"Dansk energiforbrug i fremtiden", 25. januar 2006 - Teknologirådet

Det afgørende er, at enhver elkunde får en enhed, som kan kommunikere med en central computer hos
netselskabet. Til slutkunder kan der være tale om at kommunikere ”Critical Peak Pricing”, som kunden
kan reagere på ved manuelt at mindske sit elforbrug. Eller ”Direct Load Control”, hvor elektronik hos
kunden automatisk slukker for elforbrug, forklarede Kim Behnke, der pointerede, at Energinet.dk ønsker
en dansk handlingsplan for implementering af priselastisk elforbrug for både storkunder og husstandskunder.
Planen skal suppleres med en forretningsmodel, som sikrer, at elkunder får direkte økonomisk
udbytte af at reagere priselastisk – fx en kombination af et fast årligt beløb som bonus for at stille sig til
rådighed for elsystemet, og en variabel indtægt, der afhænger af, hvor mange kW, der konkret afbrydes/tilsluttes.
Politikernes rolle bliver at gennemføre de nødvendige tilpasninger af bl.a. elforsyningsloven,
som kan fremme maksimal udbredelse af priselastisk elforbrug i Danmark. Herunder overveje, om
der skal lovgives om udskiftning af gamle elmålere, sagde Kim Behnke.
Klaus Skytte, seniorforsker ved Forskningscenter Risø, indledte med at fastslå, at en reduktion af elforbruget
er lig med elproduktion – og at en elmangelsituation kan imødegås på to måder: Ved at reducere
elforbruget eller ved at øge elproduktionen. Det fleksible elforbrug (der er det samme som ”priselastisk
elforbrug) kan realiseres ved, at forbrugerne får penge for at afbryde dele af deres elforbrug – fx via en
centralt styret afkobling af elvarme og husholdningsmaskiner. Fleksibelt forbrug kan også foregå ved, at
forbrugerne løbende reagerer på elprisen eller på forskellige tariffer og reducerer forbruget i timer med
høje priser. Klaus Skytte fortalte videre, at der allerede eksisterer markeder, aftaler og tarifstrukturer på
det nordiske elmarked, der kan anvendes til at fremskynde fleksibelt elforbrug. IT-udviklingen er ligeledes
nået så langt, at der heller ikke her er hindringer – fx er der udviklet chips, der kan styre forbruget i
husholdningsmaskiner og sikre kommunikation mellem en husholdning og markedet.
Det er vigtigt, at alle husstande, private virksomheder og offentlige institutioner får adgang til at praktisere
fleksibelt elforbrug, da det vil have værdi for både elproducenter, elforbrugere og ikke mindst samfundet,
der har fordele af den øgede elkvalitet, der følger af reduceret risiko for nedbrud i elforsyningen.
De største udfordringer i forhold til at fremme det fleksible elforbrug er at designe de aftaler, der gør forbrugerne
i stand til at sælge fleksibilitet, og at fastlægge den elnetstruktur og de afgiftsstrukturer, der
fremmer udviklingen, konkluderede Klaus Skytte.
Mikael Togeby, partner i Ea Energianalyse, mente, at vi i Danmark bør udvikle en overordnet vision om et
sammenhængende, intelligent energisystem, hvor alle dele kan kommunikere med hinanden. Først når
der er skabt en sådan sammenhæng, vil vi have gennemført en reel liberalisering af energimarkedet,
sagde han og pointerede, at udviklingen inden for IT og kommunikation åbner store muligheder for at
udvikle et sådant energisystem, som vil være karakteriseret ved lavere priser og større forsyningssikkerhed
end i dag. I det liberaliserede energisystem er det forbrugeren, der bestemmer forbruget – om der skal
forbruges normalt eller om forbruget skal reduceres eller udsættes – ud fra den aktuelle energipris, sagde
Mikael Togeby, der fandt det afgørende, at der vedtages fælles standarder for teknologiske løsninger, der
skal styre elforbruget i apparater i husholdninger og virksomheder. Hvis den enkelte teknologileverandør
har deres eget system, som måske ikke taler med de øvrige, vil det vanskeliggøre udbredelsen af de enkelte
systemer – med den sandsynlige konsekvens, at det fleksible elforbrug må opgives, sagde Mikael Togeby,
der også fortalte, at energispørgsmål generelt ikke fylder særlig meget i forbrugernes bevidsthed.
Forbrugerne oplever deres besparelsesmuligheder som begrænsede. Derfor må man i forbindelse med
finansiering af investeringerne i styringsteknologi finde andre områder, der kan udnytte de samme systemer
– fx overvågning af hjemmet og underholdning og kommunikation (tv og radio).
Ifølge Mikael Togeby er de markedsmæssige forudsætninger for fleksibelt elforbrug til stede. Det er simpelt
hen nødvendigt, at elforbrugerne i fremtiden reagerer, når der er mangel på produktionskapacitet og
prisen er høj. Det er nemlig urealistisk, at kommercielle investeringer i kraftværker vil kunne dække de
tilfælde, hvor elforbruget – og dermed elprisen – er i top. Analyser har vist, at hvis bare 5-10 pct. af forbruget
er priselastisk, er det muligt at afværge ekstreme elpriser, sagde han og oplyste videre, at eksempler
på de elreserver, man kan aktivere (frakoble), hvis fx et kraftværk falder ud, er frysere, køleskabe,
18