Page 71 and 72:
Tabel 2:Transportsektoren s faktisk
Page 73 and 74:
0-3 km 3-10 km 10-20 km 20-50 km 50
Page 75 and 76:
Set over et 20 års perspektiv bliv
Page 77 and 78:
og undlader at sende produkterne ud
Page 79:
ede afgift også fremmer køb af mi
Page 82 and 83:
er i bund og grund meget ens. Min f
Page 84 and 85:
systematisk vokse og dermed fasttø
Page 86 and 87:
Ved at fremme cykling kan man på
Page 88 and 89:
CO2-udslip pr. tur, kg 10 9 8 7 6 5
Page 90 and 91:
kollektive trafik med øgede afgift
Page 92 and 93:
Ordstyrer: Tak til Charlotte Dyremo
Page 94 and 95:
net. Og det er ikke, fordi jeg har
Page 96 and 97:
Og skulle jeg sådan her afslutning
Page 98 and 99:
Endelig som en sidste bemærkning:
Page 100 and 101:
Ordstyrer: Peter. Peter Gammeltoft:
Page 102 and 103:
det, så er vi i hvert fald helt i
Page 104 and 105:
moms, og nogle betaler moms og skat
Page 106 and 107:
computerservere osv., de skal helst
Page 108 and 109:
at udvise deres fleksibilitet, at d
Page 110 and 111:
Torben Hansen (S): Ja tak, og også
Page 112 and 113:
ne af. Det synes jeg jo er meget in
Page 114 and 115:
effekten. Det er ikke nødvendigvis
Page 116 and 117:
ningen været omkring 35 pct., så
Page 118 and 119:
Ja. Svend Lykkemark (OK A.m.b.a.):
Page 120 and 121:
Jeg har for mange år siden skrevet
Page 122 and 123:
Det gør det ikke, fordi vi har få
Page 124 and 125:
Og så lad mig sige til de næste t
Page 126 and 127:
Ordstyrer: Tak til Kurt Eriksen. Og
Page 128 and 129:
Nu skal der bygges 5.000 lejlighede
Page 130 and 131:
??: Jeg vil egentlig godt se det p
Page 132 and 133:
har målt på det her, så er der i
Page 134 and 135:
Men den langsigtede effekt, det vis
Page 136 and 137:
Og det er egentlig i den forbindels
Page 138 and 139:
Så er der de økonomiske virkemidl
Page 140 and 141:
For eksempel så går jeg ud fra, a
Page 142 and 143:
Keld Albrechtsen: Jeg er ikke bilis
Page 144 and 145:
Ordstyrer: Hvis vi skal slutte her,
Page 146 and 147:
kan bygge mere på enkelte landbrug
Page 148 and 149:
Göran Wilke(?): Det med hårde hvi
Page 150 and 151:
Altså, hvis jeg forstod dig rigtig
Page 152 and 153:
igtigt, koble dem fra og skubbe hel
Page 154 and 155:
panelet, der kan udpege de fire app
Page 156 and 157:
Anne Grete Holmsgaard (Medlem af Fo
show all

"Dansk energiforbrug i fremtiden", 25. januar 2006 - Teknologirådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?