E N RØNNE ING - Danske Landskabsarkitekter

More documents

Recommendations

Info

62 Diskussion Mod Syd, i Råstofområderne, er mangfoldigheden ikke endnu eksisterende, men har med innovativ tænkning stort potentiale Den Grønne Ring er sammensat af en meget blandet fordeling af naturområder med varieret funktion, brug og værdi og det er den struktur, der bør holdes fast i. Dermed er Den Grønne Rings potentielle landskabelige identitet en variation af landskabskomponenter med alsidig grønne prioriteter. Grøn Scene Potentialet for landskabelige diversitet og identitet i Den Grønne Ring, opbakkes af forslaget: ”Grøn Scene”. Grøn Scene forbinder visuelt Nordøst med Syd og træder i karakter som Den Grønne Ring samtidig med, at den efterlader plads til den urbane Roskildefingers trafik og urbanitet. Grøn Scene som delkomponent kan anvendes flere steder, hvor Den Grønne Rings identitet er underbelyst. Evt. som byport i andre verdenshjørner. I et meget bredt perspektiv, kan den anvendes som grønt aftryk og kommunikationsredskab internationalt, hvor en urban karakter er for fremherskende. Internationalt kan Grøn Scene anvendes som brobygeende element til at give en stærkere grøn identitete til urbane områder: Eksempelvis som Grøn Eiffel, Grøn Keops, Grøn Taj Mahal osv. Men sin placering på indfaldsvejen til Roskilde, profilerer “Grøn Scene” Den Grønne Ring, festivalens værdier og Roskilde som en grøn by med grønne byporte. ”Røde port”, som før udgjorde entréen til bymidten, har fået en anden betydning og mere negativ klang i en debat om et stort stationsnært højhusbyggeri kaldt ”Røde Port”, som blev mødt af borgere med blandede, hovedsageligt negative følelser. (Gundlach, 2011) Grøn Scene giver en grøn port til Roskilde som brand for Den Grønne Ring og byens værdier, som et supplement til ”Røde Port”
Diskussion Et nyt komponent: At Den Grønne Ring skaber en grænse mellem by og land er en agenda, som har til opgave at forhindre at byen opløses udi et ingenmandslands ”terrain vague”. Men hvis Den Grønne Ring skal styrke sin Nordens Parkvej mangfoldige - Google Maps karakter, kan man overveje, om det er hele ringen som nødvendigvis behøver denne skarpe urban/rurale grænse. Trekroner kan i det lys ses som en mulighed for en bydels inddragelse i Den Adresse Grønne Nordens Ring. Parkvej Det grønne udtryk, som er Trekroners Adressen er i omtrentlig dag kan bidrage med et nyt og varieret grønt komponent til de i forvejen mange komponenter, Den Grønne Ring består af. Trekroner kan inddrages i Den Grønne Ring fordi det er en bydel med en meget grøn profil; I Trekroner er der fokus på bæredygtighed, lokal afledning af regnvand, kunst, økologi og natur. Trekroner indeholder mange grønne elementer og sågar fænomenet ”parkway” udtrykt i en smuk trafikal løsning som Nordens Parkvej. Trekroner er en positiv version af en opløst by, som ikke er enten eller men både rural og urban. Bydelen er etableret som en parkby, hvor bygninger og natur indgår som ligeværdige elementer (Trekroner) Spørger man beboere i trekroner om de bor i byen eller Page på landet, 1 of 1kan svarene variere: ”Jeg ved ikke helt… Trekroner gælder vel som byen” (Murray, 2011) ”Vi bor på landet! … Eller næsten i hvert fald” (Friis, 2011) Et andet argument for at inddrage Trekroner som en del af Den Grønne Ring er, at man i kommunen ønsker at arbejde væk fra, at Trekroner bliver en selvstændig og isoleret enhed. For at bevare det grønne som vigtigt parameter i den fortsatte planlægning af Trekroner samt for at indbefatte et nyt komponent i Den Grønne Ring, nemlig et mere opløst ruralt/urbant forhold, kunne Den Grønne Ring og Trekroner støtte hverandre. ”Vi bor på landet! … eller næsten i hvert fald” Anna Katsina Friis Bosat på Munksøgaard, Trekroner ”Jeg ved ikke helt… Trekroner gælder vel som byen” Hal Parfitt Murray, Bosat på Munksøgaard, Trekroner 63
Page 1 and 2:
DGR E N R Ø N N E 15 ECTS-point ba
Page 3:
Forord Dette bachelorprojekt er uda
Page 6 and 7:
6 Indholdsfortegnelse Program Indle
Page 8 and 9:
8 Indledning I forvaltning af lands
Page 10 and 11:
10 Identitet Selve ordet identitet
Page 12 and 13: 12 Metodik Ved hjælp af en SWOT an
Page 14 and 15: 14 Afgrænsning Projektet afgrænse
Page 17 and 18: Kommunal planlægning Rammerne for
Page 19 and 20: Grøn planlægning At byer ekspande
Page 21 and 22: Grøn planlægning Udenom Københav
Page 23 and 24: Roskilde Roskilde er situeret som e
Page 25 and 26: Den Grønne Ring Om Den Grønne Rin
Page 27 and 28: Den Grønne Ring- Historik Formåle
Page 29 and 30: Landskabet 29
Page 31: Den Grønne Ring - Landskabelig kar
Page 35: S- Landskabelig karakteristik Mod s
Page 39 and 40: SWOT analyse 39
Page 41 and 42: Styrker Grafisk simpel: Udformninge
Page 43 and 44: Muligheder Branding: Med den rette
Page 45 and 46: Urban/rural grænsesættende: Den G
Page 47: Forslaget; Grøn Scene
Page 51 and 52: Københavnsvej - Roskildefingeren G
Page 53 and 54: Københavnsvej - Roskildefingeren O
Page 55 and 56: Roskildefestival, identitet og Oran
Page 57: Grøn Scene Grøn kile I form af Ro
Page 60 and 61: 60 Diskussion Baggrunden for Den Gr
Page 64 and 65: 64 Diskussion Den Multifunktionelle
Page 66 and 67: 66 Diskussion Profilering. Et gamme
Page 68 and 69: 68 Konklusion Den Grønne Ring er k
Page 70 and 71: 70 Litteraturliste Amati, Marco (20
Page 72 and 73: 72 Litteraturliste blaat%20og%20gro
Page 74: 74 Flash-Interview - Kendskab til D
Page 77: Forslag til plantevalg 1. Stikkelsb
show all

E N RØNNE ING - Danske Landskabsarkitekter

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?