"Dansk energiforbrug i fremtiden", 25. januar 2006 - Teknologirådet

Og skulle jeg sådan her afslutningsvis sige noget generelt om betydningen af de internationale
rammer for mulighederne for at opnå gode resultater i Danmark med hensyn til energieffektivisering,
så må min overordnede vurdering være den, at udviklingen specielt de senere år i høj grad har
fremmet de muligheder snarere end at sætte begrænsninger. Den fælles koordinerede indsats i EU fører
til større og billigere resultater, end vi kunne have opnået, hvis vi havde stået alene, efter min vurdering,
og det hænger bl.a. sammen med, at det danske marked er for lille til i større omfang at påvirke udviklingen
hen imod effektive teknologier og løsninger.
En af de senere års største forhandlingsmæssige landvindinger, som efter min mening
rummer rigtig gode perspektiver for nye resultater vedrørende energieffektivisering, er Ecodesign-direktivet.
Det er et rammedirektiv, og det opfylder et meget længe næret dansk ønske om at skabe
grundlag for effektiv og dynamisk regulering af apparaters energiforbrug. Kommissionen har her et stort
ansvar for at udfylde rammerne i direktivet med forslag til konkrete normer på det forskellige apparatkategoriers
energieffektivitet. Og det har vi selvfølgelig været spændt på, om Kommissionen var parat til at
løfte det ansvar, men alt tyder på, at Kommissionen er sig dette ansvar meget bevidst, og man er i fuldt
sving med at udvikle grundlaget for en kommende opfølgende lovgivning. Det er nemlig sådan, heldigvis,
at med den nye energikommissær Andris Piebalgs' overtagelse af embedet fra den tidligere, Loyola de
Palacio, så er Kommissionens prioritering på energiområdet ændret meget væsentligt, således at energieffektivisering
nu har fået en meget større vægt.
Så vi ser frem fra energiadministrationens side i hvert fald til den handlingsplan om energieffektivisering,
som forventes fremlagt af Kommissionen her til foråret.
Ordstyrer:
Det var eksemplarisk både i tid og klarhed, så vi vil opfordre Peter til at leve op til forgængeren.
Peter Gammeltoft (kontorchef i Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø):
Jamen det må vi så håbe kan lade sig gøre.
Jeg kommer fra Kommissionens generaldirektorat for miljø, og det, jeg vil tale om, det kan
vel ikke undre nogen, det er grænsefladen mellem miljø, transport og energi.
Transportsektoren er klart noget, som vi i miljøsektoren anser som en problemsektor.
Hvorfor det? Ja, for det første, fordi dens bidrag til drivhusgasudslip er stigende, og bidraget er stigende
både relativt og absolut for alle transportmidler undtagen jernbaner, og for så vidt angår jernbanerne, er
forklaringen desværre ikke den, at effektiviteten er steget voldsomt, men en helt anden, nemlig forfaldet
i jernbanerne. Nogle eksempler: Transportens bidrag
til drivhusgasudslippene er i 1990 til 2003 steget med 23 eller 24 pct. Alle andre sektorer er stort set faldende:
affaldsbehandling minus 32 pct., landbrug minus 10 pct., industrielle processer minus 15 pct. osv.
Luftforurening er et andet stort grænseområde mellem energi, transport og miljø, og I
kender måske nogle af jer de fremskridt, der har været foretaget for nye biler i de sidste 10-20 år, autooliedirektiverne
såkaldt, som har givet forbedringer både i brændstofkvalitet og i køretøjskvalitet, men
desværre har det altså ikke ført til, at luftforureningen i byerne er faldet så meget, som man skulle forvente
– og hvorfor ikke? Fordi trafikken øges, fordi der sker ændringer i bilparken, større biler giver mere
CO 2, men ikke mere luftforurening, utilstrækkelighed af testmetoder, og der er en række andre forklaringer
på det her.
Drivhusgasudslippene udgør efter vores opfattelse både på kort og mellemlangt sigt den
største udfordring, da det ikke er noget, der kan løses ved hjælp af filterløsninger. De tekniske løsninger
af drivhusgasproblemet kræver indgreb enten i selve kernen af fremdriftssystemerne eller ændringer i
brændstofferne, og transportsektoren vil derfor i fremtiden skulle bidrage i større omfang end hidtil til at
nedbringe drivhusemissionerne og til forbedringer af luftkvalitet, især med hensyn til små partikler i
luften og kvælstofilter.
CO 2-emissionen fra nye biler: gennemsnittet af nye biler solgt på markedet er år for år
forbedret siden midten af 1990'erne som resultat af en aftale mellem Kommissionen og bilfabrikanterne,
96