Sänfjellet i Sverige

Sänfjellet i Sverige
På camping for 1. gang
Tekst & foto:
Stine Lerche Øilo &
Satie Cuber Espersen
Indrømmet. Tanken om campingferie
virkede ikke i starten som
den ideelle måde at tilbringe sin
sommer på...
21

På camping for 1. gang
Skoleklokkerne havde netop ringet sommerferien ind, og efter
et hårdt skoleår for begge drømte vi om afslapning ved hvide
sandstrande under palmerne og sydens sol. Vi forestillede os
seks uger med glitrende paraplydrinks og shopping en masse.
Så da vores forældre glade proklamerede at dette års ferie
ville gå til Sverige, skurede det lidt i vores ører. Tanken om
stribevis af svenske H&M-butikker, billigt slik og lækre storbycafeer
holdte os dog alligevel oppe. Men- de tilføjede stolte,
at hotellet ville være en autocamper, og storbyen det ”eksotiske”
Sån fjell. Autocamper? De rullende kasser, som tossede
entusiaster kalder verdens bedste feriebolig? Associationerne
til matchende Bilka-habitter, dåsemad og et bad på under
én kvadratmeter formede sig straks. Vores forestilling om de
endeløse gågader og strande blev hurtigt afløst af frygt for
en sommer i silende regn og i kedsomhedens tegn.
Katastrofe
Vores første dag som campister starter katastrofalt: 5 timer
før vi skal befinde os på færgen, for ikke at miste vores sommerferiedyre
billetter, går autocamperen pludselig i stå.
Kun 10 km hjemmefra er vi strandet. Helt strandet. Desperat
ringes der til vore udlejere, der desværre ikke har en af sine
bedste dage - Derimod siges der fra den anden ende af røret:
22
Satie Cuber Espersen og Stine Lerche Øilo er to
unge piger på hhv. 16 og 17 år, der til daglig går
i 2. og 3. g.
De er del af en sammenbragt familie på 6 personer,
der bor 10 km. udenfor Randers.
De var denne sommer på deres første campingtur,
der gik til Sänfjellet i Sverige.
De kørte i en ”ældre” Fiat Ducato 2,8 jtd fra 2002
med commonrail motor.
”Jamen, det’ bar’ en periodisk fejl, der går laaang tid før det
sker igen, kør I bare”. Det gør vi så. 10 km efter går den i stå
igen. Midt på en bakke. Med 80 km i timen. Der holdes ind til
siden, katastrofeblinket tændes. Hvad gør vi nu? Følelsen af
dårlig samvittighed sniger sig lidt ind på os. Vi har jo hele
tiden bedt til gud om at autocamperferien måtte aflyses,
men da det er tæt på at ske, virker det pludselig ikke så fedt
længere. Imens ringes der igen desperat op til udlejeren, der
hverken har ledige biler eller serviceminded personale at
finde. Vi kører hjem. Autocamperen brummer uden tegn på
problemer. Men tanken om at en defekt bil skal føre os sikkert
igennem Sveriges bulede landskab virker heller ikke ligefrem
betryggende. Autocamperen afleveres til den oprindelige udlejer,
fordi den tydeligvis er en synkende skude. Hvad gør vi nu?
Vendelbo camping redder dagen
Hjemme igen, nu uden autocamper(!) finder vi alle vores
computere frem. Der surfes frem og tilbage. Tankerne om
London og Bornholm diskuteres. Men ingen billetter kan findes
til en mere og mere håbløs familie på seks. Til sidst luftes
ordet ”Kreta”. Julelys tændes i vores øjne. Måske kommer vi
til syden alligevel! Men gæt selv, om der er billetter at få.
Niksen, biksen.
- Øv, jeg ville ellers gerne have været på det der ”Feta” siger
vores 8-årige lillesøster, der havde glædet sig mere end os
alle sammen tilsammen.
Men så kommer vi pludselig igennem til Vendelbo Vans. De er
godt nok ved at lukke ned for i dag, og umiddelbart er der ikke
nogen biler ledige, men da Torben og Annelise bliver sat ind i
situationen handles der hurtigt:
- Hvis I kan nøjes med en lidt ældre model, ja, så har vi en
camper stående, som godt nok ikke er klargjort. Men det ordner
sig, lyder det på klingende nordjysk.
Hurtig rådslagning rundt om spisebordet. Kan vi nå den oprindelige
færge? Næh, det kan vi ikke. Kan vi snakke for vores
syge moster? Ja, det kan vi, og selvom det er en stor rejsedag
for Stena Line, bliver vi på forunderlig vis flyttet rundt af
en medfølende medarbejder. En senere afgang samme dag
er indenfor rækkevidde. Hvis vi strammer ballerne, kan vi
lige akkurat nå det hele. Godt nok med en stressfaktor på
200.000, men nu skal det altså lykkes.
Færgeturen fredag nat blev en blanding af blinkende enarmede
tyveknægte, nervøstlagte 7kabaler og ingen søvn. Klokken
midt om natten var vi i land; et par timers søvn var nu det
eneste der skilte os fra bilturen op igennem Sverige med Sån
fjellet som destination. Første overnatningssted: En parkeringsplads
ved en tankstation. Her erfarede vi på egen krop
den første af mange, vigtige ting man skal vide for at bo og
begå sig i en autocamper: ”gardinfunktionen”. Vi fandt ud af,
at det åbenbart var meget vigtigt først at rulle myggenettet
ned så det klikker, inden man for alvor afskærmer sig fra
verden med det rigtige gardin (som leder tankerne hen på
mørklægningsgardinerne under krigen). Eller, mere præcist
erfarede vi det dagen efter. Her vågnede vi, en smule trætte
og enormt kløende. En sværm myg havde snedigt observeret
at her sov en flok grønne campister. De må have ligget på lur,
og da vi endelig sov trygt, sneg de sig ind under sprækken og
holdt en fest. De dele af os der havde været udenfor vattæpperne,
lignede mest af alt de hindbærbolscher der er i en
københavnerblanding: røde, let sviende og med en masse
buler. Men tilbage i autocamperen på tankstationen, om
natten, da vi endnu troede alt endelig var godt. Gardinet
lukkede neonlyset fra Shell-stationen ude. Man kunne høre
hinandens åndedræt og rumsteren rundt inden søvnen slog til.
Vi opdagede modvilligt, at det faktisk slet ikke var så slemt,
og egentlig ret hyggeligt. Med 30 cm til loftet og udsigt til
stjernerne gennem et lille ovenlysvindue, kom vi tættere på
hinanden end vi havde været i mange år… måske lidt for tæt.
Info om Sån fjeldet:
Turisbureauet i Hede
Tlf.: 00 46 684 410 80
Ad: Ljusnevägen 14
84093 Hede
Campingpladsen vi boede på
for foden af Sänfjeldet:
Sonfjällscampen
www.sonfjallscamp.se
tlf: 0046 684 121 30
mobil: 0046 70 665 0869
www.sonfjallscamp.se
Campingpladsenn drives af
Erkki Hrtikainen med familien,
og er absolut et besøg værd.
23

Lillesøsters kontinuerlige sparken og lillebrors venden og drejen
oppe i hemsen kunne vi nok godt have været for uden..
Næste dag, da trætheden ikke gnavede helt så meget, fik nysgerrigheden
frit lejde. Der blev trykket på ALLE knapper der
var at trykke på i henholdsvis køkken/soveværelse/bad/ skabe/
osv. Der blev åbnet og lukket og løftet og drejet og kigget.
Der blev tændt og slukket og alle kroge og skabe og skuffer
blev grundigt gennemsøgt. Efter den grundige gennemgang
blev selerne klikket i og en plade chokolade lagt på bordet.
Tvungne til at sidde stille 380 kilometer i træk måtte vi finde
på noget at lave. De støvede bøger vi ikke havde haft tid til
at læse hele året blev fundet frem. Køresygepillerne blev slugt.
Vi var for alvor på vej mod fjeldet!
Et lille paradis
Omtrent 8000 kortspil, 20 plader chokolade og 3 bøger senere
var vi ved vores destination. En lille campingplads ved foden af
Sån fjellet. Et ”lille paradis i naturskønne omgivelser” som far
og mor formulerede det. Og det viste sig også at være lidt paradisisk.
Her, blandt morgenfriske tyskere, udstyrsrige hollændere
og tedrikkende litauere fandt vi nemlig… brusebadet! Godtnok
med kolde fliser og en tilkalket bruser der sprøjtede halvlunkent
vand ud som det passede den. I farten havde vi glemt shampoo,
men en hjælpsom skåning lånte os en klat. Efter det opfriskende
bad besluttede vi os for, at det måske kunne være fint at komme
lidt ud af den propfyldte autocamper. Ud og opleve den virkelige
natur, når vi nu alligevel var strandet midt i den. Vi fandt
vores nyindkøbte telt frem. Det var ikke en af de bedre ideer
vi fik på den tur. Forestil jer følgende: Tusmørket falder på,
støvregn, en myggekoloni sværmer rundt, et par fugle skræpper.
24
“Jeg er egentlig
ligeglad med om
vi skal på fjeldet,
eller noget andet,
bare vi er sammen
i familien”
To unge piger iklædt nattøj på vej i seng (tror de selv), finder et
telt frem og tænker at ”det da umuligt kan være særlig kompliceret
at slå op”.. ”Vi har jo både været på lejrtur og festival og
alt muligt, vi har masser af telt-opslåningserfaring!” Vi tog fejl.
Langsomt begyndte pløkker, stænger og plastik at flyve mere og
mere forvildet rundt i luften mens regnen tog til.. En halv time
senere forsøgte vi stadig febrilsk at undgå kollaps, og det med
slasket vådt hår, gennemblødt pyjamas samt gummistøvler.
Pludselig trådte verdens lækreste dreng ud af naboteltet. Vi
holdt vejret og forsøgte at gemme os bag de 2 cm brede stænger.
Han gik langsomt over til os, og sagde så på pæredansk:
har I brug for hjælp? Vi indså, at han selvfølgelig havde forstået
alle de bandeord vi i løbet af de sidste 30 minutter havde
slynget ud, og at vi i øvrigt lignede to vaskeklude. Vi sendte
desperate blikke til hinanden: Det var virkelig pinligt.
Teltet kom op, og vi blev meget bedre til at slå det op i løbet
af de næste par dage, hvor vi også fik snakket med den lækre
dreng. Vi erfarede også, at Sverige er et sandt eldorado for campister
når det gælder toiletter (her fandtes et romantisk malet
toilet overalt hvor vi holdt ind - yderst praktisk når man lige
skal bekræfte at ”ja, jeg ligner stadig en ung pige i regntøj,
gummirøjsere og absolut intet make-up”).
Bjørnen sover… forhåbentligt
I området omkring Sån fjellet lever der omkring 20-30 bjørne.
Vilde bjørne. De voksne synes det er fantastisk, og prøver ihærdigt
at få os til at være stille, så der måske dukker en op, de
kan studere. Pudsigt nok får det os til at tale ca.10 gange så
højt, for hvem har egentlig lyst til pludselig at stå ansigt til
ansigt med en bjørn?
Bjørne leder også til en del panik, da vi en sen nat
hører en lyd udenfor vores telt. Pludselig lyder selv
frøernes kvækken som lyden af en stor, sulten og ikke
mindst vred bjørn der er klar til at flænse os levende.
- Var det noget med at bjørne kunne lugte frygt?
Hvisker en af os. To klumper i halsen synkes simultant.
Vi kryber helt, helt ned i vores soveposer og helt, helt
tæt på hinanden, og bliver liggende sådan en halv nat,
indtil en af os skal tisse. Vi ruller langsomt teltdugen
op, ser at der selvfølgelig ingen bjørne er, og føler os
en lille smule åndssvage. Vi lader vores frustrationer gå
udover nogle uskyldige fugle hvis skræppen for en halv
time siden havde lydt som en bjørn (vi kaster sten efter
dem..)!
Udover op til flere ”bjørnemøder”, blev fjellet en fantastisk
oplevelse. Da vi stod der på toppen, 1277 m oppe,
efter 4 timers gang, måtte vi indrømme, at udsigten
VAR imponerende. Men vi skulle jo også ned igen. Efter
tre timers nedgang med ømme knæ og lårbasser ventede
vores efterhånden elskede autocamper på os. Her er
det virkelig en fordel med et rullende hjem. I køleskabet
noget koldt at drikke, en hurtig sandwich for at få
energi igen, bløde puder og ren afslapning indtil bagtroppen
med lillesøster og mor dukker op. Herligt.
Uforudset lykke
Der var engang en campingferie der startede virkelig skidt.
Autocamperen gik i stykker, to teenagepiger var mindre tilfredse
og alt var kaos. Derfor blev enden alligevel lykkelig. Det en familie
på seks har brug for ind i mellem, fik vi i rigt mål i Ducatoen
fra Vendelbo Vans. Nemlig noget så simpelt som nærvær. At være
en moderne familie i dagens Danmark er krævende. Der er hele
tiden nye ting der sker. Vi drøner alle rundt for at nå så meget.
Men det kan man ikke i en autocamper. Der må man indordne
sig, og som lilesøs på et tidspunkt sagde:
- Jeg er egentlig ligeglad med om vi skal på fjeldet, eller noget
andet, bare vi er sammen i familien.
Og det har hun ret i. Vi havde fået en ro indeni, som havde
været glemt i lang, lang tid; begravet i lektier, venner, fester,
arbejde og pligter. De mange køretimer gav anledning til, nej,
tvang en til at slappe af. Vi fik anledning til at fordybe os i
bøger, der alt for længe havde stået ulæste på hylden, og rent
faktisk glemme at der var noget der hed mobiltelefoner. På trods
af al vor skepsis, viste turen i autocamper sig at være lige præcis
det, vi havde brug for. Vi kom hjem fyldte af ro og overskud,
med masser af både blåbær og erfaringer i rygsækken. Og ferien
til syden, som vi længtes så meget efter, kan vi jo altid tage på
næste år. Hvem ved, måske bliver det endda i en autocamper fra
Vendel Vans? De viste sig i hvert fald at være vores ferieredning,
med deres hjælpsomme og servicemindede natur. Og så har
de i øvrigt Danmarks største udvalg af campere, så måske kan vi
næste år finde en med et lidt større badeværelse.
Hold ferie på en sydhavsø
– med sydlandsk stemning og frodig syddansk natur
Nyhed
Bold billed
Feriepark Langeland · Emmerbølle Strand Camping
Emmerbøllevej 24 · DK-5953 Tranekær
Tel. (+45) 62591226 · info@emmerbolle.dk · www.emmerbolle.dk
NYHED
5 skarpe fra Torben Jensen
fra Vendelbo Vans, som har
Danmarks største udvalg af
nye og brugte autocampere:
Lej aldrig en bil der er ”for lille” for at spare penge.
Moderne familier vil have komfort. Gør op med
jer selv, hvor meget komfort der skal være for at
gøre turen vellykket.
Autocamper-livet giver større frihed end nogen
anden form for ferie. Også for en familie med
børn i mange aldre.
Indenfor de sidste fem år er bilfabrikkerne blevet
meget mere bevidste om kravene til miljøet. Derfor
kører bilerne længere på literen nu, og køre egen-
skaber og komfort er i højsædet hos de seriøse
fabrikker.
Man behøver ikke være ”sær i hovedet” for at elske
campinglivet, eller være opvokset i en camping
vogn. Vores kunder er meget forskellige. Langt de
fleste vil af sted igen, når de først har prøvet en
gang. Og man kan sagtens være camper som 95årig.
Det gælder blot om at finde den rigtige bil.
Få mere ud af
din campingvogn – køb en:
All-inclusive sæsonplads
3/4-19/10
– Udlej din vogn og tjen penge
– Lån din vogn ud til venner og
bekendte
– Lav vognen til familiedelevogn
kun 18.000,-
(tillæg: standard + plads 2000,og
luksusplads 4000,-)
Prisen inkluderer alle overnatninger,
miljøgebyr, pladsgebyr, hunde, dagsgæster,
målergebyr og frit badeland.
Strøm afregnes efter forbrug 2,75 kWh.
Sommerens
bedste tilbud:
En uge lørdag til lørdag,
luksus-plads 160 m 2 , familie
max. 6 personer inkl. strøm
og excl. miljøgebyr.
Køb Adria 542 TK / DK
årgang 2000 med nyt fortelt
– 80.000,- inkl. 1 år all-inclusive
sæsonplads
– eller køb den over 5 år med
all-inklusive sæsonplads 30.000,-
pr. år
– eller med alm. sæsonplads
22.000,- pr. år
(excl. strøm efter måler 2,75 kWh.)
Feriepark Langeland
EMMERBØLLE STRAND CAMPING
KUN 2.700,-