"Dansk energiforbrug i fremtiden", 25. januar 2006 - Teknologirådet

Charlotte Dyremose (KF) spurgte, om ikke Danmark kunne springe ”tilsætningsfasen” over og vente med
for alvor at engagere sig i biobrændstoffer, indtil der er udviklet motorer og teknologier, som muliggør
udbredelse af biobrændstoffer til hele samfundet. Nej, det kan vi ikke, svarede Jørgen Henningsen. EUlovgivning
har pålagt alle medlemslande at deltage i udviklingen af biobrændstoffer. Peter Gammeltoft
fandt Charlotte Dyremoses spørgsmål relevant at overveje. Han fastslog, at Danmark, hvis vi ønsker at
satse på biobrændstoffer, bliver nødt til at indføre nogle mekanismer, der fremmer deres udbredelse. Men
vi skal passe meget på med på nuværende tidspunkt at etablere en mængde infrastruktur og lignende,
som måske ikke er gangbart, når vi har udviklet bedre teknologier på området om 10 år, konstaterede
han.
Lars Christian Lilleholt (V) ville vide, hvordan Danmark ligger i forhold til forsyningssikkerhed og miljø
sammenlignet ned de øvrige EU-lande. Jørgen Henningsen mente ikke, det var muligt at rangordne landene
efter forsyningssikkerhedsstatus. Det faktum, at Danmark er et olieeksporterende land og at vi har
oliereserver betyder ikke, at vi har større forsyningssikkerhed, da olien flyder derhen, hvor der er de højeste
priser, sagde han. På miljøområdet ligger vi helt i top – og vi bliver ofte trukket frem som et mønstereksempel
på, hvordan man kan øge BNP uden at øge energiforbruget. Modsat er vi desværre utrolig
forskrækkede, når det gælder biobrændsler, tilføjede Jørgen Henningsen.
Per Clausen (EL) spurgte, om EU interesserer sig for det voksende omfang af transportsektoren, herunder
de miljømæssige konsekvenser. I høj grad, sagde Jørgen Henningen, men Kommissionen har måttet erkende,
at det er meget vanskeligt at styre transportmængderne, fordi vi har et liberaliseret marked med
fri bevægelighed for varer og mennesker. Jeg tror ikke, vi får succes med at begrænse transportens omfang,
men til gengæld er der mange, der arbejde på at gøre noget ved transportens miljøproblemer, sagde
han. Peter Gammeltoft var enig. Han tilføjede, at de gange, Kommissionen er kommet med forslag til
begrænsning af transporten i EU via økonomiske virkemidler, har det mødt stor modstand og er blevet
bremset af medlemslandene – og det er her – i medlemslandene – ikke i EU-systemet, forhindringerne
ligger, sagde Peter Gammeltoft.
Fremtid i fleksibelt elforbrug
Kim Behnke, chef for PSO – forskning og udvikling – i Energinet.dk, så frem til den dag, hvor nyhederne
på tv også indeholdt ”dagens energiudsigt” med dagspriser på forskellige energityper. Men der er et stykker
veje endnu før forbrugerne får fordele af det liberaliserede elmarked. Det kræver for det første et priselastisk
elforbrug – det vil sige, at forbrugerne kan reagere på prissignaler fra systemet. Det forudsætter
bl.a., at de har en elmåler, der kan aflæse, i hvilke tidsrum, forbruget finder sted – og at man på den baggrund
afregner ud fra den skiftende pris i løbet af døgnet. Forbrugeren kan fx flytte sit elforbrug fra timer
med høj elpris til timer med lavere elpris, sagde Kim Behnke, der argumenterede for, at vi i Danmark
gennemfører en politik, som sikrer, at ethvert elforbrug er tidsstemplet og priselastisk, og hvor den enkelte
forbruger får kompensation for at stille elforbrug til rådighed for elleverandørerne i spidsbelastningssituationer.
Priselastisk elforbrug vil ikke i sig selv spare el, men al erfaring viser, at øget opmærksomhed
hos forbrugerne om elforbruget har den indirekte virkning, at forbruget falder, sagde Kim Behnke, der
pointerede, at priselastisk elforbrug også er et vigtigt redskab til at sikre balancen mellem elproduktion
og elforbrug i kritiske situationer – og derved undgå ”Brownouts” (afbrydelser af elforsyningen i mangelsituationer).
Samtidig vil indførelse af priselastisk elforbrug betyde, at elsystemet kan håndtere endnu
mere VE. Det skyldes, at priselasticiteten vil medføre øget elforbrug i timer med lave elpriser, hvor der
typisk er stor vindproduktion – det betyder, at miljøvenlig elproduktion bliver udnyttet optimalt og at
det bliver muligt at indpasse mere VE. En sidegevinst kan være brændselsbesparelser – plus miljøfordelene
herved – hvis man via priselastisk elforbrug kan mindske elproduktionen på dyre spidslastværker
med lav virkningsgrad, sagde han.
Forudsætningen for, at elkunder kan gøre deres forbrug priselastisk er, at elpriserne kommunikeres ud til
dem – og at deres elmåler som nævnt kan timeregistrere elforbruget. I dag er det et krav, at alle elkunder
med et forbrug over 100.000 kWh skal have timeregistrering af deres forbrug. Ifølge Kim Behnke støtter
Energinet.dk i 2005-2006 otte forskningsprojekter, der bl.a. omhandler udvikling af interaktive elmålere.
17