K e n d e l s e: - Revisornævnet

Den 22. oktober 2010 blev der i
sag nr. 46/2009
K
mod
statsautoriseret revisor Kai Marius Møller
afsagt sålydende
K e n d e l s e:
Ved skrivelse af 31. august 2009 har K i medfør af revisorlovens § 43, stk. 3, indbragt
statsautoriseret revisor Kai Marius Møller for Revisornævnet.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Kai Marius Møller har været godkendt som
statsautoriseret revisor fra den 28. februar 1986. Kai Marius Møller har siden den 21. august 2006
været tilknyttet A Statsautoriserede Revisorer I/S, CVR-nr. ....
Klagen drejer sig om, hvorvidt indklagede har tilsidesat god revisorskik i forbindelse med
revision og bogføring, herunder ved at have undladt at afstemme konto for kasse og bank.
Sagsfremstilling:
Indklagede har været revisor for klager for regnskabsårene 2007 og 2008, og indklagede har
medvirket i forbindelse med omdannelse pr. 1. januar 2007 af klagers personligt drevne
tandlægevirksomhed til anpartsselskab. Indklagede har ud over revision ydet assistance ved
udarbejdelse af selvangivelse for selskabet samt ved bogføring.
Det fremgår af en skrivelse af 2. maj 2007, at indklagede tilbød klager ”assistance i forbindelse med
udarbejdelse af årsregnskab for dig personligt samt din virksomhed. Overslaget dækker endvidere
din virksomheds bogføring samt udarbejdelse af årsregnskaber og selvangivelser med tilhørende
specifikationer.” Det fremgår endvidere af skrivelsen, at ”Det er en forudsætning for overslaget, at
virksomhedens forretningsgange er betryggende, herunder at bogføringsmaterialet foreligger
systematisk og tilgængeligt ved bogføringen.”
Af en mail af 17. maj 2008 fra klager til indklagede fremgår blandt andet følgende:
”…
Jeg havde aftalt med Kai at jeg fik afstemninger hvert kvartal. –Jeg har ikke hørt noget
fra jer. Venligst foranledig at jeg får besked om at mine konti stemmer / at der ikke er
kasse diff.
Kan vi ikke aftale at jeg en gang månedligt får mail med besked om at der ikke er
kassedif, efter i har afstemt bak ind / ud og vores bilag.
Bare en sikkerhed og den fordel der skulle være for mig ved at have ekstern
bogføringsassistance.
Ps. Vi mangler stadig at høre fra jer om vores bogføring af kasse bilag er gode nok, til
vi i huset kan overtage den del af bogføringen.
1

…”
Af svaret på mailen af den 18. maj 208 fra indklagede til klager fremgår, at ”Jeg havde ikke hørt fra
Kai det omkring kasseafstemningerne. Da det er Kirsten Pedersen hos os som laver din bogføring
får jeg lige talt med hende.”
Af en mail af 27. maj 2008 fra klager til indklagede fremgår blandt andet følgende:
”…
Jeg har fået en påmindelse fra skat om aflevering af regnskab 1/6.
(og jeg har ikke hørt fra jer vedr. kasseafstemninger og kvartals-status.)
…”
Af en mail af 4. juli 2008 fra indklagede til klager vedrørende regnskabsåret 2007 fremgår blandt
andet følgende:
”…
Omsætningen er afstemt til sygesikringen. Vi afstemmer fra regnskabet til den interne
omsætningsstatistik, men afstemningen er behæftet med usikkerhed. Vi accepterer derfor
mindre procentuelle differencer.
…”
I en skrivelse af 22. maj 2009 fremgår blandt andet følgende:
”…
Vi har modtaget forskellige e-mails fra Dem i tidens løb.
Vi er kommet til den konklusion, at det ikke er formålstjenligt, at vi forsætter
samarbejdet og skal derfor anmode om, at De efter aflæggelsen af årsrapporten med
tilhørende bilag for 2008 skifter til et andet revisionsfirma.
Vi vedlægger slutregning for 2008 på kr. 40.000 med tillæg af moms i alt kr. 50.000.
Vort samlede honorarudestående udgør herefter pr. d.d. 132.500 inkl. moms, hvilket
beløb er opført som gæld i selskabets regnskab for 2008.
Forinden afholdelse af regnskabsmøde og vor underskrift og godkendelse af
årsrapporten for 2008 ved revisor Kai Møller, skal vi samtidig herved anmode om, at
vor faktura af 30. april 2009 kr. 82.500 betales.
Vi skal samtidig anmode, at kontakter til vort firma i denne afviklingsperiode går
gennem mig, hvorefter jeg vil sørge for det videre forløb.
…”
Indklagede har den 14. juni 2009 afgivet blank revisionserklæring på årsrapport for regnskabsåret
2008 vedrørende selskabet K ApS. Årsrapporten har været fremlagt og godkendt på selskabets
ordinære generalforsamling den 14. juni 2009 og årsrapporten er samme dato underskrevet af
direktionen ved klager. Af resultatopgørelsen fremgår, at årets resultat har været 267.601 kr., og
egenkapitalen er opgjort til 3.303.635 kr.
I en skrivelse af 26. juni 2009 fra indklagedes revisionsfirma til klager fremgår blandt andet, at
indklagede har fremsendt en kreditnota. Endvidere fremgår, at ”Godskrivningen er som aftalt under
forudsætning af betaling af vort øvrige tilgodehavende kr. 82.500. Din nye revisor er naturligvis
velkommen til at kontakte mig for eventuelle spørgsmål.”
Det fremgår endvidere af sagen, at klager i august 2009 opdagede svindel af en medarbejder for
207.000 kr., 261.000 kr. og 210.000 kr. i årene fra 2007 til 2009. Medarbejderen havde udført tyveri
2

fra kassebeholdningen. Tyveriet var skjult ved at bogføre indkomne i bank i stedet for kasse.
Kassen stemte i forhold til bogføringen, men ikke i forhold til banken.
Klagen:
Klager har i skrivelse modtaget i Revisornævnet den 10. februar 2010 formuleret klagen således:
”I forhold til den aktuelle sag er min klage, at A har tilsidesat de pligter, der efter min opfattelse
følger med bogføring og revision i forhold til hhv afstemning og revision af bogføringen (som de
selv udførte).”
Parternes bemærkninger:
Klager har gjort gældende, at indklagedes revision og bogføring er under al kritik og ikke
honorarværdigt. Der er – ved en gennemgang af indbetalingsbilag - opdaget svig/tyveri fra
virksomheden, for 2007 på 207.000 kr. og for 2008 for 261.000 kr. Medarbejderen har erkendt
tyveriet, der er skjult ved, at der er bogført indkomst på bank i stedet for i kassen. På den måde har
kontoen for kassen stemt, selv om kontanter var fjernet. Imidlertid har kontoen for bank ikke stemt,
hvilket indklagede som revisor burde have opdaget. Indklagedes virksomhed har i perioden for
2008 foretaget såvel bogføring som revision. Hertil kommer, at klager har spurgt pr. mail til
differencer mellem den af revisor opgjorte omsætning og den omsætning, der fremgår af klagers
faktureringssystem. Svaret herpå var, at der ikke var tale om andet end periodiseringer. Indklagede
har endvidere opgjort omsætningen indirekte Efterfølgende har det vist sig, at indklagede ikke har
foretaget afstemninger af kasserapporter samt, at der har været indberettet forkerte omsætningstal til
Skat. Såfremt der var blevet foretaget afstemning med bogføring i faktureringssystemet med
indkomne betalinger på banken, ville differencen være blevet opdaget og svigen undgået.
Besvigelserne skete på den måde, at medarbejderen konterede kontante indbetalinger som indbetalt
til bank, og i forbindelse med opdagelsen af besvigelserne oplyste indklagede, at man ikke afstemte,
om de penge, systemet hos klager sagde, burde være i bank, faktisk var kommet ind på banken.
Bogføring af patientindbetalinger er en integreret del af finanssystemet i dental suite.
Patientindbetalinger bogføres automatisk i finansdelen (efter manuel indtastning på journalsiden) på
henholdsvis bank, giro og kasse. Alle faktureringer bogføres automatisk (direkte) i finansdelen som
omsætning delt på sygesikring og patientdel.
Endvidere skal et selskabs omsætning opgøres ud fra fakturerede beløb, og ikke alene på indtægts-
og udgiftsbilag, jf. skats hjemmeside.
Allerede i januar måned 2009, da bogføringen var flyttet til foretagelse i virksomheden, blev der
fundet uregelmæssigheder i forbindelse med afstemning af bankindbetalinger. I forbindelse med
kontakt til indklagede, blev det oplyst, at også indklagedes personale havde haft problemer med
afstemning af banken, men at ”det havde jævnet sig i løbet af året.”
Det forekommer uforstående, at der i bogføring ikke indgår afstemning af kasse og bank, og
differencer i en størrelsesorden på 100.000 – 300.000 kr. bør ikke forekomme. Indklagede har
således tilsidesat god revisorskik.
Indklagede har gjort gældende, at selskabets bogføring var tilrettelagt således, at revisionsfirmaet i
årets løb bogførte kassebevægelserne ud fra selskabets registreringer med tilhørende bilag, mens
bankbevægelserne af hensyn til fuldstændigheden blev bogført ud fra bankens kontoudskrifter med
3

tilhørende bilag, idet selskabets bankregistreringer ikke var tilstrækkelige, fordi de ikke omfattede
alle bevægelser, herunder alle udbetalinger bortset fra patientrelaterede. Afstemningen af den
fysiske kassebeholdning med kasseregistreringer foregik i virksomheden og kunne i sagens natur
ikke foregå hos revisor. Afstemning af bankmellemværender blev foretaget af indklagede.
Tilrettelæggelsen af selskabets bogføring medførte, at virksomhedens omsætning blev opgjort med
udgangspunkt i de modtagne indbetalinger fra patienterne. Ved årsafslutningen blev der af selskabet
udarbejdet en oversigt over tilgodehavender hos patienter primo/ultimo, og forskydningen heri blev
registreret i omsætningen, hvorefter årets omsætning forelå. Tilsvarende metode anvendtes
vedrørende selskabets udgifter, idet de blev opgjort med udgangspunkt i de foretagne udbetalinger
under hensyn til forskydningen i skyldige beløb primo/ultimo til selskabets leverandører. Den
anvendte procedure er sædvanlig i mindre virksomheder og i overensstemmelse med de krav, der
stilles til regnskabsaflæggelsen i såvel regnskabslovgivningen som skattelovgivningen, jf.
mindstekravsbekendtgørelsens §§ 8 og 10.
Selskabet havde – som det er sædvanligt for branchen – et faktureringssystem /
patientregistreringssystem, der blev ført af selskabets personale. Fakturaer blev fra det system
udskrevet til patienter på basis af foretagne behandlinger, og indbetalinger fra patienter blev
registreret i dette system. På basis heraf dannedes oversigten over patienttilgodehavender ved årets
slutning og oplyst revisor til brug for regnskabsudarbejdelsen. Systemet var imidlertid ikke
integreret med finansbogføringen, hvorfor der forelå adskillige fejlmuligheder og risici. Blandt
andet risiko for, at en medarbejder kunne tilbageholde en indbetaling (besvigelser) og undlade at
sætte denne indbetaling ind i banken, og samtidig foretage registrering af en indbetaling i
patientregistreringssystemet uden, en sådan transaktion (besvigelse) umiddelbart kunne spores via
de respektive edb-systemer. Tilsynet med, at sådanne transaktioner (besvigelser) ikke forekom,
påhvilede – således som forretningsgangen var tilrettelagt og under hensyn til den begrænsede
administration – selskabets ejer, klager. Det manglende tilsyn kan ikke lastes
revisionsvirksomheden.
Revisornævnets begrundelse og afgørelse:
Den erklæring, der ligger til grund for klagen, er en erklæring med sikkerhed og omfattet af
revisorlovens § 1, stk. 2. Da indklagede i denne sag har påtaget sig såvel bogføringsopgaver som
revisionsopgaver finder nævnet sig kompetent til at behandle klagen også vedrørende den bogføring
mv., der har dannet grundlag for den afgivne erklæring.
Det fremgår af det af klager fremsendte tilbud om assistance i forbindelse med udarbejdelse af
årsregnskab, at overslaget dækkede bogføring samt udarbejdelse af årsregnskaber og selvangivelser
med tilhørende specifikationer. Det fremgår endvidere, at det var en forudsætning for overslaget, at
virksomhedens forretningsgange var betryggende, herunder at bogføringsmateriale forelå
systematisk og tilgængeligt ved bogføringen.
Det fremgår af mailkorrespondancen, at klager forventede, at overslaget dækkede afklaring
vedrørende kassedifferencer samt afstemning af ind- og ubetalinger på bank, idet klager ønskede en
sikkerhed, ligesom klager anså netop dette som værende en fordel ved at have ekstern
bogføringsassistance. Indklagede tog ikke i mailkorrespondancen afstand fra klagers opfattelse
vedrørende dette punkt.
Det fremgår af indklagedes forelæggelse for Revisornævnet, at indklagede ikke har foretaget
afstemning på noget tidspunkt af, om der reelt var indbetalt de beløb på klagers bank, der ifølge
foreliggende oplysninger i enten finanssystemet og/eller i patientsystemet skulle være indbetalt, og
4

det fremgår endvidere, at det er indklagedes opfattelse, at ansvaret for en sådan afstemning
påhvilede klager alene.
På ovenfor anførte baggrund finder Revisornævnet, at indklagede, der var klar over at der kunne
være problemer ved to adskilte systemer, ved at påtage sig bogføring for klager og ved ikke – på
trods af anledning hertil i forbindelse med klagers mail vedrørende afstemninger – at have klargjort
for klager, at indklagede ikke foretog sådanne afstemninger, har handlet i strid med god revisorskik.
Den manglende afstemning har endvidere bevirket, at selskabets omsætning ikke har været afstemt
til patientsystemet, hvorved årsrapporterne ikke er retvisende.
For overtrædelse af revisorlovens § 16, stk. 1, pålægges indklagede i medfør af revisorlovens § 44,
stk. 1, en bøde, der passende kan fastsættes til 50.000 kr.
Thi bestemmes:
Indklagede, statsautoriserede revisor Kai Marius Møller, idømmes en bøde på 50.000 kr.
5