27.07.2013 Views

Sänfjellet i Sverige

Sänfjellet i Sverige

Sänfjellet i Sverige

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Sänfjellet i Sverige

På camping for 1. gang

Tekst & foto:

Stine Lerche Øilo &

Satie Cuber Espersen

Indrømmet. Tanken om campingferie

virkede ikke i starten som

den ideelle måde at tilbringe sin

sommer på...

21

På camping for 1. gang

Skoleklokkerne havde netop ringet sommerferien ind, og efter

et hårdt skoleår for begge drømte vi om afslapning ved hvide

sandstrande under palmerne og sydens sol. Vi forestillede os

seks uger med glitrende paraplydrinks og shopping en masse.

Så da vores forældre glade proklamerede at dette års ferie

ville gå til Sverige, skurede det lidt i vores ører. Tanken om

stribevis af svenske H&M-butikker, billigt slik og lækre storbycafeer

holdte os dog alligevel oppe. Men- de tilføjede stolte,

at hotellet ville være en autocamper, og storbyen det ”eksotiske”

Sån fjell. Autocamper? De rullende kasser, som tossede

entusiaster kalder verdens bedste feriebolig? Associationerne

til matchende Bilka-habitter, dåsemad og et bad på under

én kvadratmeter formede sig straks. Vores forestilling om de

endeløse gågader og strande blev hurtigt afløst af frygt for

en sommer i silende regn og i kedsomhedens tegn.

Katastrofe

Vores første dag som campister starter katastrofalt: 5 timer

før vi skal befinde os på færgen, for ikke at miste vores sommerferiedyre

billetter, går autocamperen pludselig i stå.

Kun 10 km hjemmefra er vi strandet. Helt strandet. Desperat

ringes der til vore udlejere, der desværre ikke har en af sine

bedste dage - Derimod siges der fra den anden ende af røret:

22

Satie Cuber Espersen og Stine Lerche Øilo er to

unge piger på hhv. 16 og 17 år, der til daglig går

i 2. og 3. g.

De er del af en sammenbragt familie på 6 personer,

der bor 10 km. udenfor Randers.

De var denne sommer på deres første campingtur,

der gik til Sänfjellet i Sverige.

De kørte i en ”ældre” Fiat Ducato 2,8 jtd fra 2002

med commonrail motor.

”Jamen, det’ bar’ en periodisk fejl, der går laaang tid før det

sker igen, kør I bare”. Det gør vi så. 10 km efter går den i stå

igen. Midt på en bakke. Med 80 km i timen. Der holdes ind til

siden, katastrofeblinket tændes. Hvad gør vi nu? Følelsen af

dårlig samvittighed sniger sig lidt ind på os. Vi har jo hele

tiden bedt til gud om at autocamperferien måtte aflyses,

men da det er tæt på at ske, virker det pludselig ikke så fedt

længere. Imens ringes der igen desperat op til udlejeren, der

hverken har ledige biler eller serviceminded personale at

finde. Vi kører hjem. Autocamperen brummer uden tegn på

problemer. Men tanken om at en defekt bil skal føre os sikkert

igennem Sveriges bulede landskab virker heller ikke ligefrem

betryggende. Autocamperen afleveres til den oprindelige udlejer,

fordi den tydeligvis er en synkende skude. Hvad gør vi nu?

Vendelbo camping redder dagen

Hjemme igen, nu uden autocamper(!) finder vi alle vores

computere frem. Der surfes frem og tilbage. Tankerne om

London og Bornholm diskuteres. Men ingen billetter kan findes

til en mere og mere håbløs familie på seks. Til sidst luftes

ordet ”Kreta”. Julelys tændes i vores øjne. Måske kommer vi

til syden alligevel! Men gæt selv, om der er billetter at få.

Niksen, biksen.

- Øv, jeg ville ellers gerne have været på det der ”Feta” siger

vores 8-årige lillesøster, der havde glædet sig mere end os

alle sammen tilsammen.

Men så kommer vi pludselig igennem til Vendelbo Vans. De er

godt nok ved at lukke ned for i dag, og umiddelbart er der ikke

nogen biler ledige, men da Torben og Annelise bliver sat ind i

situationen handles der hurtigt:

- Hvis I kan nøjes med en lidt ældre model, ja, så har vi en

camper stående, som godt nok ikke er klargjort. Men det ordner

sig, lyder det på klingende nordjysk.

Hurtig rådslagning rundt om spisebordet. Kan vi nå den oprindelige

færge? Næh, det kan vi ikke. Kan vi snakke for vores

syge moster? Ja, det kan vi, og selvom det er en stor rejsedag

for Stena Line, bliver vi på forunderlig vis flyttet rundt af

en medfølende medarbejder. En senere afgang samme dag

er indenfor rækkevidde. Hvis vi strammer ballerne, kan vi

lige akkurat nå det hele. Godt nok med en stressfaktor på

200.000, men nu skal det altså lykkes.

Færgeturen fredag nat blev en blanding af blinkende enarmede

tyveknægte, nervøstlagte 7kabaler og ingen søvn. Klokken

midt om natten var vi i land; et par timers søvn var nu det

eneste der skilte os fra bilturen op igennem Sverige med Sån

fjellet som destination. Første overnatningssted: En parkeringsplads

ved en tankstation. Her erfarede vi på egen krop

den første af mange, vigtige ting man skal vide for at bo og

begå sig i en autocamper: ”gardinfunktionen”. Vi fandt ud af,

at det åbenbart var meget vigtigt først at rulle myggenettet

ned så det klikker, inden man for alvor afskærmer sig fra

verden med det rigtige gardin (som leder tankerne hen på

mørklægningsgardinerne under krigen). Eller, mere præcist

erfarede vi det dagen efter. Her vågnede vi, en smule trætte

og enormt kløende. En sværm myg havde snedigt observeret

at her sov en flok grønne campister. De må have ligget på lur,

og da vi endelig sov trygt, sneg de sig ind under sprækken og

holdt en fest. De dele af os der havde været udenfor vattæpperne,

lignede mest af alt de hindbærbolscher der er i en

københavnerblanding: røde, let sviende og med en masse

buler. Men tilbage i autocamperen på tankstationen, om

natten, da vi endnu troede alt endelig var godt. Gardinet

lukkede neonlyset fra Shell-stationen ude. Man kunne høre

hinandens åndedræt og rumsteren rundt inden søvnen slog til.

Vi opdagede modvilligt, at det faktisk slet ikke var så slemt,

og egentlig ret hyggeligt. Med 30 cm til loftet og udsigt til

stjernerne gennem et lille ovenlysvindue, kom vi tættere på

hinanden end vi havde været i mange år… måske lidt for tæt.

Info om Sån fjeldet:

Turisbureauet i Hede

Tlf.: 00 46 684 410 80

Ad: Ljusnevägen 14

84093 Hede

Campingpladsen vi boede på

for foden af Sänfjeldet:

Sonfjällscampen

www.sonfjallscamp.se

tlf: 0046 684 121 30

mobil: 0046 70 665 0869

www.sonfjallscamp.se

Campingpladsenn drives af

Erkki Hrtikainen med familien,

og er absolut et besøg værd.

23

Lillesøsters kontinuerlige sparken og lillebrors venden og drejen

oppe i hemsen kunne vi nok godt have været for uden..

Næste dag, da trætheden ikke gnavede helt så meget, fik nysgerrigheden

frit lejde. Der blev trykket på ALLE knapper der

var at trykke på i henholdsvis køkken/soveværelse/bad/ skabe/

osv. Der blev åbnet og lukket og løftet og drejet og kigget.

Der blev tændt og slukket og alle kroge og skabe og skuffer

blev grundigt gennemsøgt. Efter den grundige gennemgang

blev selerne klikket i og en plade chokolade lagt på bordet.

Tvungne til at sidde stille 380 kilometer i træk måtte vi finde

på noget at lave. De støvede bøger vi ikke havde haft tid til

at læse hele året blev fundet frem. Køresygepillerne blev slugt.

Vi var for alvor på vej mod fjeldet!

Et lille paradis

Omtrent 8000 kortspil, 20 plader chokolade og 3 bøger senere

var vi ved vores destination. En lille campingplads ved foden af

Sån fjellet. Et ”lille paradis i naturskønne omgivelser” som far

og mor formulerede det. Og det viste sig også at være lidt paradisisk.

Her, blandt morgenfriske tyskere, udstyrsrige hollændere

og tedrikkende litauere fandt vi nemlig… brusebadet! Godtnok

med kolde fliser og en tilkalket bruser der sprøjtede halvlunkent

vand ud som det passede den. I farten havde vi glemt shampoo,

men en hjælpsom skåning lånte os en klat. Efter det opfriskende

bad besluttede vi os for, at det måske kunne være fint at komme

lidt ud af den propfyldte autocamper. Ud og opleve den virkelige

natur, når vi nu alligevel var strandet midt i den. Vi fandt

vores nyindkøbte telt frem. Det var ikke en af de bedre ideer

vi fik på den tur. Forestil jer følgende: Tusmørket falder på,

støvregn, en myggekoloni sværmer rundt, et par fugle skræpper.

24

“Jeg er egentlig

ligeglad med om

vi skal på fjeldet,

eller noget andet,

bare vi er sammen

i familien”

To unge piger iklædt nattøj på vej i seng (tror de selv), finder et

telt frem og tænker at ”det da umuligt kan være særlig kompliceret

at slå op”.. ”Vi har jo både været på lejrtur og festival og

alt muligt, vi har masser af telt-opslåningserfaring!” Vi tog fejl.

Langsomt begyndte pløkker, stænger og plastik at flyve mere og

mere forvildet rundt i luften mens regnen tog til.. En halv time

senere forsøgte vi stadig febrilsk at undgå kollaps, og det med

slasket vådt hår, gennemblødt pyjamas samt gummistøvler.

Pludselig trådte verdens lækreste dreng ud af naboteltet. Vi

holdt vejret og forsøgte at gemme os bag de 2 cm brede stænger.

Han gik langsomt over til os, og sagde så på pæredansk:

har I brug for hjælp? Vi indså, at han selvfølgelig havde forstået

alle de bandeord vi i løbet af de sidste 30 minutter havde

slynget ud, og at vi i øvrigt lignede to vaskeklude. Vi sendte

desperate blikke til hinanden: Det var virkelig pinligt.

Teltet kom op, og vi blev meget bedre til at slå det op i løbet

af de næste par dage, hvor vi også fik snakket med den lækre

dreng. Vi erfarede også, at Sverige er et sandt eldorado for campister

når det gælder toiletter (her fandtes et romantisk malet

toilet overalt hvor vi holdt ind - yderst praktisk når man lige

skal bekræfte at ”ja, jeg ligner stadig en ung pige i regntøj,

gummirøjsere og absolut intet make-up”).

Bjørnen sover… forhåbentligt

I området omkring Sån fjellet lever der omkring 20-30 bjørne.

Vilde bjørne. De voksne synes det er fantastisk, og prøver ihærdigt

at få os til at være stille, så der måske dukker en op, de

kan studere. Pudsigt nok får det os til at tale ca.10 gange så

højt, for hvem har egentlig lyst til pludselig at stå ansigt til

ansigt med en bjørn?

Bjørne leder også til en del panik, da vi en sen nat

hører en lyd udenfor vores telt. Pludselig lyder selv

frøernes kvækken som lyden af en stor, sulten og ikke

mindst vred bjørn der er klar til at flænse os levende.

- Var det noget med at bjørne kunne lugte frygt?

Hvisker en af os. To klumper i halsen synkes simultant.

Vi kryber helt, helt ned i vores soveposer og helt, helt

tæt på hinanden, og bliver liggende sådan en halv nat,

indtil en af os skal tisse. Vi ruller langsomt teltdugen

op, ser at der selvfølgelig ingen bjørne er, og føler os

en lille smule åndssvage. Vi lader vores frustrationer gå

udover nogle uskyldige fugle hvis skræppen for en halv

time siden havde lydt som en bjørn (vi kaster sten efter

dem..)!

Udover op til flere ”bjørnemøder”, blev fjellet en fantastisk

oplevelse. Da vi stod der på toppen, 1277 m oppe,

efter 4 timers gang, måtte vi indrømme, at udsigten

VAR imponerende. Men vi skulle jo også ned igen. Efter

tre timers nedgang med ømme knæ og lårbasser ventede

vores efterhånden elskede autocamper på os. Her er

det virkelig en fordel med et rullende hjem. I køleskabet

noget koldt at drikke, en hurtig sandwich for at få

energi igen, bløde puder og ren afslapning indtil bagtroppen

med lillesøster og mor dukker op. Herligt.

Uforudset lykke

Der var engang en campingferie der startede virkelig skidt.

Autocamperen gik i stykker, to teenagepiger var mindre tilfredse

og alt var kaos. Derfor blev enden alligevel lykkelig. Det en familie

på seks har brug for ind i mellem, fik vi i rigt mål i Ducatoen

fra Vendelbo Vans. Nemlig noget så simpelt som nærvær. At være

en moderne familie i dagens Danmark er krævende. Der er hele

tiden nye ting der sker. Vi drøner alle rundt for at nå så meget.

Men det kan man ikke i en autocamper. Der må man indordne

sig, og som lilesøs på et tidspunkt sagde:

- Jeg er egentlig ligeglad med om vi skal på fjeldet, eller noget

andet, bare vi er sammen i familien.

Og det har hun ret i. Vi havde fået en ro indeni, som havde

været glemt i lang, lang tid; begravet i lektier, venner, fester,

arbejde og pligter. De mange køretimer gav anledning til, nej,

tvang en til at slappe af. Vi fik anledning til at fordybe os i

bøger, der alt for længe havde stået ulæste på hylden, og rent

faktisk glemme at der var noget der hed mobiltelefoner. På trods

af al vor skepsis, viste turen i autocamper sig at være lige præcis

det, vi havde brug for. Vi kom hjem fyldte af ro og overskud,

med masser af både blåbær og erfaringer i rygsækken. Og ferien

til syden, som vi længtes så meget efter, kan vi jo altid tage på

næste år. Hvem ved, måske bliver det endda i en autocamper fra

Vendel Vans? De viste sig i hvert fald at være vores ferieredning,

med deres hjælpsomme og servicemindede natur. Og så har

de i øvrigt Danmarks største udvalg af campere, så måske kan vi

næste år finde en med et lidt større badeværelse.

Hold ferie på en sydhavsø

– med sydlandsk stemning og frodig syddansk natur

Nyhed

Bold billed

Feriepark Langeland · Emmerbølle Strand Camping

Emmerbøllevej 24 · DK-5953 Tranekær

Tel. (+45) 62591226 · info@emmerbolle.dk · www.emmerbolle.dk

NYHED

5 skarpe fra Torben Jensen

fra Vendelbo Vans, som har

Danmarks største udvalg af

nye og brugte autocampere:

Lej aldrig en bil der er ”for lille” for at spare penge.

Moderne familier vil have komfort. Gør op med

jer selv, hvor meget komfort der skal være for at

gøre turen vellykket.

Autocamper-livet giver større frihed end nogen

anden form for ferie. Også for en familie med

børn i mange aldre.

Indenfor de sidste fem år er bilfabrikkerne blevet

meget mere bevidste om kravene til miljøet. Derfor

kører bilerne længere på literen nu, og køre egen-

skaber og komfort er i højsædet hos de seriøse

fabrikker.

Man behøver ikke være ”sær i hovedet” for at elske

campinglivet, eller være opvokset i en camping

vogn. Vores kunder er meget forskellige. Langt de

fleste vil af sted igen, når de først har prøvet en

gang. Og man kan sagtens være camper som 95årig.

Det gælder blot om at finde den rigtige bil.

Få mere ud af

din campingvogn – køb en:

All-inclusive sæsonplads

3/4-19/10

– Udlej din vogn og tjen penge

– Lån din vogn ud til venner og

bekendte

– Lav vognen til familiedelevogn

kun 18.000,-

(tillæg: standard + plads 2000,og

luksusplads 4000,-)

Prisen inkluderer alle overnatninger,

miljøgebyr, pladsgebyr, hunde, dagsgæster,

målergebyr og frit badeland.

Strøm afregnes efter forbrug 2,75 kWh.

Sommerens

bedste tilbud:

En uge lørdag til lørdag,

luksus-plads 160 m 2 , familie

max. 6 personer inkl. strøm

og excl. miljøgebyr.

Køb Adria 542 TK / DK

årgang 2000 med nyt fortelt

– 80.000,- inkl. 1 år all-inclusive

sæsonplads

– eller køb den over 5 år med

all-inklusive sæsonplads 30.000,-

pr. år

– eller med alm. sæsonplads

22.000,- pr. år

(excl. strøm efter måler 2,75 kWh.)

Feriepark Langeland

EMMERBØLLE STRAND CAMPING

KUN 2.700,-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!