Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - Skatteministeriet

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Måling af virksomhedernes administrative
byrder ved afregning af moms, energiafgifter og
udvalgte miljøafgifter
November 2004
Rambøll Management
Nørregade 7A
DK-1165 København K
Danmark
Tlf: 3397 8200
www.ramboll-management.dk

Indholdsfortegnelse
1. Resumé 1
2. Indledning 7
2.1 Baggrund og formål 7
2.2 AMVAB-metoden 8
2.3 Rapportens disposition 9
3. Momsloven og de udvalgte miljø- og energiafgiftslove 11
3.1 Generelt om Momsloven og de udvalgte afgiftslove 11
3.2 Afgrænsning af krav i Momsloven inkl. refusion af afgifter 12
3.3 Udvalgte energi og miljøafgiftslove 19
4. Virksomhedernes administrative omkostninger 23
4.1 Håndtering af momsindberetning og refusion af afgifter 23
4.2 Administrative omkostninger ved afregning af moms 27
4.3 Afgiftsregistreringspligtige virksomheder 43
4.4 Bedste praksis blandt de interviewede virksomheder 46
4.5 Virksomhedernes forslag til regelforenkling 47
5. Administrative byrder på samfundsniveau 50
5.1 Samlede administrative byrder på samfundsniveau 2004 50
5.2 Udviklingen i de administrative byrder siden november 2001 57
5.3 Administrative byrder relateret til EU regulering 62
Bilag 1. Erfaringer med AMVAB på Momsloven og udvalgte afgiftslove 65
Bilag 1.1 Metodiske udfordringer 65
Bilag 1.2 Omkostningsparametre 69
Bilag 1.3 Dataindsamling 70
Bilag 1.4 Vurdering af målingens resultater 73
Bilag 1.5 Opdatering af målingen 77
Bilag 2. Tidsforbrug og hyppigheder på oplysningskrav 78
Bilag 3. Momsindberetningsblanket 80
Bilag 4. Oversigt over kortlægningen af Momsloven og de udvalgte miljø- og
energiafgiftslove 81
Bilag 5. Ændringer af Momsloven og de udvalgte miljø- og energiafgiftslove,
2001-2004 88
Måling af virksomhedernes administrative byrder

1. Resumé
Den danske regering har i sin vækststrategi ”Vækst med vilje” fra 2002 sat
sig som målsætning, at de administrative byrder for erhvervslivet skal falde
år for år og i 2010 være reduceret med op til 25 pct. For at nå målet har
regeringen, i forbindelse med handlingsplanen ”En mere virksomhedsnær
offentlig sektor” fra oktober 2003, besluttet, at der hvert år frem mod 2010
skal offentliggøres mål for, hvor meget hvert enkelt ministerium skal reducere
de administrative byrder med. Samtidig er det blevet besluttet, at der
hvert år vil blive fulgt op på det forgangne års indsats i ministerierne for at
reducere byrderne.
For at måle de administrative byrder med den nødvendige præcision og på
et højt detaljeringsniveau har regeringen besluttet at anvende en målemetode,
som har været anvendt i Holland siden 1994 til overvågning af udviklingen
i de administrative byrder og til konsekvensberegninger af regelændringer.
I Danmark har metoden fået betegnelsen AMVAB (Aktivitetsbaseret
Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder).
Metoden er blevet afprøvet gennem pilotmålinger på Årsregnskabsloven og
Lov om Danmarks Statistik. Nærværende måling udgør den tredje og sidste
pilotmåling med brug af AMVAB-metoden i Danmark. Formålet med målingen
er at indsamle detaljeret viden om virksomhedernes administrative byrder
i forhold til afregning af moms, energiafgifter og udvalgte miljøafgifter.
Denne rapport præsenterer resultaterne fra målingen. På baggrund af målingens
resultater, bliver der iværksat et arbejde, hvor målingens resultater
systematisk gennemgås med henblik på at identificere de områder indenfor
Momsloven, hvor der er mulighed for at reducere virksomhedernes administrative
byrder.
Momsloven og de udvalgte miljø- og energiafgiftslove
Momsloven og de udvalgte miljø- og energiafgiftslove er tæt knyttet til hinanden,
da det er muligt for en lang række virksomheder at få refunderet
betalte miljø- og energiafgifter helt eller delvist i forbindelse med momsafregningen.
Refusion af miljø- og energiafgifter opnås således i forbindelse
med og på samme blanket (jf. bilag 3), som virksomhederne indberetter ind-
og udgående moms.
Da afregning af miljø- og energiafgifter for registreringspligtige virksomheder
i øvrigt er helt separeret fra momsafregningen, er målingen af virksomhedernes
administrative byrder ved afregning af moms og de udvalgte miljø-
og energiafgifter opdelt i følgende to dele:
• Måling af virksomhedernes administrative byrder ved Momsloven
inkl. refusionsdelen af de udvalgte miljø- og energiafgifter. Kravene
til indberetning og dokumentation i disse dele af lovene er i princippet
gældende for alle momsregistrerede virksomheder.
• Måling af virksomhedernes administrative byrder ved angivelse og
afregning af de udvalgte miljø- og energiafgifter. Indberetningskrav
og øvrige oplysningskrav for disse dele af lovene er pålagt registreringspligtige
virksomheder.
Målingen tager endvidere udgangspunkt i et ajourført bogholderi. Det indebærer,
at den tid virksomhederne bruger på at registrere ind- og udgående
bilag ikke er omfattet af målingen. Den tid virksomhederne bruger på at rette
evt. fejlregistreringer af periodens posteringer, er heller ikke omfattet af
målingen. 1
Måling af virksomhedernes administrative byrder

Momsloven
Momsloven regulerer først og fremmest, at ”erhvervsmæssig levering af varer
og ydelser med leveringssted i Danmark er afgiftspligtig”, og at ”afgiftspligtige
personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig
økonomisk virksomhed”. Virksomhedernes afregning af moms sker måneds-,
kvartals- eller halvårsvis, afhængig af virksomhedens årlige momspligtige
omsætning. I forbindelse med virksomhedernes afregning sker der desuden
en indberetning af henholdsvis ud- og indgående moms samt den refusionsberettigede
andel af de relevante afgifter. Endvidere sker der indberetning af
moms af varekøb i udlandet (EU-erhvervelsesmoms og importmoms), værdien
af EU varekøb samt værdien af salg til udlandet opdelt på varesalg til
EU og varer og ydelser til udlandet i øvrigt.
Momsloven inkl. refusion af afgifter omfatter pr. 1.6.2004 i alt 371.494
momsregistrerede virksomheder i Danmark. Blandt disse er 88.771 virksomheder
ikke registreringspligtige, fordi de har en omsætning på under 50.000
kr. Undersøgelsen fokuserer primært på de 282.723 virksomheder, der har
en omsætning på over 50.000 kr., da disse har pligt til at følge Momslovens
krav.
På tværs af brancher og størrelser er håndteringen af kravene i Momsloven
meget ens, hvilket primært skyldes, at den normalt effektive virksomhed har
understøttet sin administration med et IT-baseret økonomistyringssystem,
der indeholder konti for moms af momspligtigt køb og salg, varer og tjenesteydelser
købt hhv. solgt til udlandet samt konti for relevante miljø- og
energiafgifter. I den løbende registrering af leverandør- og salgsfakturaer
bogføres på relevante konti alt efter, om der tale om fradragsberettigede køb
og momspligtige salg. Ved hver afgiftsperiodes afslutning udskrives en
momsrapport, hvorefter der foretages vurderinger og kontrol samt evt. korrektioner
for fejlposteringer i løbet af perioden. Derefter indberettes oplysningerne
til ToldSkat og evt. skyldig moms indbetales. Det er denne del af
virksomhedernes arbejde, der er fokus på i målingen.
Afgiftslovene
Pr. 1.6.2004 var der i alt 1.347 afgiftsregistreringspligtige virksomheder efter
følgende love:
• El-afgift
• Kul-afgift
• Mineralolieafgift
• Naturgas- og bygasafgift
• CO2-afgift
• Vandafgift.
Kravene til angivelse og afregning af afgifter i disse love berører stort set
kun offentlige virksomheder og for vandværkernes vedkommende, foreninger,
der ikke har et erhvervsmæssigt driftsformål. Da målingen kun omfatter
private virksomheders aktiviteter, er det således et begrænset antal virksomheder,
der er berørt af kravene til angivelse og afregning i olie- og kulafgiftslovene.
Konkret er der tale om et mindre antal olieselskaber og gartnerier.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
2

Grundet det begrænsede antal berørte virksomheder er der, ud fra et ressourcemæssigt
hensyn, ikke gennemført omfattende virksomhedsinterview
på disse områder. Kortlægningen af lovenes konsekvenser er derimod gennemført
på baggrund af enkelte interview med berørte olieselskaber og gartnerier.
På baggrund af den viden, der herigennem er opnået om virksomhedernes
administrative processer, er der gennemført ekspertvurderinger af de
administrative byrder for en normalt effektiv virksomhed.
Det er dog væsentligt at understrege, at langt størsteparten af de administrative
byrder, danske virksomheder er pålagt ved ovenstående love, er
opmålt i den gennemførte måling. Langt hovedparten af byrderne vedrører
således muligheden for refusion af de pågældende afgifter. Dette er alle
momspligtige virksomheder i princippet er omfattet af.
Administrative byrder på samfundsniveau 1
Opgørelsen af virksomhedernes løbende omkostninger ved afregning af
moms og de udvalgte miljø- og energiafgifter, er sammenfattet herunder:
• Virksomhedernes omkostninger ved afregning af moms og de udvalgte
miljø- og energiafgifter udgør samlet set 421 mio. kr. årligt,
der er fordelt med 267 mio. kr. for de mindre virksomheder og 155
mio. kr. for de større virksomheder 2 .
• De administrative omkostninger på 421 mio. kr. fordeler sig på omkostninger
på 296,5 mio. kr. til momsafregning, 67,6 mio. kr. til afregning
af afgifter.
• Omkostningerne ved de løbende krav til indberetning og afregning
for de obligatorisk momsregistrerede virksomheder (dvs. med en
momspligtig omsætning over 50.000 kr. årligt) udgør samlet set 364
mio. kr. årligt fordelt på 282.723 virksomheder. For de ikkeregistreringspligtige
virksomheder udgør omkostningerne 9 mio. kr.
årligt fordelt på 88.771 virksomheder.
• Årligt momsregistreres der omkring 35.000 virksomheder, mens antallet
af afmeldinger i det seneste år har været ca. 45.000. De samlede
omkostninger for virksomhederne forbundet med disse registreringer
er ca. 10 mio. kr.
• ToldSkat gennemførte i 2003 ca. 25.600 kontrolbesøg. Virksomhederne
bruger typisk én dag i forbindelse med disse besøg, svarende
til en omkostning på ca. 47 mio. kr. samlet set.
Den enkelte virksomheds administrative omkostninger
De administrative omkostninger ved afregning af moms og de udvalgte miljø-
og energiafgifter for fuldt momspligtige virksomheder 3 udgør 541 kr. for
de mindre virksomheder, der indberetter moms to eller fire gange om året,
Omkostningerne for momspligtige virksomheder, der indberetter 12 gange
1 Omkostningerne er opgjort i 2004-priser.
2 Mindre virksomheder er i målingen defineret som virksomheder, der afregner moms
2 eller 4 gange om året, mens de større virksomheder afregner 12 gange om året.
Grænsen mellem de to grupper er en årlig omsætning på 15 mio. kr.
3 Fuldt momspligtige virksomheder dækker i målingen over virksomheder, der alene
efterlever kravene omkring købs- og salgsmoms, samt refusion af afgifter. Disse virksomheder
har således ikke samhandel med udlandet, momsfritaget salg i øvrigt eller
delvis fradragsret i forbindelse med udlejning af blandede bygninger.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
3

årligt, udgør 2.939 kr. pr. virksomhed årligt. De større virksomheder har
højere omkostninger pr. indberetning, da de typisk har flere konti i deres
økonomisystemer og flere registreringer i løbet af momsperioden, der skal
kontrolleres end i de mindre virksomheder.
Virksomheder, der køber eller sælger varer og/eller tjenesteydelser i udlandet,
er pålagt nogle ekstra krav i forhold til virksomheder, som udelukkende
har indenlandsk køb og omsætning. Ekstraomkostningerne for de mindre
virksomheder inden for denne gruppe udgør 818 kr. pr. virksomhed årligt,
mens omkostningerne for de store virksomheder udgør 3.727 kr. pr. virksomhed
årligt. De årlige omkostninger er højere for de store end for de mindre
virksomheder, blandt andet som følge af, at de store virksomheder har
flere udenlandske kunder og dermed skal indberette flere oplysninger til listesystemet.
Tilsvarende er gruppen af virksomheder, der både har momspligtig og ikkemomspligtig
omsætning, såkaldte blandede virksomheder, pålagt ekstra krav
i forhold til fuldt momspligtige virksomheder. For såvel store som små virksomheder
er den årlige ekstraomkostning 245 kr. pr. virksomhed årligt.
Ekstraomkostningerne for virksomheder, som foruden den fuldt momspligtige
virksomhedsdrift, udlejer og administrerer fast ejendom, udgør 5.369 kr.
pr. virksomhed årligt, mens de årlige omkostninger for store virksomheder
udgør 6.248 kr. De højere omkostninger for de større virksomheder skyldes
alene, at de skal indberette oplysninger flere gange årligt. Omkostningen pr.
indberetning er således den samme uanset virksomhedens størrelse.
En relativ stor del af især de mindre virksomheder har outsourcet bogføringen,
herunder momsindberetningen, til bogføringsbureauer og revisorer.
Disse virksomheder er underlagt præcis de samme krav som de øvrige
momsregistrerede virksomheder, og omkostningen er den samme som for
virksomheder, der selv håndterer momsindberetningen. Der er dog en mindre
gruppe af virksomheder, der har mere administrativt arbejde pr. indberetning,
som følge af kravet om korrektion ved kreditsalg for virksomheder,
der fører kasseregnskaber. Ekstra omkostningen for disse virksomheder er
294 kr. årligt.
Endelig har virksomheder med en årlig omsætning på under 50.000 kr., der
har valgt at lade sig momsregistrere, årlige administrative omkostninger på
104 kr. i forbindelse med momsafregningen.
Metodiske udfordringer
Målingen af de administrative byrder på Momsloven og udvalgte afgiftslove
indebærer en række metodiske udfordringer:
Momsloven indeholder en række krav, hvor populationen af berørte virksomheder
ikke kendes. Det gælder fx ejendomsudlejere med blandede bygninger,
dvs., hvor der er udlejning til både private og erhvervsmæssige formål.
På denne type krav er opregningen foretaget på baggrund af en skønsmæssigt
fastsat population.
Momsloven indeholder endvidere særregler gældende for ganske små segmenter
af virksomheder, som ikke er indfanget i målingen – hverken blandt
interview med virksomheder eller med revisorer. Som eksempel kan nævnes
krav om opsætning af bimålere for dokumentation af videresalg af el i campingvogne
og lystbåde. Denne type krav er ikke opmålt i den gennemførte
måling. For en komplet liste over de dele af Momsloven og de udvalgte miljø-
og energiafgiftslove, som ikke er blevet opmålt i nærværende måling, 4
Måling af virksomhedernes administrative byrder

henvises til bilag 4. Det skal bemærkes, at disse særregler vil blive opmålt
ved en senere lejlighed gennem ekspertskøn, når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
har gennemført en komplet måling af de administrative omkostninger
ved alle erhvervsrelevante regler på Skatteministeriets område i foråret
2005.
Interviewene med virksomhederne har vist, at det administrative arbejde
forbundet med opfyldelse af oplysningskravene i Momsloven i stort omfang
løses i integrerede arbejdsprocesser. Det har derfor på nogle områder været
vanskeligt for virksomhederne at isolere tidsforbruget på de enkelte oplysningskrav
og opdele håndteringen i administrative aktiviteter. I disse tilfælde
er fordelingen af tidsforbruget på aktiviteter og oplysningskrav sket gennem
ekspertskøn baseret på de indsamlede data fra virksomhedsinterview.
Dataindsamling
Der er i forbindelse med rekrutteringen af virksomheder til interview, taget
kontakt til i alt 357 virksomheder. Heriblandt er der er gennemført personlige
kvalitative interview med i alt 39 virksomheder fordelt på følgende segmenter:
Fuldt momspligtige virksomheder, virksomheder med udenrigshandel,
blandet virksomhed samt frivilligt momsregistrerede virksomheder.
Udviklingen i de administrative byrder siden november 2001
Målingen har omfattet en identifikation og gennemgang af de forenklingstiltag,
der er direkte rettet mod virksomhedernes løbende administrative aktiviteter.
Der er i perioden gennemført tre forenklingstiltag, der direkte påvirker
virksomhedernes løbende administrative aktiviteter i forbindelse med
indberetning og indbetaling af moms og de udvalgte energi- og miljøafgifter. 4
ToldSkat har desuden gjort det muligt for virksomhederne at indberette flere
oplysninger via digitale løsninger inden for denne periode.
Samlet set har de gennemførte ændringer betydet en reduktion i de administrative
omkostninger på ca. 19,1 mio. kr., svarende til ca. 4,5 % af virksomhedernes
samlede administrative omkostninger forbundet med efterlevelse
af de obligatoriske krav i Momsloven og de udvalgte energi- og miljøafgiftslove.
Administrative byrder relateret til EU lovgivning
En given informationsforpligtelse kan indeholde oplysningskrav, som følger
af EU regler og øvrige internationale forpligtelser. Målingen af virksomhedernes
administrative aktiviteter i forbindelse med indberetning og indbetaling
af moms og de udvalgte energi- og miljøafgifter viser, at ca. 81% af virksomhedernes
samlede omkostninger kan henføres til krav, som er en følge
af EU regler og øvrige internationale forpligtelser, men hvor implementeringen
er et dansk anliggende.
Målingen viser desuden, at ca. 11% af virksomhedernes samlede omkostninger
udelukkende og helt er en følge af EU regler og øvrige internationale
forpligtelser. Endelig kan ca. 9% af virksomhedernes samlede omkostninger
henføres til oplysningskrav, som udelukkende følger af danske regler.
4 Der er tale om følgende lovændringer: Forhøjelse af momsregistreringsgrænsen mv.
(L137 – 2001/2002), ophævelse af afgiften på visse mineralolier (L204 – 2001/2002),
samt forenklinger af visse energiafgifter mv. (L210 – 2003/2004).
Måling af virksomhedernes administrative byrder
5

Målingens resultater i forhold til tilsvarende måling i Sverige
Rambøll Management gennemførte i foråret 2004 en måling af Momsloven i
Sverige med samme metode. Overordnet viser sammenligningen, at de samlede
administrative omkostninger på samfundsniveau for de grupper af virksomheder
og oplysningskrav, der kan sammenlignes, udgør 211 mio. kr. i
Danmark og 2.008 mio. kr. i Sverige 5 . Forskellen skyldes særligt tre forhold:
• Der er omkring dobbelt så mange virksomheder i Sverige som i
Danmark.
• Virksomhederne i Sverige skal afregne moms 12 gange om året uanset
virksomhedens størrelse. I Danmark afregner hovedparten af
virksomhederne moms 2 eller 4 gange om året.
• Virksomhederne i Sverige skal håndtere 3 forskellige momssatser
(hhv. 6 %, 12 % og 25 %).
Korrigeres der for disse forskelle, falder de samlede administrative omkostninger
i Sverige til 345 mio. kr. Størstedelen af denne forskel kan henføres
til logistik, som de svenske virksomheder bruger 30 minutter på pr. indberetning,
mens de danske virksomheder bruger 11 minutter. Forskellen skyldes,
at der i Sverige stilles flere krav til antallet af oplysninger, der skal indberettes,
da der skal angives såvel bruttotal som momsbeløb for både inden-
og udenlandsk køb og salg.
5 De samlede byrder ved den svenske momsregulering andrager 2.792 mio. skr. sva-
rende til 2.350 mio. dkr.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
6

2. Indledning
Nærværende måling af virksomhedernes administrative byrder ved afregning
af moms og udvalgte miljø- og energiafgifter er udarbejdet af Rambøll Management
og Mortensen & Beierholm på vegne af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Målingen er fulgt af Finansministeriet, Skatteministeriets Departement
og Told- og Skattestyrelsen. De to sidstnævnte har begge kommenteret
på kortlægningen af de udvalgte love og bekendtgørelser samt leveret
data til opregning af tallene til samfundsniveau. Målingen er foregået i perioden
fra marts til august 2004.
2.1 Baggrund og formål
Virksomheders administrative byrder i forbindelse med offentlig regulering er
inden for de senere år blevet et højt prioriteret emne på den politiske dagsorden
i såvel Danmark som i udlandet.
Den danske regering har i sin vækststrategi ”Vækst med vilje” fra 2002 således
sat sig som målsætning, at de administrative byrder for erhvervslivet
skal falde år for år og i 2010 være reduceret med op til 25 pct. For at nå
målet har regeringen i forbindelse med handlingsplanen ”En mere virksomhedsnær
offentlig sektor” fra oktober 2003 desuden besluttet, at der hvert år
frem mod 2010 skal offentliggøres mål for, hvor meget hvert enkelt ministerium
skal reducere de administrative byrder. Samtidig er det blevet besluttet,
at der hvert år vil blive fulgt op på det forgangne års indsats i ministerierne
for at reducere byrderne.
I den forbindelse har man i Danmark, så vel som udlandet, anvendt en række
forskellige metoder til at opgøre de administrative byrder både i forbindelse
med forslag til ny regulering og til en opgørelse af de samlede administrative
byrder for virksomhederne.
I Danmark har man hidtil anvendt Test- og Fokuspanelerne til at vurdere
konsekvenserne af ny lovgivning, og Modelvirksomheder til løbende at overvåge
udviklingen i byrderne. Disse metoder er dog ikke designet til at opgøre
de administrative byrder med den præcision og på det detaljeringsniveau,
som kræves for at måle fordelingen af byrderne på lov-niveau, hvilket er
nødvendigt for at følge op på ministeriernes indsats.
Målene med nærværende måling af virksomhedernes administrative byrder
ved afregning af moms og udvalgte miljø- og energiafgifter har været:
• At foretage en retvisende og troværdig måling af størrelsen og sammensætningen
af de administrative byrder ved afregning af moms,
energiafgifter og udvalgte miljøafgifter på Skatteministeriets område
• At indsamle erfaringer, forbedre og eventuelt videreudvikle målemetoden
til brug for det videre arbejde
• At indsamle og videreformidle virksomhedernes forslag til eventuelle
lettelser af de administrative byrder
• At gennemføre effektberegninger af de ændringer og forenklingstiltag,
som Skatteministeriet har gennemført i forhold til afregning af
moms og de udvalgte afgifter siden den nuværende regerings tiltræden
i november 2001.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
7

2.2 AMVAB-metoden
For at måle de administrative byrder med den nødvendige præcision og på
et højt detaljeringsniveau, har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen besluttet at
anvende en målemetode, som har været anvendt i Holland siden 1994 til
overvågning af udviklingen i de administrative byrder og til konsekvensberegninger
af regelændringer. I Danmark har metoden fået betegnelsen AM-
VAB (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder).
Metoden er blevet afprøvet gennem pilotmålinger på Årsregnskabsloven og
Lov om Danmarks Statistik. Nærværende måling af størrelsen og sammensætningen
af virksomhedernes administrative byrder ved afregning af moms,
energiafgifter og udvalgte miljøafgifter, er den tredje, og sidste, pilotmåling
med brug af AMVAB-metoden i Danmark.
AMVAB-metoden tager udgangspunkt i en gennemgang af de pågældende
love og bekendtgørelser med henblik på at identificere de områder, hvorpå
virksomhederne har pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder
eller tredjepart – disse benævnes i metoden ”informationsforpligtelser”.
Hver informationsforpligtelse består af en række forskellige oplysninger, som
virksomhederne skal give for at kunne leve op til informationsforpligtelsen –
disse benævnes oplysningskravene. Oplysningskrav er de oplysninger, der
eksempelvis kræves i de enkelte rubrikker i forbindelse med et indberetningsskema.
For at kunne tilvejebringe de pågældende oplysninger gennemfører virksomhederne
en række administrative aktiviteter, som dels kræver et internt ressourceforbrug
i form af medarbejdernes tidsforbrug, dels et eksternt i form
af udgifter til revisorer, eksterne eksperter og lign.
Data om virksomhedens aktiviteter indsamles gennem dybdegående interview
med virksomheder. På baggrund af disse data, standardiserer eksperter
efterfølgende de omkostninger, som er forbundet med opfyldelsen af hvert
oplysningskrav. Gennem aggregering kan de samlede omkostninger på det
pågældende reguleringsområde derefter estimeres. Figuren på næste side
illustrerer relationen mellem oplysningskrav og administrative aktiviteter i
forbindelse med indberetning og afregning af moms.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
8

Figur 2.1: Dekomponering af lovgivning ved brug af AMVAB metoden, udvalgte
informationsforpligtelser
Lovgivning
Momsloven
Informationsforpligtelser
Momsindberetning
Listeoplysninger
Registrering
(Anmeldelse)
Oplysningskrav
• Salgsmoms
• Købsmoms
• Olie- og flaskegasafgift
• Elafgift
• Naturgas- og bygasafgift
•Kulafgift
•CO2 afgift
•Vandafgift
• Varekøb mv. i udlandet
• Varekøb i andre EU lande
• Varesalg til andre EU lande
• Salg til lande uden for EU
• Afgiftsbeløb i alt
• Data og underskrift
• Virksomhedens CVR nr.
•Købers VAT nr.
• Samlet værdi uden afgift pr. køber
• Samlet værdi uden afgift i alt
• Afgiftsbeløb i alt
• Stamoplysninger
•Driftsform
• Ansvarlige indehavere
• Branche
• Evt. overdragelse
* Kategorien ”andet” dækker over distribution, arkivering mv.
2.3 Rapportens disposition
Rapporten indeholder, udover resumeet og denne indledning, tre kapitler og
fem bilag.
Kapitel 3 indeholder en generel præsentation af Momsloven og de udvalgte
miljø- og afgiftslove og begrunder opdelingen af målingen af virksomhedernes
administrative byrder ved Momsloven inkl. refusionsdelen af de udvalgte
miljø- og energiafgifter hhv. ved angivelse og afregning af de udvalgte miljø-
og energiafgifter. Kapitlet beskriver herefter antallet af omfattede virksomheder,
afgrænsning til anden lovgivning, informationsforpligtelser, oplysningskrav,
administrative aktiviteter, omkostningsparametre og virksomhedssegmenter
samt, hvorledes de udvalgte afgifter indgår i målingen.
Kapitel 4 beskriver, hvordan håndteringen af afregningen af moms og de
udvalgte miljø- og energiafgifter foregår i den normalt effektive virksomhed,
ligesom kapitlet præsenterer målingen af virksomhedernes aktiviteter og
dertil hørende omkostninger. Endelig beskriver kapitlet bedste praksis blandt
virksomhedernes håndtering af lovgivningen og deres forslag til regelforenkling.
Kapitel 5 indeholder en opregning af resultaterne til samfundsniveau, ligesom
kapitlet indeholder beregninger af konsekvenserne af ændringer siden
2001. Endelig indeholder kapitlet en beskrivelse af de administrative byrder
relateret til EU-regulering.
Bilag 1 indeholder en beskrivelse af erfaringerne med gennemførelsen af
nærværende måling, herunder i forhold til metodiske udfordringer, dataind-
Måling af virksomhedernes administrative byrder
Administrative
aktiviteter
• Informationsindsamling
• Vurdering
• Beregning
• Kontrol
• Korrektion
• Indrapportering
• Indbetaling
•Eksterne møder
•Andet*
9

samling mv. Desuden er der lavet en sammenligning med en tilsvarende
måling fra Sverige.
Bilag 2 indeholder en samlet oversigt over tidsforbruget på de identificerede
informationsforpligtelser og dertil knyttede oplysningskrav.
Bilag 3 indeholder momsblanketten, virksomhederne skal udfylde i forbindelse
med afregning af moms og de udvalgte miljø- og energiafgiftslove.
Bilag 4 indeholder en oversigt over de oplysningskrav, som indgår i målingen,
og som virksomhederne skal opfylde i forbindelse med afregning af
moms og de udvalgte miljø- og energiafgiftslove.
Bilag 5 indeholder en beskrivelse af de lovændringer, der er gennemført af
Momsloven og de udvalgte energi- og miljøafgiftslove siden 2001, men som
ikke har haft direkte indflydelse på de løbende administrative aktiviteter i
virksomhederne.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
10

3. Momsloven og de udvalgte miljø- og energiafgiftslove
En stor del af arbejdet ved en måling med brug af AMVAB metoden, knytter
sig til foranalysen, som går forud for selve dataindsamlingen. I korte træk
indeholder foranalysen følgende trin:
• Analysere krav i lovgivningen og kategorisere disse i forhold til
- målgruppen, dvs., hvorvidt reglen er gældende for private
virksomheder
- afledte aktiviteter (løbende/engangs) og typer af krav (oplysning
til myndigheder/dokumentation eller oplysning til tredjepart)
• Identificere informationsforpligtelser
• Identificere tilhørende oplysningskrav
• Afgrænse oplysningskrav i forhold til anden lovgivning
• Identificere de administrative aktiviteter, som virksomhederne skal
udføre for at kunne levere de krævede oplysninger
• Identificere de relevante omkostningsparametre
• Og endelig identificere de virksomhedssegmenter, som er omfattet
af reguleringen.
Dette kapitel indeholder indledningsvist en generel præsentation af Momsloven
og de udvalgte miljø- og afgiftslove. Afsnittet beskriver overordnet, hvilke
områder lovgivningen regulerer, og begrunder opdelingen af målingen af
virksomhedernes administrative byrder ved Momsloven inkl. refusionsdelen
af de udvalgte miljø- og energiafgifter hhv. ved angivelse og afregning af de
udvalgte miljø- og energiafgifter.
Kapitlet beskriver herefter måling af administrative byrder ved Momsloven
inkl. refusionsdelen af de udvalgte miljø- og energiafgifter i forhold til de
omfattede virksomheder, afgrænsning til anden lovgivning, informationsforpligtelser,
oplysningskrav, administrative aktiviteter, omkostningsparametre
og virksomhedssegmenter. Derefter følger en tilsvarende beskrivelse af de
udvalgte energi- og miljøafgiftslove.
3.1 Generelt om Momsloven og de udvalgte afgiftslove
Momsloven regulerer først og fremmest, at ”erhvervsmæssig levering af varer
og ydelser med leveringssted i Danmark er afgiftspligtig”, og at ”afgiftspligtige
personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig
økonomisk virksomhed”.
Virksomhedernes afregning af moms sker måneds-, kvartals- eller halvårsvis,
afhængig af virksomhedens årlige momspligtige omsætning. I forbindelse
med virksomhedernes afregning sker der en indberetning af henholdsvis
udgående og indgående moms samt den refusionsberettigede andel af de
relevante afgifter. Endvidere sker der indberetning af moms af varekøb i
udlandet (EU-erhvervelsesmoms og importmoms), værdien af EU varekøb
samt værdien af salg til udlandet opdelt på varesalg til EU og varer og ydelser
til udlandet i øvrigt.
Afregning og indberetning af moms kræver en række forskellige registreringer,
hvis form og indhold er reguleret i Momsloven med tilhørende bekendtgørelser.
Momsloven og de udvalgte miljø- og energiafgiftslove er tæt knyttet til hinanden,
da det er muligt for en lang række virksomheder at få refunderet
Måling af virksomhedernes administrative byrder
11

etalte miljø- og energiafgifter helt eller delvist i forbindelse med momsafregningen.
Refusion af miljø- og energiafgifter opnås således i forbindelse
med og på samme blanket, som virksomhederne indberetter ind- og udgående
moms.
Selve angivelsen og afregningen af miljø- og energiafgifter (dvs. ikke refusionen,
som stort set alle virksomheder er underlagt), foretages af virksomheder,
der er registreringspligtige efter de relevante miljø- og energiafgiftslove,
fx energiselskaber, olieselskaber, vandværker o. lign. Størstedelen af disse
virksomheder er offentligt ejede og/eller opererer ikke på markedsvilkår.
Nærværende undersøgelse omfatter alene en undersøgelse af lovenes konsekvenser
for private virksomheder, og ovenstående virksomheder er således
ikke omfattet af målingen. Da opkrævning af miljø- og energiafgifter i
øvrigt er helt separeret fra momsafregningen, er målingen af virksomhedernes
administrative byrder ved afregning af moms og de udvalgte miljø- og
energiafgifter opdelt i to dele:
• Måling af virksomhedernes administrative byrder ved Momsloven
inkl. refusionsdelen af de udvalgte miljø- og energiafgifter.
Kravene til indberetning og dokumentation i disse dele af lovene er i
princippet gældende for alle momsregistrerede virksomheder.
• Måling af virksomhedernes administrative byrder ved angivelse og
afregning af de udvalgte miljø- og energiafgifter. Indberetningskrav
og øvrige oplysningskrav for disse dele af lovene er pålagt
de virksomheder, som er registreringspligtige efter disse love.
De administrative byrder forbundet med Momsloven, herunder refusionsdelen
af de udvalgte miljø- og energiafgifter, beskrives i afsnit 3.2, mens de
administrative byrder ved angivelse og afregning af de udvalgte miljø- og
energiafgifter bliver behandlet i afsnit 3.3.
3.2 Afgrænsning af krav i Momsloven inkl. refusion af afgifter
3.2.1 Omfattede virksomheder
Opgørelsen af virksomhedernes administrative byrder ved hjælp af AMVAB
metoden, måler de administrative omkostninger ved regulering, som påvirker
private virksomheder.
Private virksomheder er i målingen afgrænset ved de enheder, som ligger
uden for det, der normalt benævnes som ”det offentlige område”. Herved
forstås:
• Enheder, som producerer varer og tjenester, der ikke omsættes på
det frie marked, men stilles til rådighed for borgerne enten vederlagsfrit
eller mod ikke-omkostningsbestemt betaling, og
• Enheder, som producerer varer og tjenester på markedsvilkår, men
som er helt eller overvejende ejet eller kontrolleret af stat, amt eller
kommune.
AMVAB metoden afgrænser desuden private virksomheder fra de enheder,
som organiserer aktiviteter af almennyttige eller fritidsmæssige karakter.
Kendetegnende for sådanne enheder er, at formålet med de aktiviteter, der
udføres i enheden ikke er at tjene penge. Formålet er noget andet, fx folkeoplysning,
socialt arbejde, sportsaktiviteter og lign.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
12

På den baggrund defineres private virksomheder i AMVAB metoden som:
Ved private virksomheder forstås enheder (fysiske personer, selskaber
og andre juridiske personer), som producerer og leverer varer og tjenesteydelser
på markedsmæssige vilkår med det formål at generere
profit til ejerkredsen. Hvis en virksomhed, der producerer eller leverer
varer og tjenesteydelser er helt eller overvejende ejet eller kontrolleret
af offentlige myndigheder, betragtes den ikke som en privat virksomhed.
Antallet af omfattede virksomheder udgør pr. 1.6.2004 i alt 371.494 momsregistrerede
virksomheder i Danmark. Af disse er 88.771 virksomheder ikkeregistreringspligtige,
fordi de har en omsætning på under 50.000 kr.
3.2.2 Afgrænsning til anden lovgivning
Kortlægningen af informationsforpligtelser og oplysningskrav har vist, at det
daglige arbejde i virksomhederne i forhold til afregning af moms og refusion
af miljø- og energiafgifter er tæt relateret til virksomhedernes bogføring.
Dette er illustreret i figuren nedenfor.
Figur 3.1: Moms- og bogføringslovens indbyrdes sammenhænge
Ordre Faktura
Administrative
byrder som
følge af
momsloven
Bogføring
Administrative
byrder som
følge af
bogføringsloven
Momsindberetning
Administrative
byrder som
følge af
momsloven og
udvalgte
afgiftslove
De indbyrdes sammenhænge mellem Moms- og Bogføringsloven gælder især
i forhold til overholdelse af de krav, der stilles til, hvilke oplysninger der skal
fremgå af en faktura. Virksomhedsinterviewene har dog vist, at overholdelsen
af de fakturakrav, der følger af Momsloven, generelt er en engangsomkostning
for virksomhederne. Det skyldes, at virksomhedernes IT-baserede
økonomistyringssystemer er sat op til at håndtere disse krav, så de automatisk
bliver påført den enkelte faktura. For så vidt angår indgående fakturaer
oprettes de relevante konti til registrering også i økonomistyringssystemet,
hvilket også er en engangsomkostning.
Da der er væsentlig sammenhæng mellem Moms- og Bogføringsloven på
dette punkt vil de løbende byrder ved overholdelsen af formkravene til fakturaer
først blive opgjort i forbindelse med opmåling af de administrative byrder
ved Bogføringsloven. Denne måling vil blive gennemført i forbindelse
med AMVAB-målingen af Økonomi- og Erhvervsministeriets erhvervsrettede
lovgivning, som forventes at være afsluttet til foråret 2005. Der er dog i interviewene
med virksomhederne spurgt ind til særlige forhold vedrørende
faktureringen, der kan skabe problemer for dem. Disse er afrapporteret kvalitativt
i målingen.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
13

Målingen tager endvidere udgangspunkt i et ajourført bogholderi. Det indebærer,
at den tid virksomhederne bruger på at registrere ind- og udgående
bilag ikke er omfattet af målingen. Den tid virksomhederne bruger på at rette
evt. fejlregistreringer af periodens posteringer, er heller ikke omfattet af
målingen.
At tage udgangspunkt i et ajourført bogholderi har været nødvendigt, fordi
virksomhederne bogfører for at tilgodese en lang række forskellige formål i
forbindelse med virksomhedernes daglige drift. Internt bruger virksomhederne
oplysningerne fra det ajourførte bogholderi til lagerstyring, debitorstyring
mv. Eksternt bruger virksomhederne oplysningerne til at opfylde en lang
række informationsforpligtelser, som de er pålagt gennem offentlig regulering.
Det gælder både i forhold til indberetning af moms, udarbejdelse af
årsregnskab, statistik, A-skat, afgifter, grønne regnskaber m.v. For at kunne
afgøre, hvor stor en andel af virksomhedernes administrative byrder i forbindelse
med bogføringen, som skal henføres til Momsloven, er det nødvendigt
først at få et fyldestgørende billede af, hvor mange opgaver der forudsætter
et ajourført bogholderi og den relative forskel mellem disse forskellige
opgaver. Dette vil være muligt, når der er blive gennemført en måling af de
administrative byrder ved Bogføringsloven.
3.2.3 Informationsforpligtelser
Følgende fem informationsforpligtelser, som virksomhederne skal opfylde i
forbindelse med momsafregning, listeindberetning og registreringer, er identificeret
i forbindelse med nærværende måling:
• Momsindberetning og indbetaling
• Listesystemet
• Registreringsblanket – moms, A-skat m.v., lønsumsafgift og ATP
• Afmeldelsesblanket – Virksomhedsophør/overdragelse/ophør af pligt
• Frivillig registrering for udlejning, bortforpagtning m.v. af fast ejendom.
Informationsforpligtelserne kan opfyldes ved udfyldelse af en blanket eller
ved elektronisk indberetning og indbetaling af moms og indberetning af oplysningerne
til listesystemet.
3.2.4 Oplysningskrav til indberetning til myndigheder
Hver af ovennævnte informationsforpligtelser indeholder en række rubrikker,
som virksomhederne skal udfylde og indsende i forbindelse med momsafregning
henholdsvis listeindberetning eller registreringsforhold. Disse rubrikker,
som således udgør oplysningskravene i målingen, vedrører størstedelen af
de momsregistrerede virksomheder.
Sammenlignet med pilotmålingerne på Årsregnskabsloven og Lov om Danmarks
Statistik er antallet af informationsforpligtelser og oplysningskrav i
Momsloven og de udvalgte afgiftslove relativt begrænset. Til gengæld indeholder
lovgivningen en lang række bestemmelser for særlige typer af transaktioner,
hvor moms og afgifter helt eller delvist kan/skal opgøres efter særlige
metoder.
3.2.5 Øvrige oplysningskrav
Foruden de oplysninger, som virksomhederne skal indsende i forbindelse
med momsafregningen, indeholder Momsloven en række krav til dokumenta-
Måling af virksomhedernes administrative byrder
14

tion for rigtigheden af de afgivne oplysninger. Dokumentationen skal dog
ikke indsendes til ToldSkat, men i stedet opbevares i virksomheden, således
at denne kan forevise dokumentationen til myndighederne på forlangende.
Identifikationen af informationsforpligtelser og oplysningskrav har vist, at
virksomhederne skal kunne dokumentere de afgivne oplysninger inden for
følgende områder:
• Fakturakrav, fx:
- Virksomhederne skal udstede faktura for enhver levering af
varer og ydelser, bortset fra varer og ydelser der er fritaget
for moms (jf. § 13)
- En faktura skal indeholde oplysninger om: Udstedelsesdato,
fortløbende nummer, virksomhedens registreringsnummer,
den registrerede virksomheds og købers navn og adresse,
mængde og art, afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed mv.
• Regnskabskrav, fx:
- Virksomhederne skal opbevare kopi af fakturaer
- Krav til daglig kasseopgørelse, såfremt der ikke anvendes
kasseapparat eller føres salgslister
- Krav om regnskabssystem med kontrolspor eller mulighed
for anden specifikation
• Kontrolbestemmelser, fx:
- Hjælp til ToldSkat ved kontrolbesøg og indsendelse af regnskabsmateriale
- Leverandørers kontroloplysning til ToldSkat på begæring
• Andre krav, fx:
- Oplysning af forbrugsafgifter til momsregistrerede lejere for
ejendomsudlejere
- Opgørelse og indsendelse af momsreguleringsforpligtigelse
ved salg af investeringsgoder.
Interviewene med virksomhederne har vist, at deres omkostninger i forbindelse
med overholdelsen af fakturakravene generelt ikke er forbundet med
løbende omkostninger. Det skyldes, at virksomhedernes IT-baserede økonomistyringssystemer
er sat op til at håndtere disse krav, så oplysningerne
automatisk bliver påført den enkelte faktura. Omkostningerne ved overholdelse
af fakturakravene vil dog blive gjort til genstand for en nærmere undersøgelse
i forbindelse med målingen af Bogføringsloven, da der heri er
formuleret en række krav til, hvilke oplysninger der skal fremgå af fakturaen.
Interviewene har desuden vist, at virksomhedernes omkostninger i forbindelse
med overholdelsen af Momslovens regnskabskrav opfyldes gennem
økonomistyringssystemet, der, som standard, opfylder disse krav.
Omkostningerne til investering og vedligeholdelse af økonomistyringssystemet
indgår i målingen gennem en overhead på den direkte timeomkostning
for de medarbejdere, der udfører arbejdet i virksomhederne, jf. bilag 1.2.
En undtagelse er virksomheder, som fører kasseregnskab og ikke har et
økonomistyringssystem, hvilket ofte er tilfældet i mindre virksomheder, der
har outsourcet bogføring og momsindberetning. Regnskabskravene for denne
type virksomheder behandles særskilt i målingen.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
15

3.2.6 Administrative aktiviteter
Opfyldelse af oplysningskravene indebærer, at virksomhederne skal
gennemføre en række administrative aktiviteter. Figuren herunder viser,
hvilke administrative aktiviteter, der typisk vil være dækkende for det
administrative arbejde i virksomhederne:
Figur 3.2: Identificerede administrative aktiviteter 6
Informationsindsamling
Indrapportering
Indbetaling
Vurdering Beregninger
Korrektion
Kopiering,
arkivering
mv.
Kontrol
I forbindelse med momsafregningen udtrækker virksomhederne typisk de
nødvendige oplysninger om periodens ind- og udgående moms fra økonomistyringssystemet
(informationsindsamling).
Efterfølgende foretages der eventuelle beregninger med henblik på at kontrollere,
at den skyldige/tilgodehavende moms er korrekt.
På denne baggrund foretager virksomhederne om nødvendigt korrektioner,
hvorefter oplysningerne indberettes og den skyldige moms indbetales.
Vurderinger foretages løbende i forbindelse med fakturering og bogføringen,
hvor der skal tages stilling til, om momsen på køb kan trækkes fra, og om
salget er momspligtigt.
I forbindelse med målingen på Momsloven er der i interviewene spurgt ind
til, hvor lang tid virksomhederne årligt bruger på at holde sig ajour med bestemmelserne
i Momsloven. Ingen af de interviewede virksomheder har angivet
tid på denne aktivitet. Det skyldes, at indberetning og indbetaling af
moms udgør en rutineopgave for virksomhederne, når administrationen af
momsreglerne er etableret internt, eller for de mindre virksomheder outsourcet
til et bogføringsbureau eller en revisor.
Der er i forbindelse med undersøgelsen ikke gennemført en opregning af,
hvor lang tid virksomheder, der netop er blevet momsregistreret, bruger på
at sætte sig ind i Momslovens bestemmelser. Dette skyldes, at momsregistreringen
ikke indgår som den del af de administrative aktiviteter i den
normalt effektive virksomhed.
3.2.7 Omkostningsparametre
Gennemførelsen af ovenstående aktiviteter i forbindelse med afregning af
moms og refusion af miljø- og energiafgifter er forbundet med en række
6 Identifikationen af administrative aktiviteter er foregået med udgangspunkt i de aktiviteter,
der er identificeret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens AMVAB manual.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
16

omkostninger for virksomhederne. Der er identificeret følgende omkostningsparametre
i målingen:
• Tid internt i virksomheden
• Omkostninger pr. arbejdstime internt i virksomhederne
• Omkostninger til ekstern assistance ved outsourcing.
Tid internt i virksomheden
Interviewene har vist, at det administrative arbejde i virksomhederne i forbindelse
med afregning af moms og refusion af miljø- og energiafgifter varetages
af medarbejdere i regnskabsfunktionen. Tidsforbruget i virksomhederne
for disse medarbejdere er standardiseret på baggrund af interviewene
med virksomhederne. Dataindsamlingen og standardiseringen er nærmere
beskrevet i bilag 1.3.
Omkostninger pr. arbejdstime internt i virksomhederne
Omkostningerne for virksomhederne afhænger af, hvilke medarbejdergrupper,
der varetager det administrative arbejde. For at kunne beregne de samlede,
interne omkostninger i virksomhederne, er det derfor nødvendigt at
omregne tidsforbruget for de forskellige medarbejdere til kroner.
De interne omkostninger pr. time udgøres dels af den direkte aflønning af
medarbejderne og dels af indirekte omkostninger forbundet med de implicerede
jobfunktioner, fx efteruddannelse, IT-systemer mv., dvs. overhead på
medarbejdernes timelønninger. Der anvendes i målingen samme overheadprocent
som i pilotmålingerne på Årsregnskabsloven og Lov om Danmarks
Statistik (25 % af timelønningerne).
På baggrund af interviewene med virksomhederne kan det konkluderes, at
langt hovedparten af arbejdet med momsafregningen varetages af regnskabsmedarbejdere
på grundniveau. På den baggrund antages det i målingen,
at det er normalt effektivt at lade en regnskabsmedarbejder på grundniveau
håndtere det administrative arbejde. Omkostningerne for denne
medarbejdergruppe er opgjort til 245 kr. pr. arbejdstime inkl. overhead.
Ekstern assistance i form af outsourcing
En del af virksomhederne har outsourcet deres bogføring og dermed momsindberetningen
til bogføringsbureauer og revisorer, hvilket kan have betydning
for virksomhedernes administrative omkostninger. Der findes dog ikke
undersøgelser eller statistikker, der viser, hvor mange virksomheder, der
anvender outsourcing.
Virksomhederne er i forbindelse med rekrutteringen til interview derfor blevet
bedt om at angive, hvorvidt de anvender ekstern assistance i forbindelse
med afregning af moms og refusion af miljø- og energiafgifter. Undersøgelsen
viste, at hovedparten af samtlige virksomheder (ca. fire ud af fem virksomheder)
selv håndterer momsafregningen. Undersøgelsen viste desuden,
at anvendelsen af ekstern assistance er størst blandt virksomheder med færre
end 10 ansatte, jf. tabellen herunder:
Måling af virksomhedernes administrative byrder
17

Tabel 3.1: Anvendelse af outsourcing
Under 10
ansatte 10+ ansatte I alt
Outsourcing 14 % 8 % 22 %
Ikke-outsourcing 27 % 51 % 78 %
Total 41 % 59 % 100 %
Kilde: Data indsamlet i forbindelse med rekrutteringen af virksomheder til interview.
Fordelingen er baseret på svar fra 354 virksomheder.
Tidsforbruget på ekstern assistance er standardiseret på baggrund af interviewene
med bogføringsbureauer og revisionsfirmaer efter samme metode,
som er anvendt til standardisering af virksomhedernes interne tidsforbrug.
Til fastsættelse af omkostningerne pr. arbejdstime ved outsourcing er der i
forbindelse med målingen indhentet timepriser fra en række bogføringsbureauer.
Timeprisen ligger typisk mellem 200 og 300 kr. ekskl. moms. På
den baggrund er der antaget en gennemsnitlig timepris på 245 kr.
3.2.8 Segmentering i forhold til Momsloven
Segmenteringen er i målingen foretaget i forhold til lovgivningens krav, dvs.
segmenterne afspejler de forskellige krav til opgørelse og beregning af ind-
og udgående moms, virksomhederne er underlagt. Følgende fire segmenter
er identificeret som værende de væsentligste i forhold til lovgivningens krav:
• Fuldt momspligtig virksomhed 7
• Virksomheder med udenrigshandel (eksport/import og EU-handel)
• Blandet virksomhed (momspligtig og momsfri omsætning)
• Ejendomsudlejning.
Det skal til ejendomsudlejning bemærkes, at der er tale om en frivillig registrering.
Det er dog valgt at tage denne gruppe med i målingen, da det vurderes,
at momsregistrering er en forudsætning for at drive virksomhed på
dette marked.
Tabellen herunder viser antallet af virksomheder i hvert af disse fire
segmenter fordelt på hyppigheden, hvormed der indberettes:
Tabel 3.2: Segmentering i forhold til Momsloven*
Halvår Kvartal Måned I alt
Fuldt momspligtig virksomhed 98.200 86.353 8.064 192.616
Virksomheder med udenrigshandel 18.294 39.852 17.969 76.115
Blandet virksomhed (momspligtig og momsfri omsætning) 1.215 1.701 439 3.355
Frivillig registrering (ejendomsudlejning mv.) 7.822 2.200 613 10.636
I alt 125.531 130.106 27.086 282.723
Kilde på population: ToldSkat
* Segmenterne er ikke gensidigt udelukkende, hvorfor virksomhederne kan indgå i mere end et segment.
Opgørelsen omfatter 279.762 unikke virksomheder.
7 Fuldt momspligtige virksomheder dækker i målingen over virksomheder, der alene
efterlever kravene omkring købs- og salgsmoms, samt refusion af afgifter. Disse virksomheder
har således ikke samhandel med udlandet, momsfritaget salg i øvrigt eller
delvis fradragsret i forbindelse med udlejning af blandede bygninger.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
18

Ikke registreringspligtige virksomheder
Efter Momsloven er virksomheder med en årlig omsætning på under 50.000
kr. i omsætning ikke pligtige til at lade sig momsregistrere. Alligevel er der
en del virksomheder, der vælger at lade sig registrere frivilligt for at kunne
afløfte den indgående moms. Dette er særligt en fordel for virksomheder,
der sælger til andre momsregistrerede virksomheder, hvor tillæg af moms til
salgsprisen er uden betydning, hvis der sker salg til fuldt momspligtige virksomheder,
på grund af disse virksomheders adgang til at fradrage moms på
indkøb til momspligtige aktiviteter.
For at målingen kan give et komplet billede af de administrative byrder forbundet
med afregning af moms, er det derfor nødvendigt at skabe et overblik
over, hvor mange virksomheder, der lader sig registrere frivilligt. Tabellen
herunder viser antallet af momsregistrerede virksomheder med en årlig
omsætning under 50.000 kr. i hhv. 2002 og 2003:
Tabel 3.3: Antal momsregistrerede virksomheder med en årlig omsætning
under 50.000 kr.
2002 2003
0 i udgående moms og eksportsalg 27.948 38.348
Mellem 0 og 19.999 kr. i omsætning 21.630 24.652
Mellem 20.000 kr. og 49.999 i omsætning 23.568 25.771
I alt 73.146 88.771
Kilde: ToldSkat
Omsætningsgrænsen for, hvornår en virksomhed skal lade sig registrere for
moms blev hævet fra 20.000 kr. til 50.000 kr. d. 1. juni 2002. Dette har
tilsyneladende ikke haft betydning for omfanget af frivillige registreringer.
3.3 Udvalgte energi og miljøafgiftslove
Som nævnt ovenfor, er målingen af virksomhedernes administrative byrder
ved afregning af moms og de udvalgte miljø- og energiafgifter opdelt i hhv.
en måling af virksomhedernes administrative byrder ved Momsloven inkl.
refusionsdelen af de udvalgte miljø- og energiafgifter og en måling af virksomhedernes
administrative byrder ved angivelse og afregning af de udvalgte
miljø- og energiafgifter. I det følgende beskrives målingen af administrative
byrder ved angivelse og afregning af de udvalgte miljø- og energiafgifter
ekskl. refusionsdelen.
3.3.1 Omfattede virksomheder
Som nævnt foretages angivelsen og afregningen af miljø- og energiafgifter
af de virksomheder, som er registreringspligtige efter de relevante miljø- og
energiafgiftslove. Tabellen herunder viser antallet af registreringspligtige
virksomheder, fordelt på afgiftsområde og ejerform:
Måling af virksomhedernes administrative byrder
19

Tabel 3.4: Antal afgiftsregistreringer fordelt på afgiftsområde og ejerform,
2003
Virksomheder
i alt
Private
virksomheder
El-afgift + CO2-afgift 251 195
Kul-afgift + CO2-afgift 253 243
Mineralolieafgift + CO2-afgift 175 152
Naturgas- og bygasafgift + CO2-afgift 42 37
Vandafgift 2.948 815
I alt 3.669 1.442
Kilde: Told & Skat
Tabellen viser, at 1.442 private virksomheder 8 er registreret på de enkelte
afgifter. Da samme virksomhed kan være registreret for flere afgifter, er der
dog reelt tale om et lavere antal virksomheder. Således er i alt 1.347 virksomheder
registreret for en eller flere afgifter. Eksempelvis er nogle kraftvarmeværker
registreret for både olie-, kul- og gasafgifter, og nogle gartnerier
for både olie- og kulafgifter.
Elafgiftsloven (LBK nr. 689 af 17/09/1998)
Elafgiftsloven indeholder bestemmelser om, at der skal svares afgift af den
elektricitet, der forbruges i Danmark. Elafgiften svares især af virksomheder,
der leverer elektricitet til forbrug her i landet (dvs. netselskaber). En stor del
af netselskaberne er ejet af amter og kommuner og ligger derfor indenfor
det offentlige område. En mindre andel heraf udgøres af private andelsselskaber,
der er ejet af brugerne. Desuden er der ét aktieselskab, nemlig NE-
SA.
For så vidt angår aktie- og andelsselskaberne kan der argumenteres for, at
de er private virksomheder. I modsætning til vandværker og kraftvarmeværker
(jf. nedenfor), er der således ikke noget krav om, at de økonomisk
skal hvile i sig selv. I praksis er det dog tilfældet, bl.a. fordi ejerne af netselskaberne
i langt de fleste tilfælde også er aftagere af produktionen og
derfor er med til at fastsætte priserne for produktet. Samtidig er der tale om
et så gennemreguleret område, at netselskaberne i praksis ikke er underlagt
de normale markedsvilkår, som gælder for private virksomheder. Netselskaberne
indgår derfor ikke i målingen.
Mineralolieafgiftsloven (LBK nr. 701 af 28/09/1998)
Mineralolieafgiftsloven indeholder bestemmelser om, at private virksomheder
hver måned skal angive og afregne energiafgifter på mineralolie. Loven angiver
desuden, at virksomheder, der udvinder eller fremstiller mineralolieprodukter,
skal registreres hos ToldSkat.
Mineralolieafgiftsloven blev ændret ved udgangen af 2001, således at afgiften
for smøreolier, hydraulikolier og lignende er blevet ophævet. Virksomheder,
der er registreret efter andre afgiftsområder (benzin, dieselolie, fuelolie
mv.) i mineralolieafgiftsloven skal dog fortsat foretage angivelse og
indbetaling af disse afgifter efter mineralolieafgiftsloven.
Jf. oversigten ovenfor, omfatter mineralolieafgiftsloven ca. 150 private virksomheder,
fordelt på en række forskellige brancher. Blandt disse udgør
landbrugsvirksomheder, herunder gartnerier, omkring en tredjedel, mens
8 Jf. definitionen af private virksomheder under afsnit 3.2.1
Måling af virksomhedernes administrative byrder
20

engroshandel, herunder olieselskaber, udgør ca. en fjerdedel af de omfattede
virksomheder. De øvrige er spredt ud over en lang række brancher.
Kulafgiftsloven (LBK nr. 702 af 28/09/1998)
Kulafgiftsloven indeholder bestemmelser om afregning af afgift efter brændværdien
af stenkul, brunkul og koks mv. Virksomheder, der udvinder eller
fremstiller kul (eller affaldsvarme), skal anmeldes hos ToldSkat som oplagshavere,
mens virksomheder, der modtager kul fra udlandet, og som ikke er
registreret som oplagshaver, skal registreres som varemodtagere.
Jf. oversigten ovenfor, omfatter kulafgiftsloven ca. 240 private virksomheder,
fordelt på en række forskellige brancher. Hovedparten (ca. 60 %) udgøres
af landbrugsvirksomheder, herunder gartnerier. Gruppen af virksomheder
omfatter desuden især el-, gas- og varmeforsyning samt engroshandel,
herunder olieselskaber.
Kraftvarmeværker har en forpligtigelse til at forsyne brugerne med varme til
priser, hvor der indregnes "nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre
driftsomkostninger" etc., jf. § 20 i Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning
fra 2001. Varmeværkerne skal således også økonomisk hvile i sig selv og er
derfor at betegne som civile enheder. 9 Kraftvarmeværker er derfor også udeladt
af målingen.
Med målingens afgrænsning til private virksomheder er det således hovedsageligt
gartnerier, der er omfattet af kravene til angivelse og afregning i
kulafgiftsloven. Disse indgår også som segment under mineralolieafgiften, jf.
ovenfor.
Gasafgiftsloven (LBK nr. 887 af 03/10/1996)
Ifølge lov om afgift af natur- og bygas skal virksomheder, der indvinder,
fremstiller eller afsætter afgiftspligtig gas samt kraftværker og kraftvarmeværker,
registreres hos ToldSkat og afregne afgifter af leverancer og forbrug
af natur- og bygas. Jf. oversigten ovenfor, omfatter gasafgiftsloven et begrænset
antal virksomheder, hvoraf hovedparten udgøres af netselskaber.
Da netselskaberne har forsyningspligt, betragtes de som civile enheder.
Gasafgiftsloven er derfor udeladt af målingen.
Vandafgiftsloven (LBK nr. 639 af 21/08/1998)
Efter bestemmelserne i vandafgiftsloven skal registrerede virksomheder (almene
vandforsyningsanlæg/vandværker) afregne afgifter af ledningsført
vand. Vandværker har, ifølge vandafgiftsloven, en forpligtigelse til at forsyne
brugerne med vand til priser, som indregner nødvendige udgifter til vedligeholdelse,
løn, afskrivning etc. (jf. § 52 a. i Bekendtgørelse om lov om vandforsyning
m.v. fra 1999). Vandværkerne er således at betragte som civile
enheder, hvis formål ikke er at tjene penge. Vandafgiftsloven indgår således
ikke i målingen.
3.3.2 Informationsforpligtelser, oplysningskrav, administrative aktiviteter og
omkostningsparametre
Kortlægningen af informationsforpligtelser og oplysningskrav i forhold til
olie- og kulafgiftslovene har vist, at der ikke er behov for afgrænsning heraf i
forhold til nært beslægtet lovgivning.
Som nævnt ovenfor, skal virksomheder, der udvinder eller fremstiller mineralolieprodukter,
registreres hos ToldSkat. Farvningsvirksomheder, dvs. virk-
9 Jf. definitionen af private virksomheder under afsnit 3.2.1
Måling af virksomhedernes administrative byrder
21

somheder der farver mineralolie produkter til formål, der medfører nedsættelse
eller fritagelse af afgiften (fyringsformål, landbrugsaktiviteter og fiskeri)
skal ligeledes registreres. Tilsvarende skal virksomheder, der udvinder
eller fremstiller kul (eller affaldsvarme) registreres hos ToldSkat.
Virksomheder, der fx halvårligt får leveret større mængder olie eller kul, der
løbende anvendes til procesformål, kan, af likviditetsmæssige årsager, vælge
at lade sige registrere for angivelse og afregning. Gennem registrering er det
således muligt at købe energien afgiftsfrit ved levering og i stedet betale
afgiften efterhånden, som energien forbruges. Gartnerierne anvender i stort
omfang denne model, bl.a. som backup, hvis deres sædvanlige energileverancer
svigter.
Kravene til virksomheder kan herudover sammenfattes således:
• Angivelse og indbetaling af afgifter
• Regnskabskrav:
- Virksomhederne skal kunne adskille egne fremstillede varer
fra indkøbte afgiftspligtige varer i regnskabet. Virksomhederne
skal desuden kunne opgøre ændringen i bestanden af
afgiftspligtige varer på tilgang, salg, eget forbrug og svind
• Fakturakrav:
- Virksomhederne skal opfylde en række basiskrav til fakturaens
indhold. Desuden skal de angive afgiftens størrelse.
Opfyldelse af oplysningskravene indebærer, at virksomhederne skal
gennemføre en række administrative aktiviteter. Der er dog ikke identificeret
yderligere administrative aktiviteter i forhold til de aktiviteter, der er identificeret
i forbindelse med opfyldelse af oplysningskravene ved afregning af
moms og refusion af miljø- og energiafgifter.
Gennemførelsen af virksomhedernes administrative aktiviteter ved opfyldelse
af informationsforpligtelserne og oplysningskravene, er forbundet med en
række omkostninger for virksomhederne. Der er ikke identificeret yderligere
omkostningsparametre i forhold til de omkostninger, der er forbundet med
afregning af moms og refusion af miljø- og energiafgifterne.
3.3.3 Segmenter
Der er i målingen identificeret to segmenter af private afgiftsregistreringspligtige
virksomheder i forhold til mineralolie- og kulafgiftslovene:
• Virksomheder, der fremstiller, lagrer og videresælger mineralolier og
kul og afregner energiafgiften månedligt
• Virksomheder, der er registreret af likviditetsmæssige årsager.
Da lovgivningen vedrører et begrænset antal virksomheder, er der, af ressourcemæssige
årsager, ikke gennemført et stort antal interview i disse
segmenter. I stedet er konsekvenserne af lovgivningen krav kortlagt gennem
eksplorative interview med en repræsentant for hver gruppe, hhv. et
gartneri og et olieselskab i målingen.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
22

4. Virksomhedernes administrative omkostninger
I dette kapitel beskrives virksomhedernes håndtering af de krav, som Momsloven
og de udvalgte miljø- og energiafgiftslove pålægger virksomhederne.
Derefter beskrives størrelsen og sammensætningen af de administrative omkostninger,
virksomhederne er pålagt som følge af kravene i lovgivningen.
De administrative omkostninger beregnes i AMVAB-metoden ud fra en standardisering
af omkostningerne for en normalt effektiv virksomhed:
• Normalt effektive virksomheder er i AMVAB-metoden defineret
som virksomheder, der håndterer det administrative arbejde i virksomheden
på en måde, der hverken er mere eller mindre effektiv,
end det med rimelighed kan forventes. Tidsforbruget for den normalt
effektive virksomhed findes gennem interview med et antal typiske
virksomheder indenfor målgruppen samt med eventuelle eksterne
rådgivere, der håndterer outsourcet opgaver for virksomhederne.
• På baggrund af data indsamlet i interviewene, standardiseres de
administrative aktiviteter, det er nødvendigt at gennemføre for at
opfylde kravene i lovgivningen i tid og omkostninger. Standardiseringen
er foretaget af de konsulenter og eksperter, der har været tilknyttet
målingen.
De administrative omkostninger opgøres således ikke som et gennemsnit
over de indsamlede data, men på baggrund af en kvalitativ vurdering af data
på tværs af lovgivningens krav og de segmenter af virksomheder, der er
identificeret i målingen.
4.1 Håndtering af momsindberetning og refusion af afgifter
Samtlige momspligtige virksomheder skal opfylde informationsforpligtelser
og oplysningskrav i forbindelse med afregning af moms, nemlig angivelse af
ind- og udgående moms samt opgørelse af momstilsvaret. Afhængig af virksomhedernes
erhvervsmæssige aktiviteter pålægges disse en række yderligere
krav. Dette er først og fremmest i forbindelse med refusion af afgifter
og ved samhandel med udlandet samt, hvis virksomheden har både momspligtige
og ikke-momspligtige aktiviteter. Nogle virksomheder skal således
udelukkende opfylde kravene i relation til afregningen af ind- og udgående
moms, mens andre samtidigt skal opfylde krav relateret til et eller flere af de
øvrige områder. Figuren på omstående side illustrerer sammenhængen mellem
de forskellige krav.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
23

Figur 4.1: Forskellige krav til virksomhederne afhængigt af erhvervsmæssige
aktiviteter
Refusion af afgifter
Afregning af
indgående moms
Handel med
udlandet
Afregning af
udgående moms
+ + + +
El-afgift + CO 2-afgift
Kul-afgift + CO 2-afgift
Gas-afgifter + CO 2-afgift
Vandafgift + CO 2-afgift
EU-varekøb
Varekøb uden for EU
Salg af varer i EU
Salg af varer uden for EU
Blandet
virksomhed
Fordeling af indgående
moms mellem
momspligtige og ikkemomspligtige
aktiviteter
Frivillig registrering
Krav om opgørelse af
indgående moms ved
blandede bygninger
Alle momsregistrerede
virksomheder skal
opfylde kravene
Virksomheder skal
opfylde ekstrakravene
afhængigt af de
erhvervsmæssige
aktiviteter
Note: Listerne med eksempler på krav er ikke udtømmende, men illustrerer de vigtigste krav i
forhold til målingen
Set i forhold til virksomhedernes håndtering af afregningen er kravene adskilte.
Det betyder, at det administrative arbejde med afregning af ind- og
udgående moms er det samme for alle virksomheder med indenlandsk omsætning,
uanset om virksomhederne herudover kan opnå refusion for afgifter,
har samhandel med udlandet eller er en blandet virksomhed.
Der er således mindst arbejde forbundet med afregningen af moms for de
virksomheder, der kun har indenlandsk omsætning og mest administrativt
arbejde for de virksomheder, der derudover kan opnå refusion for afgifter,
har samhandel med udlandet og er en blandet virksomhed. Det er netop
dette forhold, der har ligget til grund for segmenteringen af virksomhederne,
jf. kapitel 2.
Antal virksomheder
Tabellerne nedenfor opgør antallet af virksomheder, der er pålagt de forskellige
krav inden for forskellige brancher og størrelsesgrupper. Det fremgår, at
hovedparten af landbrugsvirksomhederne kun har indenlandsk omsætning,
mens der er relativt mange virksomheder, der har samhandel med udlandet
inden for fremstillings- og handelserhvervene. Blandede virksomheder findes
primært i øvrige brancher, der bl.a. omfatter privat undervisning og organisationer.
Endelig findes de frivilligt registrerede virksomheder især inden for
fast ejendom, udlejning og forretningsservice, hvilket ikke er overraskende,
da hovedparten af de frivilligt registrerede netop er ejendomsudlejere.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
24

Tabel 4.1: Momsregistrerede virksomheder fordelt på branche, 2004*
Branche
Fuldt momspligtigevirk-
somheder
Samhandel
med ud-
landet
Blandet
virksom-
hed
Frivillig
registre-
Landbrug, jagt, skovbrug, fiskeri og råstofudvinding 47.650 6.916 23 1.442 56.032
Fremstilling 8.804 13.028 67 321 22.220
Bygge- og anlægsindustri 25.883 4.122 21 319 30.344
Handel og reparationsindustri 25.293 33.048 288 675 59.304
Hotel- og restaurationsvirksomhed 10.284 1.548 42 118 11.993
Transportvirksomhed mv. 8.066 2.436 620 123 11.244
Fast ejendom, udlejning, forretningsservice mv. 48.924 11.493 1.028 7.261 68.705
Øvrige brancher 17.711 3.526 1.267 377 22.881
Total 192.616 76.115 3.355 10.636 282.723
* Segmenterne er ikke gensidigt udelukkende, hvorfor virksomhederne kan indgå i mere end et segment.
Opgjort i forhold til antal ansatte fremgår det, at ca. 2/3 af virksomhederne
ikke har nogen ansatte. Forklaringen er for det første, at mange fuldt momspligtige
virksomheder er enkeltmandsvirksomheder, der alene beskæftiger
en ejer. For det andet findes der i Momsloven en mulighed for, at en momspligtig
person, der har flere virksomheder (f.eks. flere filialer, afdelinger eller
forretninger) kan lade disse virksomheder registrere hver for sig, dvs. en
delregistrering. De ansatte hos den momspligtige person, kan uanset at de
er beskæftiget i en af den momspligtiges filialer, være ansat i hovedvirksomheden,
der har et andet momsnummer.
Tabel 4.2: Fuldt momspligtige virksomheder, fordelt på segmenter, 2004*
Antal
ansatte
Fuldt momspligtigevirksomheder*
Samhandel
med udlandet
Blandet virksomhed
Frivillig registrering
0 138.771 31.951 935 8.534 180.191
1-4 36.528 19.455 873 1.122 57.979
5-9 10.308 9.607 599 360 20.874
10-19 4.874 6.889 396 213 12.371
20-49 1.791 5.152 261 179 7.383
50-99 217 1.564 104 91 1.977
100 plus 128 1.497 186 137 1.948
Total 192.616 76.115 3.355 10.636 282.723
* Segmenterne er ikke gensidigt udelukkende, hvorfor virksomhederne kan indgå i mere end
et segment.
Administrative aktiviteter for den normalt effektive virksomhed
På tværs af brancher og størrelser er håndteringen af kravene i Momsloven
stort set ens. Den normalt effektive virksomhed, der er identificeret i målingen,
har en IT understøttet administration i form af et økonomistyringssystem.
Dette indeholder konti for moms af momspligtigt køb og salg, varer og
tjenesteydelser købt hhv. solgt til udlandet samt for relevante miljø- og
energiafgifter.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
ring
I alt
I alt
25

I den løbende registrering af leverandør- og salgsfakturaer bogføres disse på
de forskellige konti alt efter, om der tale om fradragsberettigede køb og
momspligtige salg. Som tidligere omtalt er denne del af det administrative
arbejde ikke medtaget i målingen, da det vedrører Bogføringsloven. Ved
hver afgiftsperiodes afslutning udskrives en momsrapport, hvorefter der foretages
vurderinger og kontrol samt evt. korrektioner for fejlposteringer i
løbet af perioden. Derefter indberettes oplysningerne til ToldSkat og evt.
skyldig moms indbetales.
For virksomheder, der handler med udlandet, har både momspligtige og ikke-momspligtige
aktiviteter, eller er beskæftiget med ejendomsudlejning, er
de administrative aktiviteter i princippet de samme. For disse virksomheder
er der dog en række yderligere krav til dokumentation, der i nogle tilfælde
ikke er integreret i økonomistyringssystemet. Dette beskrives nærmere i
gennemgangen af de enkelte segmenter nedenfor.
Små og store virksomheder
Selvom der ikke er forskel på de administrative processer i virksomhederne,
har målingen vist, at større virksomheder bruger mere tid end mindre virksomheder
i forbindelse med indberetning af moms og de udvalgte miljø- og
energiafgifter. Forskellen skyldes, at der er flere konti og flere registreringer
i de store virksomheders økonomisystemer, og dermed større behov for kontrol
og vurderinger.
Det er derfor nødvendigt at skelne mellem små og store virksomheder i målingen.
Sondringen foretages ud fra hyppigheden, hvormed der indberettes.
Store virksomheder er således defineret som virksomheder, der indberetter
12 gange om året, mens små virksomheder indberetter to eller fire gange
om året 10 . Sidstnævnte gruppe udgør langt hovedparten af de momsregistrerede
virksomheder, jf. tabellen nedenfor.
Tabel 4.3: Momspligtige virksomheder fordelt på segment og indberetningshyppighed,
2003
Kvartårligt/
halvårligt
Månedlig I alt
Fuldt momspligtig 184.552 8.064 192.616
Udenrigshandel 58.146 17.969 76.115
Blandet 2.916 439 3.355
Særlige krav (Frivillig registrering) 10.022 613 10.636
Total 255.637 27.086 282.723
Medarbejdere
Håndteringen af moms er en relativ ukompliceret administrativ proces, så
længe der ikke er opstået fejl i den daglige bogføring 11 , eller virksomheden
oplever særlige forhold, der ikke kan håndteres i økonomisystemet. Arbejdet
kræver derfor ikke særlige kvalifikationer og varetages normalt af en økonomiassistent,
dvs. en medarbejder med en timeløn på grundniveau, sva-
10 Virksomheder med en årlig omsætning under 1 mio. kr. afregner to gange om året,
virksomheder med mellem 1 og 15 mio. kr. afregner 4 gange om året, og virksomheder
med en omsætning over 15 mio. kr. afregner 12 gange om året.
11 Tidsforbruget i forbindelse med at rette evt. fejl i bogføring af fakturaer indgår ikke i
nærværende måling, da der tages udgangspunkt i et ajourført bogholderi, jf. afsnit
3.2.2.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
26

ende til lønniveauet for medarbejdere med en erhvervsfaglig uddannelse
inden for handel og kontor.
Outsourcing
Blandt virksomheder, der har outsourcet det administrative arbejde til en
revisor eller et bogføringsbureau, er virksomhedens eget administrative arbejde
reduceret til at samle periodens leverandør- og salgsfakturaer sammen
og foretage periodisering i forhold til igangværende arbejde og kreditorer.
Derefter afleveres bilagene til et bogføringsbureau eller til revisoren, der
bogfører bilagene samt foretager vurderinger og kontrol og indberetning.
Den eksterne leverandør udfører dermed de samme aktiviteter som de virksomheder,
der selv står for momsindberetningen.
4.2 Administrative omkostninger ved afregning af moms
I dette afsnit opgøres virksomhedernes administrative omkostninger forbundet
med indberetning og -betaling af moms inden for følgende segmenter af
virksomheder:
• Fuldt momspligtig virksomhed
• Udenrigshandel
• Blandet virksomhed
• Frivilligt registrerede virksomheder.
Virksomhederne er pålagt forskellige krav i Momsloven, og målingen har
således også vist, at de administrative omkostninger varierer mellem disse
fire grupper. Momsloven indeholder dog også en lang række krav, som alle
virksomheder skal opfylde, uanset hvilket segment de tilhører. Omkostningerne
forbundet med håndteringen af disse krav varierer dog ikke mellem de
fire grupper, hvilket skyldes, at alle virksomhederne håndterer de administrative
aktiviteter på samme, normalt effektive måde.
Inden for grupperne er der forskel i de administrative byrder for små og store
virksomheder. Små og store virksomheder er defineret i forhold til hyppigheden,
hvormed de indberetter, der knyttet til de tidligere nævnte omsætningsgrænser.
Udover ovenstående fire segmenter har målingen afdækket
følgende segmenter:
• Virksomheder, der har outsourcet deres bogføring og dermed håndteringen
af momsindberetningen
• Ikke-registreringspligtige virksomheder.
I det følgende beskrives de administrative byrder for hvert af ovenstående
seks segmenter af virksomheder. For hvert segment behandles følgende tre
kategorier af informationsforpligtelser
• Løbende indberetninger
• Registreringer
• Kontrolbesøg.
4.2.1 Fuldt momspligtig virksomhed
Den fuldt momspligtige virksomhed er i målingen defineret som virksomheder,
der kun har indenlandsk omsætning, og hvor alle aktiviteter er moms-
Måling af virksomhedernes administrative byrder
27

pligtige. 12 Momsindberetningen sker 2, 4 eller 12 gange om året afhængigt af
den årlige omsætning. 13 I alt indgår 192.616 virksomheder i dette segment.
Løbende indberetninger
Målingen har vist, at følgende oplysningskrav i forbindelse med momsindberetningen
er de administrativt mest omkostningsfyldte at opfylde 14 :
• Udgående moms
• Indgående moms
• Refusion af energi- og miljøafgifter.
Opfyldelse af ovenstående oplysningskrav betyder, at virksomhederne skal
gennemføre en række administrative aktiviteter. I relation til indberetning og
betaling er følgende aktiviteter identificeret:
• Informationsindsamling
• Vurdering
• Beregninger
• Kontrol
• Korrektion
• Indrapportering
• Indbetaling
• Andet (arkivering, bogføring af momsbetaling mv.).
Informationsindsamling
I forbindelse med momsindberetningen udtrækkes en momsrapport fra virksomhedens
økonomisystem, der indeholder oplysninger om periodens ind-
og udgående moms samt betalte miljø- og energiafgifter. Denne informationsindsamling
tager typisk 5 minutter, uanset virksomhedens størrelse.
Vurdering
Oplysningerne i momsrapporten vurderes overordnet i forhold til, om saldoen
på de forskellige konti forekommer sandsynlig. Vurderingen foretages i
forhold til, hvad der normalt betales og omsætningen i den pågældende periode.
Det tager typisk 2 minutter i en lille virksomhed og 5 minutter i en
stor virksomhed.
Der foretages ligeledes en vurdering af de betalte miljø- og energiafgifter.
Der er også her tale om en overordnet vurdering baseret på det tidligere
forbrug. Dette tager 5 minutter i såvel små som store virksomheder for hver
afgift ved hver indberetning.
Beregninger
I forbindelse med opgørelsen af ind- og udgående moms foretages der, udover
den overordnede vurdering, beregninger til kontrol af, at saldoen på
momskontiene er korrekte. Dette sker for den udgående moms ved at beregne
25 % af det momspligtige salg og for den indgående moms ved at
summere saldoen på konti med fradragsberettigede køb og sammenholde
dette med saldoen på kontoen med indgående moms. Dette tager 3 minutter
i en lille virksomhed og 5 minutter i en stor virksomhed.
12 Fuldt momspligtige virksomheder kan dog have aktiviteter, hvor der ikke er fradrag
for indkøbet. Dette gælder eksempelvis repræsentationsudgifter.
13 Virksomheder med en årlig omsætning på under 1 mio. kr. afregner 2 gange om
året, virksomheder med en omsætning mellem 1 og 15 mio. kr. afregner fire gange
om året, og virksomheder med en omsætning over 15 mio. kr. afregner 12 gange
omåret.
14
Bilag 3 indeholder den komplette momsblanket.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
28

I forbindelse med indberetningen beregnes momstilsvaret, der er det momsbeløb,
virksomheden enten skal betale eller have tilbage, dvs. forskellen på
ind- og udgående moms i perioden. Tidsforbruget i forbindelse med denne
aktivitet er indeholdt i det tidsforbrug, der anvendes på at udfylde indberetningsblanketten.
Der foretages beregninger i forbindelse med registrering og opgørelse af
CO2-afgiften, da det kun er 10 % af den betalte afgift (let proces), der kan
refunderes. Dette tager 1½ minut. For de øvrige afgifter foretages der ikke
beregninger.
Kontrol
Når vurderinger og beregninger viser posteringer, der ikke forekommer
sandsynlige, eller saldoen afviger fra det forventede, kontrolleres de enkelte
posteringer ved, at de relevante bilag findes frem. Dette tager 15 og 30 minutter
i hhv. små og store virksomheder. Kontrollen tager længere tid på
den indgående moms, da det oftest er på disse konti, at der opstår fejlposteringer.
Udover den løbende vurdering af miljø- og energiafgifterne foretages der
afstemninger i forbindelse med årsopgørelsen af forbruget af olie, kul, el og
gas i virksomheder, der anvender energi til andet end procesformål. Ved
årsopgørelsen sammenholdes de betalte a conto afgifter med det faktiske
forbrug, og fordelingen mellem procesformål og andre formål justeres evt.
Denne aktivitet er vanskelig at standardisere, da tidsforbruget afhænger af
størrelsen af virksomheden, antallet af opsatte målere, hvorvidt der er sket
ændringer i produktionen osv. Et skøn baseret på et enkelt interview samt
revisorernes vurdering er, at dette tager 30 minutter.
Antallet af virksomheder, der anvender energi til andet end procesformål,
kan ikke opgøres på baggrund af eksisterende kilder. For at kunne opregne
omkostningerne til samfundsniveau er det antaget, at 10 % af virksomhederne,
der opnår refusion for energiafgifterne i forbindelse med momsindberetningen,
anvender energi til såvel procesformål som varme og dermed
bruger tid på afstemning af de betalte a conto afgifter én gang årligt.
Der er således i høj grad tale om et skøn over såvel standardomkostningen
som hyppigheden, hvormed kravet opfyldes. Omkostningen på samfundsniveau
er dog begrænset, og målingens samlede resultat påvirkes ikke af usikkerheden
forbundet med dette skøn.
Korrektioner
I nogle tilfælde viser kontrollen, at der er sket en fejlpostering i løbet af perioden.
Fejlposteringer på den udgående moms er sjældne, mens fejlposteringer
på den indgående moms forekommer oftere. Fejlposteringerne er ofte
relateret til følgende områder:
• Personaleomkostninger
• Repræsentation (rejser, restaurationsbesøg)
• Uddannelse og kurser
• Transportomkostninger (privat kørsel, køb, leasing)
• Virksomheder på privatadresse.
Det kan tage en del tid for virksomhederne at korrigere de forskellige konti i
forbindelse med fejlposteringer. Disse omkostninger er ikke opgjort i forbin-
Måling af virksomhedernes administrative byrder
29

delse med nærværende måling, hvor der tages udgangspunkt i et ajourført
bogholderi, hvor alle bilag antages at være bogført korrekt.
Indberetning og -betaling
Efter at have sikret sig, at ind- og udgående moms samt energi- og miljøafgifterne
er opgjort korrekt, indberettes oplysningerne. Dette kan ske enten
ved, at der udfyldes en angivelse, eller ved at oplysningerne indberettes
digitalt på ToldSkats hjemmeside. I begge tilfælde tager dette 5 minutter for
såvel små som store virksomheder.
At der ikke er forskel skyldes, at det er de samme oplysninger, som virksomhederne
skal indberette, hvad end de benytter sig af girokortet eller indberetter
oplysningerne digitalt. Virksomheder der benytter sig af den digitale
indberetning bliver dog sparet for selv at skulle gennemføre en afsluttende
beregning af afgiftstilsvaret, da dette automatisk gøres via indberetningsløsningen.
Denne tidsbesparelse går dog lige op med den tid, det tager at logge
sig på systemet.
De virksomheder, der har været interviewet i forbindelse med målingen, har
bl.a. fremhævet denne validering af de indberettede oplysninger som én af
fordelene ved at benytte sig af den digitale indberetningsløsning. Disse fordele
er dog ikke omfattet af definitionen for administrative lettelser, der alene
går på tidsforbruget.
Indbetalingen kan ske via girokort, netbank eller over PBS, hvor de to sidste
indbetalingsformer er de mest anvendte. Betaling via netbank sker normalt
samtidig med betaling af andre regninger, og momsindbetalingen skønnes
på baggrund af interviewene at tage 1 minut. Betales via PBS, er der ikke
noget ekstra tidsforbrug forbundet med indbetalingen. Betaling via PBS kan
dog kun ske i forbindelse med digitale indberetninger.
Andet (distribution, arkivering etc.)
Efter evt. skyldig moms er indbetalt bogføres betalingen, og bilaget arkiveres.
Dette tager 5 minutter i såvel store som små virksomheder.
Samlede omkostninger forbundet med afregning af moms og afgifter
I nedenstående tabeller opsummeres virksomhedernes omkostninger forbundet
med indberetning og -betaling af moms og afgifter. Det skal bemærkes,
at det angivne tidsforbrug på refusion af afgifter er gældende for én
afgift (dvs. uden CO2-afgift). Kan virksomhederne få refusion for mere end
én afgift, stiger omkostningerne med antallet af afgifter.
Tabel 4.4. Fordeling af virksomhedernes omkostninger forbundet med afregning
af moms og udvalgte afgifter på oplysningskrav pr. indberetning
Tidsforbrug (min.) Omkostninger (kr.)
Små
virksomheder
Store
virksomheder
Små
virksomheder
Store
virksomheder
Udgående moms 15 22 61 90
Indgående moms 21 34 86 139
Refusion af afgifter 10 10 41 41
Note: Små virksomheder er defineret som virksomheder, der indberetter 2 eller 4
gange om året, mens store virksomheder indberetter 12 gange om året. Ved beregning
af omkostningen i kroner er anvendt en timeomkostning på 245 kr. inkl. overhead.
Sammensætningen af denne timeomkostning er opgjort i bilag 1.2.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
30

Sammenlignes aktivitetsfordelingerne for hhv. små og store virksomheder
fremgår det, at de store virksomheder bruger relativt mindre tid på informationsindsamling
og mere tid på kontrol af oplysninger, jf. tabellen nedenfor.
Tabel 4.5. Fordeling af virksomhedernes omkostninger forbundet med afregning
af moms og udvalgte afgifter på administrative aktiviteter (%)
Informationsindsamling
Vurdering
Beregning
Kontrol
Indrapportering
Små virksomheder
Indbetaling
Andet (distribution,
arkivering etc.)
Udgående moms 17 7 7 33 17 3 17 100
Indgående moms 12 5 10 48 12 2 12 100
Refusion af afgifter 50 15 10 25 100
Store virksomheder
Udgående moms 11 9 9 46 11 2 11 100
Indgående moms 7 9 9 59 7 2 7 100
Refusion af afgifter 50 15 10 25 100
Note: Små virksomheder er defineret som virksomheder, der indberetter 2 eller 4
gange om året. Store virksomheder er defineret som virksomheder der indberetter 12
gange om året.
Registreringer
De vigtigste registreringer for fuldt momspligtige virksomheder er:
• Anmeldelse
• Afmelding.
I forbindelse med målingen er der ikke interviewet virksomheder, der inden
for de seneste 12 måneder har foretaget ovennævnte registreringer. Baseret
på interviewene med revisionsfirmaer og de tilknyttede eksperter er tidsforbruget
pr. registrering vurderet, jf. nedenfor.
Tabel 4.6: Virksomhedernes tidsforbrug ved registrering og afmelding af
momspligtig virksomhed (min.)
Informations
indsamling
Indrapportering
Andet I alt
Anmeldelse 15 10 2,5 27,5
Afmeldelse 15 10 2,5 27,5
Begge typer af registreringerne skønnes at tage knapt ½ time. Tiden anvendes
hovedsageligt på informationsindsamling, udfyldelse af blanketten og
indsendelse (”Indrapportering”) samt arkivering af registreringen (”Andet”).
Kontrolbesøg
Virksomhederne har pligt til at bistå ToldSkat i forbindelse med kontrolbesøg.
Ingen af de interviewede virksomheder har, inden for de seneste tre år,
haft besøg af ToldSkat. På baggrund af interview med bogføringsbureauer og
revisorer samt de tilknyttede eksperters vurdering, skønnes et kontrolbesøg
Måling af virksomhedernes administrative byrder
I alt
31

at tage ca. 1 dag alt i alt, dvs. 7,5 time. Tiden anvendes til møde med Told-
Skats medarbejdere samt indsamling af information.
I nogle tilfælde afdækker kontrolbesøget uregelmæssigheder i bogføringen,
der betyder, at der skal foretages korrektioner og indbetales skyldige afgifter.
Det administrative arbejde forbundet med dette indregnes ikke som en
del af de administrative byrder i målingen, hvor det forudsættes, at virksomhederne
bogfører deres bilag korrekt.
4.2.2 Virksomheder med udenrigshandel
Virksomheder, der køber i eller sælger varer og tjenesteydelser til udlandet,
er pålagt nogle ekstra krav i forhold til virksomheder, der kun har indenlandsk
køb og omsætning, jf. ovenfor. I 2003 var der i alt 76.115 virksomheder
i dette segment.
Det afgørende for, om salg til udlandet kan ske uden tillæg af dansk moms
er, hvor leveringsstedet er. I relation til salg af ydelser kan det ofte være
vanskeligt at afgøre, hvor levering sker i momsmæssig forstand, og Momslovens
bestemmelser er relativt komplicerede ved fastlæggelse/definition af
leveringsstedet ved salg af ydelser.
I relation til indberetningen skal der sondres mellem salg af varer og salg af
ydelser til udlandet uden moms, idet værdien af varesalg uden moms til andre
EU-lande skal indberettes i momsblankettens rubrik B, jf. eksemplet på
momsblanketten i bilag 3. Værdien af ydelser leveret uden moms til udlandet,
uanset om det er til EU-lande eller tredjelande, indberettes sammen
med værdien af varesalg til tredjelande i rubrik C.
Løbende indberetninger
I forbindelse med momsindberetningen er virksomheder, der samhandler
med udlandet, pligtige til at afgive oplysninger om:
• Moms af varekøb i udlandet (EU Erhvervelsesmoms og importmoms)
• Varekøb indenfor EU (EU erhvervelser)
• Salg af varer i EU, Listeoplysninger
• Salg af varer uden for EU og salg af ydelser til udlandet (EU og 3.
lande).
EU varekøb – Erhvervelsesmoms
I 2003 var der i alt 34.786 virksomheder, der købte varer fra andre EU lande.
Ved køb af varer fra andre EU lande skal der betales erhvervelsesmoms.
Dette indebærer, at virksomhederne ved modtagelsen af fakturaen fra leverandøren
selv skal beregne momsen af købet inkl. evt. leveringsomkostninger.
Momsbeløbet af EU-erhvervelser anføres i en særlig rubrik under udgående
moms samt som indgående moms, hvis købet alene vedrører virksomhedens
momspligtige aktiviteter – såkaldt omvendt betalingspligt.
Værdien uden moms af varekøbet i andre EU-lande anføres i momsblankettens
rubrik A ”Værdien af køb i andre EU-lande (EU erhvervelse)”.
Opfyldelse af disse oplysningskrav kræver, at der foretages beregning af
erhvervelsesmomsen i forbindelse med bogføringen af hver faktura på varekøb
fra andre EU lande. I virksomheder, der handler med udlandet, vil der
være etableret en særlig momskode i økonomistyringssystemet til denne
type fakturaer. I forbindelse med den månedlige momsindberetning foretages
informationsindsamling, kontrol og indrapportering.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
32

Håndteringen af køb fra andre EU lande i forbindelse med momsindberetningen
vurderes på baggrund af interviewene at tage 10 minutter pr. momsindberetning
i små virksomheder og 15 minutter i de større virksomheder. Tiden
bruges på kontrol af saldoen på kontoen for erhvervelsesmoms, der sker
ved at udskrive posteringerne og kontrollere, der er bogført korrekt. Det
højere tidsforbrug i de større virksomheder skyldes, at der er flere posteringer,
der skal kontrolleres.
Køb fra lande udenfor EU
I 2003 var der i alt 26.780 virksomheder, der købte varer uden for EU. Ved
køb af varer udenfor EU skal virksomheden betale importmoms. Importmomsen
bogføres som indgående moms, hvis købet alene vedrører virksomhedens
momspligtige aktiviteter. Beregning og angivelse af importmoms
sker i følgende trin:
1. Ved modtagelsen af varerne udfyldes et tolddokument, hvor der beregnes
importmoms samt evt. told på de købte varer. Tolddokumenterne
afleveres til ToldSkat i forbindelse med indfortoldning. Denne
opgave varetages ofte af speditørfirmaer
2. ToldSkat sender månedligt importmomsspecifikationer (kontoudtog)
til virksomheden på importmoms og told
3. De enkelte indfortoldningsdokumenter med den beregnede importmoms
behandles på samme måde, som andre leverandørfakturaer i
virksomhederne, dvs., momsen bogføres som indgående moms, hvis
den er fradragsberettiget og som gæld (”moms af varekøb mv. i udlandet”
– ej EU)
4. Importmomsen (”moms af varekøb mv. i udlandet” – ej EU) indberettes
og indbetales med den almindelige momsangivelse i rubrikken
sammen med moms af varekøb inden for EU.
For at afdække de administrative omkostninger forbundet med varekøb uden
for EU, er der i målingen gennemført interview med speditionsfirmaer, der
foretager indfortoldning af varerne. Baseret på disse interview vurderes beregning
af told og importmoms at tage 15 min. pr. tolddokument, hvoraf
håndteringen af importmomsen tager 10 minutter pr. indfortoldning. Tiden
bruges på beregninger, udfyldelse af tolddokument samt indsendelse til
ToldSkat.
Virksomhederne modtager månedligt import-moms-specifikationer fra Told-
Skat, der sammenholdes med de enkelte indfortoldingsdokumenter fra speditøren.
Dette tager i alt 18½ minut, der bruges på informationsindsamling,
kontrol og bogføring.
Salg af varer til andre EU lande
I 2003 var der i alt 18.292 virksomheder, der solgte varer til andre EU lande.
Ved salg af varer til andre EU lande kan virksomheden undlade at opkræve
moms, hvis den sælger til momspligtige virksomheder. Værdien af salget
påføres momsindberetningsblanketten i rubrik B ”Værdien af varesalg til
andre EU lande (EU leverancer)”. Ved varesalg til andre EU-lande skal der
tillige ske kvartalsvis indsendelse af listeoplysninger til ToldSkat.
Opfyldelse af dette krav indebærer, at virksomhederne løbende kontrollerer,
at de udenlandske virksomheder, der sælges til, er momspligtige. Hvor meget
tid der bruges på dette, afhænger af antallet af udenlandske kunder.
Baseret på de gennemførte interview vurderes dette at tage 2 timer om året
i en lille virksomhed og 6 timer i en stor.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
33

Derudover skal den samlede værdi af varesalget opgøres i forbindelse med
momsindberetningen. For de virksomheder, der sælger til udlandet vil der
være oprettet en konto for EU salg i økonomistyringssystemet, og der bruges
derfor kun tid på at skrive saldoen på denne konto ind på indberetningsblanketten.
Denne type konto oprettes typisk i forbindelse med det første
salg til andre EU lande.
Virksomhederne skal endvidere hvert kvartal indsende listeoplysninger til
ToldSkat med oplysninger om
• Virksomhedens CVR nr.
• Købers moms (VAT) nr.
• Samlet værdi uden afgift til hver enkelt køber
• Samlet værdi uden afgift.
De nødvendige oplysninger indsamles enten direkte fra virksomhedens økonomistyringssystem
eller i regnskabsmaterialet i øvrigt. Data kontrolleres, og
der foretages beregninger af samlet værdi pr. kunde og i alt. Derefter udfyldes
listerne, der indsendes til ToldSkat.
Tidsforbruget afhænger således først og fremmest af, hvor mange udenlandske
kunder virksomheden har. En opgørelse fra ToldSkat viser, at de små
virksomheder i gennemsnit har 8 og de store virksomheder 45 unikke udenlandske
kunder om året, der skal indberettes oplysninger om. Det er ikke
muligt at opgøre, hvor mange af dem, der er nye kunder for virksomheden i
løbet af et år, men det vurderes, at der ofte er tale om kunder, virksomheden
sælger til gennem flere år. Antallet af linier pr. listeoplysning, der skal
indberettes pr. gang, er derfor antaget at være lig antallet af unikke kunder,
dvs. hhv. 8 og 45.
På baggrund af de gennemførte interview, vurderes indsendelse af listeoplysninger
at tage 30 minutter pr. indberetning i en lille virksomhed og 55
minutter i en stor. I de mindre virksomheder bruges tiden på at indsamle
bilagene fra periodens salg til virksomheder i andre EU lande, manuelt summere
værdien af salget pr. kunde og samlet set, kontrollere beregningerne
samt indrapportere oplysningerne til ToldSkat. Indrapporteringen kan foregå
digitalt. I de store virksomheder trækkes listen med periodens udenlandske
kunder fra virksomhedens økonomistyringssystem, hvor der også beregnes
værdien af salget pr. kunde og samlet set, og listen kontrolleres. Der dannes
derefter en elektronisk fil, der leveres til ToldSkat.
Salg til lande uden for EU
I 2003 var der i alt 25.368 virksomheder, der solgte varer til lande uden for
EU. Ved salg af varer til lande udenfor EU skal virksomheden ikke opkræve
moms. Værdien af salget skal påføres rubrik C på momsindberetningsblanketten:
”’Værdien af varer og tjenesteydelser, som sælges momsfrit til udlandet
efter lovens § 14-21 og 34, bortset fra varesalg til andre EU lande”.
Virksomhederne opfylder dette krav ved, at værdien af salg til lande uden
for EU opgøres i forbindelse med hver indberetning og påføres blanketten.
Oplysningen hentes fra virksomhedens økonomistyringssystem, hvor der
normalt er en særskilt konto for denne type salg. Dette tager 5 minutter i
såvel små som store virksomheder.
Samlede omkostninger ved samhandel med udlandet
Tabellerne nedenfor opsummerer aktiviteter og omkostninger for virksomheder,
der har samhandel med udlandet.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
34

Tabel 4.7. Fordeling af virksomhedernes omkostninger forbundet med indberetning af
oplysninger ved samhandel med udlandet, pr. indberetning
Tidsforbrug (min.) Omkostninger (kr.)
Små
virksomheder
Store
virksomheder
Små
virksomheder
Store
virksomheder
EU varekøb – Erhvervelsesmoms 11,0 16,0 45 65
Køb fra lande udenfor EU 28,5 28,5 116 116
– Tolddokumenter* 10,0 10,0 41 41
Salg af varer til andre EU lande 15,0 15,0 61 61
– Listeoplysninger 30,0 55,0 123 225
Salg til lande uden for EU 5,0 5,0 20 20
Note: Små virksomheder er defineret som virksomheder, der indberetter 2 eller 4 gange om året,
mens store virksomheder indberetter 12 gange om året. Ved beregning af omkostningen i kroner er
anvendt en timeomkostning på 245 kr. inkl. overhead.
* Tidsforbrug pr. tolddokument. Det er den samme type medarbejdere som varetager momshåndteringen
i virksomhederne. Timeomkostningen er derfor den samme, 245 kr.
Sammenlignes aktiviteterne for små og store virksomheder fremgår det, at
de store virksomheder bruger relativt mindre tid på informationsindsamling
og mere tid på kontrol. I forbindelse med listeoplysningerne foretager de
mindre virksomheder beregninger, der håndteres automatisk i de større virksomheder,
jf. tabellen herunder.
Tabel 4.8. Fordeling af virksomhedernes omkostninger ved samhandel med
udlandet på administrative aktiviteter (%)
Informationsindsamling
Vurdering
Beregning
Kontrol
Indrapportering
Små virksomheder
EU varekøb – Erhvervelsesmoms 46 46 9 100,0
Køb fra lande udenfor EU 27 54 5 14 100,0
- Tolddokumenter* 50 25 25 100,0
Salg af varer til andre EU lande 67 17 17 100,0
- Listeoplysninger 33 40 10 17
Salg til lande uden for EU 50 50 100,0
Store virksomheder
EU varekøb – Erhvervelsesmoms 31 63 6 100,0
Køb fra lande udenfor EU 27 54 5 14 100,0
- Tolddokumenter* 50 25 25 100,0
Salg af varer til andre EU lande 67 17 17 100,0
- Listeoplysninger 18 46 36
Salg til lande uden for EU 50 50 100,0
Note: Små virksomheder er defineret som virksomheder, der indberetter 2 eller 4 gange om året. Store
virksomheder er defineret som virksomheder der indberetter 12 gange om året.
*Tidsforbrug pr. tolddokument
I forbindelse med opregningen til samfundsniveau er det nødvendigt at kende
antallet af tolddokumenter, der årligt indsendes. De seneste offentliggjor-
Måling af virksomhedernes administrative byrder
Indbetaling
Andet (distribution,
arkivering etc.)
I alt
35

te tal er fra 2000, hvor ToldSkat behandlede 1.119.000 tolddokumenter 15 . I
1999 var antallet 1.050.000. Det er ikke på den baggrund muligt slutte,
hvad antallet er i dag, da omfanget af tolddokumenter blandt andet afhænger
af, hvor meget der handles med udlandet. Da importen, opgjort i faste
priser, er faldet fra 2000 til 2003, er det antaget, at der i 2004 indsendes
1.000.000, hvilket er anvendt i opregningen.
Registreringer
Der er ingen særskilte registreringer i forbindelse med handel med udlandet.
Kontrolbesøg
Virksomheder, der har samhandel med udlandet, vurderes ikke at bruge
mere tid på et kontrolbesøg end andre momspligtige virksomheder. De administrative
omkostninger er derfor de samme, som for den fuldt momspligtige
virksomhed, jf. ovenstående afsnit.
4.2.3 Blandede virksomheder
Virksomheder, der har både momspligtigt og ikke momspligtigt salg er pålagt
nogle ekstra krav i forhold til virksomheder, der kun har indenlandsk
omsætning, jf. ovenfor. I 2003 var der i alt 3.355 virksomheder i dette segment.
Blandede virksomheder er i målingen defineret som virksomheder, der både
er momspligtige og betaler lønsumsafgift. Sidstnævnte betales af den del af
omsætningen, der ikke er momspligtig. Der er dog en bagatelgrænse for,
hvornår virksomhederne er pligtige til at lade sig registrere og betale lønsumsafgift:
Hovedreglen er, at såfremt afgiftsgrundlaget (overskud/underskud
med tillæg af lønsum) ikke overstiger 80.000 kr., skal virksomheden
ikke betale lønsumsafgift. For visse virksomhedstyper er det afgørende,
hvorvidt de beskæftiger lønnet arbejdskraft. Der er tillige visse aktiviteter,
der er fritaget for både moms og lønsumsafgift.
Segmentet omfatter i denne måling derfor kun virksomheder, hvor de ikkemomspligtige
aktiviteter udgør en væsentlig del af virksomhedens samlede
omsætning. I denne type virksomheder er økonomistyringssystemet sat op
til at håndtere det ekstra krav ved, at det løbende er en fast procentdel af
den indgående moms, der indberettes i forbindelse med momsafregningen.
Der er derfor ikke ekstra omkostninger i forbindelse med den løbende indberetning
af moms for virksomheder med blandede aktiviteter.
Der foretages derudover en årlig afstemning af forholdet mellem momspligtigt
og ikke momspligtigt salg, hvor fordelingsnøglen for den indgående
moms eventuelt justeres. Den årlige afstemning tager 1 time, der anvendes
på informationsindsamling, beregninger og korrektioner samt en overordnet
vurdering inkl. sammenligning med tidligere år. Aktiviteter og tidsforbrug er
givet i tabellen nedenfor, og vurderes at være det samme, uanset virksomhedens
størrelse.
15 Kilde: www.toldskat.dk
Måling af virksomhedernes administrative byrder
36

Tabel 4.9. Aktiviteter og omkostninger for virksomheder med blandede aktiviteter
Fordeling af indgående moms mellem
momspligtige og ikke momspligtige
aktiviteter*
Informationsindsamling
Vurdering
Beregninger
Korrektion
I alt
Omkostning pr.
indberetning
Minutter/kr. 15 10 15 20 60 245 kr.
Procent 25 17 25 33 100
Note: Ved beregning af omkostningen er anvendt en intern timetakst på 245 kr., der er
timeprisen for en regnskabsmedarbejder på grundniveau tillagt en overhead på 25 %.
* Virksomheder med blandede aktiviteter skal desuden tage stilling til, hvorvidt deres
leverancer (salg) er momspligtige eller momsfritaget, eftersom leverancerne er afgørende
for i hvilket omfang, der er tale om fuld, delvis eller ingen fradragsret for momsen på de
indkøb som virksomheden foretager.
Registreringer
Der er ingen særskilte registreringer i forbindelse med blandet virksomhed,
når der ses bort fra frivillig registrering ved ejendomsudlejning mv., der behandles
som et særskilt segment, jf. nedenfor.
Kontrolbesøg
Virksomheder med blandede aktiviteter vurderes ikke at bruge mere tid på
et kontrolbesøg end andre momspligtige virksomheder. De administrative
omkostninger er derfor de samme som for den fuldt momspligtige virksomhed,
jf. ovenstående afsnit.
4.2.4 Frivillig registrering for ejendomsudlejning mv.
Virksomheder, der administrerer og udlejer fast ejendom eller bortforpagter
landbrugsjord er pålagt nogle ekstra krav. Idet en række af virksomhedernes
leverancer er momsfrie er der alene delvis fradragsret for momsen på indkøb
af fællesomkostningerne. For ejendomsudlejere, der, som led i udlejningen,
også leverer elektricitet, er der endvidere et krav om oplysning af de udvalgte
miljø- og energiafgifter til momsregistrerede lejere.
I 2003 var der i alt 10.636 virksomheder, der var frivilligt registrerede for
ejendomsudlejning mv. Det er dog kun virksomheder inden for ejendomsudlejning,
der er pålagt ekstra krav, og standardiseringen af omkostningerne er
i målingen kun foretaget for disse virksomheder, da frivilligt registrerede
virksomheder udover ejendomsudlejning er omfattet af standardiseringen for
den fuldt momspligtige virksomhed.
Der var i 2003 registreret 7.261 virksomheder inden for ejendomsudlejning,
der alle er pålagt ekstra oplysningskrav i forbindelse med refusion af afgifter.
Administrationen af den delvise fradragsret for moms er kun relevant for
selskaber, der administrerer blandede bygninger, dvs., hvor der er udlejning
til både private og erhvervsmæssige formål. Det præcise antal af denne type
bygninger kendes ikke, men det er i forbindelse med opregningen antaget,
at det er halvdelen af alle udlejningsejendomme, der er blandede bygninger.
De vigtigste yderligere krav for dette segment kan opsummeres således:
Måling af virksomhedernes administrative byrder
37

• Ejendomsadministration og -udlejning er fritaget for afgift, men virksomhederne
har typisk også momspligtige aktiviteter, som fx ejendomskonsulentydelser,
som er momspligtige. Virksomheden må derfor
beregne satsen for den delvise fradragsret for moms i forhold til
afløftning af indgående moms.
• Hvis virksomheden udlejer erhvervslejemål er der mulighed for frivillig
momsregistrering af ejendomme, således at momspligtige omkostninger
vedrørende lejemålet kan afløftes. Dette kræver, at regnskabet
kan isoleres på ejendomsniveau, og at der er indhentet accept
fra lejere, som fremover vil få pålagt moms.
• Oplysning om forbrugsafgifter skal videregives til de momsregistrerede
lejere, hvilket betyder, at der skal føres detaljerede forbrugsregnskaber
pr. ejendom og opgøres andele pr. lejemål.
• Ved salg af fast ejendom, der fortsætter med at være momsregisteret,
skal det meddelelses ToldSkat, at køber overtager momsreguleringsforpligtigelsen,
alternativt skal sælger stille sikkerhed for dette.
• Regnskabsmateriale der vedrører køb og ombyggeri af fast ejendom
til erhvervsudlejning skal opbevares i 10 år i stedet for de normale 5.
Løbende indberetninger
Ejendomsadministration og -udlejning er momsfritaget, men virksomhederne
vil ofte have andre momspligtige aktiviteter. Derfor opgøres typisk en gang
årligt virksomhedens fremtidige delvise fradragsret for moms. Denne genberegnes
og korrigeres så året efter.
For hver ejendom med erhvervsudlejning, som er frivilligt momsregistreret,
opgøres tilsvarende den delvise fradragsret for moms, idet der i mange
ejendomme vil være et antal udlejningsmål, som ikke er momsbelagt. Denne
fordelingsnøgle korrigeres ofte, idet den ændrer sig, når der er ændringer i
lejemålene. Ved tomgangsleje, dvs. uudlejede lejemål, er der ofte brug for
en dialog med ToldSkat om moms kan løftes af omkostningerne eller ej. Fordelingsnøglerne
for den delvise fradragsret for moms kan registreres i stamdata
i virksomhedernes økonomisystemer og bruges ved opgørelsen momstilsvaret.
Det fremgår af virksomhedsinterviewene, at virksomhederne typisk vælger
at bogføre omkostninger og indtægter pr. ejendom i bogføringssystemets
kontoplan. Dernæst beregnes momstilsvaret pr. ejendom, der overføres til
momsindberetningsblanketten. Når hver ejendom er særskilt momsregistreret,
skal der udfyldes en blanket pr. ejendom. Da det kræver indgang med
brugernavn og password pr. momsnummer, bliver elektronisk indberetning i
disse tilfælde ressourcekrævende, og der indberettes derfor manuelt med
fremsendelse af en specificeret opgørelse pr. momsnummer. Opgørelsen af
den indgående moms ved blandede bygninger vurderes til at tage 45 minutter
pr. ejendom pr. indberetning.
Løbende dokumentation og oplysningspligt til tredje part
Ejendomsudlejerne bruger megen tid på at oplyse de momspligtige lejere om
forbrugsafgifter, som er baseret på målere i de enkelte lejemål. Denne aktivitet
kræver, at der skal vedligeholdes og bogføres på særskilte afgiftskonti
for hver ejendom, og der skal udarbejdes specificeret varmeregnskab for de
enkelte lejemål. Administrationen tager typisk 3,5 timer månedligt pr. ejendom,
svarende til 210 min.
Registreringer og andre indberetninger
Udover den løbende indberetning skal der foretages indberetninger i forbindelse
med:
Måling af virksomhedernes administrative byrder
38

• Den frivillige registrering
• Momsreguleringsforpligtigelser ved salg.
Frivillige registreringer
For at kunne løfte moms af omkostninger til ejendomme med erhvervslejemål
kræves det, at ejendommen er momsregistreret. Selvom det således er
frivilligt at lade ejendommen momsregistrere, vurderes det dog, at alle ejendomsudlejere
lader deres erhvervslejemål momsregistrere. Dette skyldes
primært, at driftsudgifterne til ikke-momsregistrerede ejendomme ikke kan
fratrækkes, og at driftsudgifterne derved vil være relativt høje sammenlignet
med omkostningerne til momsregistrerede ejendomme. Selve blanketten
tager 2 timer at udfylde. Den tidskrævende proces omfatter indhentelse af
accept fra lejerne i ejendommen, hvilket tager 1 time pr. ejendom pr. indberetning.
Momsreguleringsforpligtigelse
Ved salg af momsregistrerede ejendomme kan køber overtage momsreguleringsforpligtigelsen,
hvormed man undgår momsregulering. Dette skal
indberettes til ToldSkat. Indberetningen tager 3 timer. Såfremt køber ikke
overtager momsreguleringsforpligtelsen, kan der, ved anmodning til
ToldSkat, gives tilladelse til sikkerhedsstillelse for reguleringsperioden.
Samlede omkostninger ved ejendomsudlejning
Tabellerne nedenfor opsummerer aktiviteter og omkostninger for virksomhederne
inden for ejendomsudlejning.
Tabel 4.10. Fordeling af ejendomsudlejernes ekstraomkostninger forbundet
med afregning af moms og udvalgte afgifter på oplysningskrav pr. indberetning
Tidsforbrug (min.) Omkostninger (kr.)
Små
virksomheder
Store
virksomheder
Små
virksomheder
Store
virksomheder
Indgående moms 45 45 184 184
Refusion af afgifter 210 210 858 858
Registreringsforhold 120 120 490 490
Note: Små virksomheder er defineret som virksomheder, der indberetter 2 eller 4 gange om
året, mens store virksomheder indberetter 12 gange om året. Ved beregning af omkostningen
i kroner er anvendt en timeomkostning på 245 kr. inkl. overhead.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
39

Tabel 4.11. Fordeling af ejendomsudlejernes ekstraomkostninger forbundet
med afregning af moms og udvalgte afgifter på administrative aktiviteter (%)
Informationsindsamling
Beregning
Kontrol
Korrektion
Indrapportering
Små virksomheder
Andet (distribution,
arkivering etc.)
Indgående moms 44 11 11 22 6 6 100
Refusion af afgifter 38 24 7 12 19 100
Registreringsforhold 75 25 100
Store virksomheder
Indgående moms 44 11 11 22 6 6 100
Refusion af afgifter 38 24 7 12 19 100
Registreringsforhold 75 25 100
Note: Små virksomheder er defineret som virksomheder, der indberetter 2 eller 4 gange om
året. Store virksomheder er defineret som virksomheder der indberetter 12 gange om året.
4.2.5 Virksomheder, der har outsourcet momsregnskabet
En relativ stor del af især de mindre virksomheder har outsourcet bogføringen,
herunder momsindberetningen, til bogføringsbureauer og revisorer.
Disse virksomheder er underlagt præcis de samme krav, som de øvrige
momsregistrerede virksomheder, men adskiller sig ved de administrative
aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med momsindberetningen.
Der findes ikke tal for, hvor mange virksomheder, der har outsourcet bogføringen
til eksterne leverandører. I forbindelse med nærværende måling er
der gennemført en mindre survey blandt 354 virksomheder, hvor der bl.a. er
spurgt til deres brug af eksterne leverandører 16 . Blandt de adspurgte angiver
22 pct. at have outsourcet bogføringen og momsindberetningen, hvoraf 33
pct. af de små virksomheder anvender outsourcing. Det er på den baggrund
antaget, at 33 pct. af virksomhederne, der indberetter 2 eller 4 gange årligt,
har outsourcet bogføringen og momsindberetningen til en ekstern leverandør.
Der skønnes således at være ca. 60.000 virksomheder i dette segment.
Håndteringen af momsindberetningen for virksomheder, der outsourcer består
overordnet af fire aktiviteter 17 :
16 Data er indsamlet i forbindelse med rekrutteringen af virksomheder til de personlige
interview. Antallet af svar er tilstrækkeligt til at sikre et forholdsvis sikkert estimat,
men det primære formål med spørgeskemaundersøgelsen har ikke været at indsamle
data til beregning af antallet af virksomheder der outsourcer. Virksomhederne i undersøgelsen
er derfor ikke nødvendigvis repræsentative for den samlede population.
Estimatet vurderes således at være behæftet med en vis usikkerhed. Dette er dog
uden betydning for målingens resultat, da omkostningerne for virksomhederne skønnes
at være ens for virksomheder, der hhv. outsourcer momshåndteringen, som varetager
opgaven selv.
17 Aktivitet 1 og 2 vedrører udarbejdelsen af selve bogholderiet og er således ikke
omfattet af nærværende måling.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
I alt
40

1. Virksomheden indsamler periodens kassebilag samt leverandør- og
salgsfakturaer og foretager evt. periodisering i forhold til debitorer
og kreditorer. Derefter afleveres bilagene til den eksterne leverandør
2. Den eksterne leverandør bogfører bilagene
3. Ved hver momsperiode udtrækkes en momsrapport på virksomheden,
og der foretages vurderinger, beregninger og kontrol af de relevante
saldi. Derefter indberettes oplysningerne
4. Hvis virksomheden ikke er tilmeldt PBS, foretager den selv betalingen.
Sammenlignet med de virksomheder, der selv foretager indberetningen, er
forskellen således alene, at der sker en deling af arbejdet mellem virksomheden
og den eksterne leverandør. Da timeprisen ved outsourcing er stort
set den samme som den interne omkostning pr. arbejdstime 18 , der anvendes
i målingen, er der ikke forskel på omkostningerne for virksomheder, der outsourcer
hhv. håndterer momsindberetningen internt. Disse virksomheder er
derfor omfattet i beskrivelserne af de forskellige segmenter i ovenstående
afsnit.
En undtagelse er dog virksomheder, der ikke løbende registrerer deres bilag
i en kassekladde. Dette er typisk de mindste håndværks- og transportvirksomheder.
Disse virksomheder opbevarer alene deres leverandør- og salgsfakturaer,
og indleverer dem ved hver periodes afslutning til den eksterne
leverandør. Disse virksomheder skal i forbindelse med afleveringen af bilagene
foretage en periodisering i forhold til debitorer og kreditorer.
Periodiseringen skønnes at tage 30 minutter, der anvendes på at samle periodens
bilag sammen (5 minutter), foretage en vurdering i forhold til igangværende
arbejde og kreditorer (15 minutter), beregninger i forhold til periodiseringen
(5 minutter) og indlevere bilagene til den eksterne leverandør (5
minutter). Omkostningen ved dette antages at være timeomkostningen
ekskl. overhead, da virksomheden ikke har IT omkostninger 19 .
Set i forhold til den fuldt momspligtige virksomhed bruger denne type virksomhed
derfor en ½ time mere pr. indberetning end virksomhederne, der
selv foretager indberetningen. Samlet set kan det dog godt være billigere at
anvende outsourcing, da virksomheden ikke skal investere i et økonomistyringssystem
og bogføre bilagene. Sidstnævnte omkostning henføres ikke til
momsindberetningen i forbindelse med nærværende måling.
Tabellen nedenfor opsummerer de ekstra administrative omkostninger, denne
type virksomhed har internt.
18 Der er i målingen indhentet timepriser fra en række bogføringsbureauer, der viser,
at timeprisen typisk ligger på mellem 200 og 300 kr. ekskl. moms. Der anvendes i
målingen en intern timeomkostning på 245 kr. Den eksterne timepris er således kun
marginalt højere end internt i virksomheden, og en antagelse om samme omkostning
har derfor ikke indflydelse på målingens resultater.
19 IT omkostningerne udgør ca. 75 pct. af overheaden, jf. ’Basismåling på Årsregn-
skabsloven’, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 2003.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
41

Tabel 4.12. Administrative aktiviteter for virksomheder, der fører kasseregnskab
Ved føring af kasseregnskaber er
der krav om korrektion for kreditsalg
ved hver afgiftsperiodes afslutning
Informationsindsamling
Vurdering
Beregning
Andet (distribution,
arkivering etc.)
I alt
Omkostning pr.
indberetning
Minutter/kr. 5 15 5 5 30 98 kr.
Procent 17 50 17 17 100
Note: Ved beregning af omkostningen er anvendt en intern timetakst på 196 kr., der
er timeprisen for en regnskabsmedarbejder på grundniveau ekskl. overhead.
Der findes ikke oplysninger om, hvor mange virksomheder, der fører kasseregnskab
og har outsourcet bogføring og momsindberetning til eksterne
leverandører. I forbindelse med opregningen er det antaget, at det er samtlige
momsregistrerede virksomheder uden ansatte inden for bygge og anlæg
samt transportvirksomhed, svarende til i alt 21.750 virksomheder i 2003.
4.2.6 Ikke registreringspligtige virksomheder
Det sidste segment af virksomheder, der indgår i målingen, er virksomheder
med en årlig omsætning på under 50.000 kr. Denne type virksomheder er
ikke pligtige til at lade sig registrere, men en del gør det alligevel, fx fordi
det derved er muligt at opnå fradrag for den indgående moms. I 2003 var
der i alt 88.771 ikke registreringspligtige virksomheder, der indberettede
halvårligt.
Der er ikke gennemført interview med ikke registreringspligtige virksomheder
i nærværende AMVAB, hvor fokus er på de obligatoriske krav, virksomhederne
er pålagt. Men for at få et komplet billede af de administrative omkostninger,
virksomhederne pålægges, er der foretaget et skøn over omfanget
af administrative aktiviteter også for denne gruppe af virksomheder.
Skønnet er foretaget på baggrund af de aktiviteter, en fuldt momspligtig
virksomhed skal gennemføre.
De ikke-registreringspligtige virksomheder skal opfylde de samme krav som
de øvrige momspligtige virksomheder, men da den momspligtige omsætning
ligger under 50.000 kr., vil de have langt færre bevægelser på kontiene for
ind- og udgående moms og derfor lavere omkostninger ved opfyldelse af
deres informationsforpligtelse.
Inden for hver afgiftsperiode er der kun enkelte leverandør- og salgsfakturaer.
Vurderinger, beregninger og kontrol tager derfor meget kort tid. Indberetningen
af moms for disse virksomheder skønnes derfor normalt kun at
omfatte informationsindsamling og selve indberetningen af oplysningerne.
Det antages at tage samme tid som i den fuldt momspligtige virksomhed.
Samlet set bruges der 16 minutter på indberetningen, der er fordelt som vist
nedenfor. Da disse virksomheder ikke har en IT understøttet administration,
er omkostningen pr. arbejdstime 196 kr., svarende til timeomkostningen i en
fuldt momspligtig virksomhed ekskl. overhead.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
42

Tabel 4.13. Administrative aktiviteter for ikke-registreringspligtige virksomheder
Ind- og udgående moms
Informationsindsamling
Indrapportering
Indbetaling
Andet (distribution,
arkivering etc.)
I alt
Omkostning pr.
indberetning
Minutter/kr. 5 5 1 5 16 52 kr.
Procent 31 31 7 31 100
Note: Ved beregning af omkostningen er anvendt en intern timetakst på 196 kr., der
er timeprisen for en regnskabsmedarbejder på grundniveau ekskl. overhead.
4.3 Afgiftsregistreringspligtige virksomheder
Som nævnt omfatter de udvalgte miljø- og energiafgiftslove et begrænset
antal virksomheder, hvoraf hovedparten er offentlige virksomheder, som
ikke er omfattet af målingen. Den følgende opgørelse af virksomhedernes
administrative omkostninger er derfor i forhold til private virksomheder, herunder
for hhv. olieselskaber og gartnerier.
4.3.1 Energi- og CO2-afgift af olie og gas
Der er registreret i alt 153 private virksomheder, der skal angive og afregne
energi- og CO2-afgifter af olie og gas. Heraf er 56 gartnerier indenfor de
primære erhverv. Af de resterende 97 virksomheder er den største gruppe
indenfor olie-engroshandel, dvs. oplagring og handel med olie. Dette marked
er domineret af en række meget store selskaber.
Olieselskaber
Virksomheder, der fremstiller, lagrer og videresælger mineralolier skal registres
hos ToldSkat og afregne energiafgifter månedligt.
De vigtigste yderligere krav til disse virksomheder kan opsummeres således:
• Angivelse og indbetaling af energi- og CO2 afgift
• Regnskabskrav – virksomhederne skal kunne
- adskille egne fremstillede varer fra indkøbte afgiftspligtige
varer i regnskabet
- opgøre ændringen i bestanden af afgiftspligtige varer på tilgang,
salg, eget forbrug og svind
• Fakturakrav – virksomhederne skal opfylde en række basiskrav til
fakturaens indhold. Desuden skal de angive afgiftens størrelse
• Farvningsvirksomheder, virksomheder der farver mineralolie produkter
til formål, der medfører nedsættelse eller fritagelse af afgiften –
især fyringsformål, landbrugsaktiviteter og fiskeri – skal registreres.
Der er gennemført et interview med en større olie-engroshandelsvirksomhed.
Virksomheden er kendetegnet ved at have investeret i avanceret
IT-understøttelse i administrationen, hvorfor det er forholdsvist enkelt for
virksomheden at opgøre afgiftstilsvaret.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
43

Løbende indberetninger
Virksomhedens økonomistyringssystem kunne håndtere følgende:
• Lagerbestand opgjort på varegrupper
• Differentiering af kunder som hhv. afgiftspligtige og afgiftsfritaget,
idet videresalg til andre registrerede virksomheder, fx til en anden
registreret virksomhed eller til afgiftsfritaget formål, især luft- og
skibstransport, er afgiftsfritaget
• Registrering af afgiftsstørrelser på varegrupper.
Således kunne virksomheden på hvert afgiftspligtigt vareområde hurtigt få et
overblik over månedens afgiftspligtige mængde.
Virksomheden brugte 3-4 timer månedligt på afregningen. Andre større virksomheder
med samme investeringer i IT-understøttelse vil have omkostninger
i samme størrelsesorden. De omfattede administrative aktiviteter var
følgende:
• Allerførst indsamles information ved udskrivning af rapporter på lagerafgang
• Disse kontrolleres ved sammenligning med registreret salg og eget
forbrug
• Derefter foretages beregninger af godtgørelser og andre justeringer,
som økonomisystemet ikke tager højde for
• Afgiftstilsvaret beregnes
• Afregningen indberettes – dette kan ske elektronisk
• Der indbetales via giro, idet man tidligere har oplevet et tab af
rentedage ved indbetaling over netbank
• Afgiften bogføres
• Bilag arkiveres.
Engangs-indberetninger
Registreringsanmeldelsen for energiafgift er en forholdsvis simpel blanket,
hvor alle forhold kan registreres samtidigt. Der er fortrinsvis tale om oplysninger
om navne- og adresseforhold samt oplysninger om virksomhedens art
– afsætning til forbruger her i landet – fremstilling til eget forbrug. I nogle
tilfælde skal der vedlægges bilag med oplysninger. Virksomheden skønnede,
at blanketten tager ca. 1½ time at udfylde.
Farvningsvirksomheder skal registreres pr. farvningsanlæg. Vedlagt registreringsanmeldelsen
skal være en teknisk beskrivelse af farvningsprocessen
samt beskrivelse af anlæggets kvalitetskontrolsystem. Kun fire virksomheder
er registreret som farvningsvirksomheder, inkl. den interviewede virksomhed.
Registreringen i den interviewede virksomhed blev skønnet til at tage 6-8
timer, idet der var tale om at importere et system, hvor den tekniske beskrivelse
og kvalitetssystemet var beskrevet og kun skulle justeres til danske
forhold.
Desuden skal der aftales gennemførsel af inspektion af anlægget mindst 2
gange årligt af en uafhængig inspektionsvirksomhed.
Løbende dokumentation og oplysningspligt til tredjepart
I den interviewede virksomhed var fakturakravet opfyldt ved, at økonomisystemet
kunne beregne og udskrive de relevante afgifter på fakturaerne.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
44

Engangsdokumentation
Virksomhederne er forpligtiget til at kunne:
• Adskille egne fremstillede varer fra indkøbte afgiftspligtige varer i
regnskabet
• Opgøre ændringen i bestanden af afgiftspligtige varer på tilgang,
salg, eget forbrug og svind.
Disse regnskabskrav betyder, at virksomhederne ikke kan klare sig med et
normalt økonomistyringssystem, men må investere i en brancheløsning eller
et mere avanceret system for at kunne gøre dette omkostningseffektivt.
Set i forhold til antallet af berørte virksomheder er det valgt ikke at standardisere
omkostningerne og regne op til samfundsniveau for angivelse og afregning
af olieafgiften for olieselskaberne, da det vil kræve uforholdsmæssigt
mange ressourcer at indsamle et tilstrækkeligt datagrundlag.
Hvis omkostningerne i forbindelse med angivelse og afregning af olie- og
gasafgiften var blevet standardiseret og opregnet, ville det have været nødvendigt
at opjustere overheaden pr. regnskabsmedarbejder i olieselskaberne
for at afspejle de høje investeringer i avanceret IT-understøttelse.
Gartnerier
Der er 56 gartnerier registreret for olie- og gasafgift. Registreringen foretages
af likviditetsmæssige hensyn. Gartnerierne kan vælge to modeller:
• At købe olie afgiftsfrit, og i stedet betale afgiften efterhånden som
den forbruges
• Anvende fremskyndet tilbagebetaling, det betyder, at gartneriet betaler
afgiften, når olien leveres og derefter ansøger om fremskyndet
tilbagebetaling
Gartneriernes erhvervsorganisation vurderer, at de to modeller er lige krævende,
hvad angår administrativt arbejde.
Der er gennemført interview med et enkelt gartneri i målingen:
• Denne virksomhed har valgt at registrere sig således, at afgiften skal
indbetales løbende efterhånden, som olien forbruges
• Fjernvarmeværket er hovedleverandør, olien indkøbes kun til et oliefyr,
der anvendes som backup i tilfælde af driftsforstyrrelser fra
hovedleverandøren
• Stort set alle indberetninger af afgiften er således 0 angivelser, idet
der ikke har været noget forbrug
• Hver måned aflæses 7 målere i forbindelse med refusion af afgiften
over den normale momspligtige virksomhed. Denne aktivitet vurderes
at være den samme, uanset om der skal indbetales afgift eller ej.
Gartneriernes administration af afgifterne forekommer således ikke at være
væsentlig forskellig fra de øvrige momspligtige virksomheders refusion. Der
skal læses målere af i begge tilfælde, forskellen er, om der skal indbetales et
beløb, eller beløbet skal modregnes i momsen.
Gartnerivirksomhederne adskiller sig dog fra de øvrige ved, at det er lidt
vanskeligere at sondre mellem procesformål/ikke-procesformål, erhverv/privat
og tung/let proces. Det er dog indtrykket fra undersøgelsen, at der i høj
grad anvendes nøgler, som revisoren udarbejder én gang om året. På dette
punkt adskiller gartnerier sig således ikke fra andre typer produktionsvirk- 45
Måling af virksomhedernes administrative byrder

somheder og deres byrder forbundet med dokumentationen, der skal foreligge
som følge af refusion af energiafgifter.
Gartnerierne kan få refunderet energiafgifterne via momsindberetningen,
idet forbruget går til procesformål. Har gartneriet valgt at få leveret olien
afgiftsfritaget, kan man nøjes med at angive 0 i refusion (gartnerier har generelt
mulighed for 100 % refusion). Såfremt gartneriet har valgt at betale
afgiften, refunderes den på normal vis ved at angive beløbet til refusion på
blanketten.
Med hensyn til refusion af CO2-afgiften må gartneriet angive det beløb, som
skal refunderes på blanketten, ligesom alle andre virksomheder. De afgiftsregistrerede
gartnerier kan således indgå i målingen på lige fod med øvrige
momspligtige virksomheder, da deres omkostninger forbundet med håndteringen
af energiafgiften antages at være den samme, hvad enten der er tale
om refusion eller indbetaling af afgiften.
4.3.2 Energi- og CO2-afgift af kul mv.
Der er 240 registrerede virksomheder for angivelse og indbetaling af energi-
og CO2-afgift af kul. Hovedparten af disse virksomheder er gartnerier. Da der
ikke er forskel på den administrative håndtering i virksomhederne for så vidt
angår kul eller olie, kan angivelse og afregning af kulafgiften for gartnerier
indgå på lige fod med øvrige momspligtige virksomheder.
4.4 Bedste praksis blandt de interviewede virksomheder
På trods af brugen af den normalt effektive virksomhed som grundlæggende
analyseenhed, er det i nogle tilfælde muligt at identificere virksomheder,
som har udviklet en række praksisser, der er bedre end det normale – dvs.
bedste praksis.
I basismålingen af virksomhedernes administrative byrder ved afregning af
moms og de udvalgte miljø- og energiafgifter er der derfor søgt efter bedste
praksis i forbindelse med interviewene. Målingen har dog vist, at virksomhederne
generelt har tilrettelagt deres administration af moms og afgifter effektivt,
hvilket hænger sammen med, at økonomistyringssystemerne sættes
op til at håndtere de krav, den enkelte virksomhed er pålagt. Virksomheder
med udenrigshandel har således oprettet konti for køb og salg med udlandet,
blandede virksomheder etableret fordelingsnøgler for den indgående moms,
konti for de forskellige energiafgifter osv. Måden, momsindberetningen
håndteres på er således meget ensartet på tværs af virksomhederne.
Inden for ejendomsudlejning har der dog vist sig et eksempel på bedste
praksis i forbindelse med momsafregningen: Ejendomsselskaberne administrerer
ofte mange ejendomme, hvor der skal afregnes moms månedligt for
hver ejendom. Dette tager en del tid for de større ejendomsselskaber, der
administrerer mange ejendomme, da tidsforbruget pr. ejendom i princippet
er det samme, som det tager at afregne moms for en fuldt momspligtig virksomhed.
Et ejendomsselskab klarede dog indberetningen på 30 minutter for
over 100 ejendomme, inkl. bogføring af momsafregning, betaling mv. De
anvendte Rådgiverløsningen 20 , hvori der blev importeret en fil dannet fra
deres økonomisystem, som ad den vej lavede udtræk for alle 110 ejendomme,
der derefter blev indberettet digitalt.
20 For en nærmere beskrivelse af Rådgiverløsningen, se www.tastselv.toldskat.dk/er-
hverv/revisor.htm
Måling af virksomhedernes administrative byrder
46

4.5 Virksomhedernes forslag til regelforenkling
I det følgende sammenfattes de områder, virksomhederne har udpeget som
særligt byrdefulde eller besværlige.
Det skal bemærkes, at virksomhederne har identificeret flere forslag til regelforenkling
end de nævnte. En række af disse forslag bygger dog på virksomhedernes
misforståelse af gældende regler. Et eksempel på dette er virksomheder,
der hellere vil afregne kvartalsvis end halvårligt. Det er i dag
muligt for virksomhederne frivilligt at lade sig registrere for kvartalsvis afregning.
Sådanne forslag til regelforenkling indgår ikke i rapporten, men er
blevet videreformidlet til Skatteministeriet og ToldSkat med henblik på en
vurdering af, om der er behov for bedre vejledninger på området.
Virksomhedernes forslag til regelforenkling er struktureret efter forslag relateret
til de identificerede informationsforpligtelser og oplysningskrav i Momsloven.
4.5.1 Afregning af ind- og udgående moms
Frister for momsafregning
En række virksomheder har peget på, at de gældende frister for afregning af
ind- og udgående moms kan være vanskelige at overholde, specielt når fristen
for afregning er sammenfaldende med ferier og helligdage. Problemstillingen
gør sig typisk gældende for de mindste virksomheder, hvor virksomhedens
ejer selv varetager det administrative arbejde ved afregning af
moms. Virksomhederne efterspørger i denne forbindelse et mere fleksibelt
afregningssystem, som gør det muligt for disse virksomheder at afholde ferie
og helligdage uden hensynstagen til tidsfristen for momsafregningen.
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der allerede er gennemført en
ordning, som netop tager hensyn virksomhedernes ferie (jf. Momslovens §
57, stk. 2). Månedsafregnende virksomheder skal, ifølge ordningen, angive
og betale moms for juni måned den 10. august, i stedet for den 25. juli.
Nettoafregning
Flere virksomheder har peget på mulighederne for at samle afregningen af
hhv. ind- og udgående moms, således at der i stedet bliver tale om en
egentlig nettoafregning.
Virksomhederne har i interviewene ikke kunnet præcisere indretningen af et
sådant nettoafregningssystem nærmere i forhold til, om nettoafregningen
bør foregå i forhold til momstilsvaret (der skal ikke indberettes oplysninger
om både ind- og udgående moms), eller om der fremover blot bør anføres ét
beløb for hele tilsvaret (omfattende såvel momstilsvaret som afgiftstilsvaret).
Momsafregning ved indkøb til erhvervsmæssige hhv. private formål
Enkelte virksomheder har i interviewene givet udtryk for uigennemsigtighed i
reglerne for fordeling af indgående moms mellem momspligtigt og private
formål. Problemstillingen er især er relevant, når virksomheden har hjemme
på ejerens privatadresse. Virksomhedsinterviewene har således afdækket
eksempler på, at virksomhederne fravælger at fratrække moms for visse
indkøb, fordi virksomheden vil undgå besvær med at sandsynliggøre indkøbet
i forhold til fordelingen mellem erhvervsmæssigt og private indkøb.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
47

Handel med brugte varer
Ved videresalg af brugte varer kan der under visse betingelser beregnes
moms af avancen og ikke hele salgssummen (brugtmomsordningen). Dette
kræver individuelle regnskabsopgørelser, hvor såvel købs- som salgspris skal
registreres for hver enkelt vare. Dette finder flere virksomheder, som handler
med brugte varer besværligt. Virksomhedsinterviewene har bl.a. afdækket
et konkret eksempel fra en brugtvognsforhandler, som skal afregne
moms pr. bil, da der er krav om særligt regnskab ved individuel opgørelse
for, at brugtmomsreglerne kan anvendes. Dette tager 10-15 minutter pr. bil.
Hvis bilforhandlerne fik lov til anvende en samlet opgørelse, ville det lette
deres administrative arbejde væsentligt.
Dokumentation ved leverancer uden moms – kursusvirksomhed
Interviewene med virksomhederne har afdækket eksempler på problemstillinger
i forbindelse med afregning af moms for leverancer uden moms. Det
gælder især i forbindelse med udførelse af lærergerninger og kursusvirksomhed,
hvor kursusvirksomhed er momspligtigt, mens undervisning er fritaget
for moms. Dette besværliggør det administrative arbejde for virksomheder
der udbyder såvel undervisning som kursusvirksomhed idet grænsen
mellem disse ydelser er flydende.
4.5.2 Refusion af afgifter
Refusion af afgifter til procesformål
En række virksomheder har i interviewene peget på, at den gældende definition
og afgrænsning af procesformål hhv. ikke-procesformål bør gøres mere
entydig. Et eksempel er en speditør, der peger på elafgiften, hvor de skal
opgøre og dokumentere, hvor meget der anvendes til varme og varmt vand.
De har målere på mange lokationer og bruger derfor en del tid på fastsættelse
af fordelingsnøgler og afstemninger i forbindelse med årsopgørelser af
afgiften.
Nettoafregning
Enkelte virksomheder har peget på mulighederne for at samle afregningen af
energiafgifter i en nettobetalingsordning. Et konkret eksempel er fra en virksomhed,
som fremhæver, at man med en sådan ordning vil kunne undgå
opkrævning af el-afgiften fra fjernvarmeværket, indbetalingen til ToldSkat,
og den endelige refusion af det samme beløb. Med en nettobetalingsordning
vil virksomhederne således ikke længere skulle søge refusion for afgifterne,
men blot betale nettoafgiften til fjernvarmeværket (afgiften minus den refusionsberettigede
afgift).
4.5.3 Registreringsforhold
Enkelte virksomheder har i interviewene peget på mulighederne for elektronisk
at indberette ændringer i virksomhedens registreringsforhold. Registreringen
kunne evt. foretages af revisorerne med tilladelse og kode fra virksomheden.
4.5.4 Ejendomsudlejning
De interviewede virksomheder inden for ejendomsudlejning peger på en
række områder, hvor afregningen af moms og afgifter kunne forbedres:
• Der bør kun være én fordeling på moms. På ejendomme med delvis
fradragsret for moms skal man i dag arbejde med to forskellige fordelinger
på moms – en på forbedringer og en på drift. I realiteten er
de ikke langt fra hinanden, men koster en masse at vedligeholde
• Mulighed for at indberette på hoved SE-nummeret i stedet for login
og password til alle virksomhedens momsregistrerede ejendomme
Måling af virksomhedernes administrative byrder
48

• Forbedret information på blanket for momsreguleringsforpligtigelse i
forbindelse med ejendomssalg, hvor der er tvivl om, at det er ejerens,
køberens eller ejendommens SE-nummer, der skal udfyldes
• Forsimplet afgiftsopgørelse for ejendomsudlejere – kun angivelse af
den samlede afgift – i modsætning til i dag, hvor den skal splittes op
på el, CO2, eldistributionsbidrag etc. Det er kun det samlede beløb,
lejerne er interesseret i
• Fast kontaktperson hos ToldSkat med kendskab til de særlige krav,
ejendomsselskaberne er underlagt
• Den frivillige registrering er besværlig. ToldSkat skal have en mængde
materiale til dokumentation, bl.a. lejekontrakter, BBR mv. Der efterspørges
mulighed for at indsende materialet elektronisk – pt. bruger
de lang tid på kopiering.
4.5.5 Tværgående forslag/problemstillinger
I et par af interviewene foreslås en Quick reference guide, hvor man kan slå
de varer og tjenesteydelser op, som der er særlige regler: fx. Ikkemomspligtige
ydelser, leasing, salg af maskiner og firmabil, personaleomkostninger,
repræsentation og rejser nævnes som særlige problemområder i
forhold til Momsloven.
En speditør savner tilstrækkelig kompetence fra ToldSkat på området – afhængig
af den konkrete sag bliver de sendt forskellige steder hen og kan
ikke få klare svar. Virksomheden foreslog en central enhed med ekspertise
og mente også, at det vil være besparende for ToldSkat.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
49

5. Administrative byrder på samfundsniveau
I dette kapitel præsenteres resultaterne af målingen af virksomhedernes
administrative byrder ved afregning af moms og de udvalgte miljø- og energiafgifter
opregnet til samfundsniveau.
I det første afsnit præsenteres resultaterne af de samlede administrative
byrder opdelt på segmenter. Afsnittet identificerer desuden de informationsforpligtelser,
oplysningskrav og administrative aktiviteter, der er mest omkostningskrævende
for virksomhederne. Derefter præsenteres de regelændringer,
der er gennemført siden regeringens tiltræden i november 2001,
samt en beregning af effekterne af disse tiltag. I kapitlets tredje og sidste
afsnit, beskrives de administrative byrder ved afregning af moms og de udvalgte
miljø- og energiafgifter i forhold til EU regulering. Afsnittet indeholder
en beskrivelse af kategoriseringen af oplysningskrav i de såkaldte A, B og C
krav, samt en beregning af andelen af de samlede administrative byrder, der
kan henføres til krav i EU reguleringen.
5.1 Samlede administrative byrder på samfundsniveau 2004
Virksomhedernes administrative omkostninger ved afregning af moms og de
udvalgte miljø- og energiafgifter beregnes som summen af omkostningerne
ved overholdelsen af de enkelte oplysningskrav inden for hvert segment:
Tidsforbrug × timepris (Internt/eksternt)
= Samlet omkostning i normalt effektiv virksomhed
Den samlede omkostning ganges derefter med hyppigheden af de enkelte
oplysningskrav – dvs. antallet af gange, oplysningskravet opfyldes i hvert
segment.
5.1.1 De samlede administrative byrder
Tabellen herunder sammenfatter de administrative omkostninger for virksomhederne
samlet set. I tabellen skelnes mellem omkostninger for obligatoriske
hhv. frivilligt registrerede virksomheder. Tabellen viser desuden omkostningerne
for virksomhederne forbundet med registreringer og kontrolbestemmelser:
Måling af virksomhedernes administrative byrder
50

Tabel 5.1: De samlede administrative omkostninger på samfundsniveau (2004)
Antal
virksomheder
Antal
indberetninger
Løbende
omkostninger
(mio. kr.)
Omkostninger
pr. virksomhed
(kr.)
Omkostninger
pr. indberetning
(kr.)
Tid pr. indberetning
(min.)
Total:
Obligatorisk* 282.723 1.096.514 364,1 1.288 332 81
Ikke-registreringspligtige
Registreringer:
88.771 177.542 9,2 105 52 16
Anmeldelse
Anmodning om fælles registrering af
33.935 33.935 3,8 112 112 28
flere virksomheder 307 307 0,0 71 71 18
Afmelding
Anmodning om frivillig registrering,
44.349 44.349 5,0 112 112 28
f.eks. ved ejendomsudlejning
Kontrolbestemmelser:
2.946 2.946 1,4 490 490 120
Kontrolbestemmelser 25.577 25.577 47,0 1.838 450
Total 279.762** 1.355.593 430,5 1.539 318 78
* Virksomheder, der er frivilligt registreret for ejendomsudlejning er placeret i dette segment, da momsregistrering reelt
er en forudsætning for at drive denne type virksomhed.
** Samme virksomhed kan indgå i flere segmenter blandt de obligatorisk registrerede virksomheder. I alt er der
279.762 unikke virksomheder.
Samlet set viser målingen, at virksomhedernes løbende omkostninger ved
afregning af moms og de valgte miljø- og energiafgifter udgør 431 mio. kr.,
svarende til en omkostning på 1.539 kr. pr. virksomhed årligt. Virksomhedernes
tidsforbrug ved afregning af moms og de valgte miljø- og energiafgifter
udgør samlet set 78 minutter pr. indberetning, mens omkostningerne pr.
indberetning udgør 318 kr. pr. virksomhed årligt.
Tabellen viser desuden, at de løbende omkostninger for de obligatorisk
momsregistrerede virksomheder samlet set udgør 364 mio. kr. årligt, samt
at omkostningerne udgør 1.288 kr. pr. virksomhed pr. år. Det fremgår desuden,
at virksomhedernes tidsforbrug ved afregning af moms og de valgte
miljø- og energiafgifter udgør 81 minutter pr. indberetning, samt at omkostningerne
pr. indberetning udgør 332 kr. pr. virksomhed årligt.
For de ikke-registreringspligtige virksomheder udgør de løbende omkostninger
samlet set 9 mio. kr. årligt, svarende til 105 kr. pr. virksomhed årligt. De
ikke-registreringspligtige virksomheder bruger 16 minutter pr. indberetning,
svarende til en omkostning på 52 kr. pr indberetning.
Tabellen ovenfor viser desuden, at omkostningerne forbundet med virksomhedernes
registreringer udgør 112 kr. ved anmeldelse og afmelding, 71 kr.
ved fælles registrering af flere virksomheder, samt 490 kr. ved frivillig registrering
for ejendomsudlejning mv.
Endelig fremgår det af tabellen, at virksomhedernes omkostninger ved overholdelse
af kontrolbestemmelser udgør 1.838 kr. pr. kontrol, da virksomhederne
bruger 1 arbejdsdag i forbindelse med et kontrolbesøg.
5.1.2 Administrative byrder inden for segmenterne
Nedenstående tabel viser fordelingen af de administrative byrder inden for
de enkelte segmenter fordelt på oplysningskrav og hhv. små og store virksomheder.
Tabellen summerer omkostningerne for obligatorisk momsregistrerede
og ikke-registreringspligtige virksomheder og indeholder således
ikke omkostningerne forbundet med registreringer og kontrolbestemmelser,
da disse går på tværs af segmenterne.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
51

De samlede omkostninger for de fuldt momspligtige virksomheder ved afregning
af moms og de valgte miljø- og energiafgifter udgør 218 mio. kr.,
hvoraf omkostningerne for hhv. små og store virksomheder udgør henholdsvis
138 mio. kr. og 80 mio. kr.
Som nævnt er virksomheder, der køber eller sælger varer og/eller tjenesteydelser
i udlandet, pålagt ekstra krav i forhold til virksomheder, som udelukkende
har indenlandsk køb og omsætning. Tabellen viser at ekstraomkostningerne
for gruppen af virksomheder, der køber eller sælger varer og/eller
tjenesteydelser i udlandet samlet set udgør ca. 100 mio. kr. Det fremgår i
denne forbindelse desuden, at ekstraomkostningerne er højere for de store
virksomheder, hvor ekstraomkostningerne udgør ca. 67 mio. kr., mens
ekstraomkostningerne for de små virksomheder udgør ca. 33 mio. kr.
Ekstraomkostningerne for gruppen af virksomheder, som foruden den fuldt
momspligtige virksomhedsdrift, har både momspligtig og ikke-momspligtig
omsætning (blandet virksomhed), udgør samlet set ca. 800.000 kr., hvoraf
ekstraomkostningerne for de små virksomheder udgør ca. 700.000 kr.
Ekstraomkostningerne for gruppen af virksomheder, som foruden den fuldt
momspligtige virksomhedsdrift, udlejer og administrerer fast ejendom, udgør
samlet set ca. 39 mio. kr. For små virksomheder inden for denne gruppe
udgør ekstraomkostningerne ca. 37 mio. kr., mens ekstraomkostningerne for
store virksomheder udgør ca. 3 mio. kr.
En relativ stor del af særligt de mindre virksomheder har outsourcet bogføringen,
herunder momsindberetningen, til bogføringsbureauer og revisorer.
Disse virksomheder er underlagt præcis de samme krav som de øvrige
momsregistrerede virksomheder, men adskiller sig ved de administrative
aktiviteter der gennemføres i forbindelse med momsindberetningen. Tabellen
viser at omkostningerne for denne gruppe af virksomheder udgør ca. 6,4
mio. kr.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
52

Tabel 5.2: Omkostninger på samfundsniveau (mio. kr.), fordelt på segmenter og oplysningskrav
Små virksomheder Store virksomheder Total
Antal
indberetninger
Omkostninger
(mio. kr.)
Antal
indberetninger
Omkostninger
(mio. kr.)
Antal
indberetninger
Omkostninger
(mio. kr.)
Fuldt momspligtig virksomhed:
Salgsmoms 771.485 47,3 325.029 29,2 1.096.514 76,5
Købsmoms 771.485 66,2 325.029 45,1 1.096.514 111,3
El- afgift+CO 2 352.000 14,4 59.933 2,4 411.934 16,8
Kombineret anvendelse af el, procesformål/varme
11.005 1,3 1.498 0,2 12.503 1,5
Olie-afgift+CO 2 151.352 6,2 34.922 1,4 186.274 7,6
Kombineret anvendelse af olie, procesformål/varme
5.073 0,6 291 0,0 5.364 0,7
Gas-afgift+CO 2 16.062 0,7 19.223 0,8 35.285 1,4
Kombineret anvendelse af gas, procesformål/varme
1.606 0,1 1.922 0,0 3.529 0,1
Kul-afgift+CO 2 3.464 0,1 4.006 0,2 7.470 0,3
Kombineret anvendelse af kul, procesformål/varme
346 0,0 401 0,0 747 0,0
Vandafgift af ledningsført vand 45.125 1,6 6.815 0,2 51.941 1,8
I alt 138,4 79,6 218,0
Virksomheder med udenrigshandel:
EU varekøb – Erhvervelsesmoms 87.666 3,9 122.455 8,0 210.121 11,9
Varekøb udenfor EU, tolddokumenter 386.166 15,8 845.801 34,5 1.231.967 50,3
Varekøb udenfor EU, afregning af importmoms 56.960 4,3 124.757 9,4 181.717 13,7
Salg af varer i EU 37.465 2,3 93.087 5,7 130.551 8,0
Listeoplysninger 42.138 5,2 31.029 7,0 73.167 12,1
Salg af varer uden for EU 55.580 1,1 114.690 2,3 170.270 3,5
I alt 32,6 67,0 99,6
Blandet virksomhed:
Fordeling af indgående moms mellem momspligtige
og ikke momspligtige aktiviteter
2.916 0,7 439 0,1 3.355 0,8
I alt 0,7 0,1 0,8
Ejendomsadministration og -udlejning:
Krav om opgørelse af indgående moms ved
blandede bygninger
8.344 1,5 2.520 0,5 10.864 2,0
Oplysning om elafgift, CO2 og eldistributionsbidrag
til momsregistrede virksomheder der får
leveret el (ejendomsudlejere)
41.052 35,2 2.520 2,2 43.572 37,4
I alt 36,7 2,6 39,4
Outsourcing
Ved føring af kasseregnskaber er der krav om
korrektion for kreditsalg ved hver afgiftsperiodes
afslutning. Dokumentationskrav
65.250 6,4 65.250 6,4
I alt 6,4 6,4
Total (obligatoriske regler) 214,8 149,3 364,1
Note: Små virksomheder er defineret som virksomheder, der indberetter 2 eller 4 gange om året, mens store virksomheder
indberetter 12 gange om året. Ved beregning af omkostningen i kroner er anvendt en timeomkostning på 245 kr. inkl.
overhead.
Tabellen herunder viser omkostningerne for hhv. små og store virksomheder
inden for hvert segment.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
53

Tabel 5.3: Årlige omkostninger pr. virksomhed (kr.), fordelt på segmenter
Små
virksomheder
Store
virksomheder
Alle
viksomheder
Fuldt momspligtig virksomhed 541 2.939 771
Virksomheder med udenrigshandel 818 3.727 1.722
Blandet virksomhed 245 245 245
Ejendomsadministration og -udlejning 5.369 6.248 5.420
Korrektion for kreditsalg (ved outsourcing) 294 - 294
Ikke-registreringspligtige virksomheder 104 - 104
Note: Små virksomheder er defineret som virksomheder, der indberetter 2 eller 4 gange om
året, mens store virksomheder indberetter 12 gange om året. Ved beregning af omkostningen
i kroner er anvendt en timeomkostning på 245 kr. inkl. overhead.
Omkostningerne ved afregning af moms og de valgte miljø- og energiafgifter
udgør for gruppen af små fuldt momspligtige virksomheder 541 kr. pr. virksomhed
om året, mens omkostningerne for gruppen af store fuldt momspligtige
virksomheder udgør 2.939 kr. pr. virksomhed årligt. Samlet udgør omkostningerne
for fuldt momspligtige virksomheder 771 kr. pr. virksomhed
årligt. Forskellen skyldes først og fremmest at de store virksomheder skal
indberette 12 gange årlig, mens de små virksomheder skal indberette 2 eller
4 gange årligt.
Som nævnt er virksomheder, der køber eller sælger varer og/eller tjenesteydelser
i udlandet, pålagt ekstra krav i forhold til virksomheder, som udelukkende
har indenlandsk køb og omsætning. Tabellen ovenfor viser, at ekstraomkostningerne
for denne gruppe af virksomheder samlet set udgør 1.722
kr. pr. virksomhed årligt. Tabellen viser desuden, at de årlige ekstraomkostninger
er højere for de store virksomheder, hvor de årlige ekstraomkostninger
udgør 3.727 kr., mens de udgør 818 kr. for de mindre virksomheder.
Gruppen af virksomheder, der både har momspligtig og ikke-momspligtig
omsætning, er ligeledes pålagt nogle ekstra krav i forhold til fuldt momspligtige
virksomheder. For såvel store som små virksomheder er den årlige
ekstraomkostning 245 kr.
Ekstraomkostningerne for gruppen af virksomheder, som foruden den fuldt
momspligtige virksomhedsdrift, udlejer og administrerer fast ejendom, er
samlet set 5.420 kr. pr. virksomhed årligt. For små virksomheder inden for
denne gruppe er ekstraomkostningerne 5.369 kr. pr. virksomhed årligt,
mens de årlige ekstraomkostninger for store virksomheder udgør 6.248 kr.
pr. virksomhed.
Blandt virksomheder der har outsourcet momsindberetningen til et bogføringsbureau
eller en revisor er der en mindre gruppe, der har mere administrativt
arbejde pr. indberetning, der følger af kravet om korrektion ved kreditsalg
for virksomheder, der fører kasseregnskaber. Ekstra omkostningen
for disse virksomheder er 294 kr. årligt.
Endelig har virksomheder med en årlig omsætning på under 50.000 kr. men
som har valgt at lade sig registrere en årlig administrativ omkostning på 104
kr. pr. virksomhed årligt i forbindelse med afregningen af moms.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
54

Aktivitetsfordeling
Tabellen herunder sammenfatter de administrative omkostninger fordelt på
aktiviteter for hhv. små og store virksomheder samt for virksomhederne
samlet set.
Tabel 5.4: Omkostninger på samfundsniveau forbundet med de obligatoriske krav i Momsloven
og de udvalgte energi- og miljøafgiftslove, fordelt på administrative aktiviteter
Informationsindsamling
Vurdering
Beregning
Kontrol
Korrektion
Indrapportering
Små virksomheder
Total (mio. kr.) 57,8 21,9 35,4 52,2 4,8 27,5 3,4 28,4 35,4 266,8
Andel 21,7% 8,2% 13,3% 19,6% 1,8% 10,3% 1,3% 10,6% 13,3% 100,0%
Store virksomheder
Total (mio. kr.) 22,5 9,3 25,3 53,3 0,4 21,2 1,8 1,5 19,3 154,6
Andel 14,5% 6,0% 16,4% 34,5% 0,3% 13,7% 1,2% 1,0% 12,5% 100,0%
Samlet
Total (mio. kr.) 80,2 31,2 60,7 105,5 5,2 48,8 5,2 29,9 54,7 421,4
Andel 19,0% 7,4% 14,4% 25,0% 1,2% 11,6% 1,2% 7,1% 13,0% 100,0%
Indbetaling
Eksterne
møder
Det fremgår, at virksomhederne samlet set bruger mest tid på kontrol og
informationsindsamling og at udgifterne hertil udgør hhv. 105,5 mio. kr. årligt
og 80,2 mio. kr. årligt.
De større virksomheder bruger relativt set mere tid på kontrol end de mindre
virksomheder. Udgifterne til kontrol blandt store virksomheder udgør således
34,5% af de samlede administrative omkostninger, mens andelen for de
mindre virksomheder er 19,6%.
De mindste virksomheder bruger til gengæld mere tid på informationsindsamling
end det er tilfældet blandt de største virksomheder. Udgifterne til
informationsindsamling udgør for de små virksomheder 21,7% af de samlede
omkostninger, mens udgifterne for de store virksomheder udgør 14,5% af
de samlede omkostninger.
5.1.3 Administrative byrder forbundet med de enkelte oplysningskrav
I dette afsnit præsenteres en rangordning af de administrative byrder, der er
forbundet med opfyldelse af de enkelte oplysningskrav i Momsloven og de
udvalgte energi- og miljøafgiftslove. Rangordningen er udarbejdet såvel på
samfundsniveau som pr. virksomhed.
Samlet set er de største omkostninger forbundet med opgørelse og indberetning
af købsmomsen, jf. tabellen neden for, nemlig 111,3 mio. kr., fulgt
af salgsmomsen, hvor de samlede omkostninger udgør 76,5 mio. kr. At disse
to krav er de mest omkostningsfulde for erhvervslivet skyldes, at alle momsregistrerede
virksomheder skal opfylde disse krav.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
Andet
Total
55

Tabel 5.5: Virksomhedernes samlede omkostninger fordelt på oplysningskrav,
top 10
Oplysningskrav
Løbende byrder
(mio. kr.)
1. Købsmoms 111,3
2. Salgsmoms 76,5
3. Varekøb uden for EU, tolddokumenter 50,3
4. Kontrolbestemmelser 47,0
5. Oplysning om elafgift, CO2 og eldistributionsbidrag til momsregistrede
virksomheder der får leveret el (ejendomsudlejere)
37,4
6. Refusion af el afgift til procesformål via momsafregning 16,8
7. Varekøb uden for EU, afregning af importmoms 13,7
8. Listeoplysninger 12,1
9. EU varekøb – Erhvervelsesmoms 11,9
10. Salg af varer i EU 8,0
Virksomhedernes omkostninger forbundet med varekøb uden for EU er væsentligt
højere end ved varekøb inden for EU, nemlig hhv. 64 mio. kr. og 24
mio. kr. Forskellen skyldes håndteringen af importmomsen i forbindelse med
indfortoldningen af varerne. Hovedparten af dette arbejde varetages af speditørfirmaerne.
De samlede omkostninger for virksomhederne i forbindelse med hjælp til
ToldSkat ved kontrolbesøg og indsendelse af regnskabsmateriale udgør ca.
47 mio. kr.
Endelig viser oversigten, at ejendomsudlejere har relativt store omkostninger
ved at oplyse de momspligtige lejere om elafgifter. Dette skyldes at
ejendomsudlejerne skal føre detaljerede forbrugsregnskaber pr. ejendom og
opgøre andele pr. lejemål.
De relativt høje omkostninger for ejendomsudlejerne på samfundsniveau
genfindes, når rangordningen foretages i forhold til de årlige omkostninger
pr. virksomhed jf. tabellen neden for.
Tabel 5.6: Årlige omkostninger pr. virksomhed fordelt på oplysningskrav, top
10
Oplysningskrav
Kr. pr. virksomhedårligt
1. Oplysning om elafgift, CO2 og eldistributionsbidrag til momsregistrede
virksomheder der får leveret el (ejendomsudlejere)
10.290
2. Varekøb uden for EU, tolddokumenter* 1.878
3. Listeoplysninger 663
4. Krav om opgørelse af indgående moms ved blandede bygninger 550
5. Varekøb uden for EU, afregning af importmoms 513
6. Salg af varer i EU 437
7. Købsmoms 394
8. EU varekøb – Erhvervelsesmoms 343
9. Korrektion for kreditsalg ved kasseregnskaber (outsourcing) 294
10. Salgsmoms 270
* Omkostningerne pr. virksomhed er baseret på det samlede antal virksomheder, der
køber varer uden for EU 56
Måling af virksomhedernes administrative byrder

Det fremgår at de årlige omkostninger pr. virksomhed er størst for ejendomsudlejere,
der skal oplyse de momspligtige lejere om forbrugsafgifter,
som er baseret på målere i det enkelte lejemål.
Som det var tilfældet for de samlede omkostninger, er de årlige omkostninger
pr. virksomhed forbundet med afregning af moms ved varekøb uden for
EU tungere end omkostningerne ved afregning af moms ved køb af varer
inden for EU. Således udgør de årlige omkostninger pr. virksomhed ved afregning
af moms ved varekøb uden for EU samlet set ca. 2.400 kr., mens
omkostningerne ved afregning af moms ved køb af varer inden for EU udgør
ca. 1.000 kr. pr. virksomhed årligt.
Det fremgår ligeledes af oversigten, at de årlige omkostninger pr. virksomhed
ved afregning af købsmomsen er større end omkostningerne forbundet
med afregning af den udgående moms. Således udgør de årlige omkostninger
pr. virksomhed ca. 400 kr. ved afregning af den indgående moms, mens
de årlige omkostninger forbundet med afregning af den udgående moms
udgør ca. 270 kr. pr. virksomhed.
5.2 Udviklingen i de administrative byrder siden november 2001
Regeringen har som målsætning at sænke de administrative byrder med op
til 25 % frem til 2010. Målsætningen blev formuleret umiddelbart efter regeringens
tiltræden i november 2001. For at vurdere udviklingen i de administrative
byrder fra det tidspunkt og frem til i dag, er der foretaget en gennemgang
af erhvervsrelevante lovændringer og initiativer, som er blevet
gennemført i perioden november 2001 til juni 2004. Kortlægning og beskrivelse
er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet og
ToldSkat.
Rambøll Management og Mortensen & Beierholm har efterfølgende gennemgået
lovændringer og øvrige initiativer, og identificeret de ændringer, der er
rettet direkte mod virksomhedernes løbende administrative aktiviteter og
som derfor har medført konsekvenser for virksomhedernes administrative
omkostninger. Disse ændringer præsenteres neden for. De lovændringer og
initiativer, som ikke direkte har indflydelse på virksomhedernes løbende administrative
aktiviteter, er kommenteret i rapportens bilag 5.
Der er i perioden gennemført tre lovændringer, der direkte påvirker virksomhedernes
løbende aktiviteter forbundet med indberetning og indbetaling
af moms og de udvalgte miljø- og energiafgifter. ToldSkat har endvidere
gjort det muligt for virksomhederne at indberette flere oplysninger via de
digitale løsninger. Desuden benytter flere virksomheder i dag de digitale indberetningsløsninger,
end det var tilfældet i november 2001.
Samlet har de gennemførte ændringer betydet en reduktion i de administrative
omkostninger på 19,1 mio. kr., svarende til 4,6% af virksomhedernes
samlede administrative omkostninger forbundet med efterlevelse af de obligatoriske
krav i Momsloven og de udvalgte miljø- og energiafgiftslove. Beregningen
uddybes neden for.
5.2.1 Forhøjelse af momsregistreringsgrænsen mv. (L137 – 2001/2002)
Lovændringen omfatter flere forskellige ændringer, hvoraf følgende har direkte
betydning for de administrative aktiviteter:
Måling af virksomhedernes administrative byrder
57

1. En forhøjelse af momsregistreringsgrænsen fra 20.000 kr. til 50.000
kr.
2. Definitionen af ”store virksomheder” ændres fra virksomheder med
en årlig momspligtig omsætning over 10 mio. kr. til 15 mio. kr.
Ad 1) Forhøjelse af momsregistreringsgrænsen
Forhøjelsen af momsregistreringsgrænsen indebærer færre administrative
omkostninger for de små virksomheder, idet disse først bliver momsregistreringspligtige,
når deres samlede momspligtige omsætning overstiger 50.000
kr. mod tidligere 20.000 kr. Virksomhederne skal således ikke momsregistreres,
og derved ikke angive og afregne moms.
Virksomheder med en årlig omsætning under 50.000 kr. indberetter typisk
kun købs- og salgsmoms. De administrative omkostninger pr. indberetning
vurderes på baggrund af målingen at udgøre 52 kr. Da de indberetter to
gange om året er deres årlige omkostninger 104 kr.
Antallet af virksomheder, der berøres af ændringen er vanskelig at opgøre,
da antallet af virksomheder med en omsætning under 50.000 kr. ikke kendes,
da de ikke er pligtige til at lade sig registrere.
Vurderingen af effekten er foretaget på baggrund af antallet af virksomheder
med en omsætning mellem 20.000 kr. og 50.000 kr. i 2003 (ændringen
trådte i kraft 1. juli 2002), da disse virksomheder ikke er pligtige til at lade
sig registrere efter den nye lov. Det ser dog ikke ud til, at ændringen reelt
har fået betydning for antallet af registreringer, da der i 2003 var stort set
det samme antal registrerede virksomheder med en omsætning mellem
20.000 kr. og 50.000 kr. som i 2002, nemlig 25.771. Registreringen er dog
frivillig i 2003, og det er derfor ikke længere et obligatorisk krav i Momsloven.
Disse virksomheder er ikke pligtige til at lade sig registrere og reduktionen
i de administrative byrder som følge af ændringen kan således opgøres
til 2,7 mio. kr.
Ad 2) Forhøjelse af den momspligtige grænse for månedlig indberetning
Lovændringen indebærer, at definitionen af ”store virksomheder” ændres fra
virksomheder med en årlig momspligtig omsætning over 10 mio. kr. til 15
mio. kr. Med ændringen af definitionen af store virksomheder er der færre
virksomheder, som skal afregne moms månedsvis, hvilket sænker de administrative
omkostninger, da antallet af indberetninger falder.
På baggrund af oplysninger om virksomhedernes omsætning og nuværende
indberetningshyppighed er det muligt at beregne et estimat for, hvor mange
virksomheder, der i dag indberetter moms kvartårligt, som tidligere ville
indberette månedligt 21 . Herved er det muligt at opgøre populationen inden
for de enkelte segmenter, som den ville tage sig ud før ændringen i omsætningsgrænsen
for ”store virksomheder” – jf. nedenstående tabel. Tallene i
parentes angiver, hvor mange flere virksomheder, der i 2004 ville indberette
månedsvis, hvis ikke lovændringen var gennemført. Der er et tilsvarende
fald i antallet af virksomheder, der indberetter kvartalsvis.
21 For at isolerer effekten af regelændringen foretages beregningen ved at fastfryse
populationerne som de ser ud i dag. Derved elimineres effekten af den generelle erhvervsudvikling.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
58

Tabel 5.7: Populationens fordeling på segmenter med omsætningsgrænse for
månedlig indberetning og indbetaling på 10 mio. kr. (estimat)
Fuldt momspligtig virksomhed 98.200
Virksomheder med udenrigshandel 18.294
Blandet virksomhed (momspligtig og
momsfri omsætning)
Frivillig registrering (ejendomsudlejning
mv.)
Halvår Kvartal Måned I alt
1.215
7.822
I alt 125.531
84.691
(-1.662)
36.977
(-2.875)
1.610
(-91)
2.067
(-133)
125.345
(-4.761)
9.726
(1.662)
20.844
(2.875)
530
(91)
746
(133)
31.847
(4.761)
192.616
76.115
3.355
10.636
282.723
Som det fremgår, ville i alt 4.761 flere virksomheder skulle indberette månedlig,
hvis ikke man havde hævet grænsen fra 10 mio. kr. til 15 mio. kr.
Tilsvarende færre virksomheder ville være omfattet af den kvartalsvise indberetning,
mens antallet af virksomheder med halvårlig indberetning ville
have været uændret.
I beregningen af effekten af lovændringen er det antaget, at de administrative
omkostninger pr. momsindberetning for de 4.761 virksomheder ligger på
niveau med de virksomheder, der indberetter kvart- eller halvårligt. Effekten
er således alene et udtryk for, at det administrative arbejde virksomhederne
tidligere udførte 12 gange årligt nu kun udføres fire gange årligt. Resultaterne
af effektberegningen er gengivet i tabellen herunder.
Tabel 5.8: Effekten af ændring af omsætningsgrænse for store virksomheder
(kr. på samfundsniveau)
Antal virksomheder
der får lavere
indberetningshyppighed
Lettelse i administrative
byrder (kr.)
Fuldt momspligtig virksomhed 1.662 1.799.044
Virksomheder med udenrigshandel 2.875 7.816.839
Blandet virksomhed 91 143.041
Frivillig registrering (ejendomsudlejning) 133 1.577.666
Total 4.761 11.336.591
Ændringen af omsætningsgrænsen for store virksomheder fra 10 mio. kr. til
15 mio. kr. har som det fremgår af tabellen reduceret de administrative byrder
med ca. 11,3 mio. kr. på samfundsniveau.
5.2.2 Energiafgifter af mineralolieprodukter mv. (L204 – 2001/2002)
Ændringen omfatter en ophævelse af afgiften på udvalgte mineralolieafgifter
(smøreolier, hydraulikolier og lign.). Ophævelsen af afgiften betyder, at de
registrerede virksomheder ikke skal opgøre og indbetale afgiften for de udvalgte
mineralolieafgifter. Virksomhederne skal dog stadig opgøre og indbetale
de resterende mineralolieafgifter, og ophævelse af kravet om opgørelse
af de enkelte afgifter vurderes ikke at have betydning for de samlede administrative
aktiviteter i de registrerede virksomheder.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
59

5.2.3 Forenklinger af energiafgifter mv. (L210 – 2003/2004)
Lov om ændring af visse afgifter indeholder følgende ændringer:
• Tilbagebetaling af CO2-afgift til let proces
• Nettoafregning af energiafgifter.
Loven er trådt i kraft pr. 1.7. 2004.
Tilbagebetaling af CO2-afgift til let proces
For momsregistrerede virksomheder gælder, at energiafgiften refunderes
fuldt ud til procesformål, mens CO2-afgiften refunderes delvist til procesformål.
For virksomheder med lette processer refunderes 10 pct. af CO 2afgiften.
For tunge processer (f.eks. tegl- og glasværker, jernstøberier mv.)
refunderes 75 pct. af CO2-afgiften. Energi- og CO 2-afgifterne refunderes ikke
til rumvarme og varmt vand.
Med ændringen af loven bortfalder den nuværende godtgørelse på 10 pct. af
CO2-afgiften for lette procesformål. Samtidig nedsættes satsen for CO 2afgiften
tilsvarende. Til gengæld bliver energiafgifterne på de enkelte energiprodukter
(dvs. el, naturgas, kul, olie) hævet med et tilsvarende beløb. Dette
vil medføre, at virksomhederne betaler den samme samlede afgift som
hidtil, men slipper for at opgøre refusionsberettiget CO2-afgift.
CO2-afgiften afhænger af forbruget af el-, kul, gas- og mineralolie og fremgår
af fakturaen fra energileverandøren sammen med de øvrige energiafgifter.
Da det kun er 10% af C02-afgiften, der kan opnås refusion for, skal denne
afgift beregnes. For de øvrige afgifter kan der opnås refusion for hele
afgiften, der medgår til procesformål, og der skal derfor ikke bruges tid på
beregningen.
Beregning og registrering af CO2-afgiften er i målingen vurderet til 1,5 minutter
pr. indberetning. Da der årligt er i alt 789.522 indberetninger af CO2afgift
betyder ændringen en reduktion af de administrative omkostninger på
4,8 mio. kr.
Nettoafregning af energiafgifter
Lovændringen giver mulighed for, at virksomhederne under visse betingelser
kan registreres efter gasafgiftsloven og elafgiftsloven. Registrerede virksomheder
kan modtage energi afgiftsfrit fra andre registrerede virksomheder og
afregne afgift direkte til de statslige told- og skattemyndigheder efter afgiftsperiodens
udløb (forbrugsregistrering). Denne mulighed foreligger allerede
i kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven.
Alt andet lige vil det give energileverandørerne større administrative omkostninger
at skulle opkræve forskellig afgift alt efter, om kunden er forbrugsregistreret
eller ej. Da hovedparten af energileverandørerne, for så vidt
angår gas- og elafgiftsloven, ikke er private virksomheder, jf. definitionen af
en privat virksomhed i AMVAB, påvirker dette ikke de administrative omkostninger,
som de er opgjort i nærværende måling.
Der er ikke gennemført en komplet AMVAB analyse på de forbrugsregistrerede
virksomheder i den gennemførte måling, da der er tale om ganske få
virksomheder, jf. ovenfor. Men de eksplorative interview med forbrugsregistrerede
virksomheder har vist, at forbrugsregistreringen først og fremmest
foretages af hensyn til likviditeten. Er virksomheden registreret modtages
energien således afgiftsfrit, hvorefter der løbende afregnes i forhold til forbruget.
Er virksomheden ikke forbrugsregistreret betales afgiften til energi-
Måling af virksomhedernes administrative byrder
60

leverandøren, hvorefter der opnås refusion i forbindelse med momsindberetningen
i forhold til forbruget. De administrative omkostninger ved de to modeller
vurderes at være de samme, da det er de samme administrative aktiviteter
virksomheden skal gennemføre. Ændringen vurderes således ikke at
have medførte nogen administrative lettelser for virksomhederne.
5.2.4 Elektroniske løsninger – TastSelv moms og punktafgifter
TastSelv servicen til indberetning af moms blev etableret ultimo 1999. Fra
den 4. november 2003 blev det tillige muligt at indberette punkt- og miljøafgifter
via internettet, idet det dog først var muligt at benytte TastSelv til
CO2-afgift fra foråret 2004. Tidligere havde virksomhederne kun mulighed
for at benytte den nedfor beskrevne manuelle indberetning af oplysningerne.
AMVAB målingen har vist, at indberetning af oplysningerne digitalt ikke tager
kortere tid end indberetning på girokort. Det skyldes, at de administrative
aktiviteter, der er forbundet med opfyldelsen af momsindberetningens oplysningskrav,
er stort set identiske hvad end man indberetter manuelt eller
digitalt
Ved digital indberetning skal virksomhedens medarbejder gennemføre følgende
aktiviteter:
• logge sig på systemet
• indskrive beløbene for de relevante oplysningskrav
• kontrollere indtastningen mod den udskrevne momsrapport eller
regnskabsbilag
• notere sig betalings-id for brug ved indbetalingen
• indsende oplysningerne elektronisk ved et enkelt tastetryk
• logge sig af systemet.
Ved den manuelle indberetning på girokort skal medarbejderen gennemføre
følgende aktiviteter:
• skrive beløbene for de relevante oplysningskrav på girokortet
• kontrollere indtastningen mod den udskrevne momsrapport eller
regnskabsbilag,
• underskrive girokortet
• sende girokortet (sammen med virksomhedens øvrige post).
I nogle tilfælde er det en anden medarbejder, som skal underskrive girokortet,
hvormed indberetningen tager længere tid – tid som spares ved den
digitale indberetning.
Selve indberetningen tager fem minutter uanset om der anvendes manuel
eller digital indberetning, og uanset om det er en lille eller stor virksomhed –
jf. afsnit 4.2.1. I nedenstående tabel er det skønnet, hvorledes tiden er fordelt
på aktiviteter for henholdsvis manuel og digital indberetning.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
61

Tabel 5.9: Aktiviteter ved manuel og digital indberetning
Manuelt Digital
Logge sig på systemet - 7%
Indskrivning af beløb 50% 50%
Kontrollere indskrivning 30% 30%
Notere betalings-id - 7%
Underskrift 10% -
Indsendelse 10% 2%
Logge sig af systemet - 4%
Total 5 minutter (100%) 5 minutter (100%)
Kerneaktiviteterne i to indberetningsmetoder er identiske og koncentreret
omkring indskrivning af beløbene (50%) og kontrol af indskrivningen (30%).
Opstarten tager lidt længere tid ved digital indberetning, idet man her først
skal finde sin kode frem og logge sig på. Til gengæld skal man ved digital
indberetning ikke bruge tid på underskrift, ligesom selve indsendelsen er
hurtigere end ved manuel indberetning.
De to forskellige indberetningsmåder bliver derfor omkostningsmæssigt det
samme for virksomhederne. Digital indberetning har derfor ikke sænket virksomhedernes
administrative omkostninger.
På betalingsdelen kan virksomhederne spare tid, hvis man er tilmeldt PBS
LeverandørService – noget som ikke er muligt ved manuel indberetning. Da
betalingen hermed overføres automatisk skal virksomhederne ikke selv initiere
betalingen og sparer denne aktivitet. Målingen viser, at initieringen af en
netbanks betalingsoverførsel 22 tager 1 minut. Dette minut kan spares for
virksomheder tilmeldt PBS. Besparelsen er kvantificeret i nedenstående tabel:
Tabel 5.10: Effekt ved PBS indbetaling (17.200 virksomheder)
Effekt ved PBS
betaling (1 minut)
Antal indberetninger
Små Store Total
Sparet omkostning
(kr.)
Antal indberetninger
Sparet omkostning
(kr.)
Antal indberetninger
Sparet omkostning
(kr.)
47.003 191.928 19.507 79.654 66.510 271.583
Der er tilmeldt 17.200 virksomheder til denne tjeneste og den samlede besparelse
er derfor på omkring 270.000 kr.
5.3 Administrative byrder relateret til EU regulering
En given informationsforpligtelse kan indeholde oplysningskrav, der stammer
fra national regulering og oplysningskrav der stammer fra international, primært
EU, regulering. Oplysningskravene er derfor kategoriseret i én af følgende
tre kategorier, afhængig af deres oprindelse:
22 Stort set alle små virksomheder bruger netbank til virksomhedsinitierede elektroniske
betalingsoverførsler. Nogle store virksomheder har integration mellem sit økonomisystem
og deres banksoftware hvorefter at betalingsoverførslerne sker automatisk.
For disse store virksomheder er der derfor ikke nogen besparelse i at benytte PBS
LeverandørService. Idet langt størsteparten af betalingsoverførslerne sker af små
virksomheder er der set bort fra dette i ovenstående beregning.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
62

A. Oplysningskrav, som udelukkende og helt er en følge af EU regler og
øvrige internationale forpligtelser
B. Oplysningskrav, som er en følge af EU regler og øvrige internationale
forpligtelser. Her vil der i den international forpligtelse alene være
formuleret et formål, som landene gennem deres egen regulering
skal tilgodese. Det vil derfor være op til landende selv at formulere
eventuelle oplysningskrav, som virksomhederne skal efterleve.
C. Oplysningskrav, som udelukkende følger af regler formuleret nationalt.
For så vidt angår Momsloven implementerer denne lov 6. momsdirektiv. Kategoriseringen
er således foretaget i forhold til dette direktiv.
Tabellen herunder viser inddelingen af de anvendte oplysningskrav i forhold
til A, B og C regulering:
Målingen viser således, at ca. 81% af virksomhedernes samlede omkostninger
kan henføres til B regulering.
Målingen viser desuden, at ca. 11% af virksomhedernes samlede omkostninger
udelukkende og helt er en følge af EU regler og øvrige internationale
forpligtelser (A regulering). Endelig kan ca. 9% af virksomhedernes samlede
omkostninger henføres til oplysningskrav, som udelukkende følger af danske
regler (C regulering).
Måling af virksomhedernes administrative byrder
63

Tabel 5.11: Oplysningskravenes oprindelse (A, B og C regulering)
Antal
indberetninger
Total
Omkostninger
(mio. kr.)
A, B el. C
regulering
Fuldt momspligtig virksomhed:
Salgsmoms 1.096.514 76,5 B
Købsmoms 1.096.514 111,3 B
El- afgift+CO 2 411.934 16,8 C
Kombineret anvendelse af el, procesformål/varme 12.503 1,5 C
Olie-afgift+CO 2 186.274 7,6 C
Kombineret anvendelse af olie, procesformål/varme 5.364 0,7 C
Gas-afgift+CO 2 35.285 1,4 C
Kombineret anvendelse af gas, procesformål/varme 3.529 0,1 C
Kul-afgift+CO 2 7.470 0,3 C
Kombineret anvendelse af kul, procesformål/varme 747 0,0 C
Vandafgift af ledningsført vand 51.941 1,8 C
I alt 218,0
Virksomheder med udenrigshandel:
EU varekøb – Erhvervelsesmoms 210.121 11,9 A
Varekøb udenfor EU, tolddokumenter 1.231.967 50,3 B
Varekøb udenfor EU, afregning af importmoms 181.717 13,7 B
Salg af varer i EU 130.551 8,0 A
Listeoplysninger 73.167 12,1 A
Salg af varer uden for EU 170.270 3,5 C
I alt 99,6
Blandet virksomhed:
Fordeling af indgående moms mellem momspligtige og ikke
momspligtige aktiviteter
3.355 0,8 B
I alt 0,8
Ejendomsadministration og -udlejning:
Krav om opgørelse af indgående moms ved blandede bygninger
10.864 2,0 B
Oplysning om elafgift, CO2 og eldistributionsbidrag til momsregistrede
virksomheder der får leveret el (ejendomsudlejere)
43.572 37,4 B
I alt 39,4
Outsourcing
Ved føring af kasseregnskaber er der krav om korrektion for
kreditsalg ved hver afgiftsperiodes afslutning. Dokumentationskrav
65.250 6,4 A
I alt 6,4
Total 364,1
Måling af virksomhedernes administrative byrder
64

Bilag 1. Erfaringer med AMVAB på Momsloven og udvalgte
afgiftslove
I dette bilag sammenfattes erfaringerne med gennemførelsen af måling af
virksomhedernes administrative byrder ved afregning af moms og udvalgte
miljø- og energiafgifter. Bilaget indeholder indledningsvist en gennemgang af
de metodiske udfordringer ved gennemførelsen af målingen. Dernæst præsenteres
fastlæggelsen af omkostningsparametre, efterfulgt af en redegørelse
for dataindsamlingsprocessen. Endelig indeholder bilaget dels en vurdering
af målingens resultater set i forhold til følsomheder og en tilsvarende
måling af momsafregningen i Sverige, dels en sammenfatning af anbefalinger
til opdatering af målingen.
Bilag 1.1 Metodiske udfordringer
Ved målingen af de administrative byrder på Momsloven og udvalgte afgiftslove
har der vist sig en række metodiske udfordringer, som beskrives i det
følgende.
Metodens anvendelse
AMVAB-metoden retter sig primært mod at måle omkostningerne ved løbende
at skulle overholde informationsforpligtigelser. Samtidig er det afgørende,
at det totale antal af gange, den pågældende aktivitet gennemføres (dvs.
hyppigheden på samfundsniveau) kendes eller kan estimeres. Uden disse to
centrale informationer er det ikke muligt at opregne de administrative omkostninger
til samfundsniveau. Imidlertid indeholder lovgivningen en lang
række krav til virksomhederne, som hverken resulterer i løbende aktiviteter,
eller hvor det ikke er muligt at opgøre hyppigheder på samfundsniveau, jf.
nedenstående tabel: 23
Tabel 0.1: Oversigt over oplysningskrav, der indgår i målingen
Løbende
aktiviteter
Engangs-
Aktiviteter
Oplysningskrav til
myndigheder
Oplysningskrav til tredjepart/dokumentationskrav
Omfattet Delvist omfattet
Delvist omfattet Ikke omfattet
AMVAB-metoden er primært rettet mod fastsættelse af omkostninger forbundet
med aktiviteter, der gennemføres løbende. Denne type aktiviteter
kan standardiseres på baggrund af et relativt begrænset antal interview, da
virksomhederne typisk vil have etableret ensartede rutiner og arbejdsprocesser
for at opfylde kravene.
Det er vanskeligere at standardisere omkostningerne ved aktiviteter, som
virksomhederne kun gennemfører én gang (engangsaktiviteter). Der vil således
ofte være tale om løsning af ad hoc opgaver, hvor arbejdsprocesserne
kan være vidt forskellige i virksomhederne. Når der er gennemført AMVAB
målinger på et større antal lovgivningsområder vil det dog i mange tilfælde
være muligt at foretage ekspertskøn baseret på de standardiserede omkostninger
fra andre målinger.
23 Bilag 4 indeholder en samlet oversigt over kravene i Momsloven og de udvalgte
miljø- og energiafgiftslove kategoriseret i forhold til typen af krav.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
65

I forhold til at opgøre de samlede omkostninger på samfundsniveau er det
nødvendigt at kende hyppigheden, hvormed kravene opfyldes, dvs. dels antallet
af virksomheder der er omfattet af det pågældende krav, og dels hvor
ofte kravet opfyldes i den enkelte virksomhed. Ved oplysningskrav, der indsendes
til offentlige myndigheder kan hyppigheden normalt opgøres, mens
det er vanskeligere ved krav, der ikke skal indsendes. Hyppigheden for opfyldelse
af denne type krav kan dog fastlægges gennem større kvantitative
surveys.
Nærværende måling fokuserer på at opgøre omkostningerne ved de løbende
aktiviteter, som resulterer i informationsforpligtigelser leveret til offentlige
myndigheder. I det omfang det har vist sig muligt er også andre krav, dvs.
engangsaktiviteter eller oplysningskrav til tredjepart/dokumentationskrav,
søgt estimeret, så længe realistiske tidsforbrug og hyppigheder har kunnet
fremskaffes. Det er vurderingen, at målingen dermed omfatter hovedparten
af de administrative byrder virksomhederne pålægges som følge af kravene i
Momsloven og de udvalgte miljø- og energiafgifter. Omkostningerne forbundet
med de resterende krav vil blive søgt fastsat i forbindelse med AMVAB
målingen på hele Skatteministeriets område i foråret 2005.
Afgrænsning af målingen
På flere oplysningskrav relateret til Momsloven har det vist sig ikke at være
muligt at opgøre hyppigheden, hvormed det standardiserede tidsforbrug
opskaleres til samfundsniveau. Det har med andre ord ikke været muligt at
finde ud af, hvor mange gange en given aktivitet finder sted årligt på samfundsniveau.
Nedenfor beskrives derfor, hvilke dele af lovgivningen vedr.
virksomhedernes afregning af moms- og udvalgte energiafgifter, der ikke
indgår i målingen.
Brugtmomsordningen
Ved salg af brugte varer kan brugtmomsordningen i visse tilfælde anvendes.
Dette gælder eksempelvis for en brugtbilsforhandler, hvor momsen kan opgøres
som 25% af avancen ved salget af hver enkelt bil. En opregning til
samfundsniveau ville kræve viden om det samlede antal handler med brugte
biler.
Tilsvarende vil gælde for andre varegrupper som fx antikviteter og frimærker,
hvor der anvendes brugtmoms. Dels er udgiften vanskelig at standardisere
og dels kendes hyppigheden for afregningen af brugtmoms på samfundsniveau
ikke.
Delvis fradragsret for købsmoms
Selskaber, der administrerer blandede bygninger (udlejning til både private
og erhverv) skal opgøre den delvise fradragsret for moms. En opregning til
samfundsniveau forudsætter viden om det samlede antal blandede bygninger,
hvilket ikke er kendt.
I forbindelse med ejendomsudlejning gælder endvidere, at den delvise fradragsret
for moms er afhængig af sammensætningen mellem privat og erhverv
i den enkelte ejendom. Fordelingen af den delvise fradragsret for
moms skal genberegnes, når der sker ændringer i lejesammensætningen. En
opskalering til samfundsniveau ville kræve viden om, hvor mange gange, der
sker ændringer i lejesammensætningen, hvorom der ikke findes tilgængelig
information.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
66

Delregistreringer og forskudsmoms
Hvis en momspligtig person har flere virksomheder (f.eks. flere filialer, afdelinger
eller forretninger), skal disse, som udgangspunkt, registreres som én
virksomhed. Virksomhederne kan dog efter anmodning blive registreret som
selvstændige enheder (delregistreret), hvis der føres særskilt regnskab for
hver enkelt virksomhed.
Delregistrering har primært været anvendt i forbindelse med virksomhedernes
eksportsalg af varer og ydelser, som herefter faktureres i to led, nemlig
fra den oprindelige enhed (hovedenheden) til eksportenheden og derefter fra
eksportenheden til eksempelvis en kunde i udlandet. Virkningen heraf bliver,
at leverancen fra hovedenheden til eksportenheden er momspligtig, mens
leverancen fra eksportenheden til køberen i udlandet er momsfri. Alle delregistrerede
virksomheder skal afregne moms på månedsbasis, uanset omsætningen
i de enkelte delregistreringsforhold.
Eksportenheden opnår således løbende momsrefusion, som afregnes af hovedenheden.
Når hovedenheden er kvartalsvis registreret, opnås herved en
betydelig likviditetsfordel. Er virksomheden opdelt i to momsregistreringsforhold,
skal der månedsvis føres to momsregnskaber og indsendes to særskilte
momsangivelser.
Momsregistrerede enheder, der på årsbasis har negativt momstilsvar, har
mulighed for at opnå en forskudsvis udbetaling af momsen, beregnet som en
andel af det årlige negative momstilsvar. Der har tidligere været udbredt
anvendelse af såvel delregistreringsordningen som den forskudsvise udbetaling
blandt eksportenheder, men da eksportenhederne i dag oftest er månedsregistrerede,
har ingen af disse ordninger i dag den samme betydning
som tidligere. Eftersom der således findes relativt få delregistrerede virksomheder
i Danmark (ca. 2.000), indgår disse ikke i målingen.
Fakturakrav
Som beskrevet i rapporten er fakturakravene i Momsloven primært forbundet
med engangsomkostninger, hvilket kun indgår i målingen som en del af
overheaden. I visse tilfælde vil fakturakravene dog være forbundet med løbende
byrder, bl.a., når virksomhederne løbende skal tage stilling til fordelingen
på hhv. momspligtigt og momsfrit salg. Virksomhederne skal i disse
tilfælde foretage en vurdering, og ved tvivlsspørgsmål må virksomheden
bruge ressourcer på at afdække gældende regler eller købe rådgivning hos
eksterne eksperter, fx revisorer. For at opregne denne type omkostninger til
samfundsniveau, kræver det kendskab til antallet af fakturaer, som danske
virksomheder bruger ekstra tid på håndtere. Dette vil blive afdækket i forbindelse
med målingen af Bogføringsloven.
Sammenfattende har målingen identificeret krav, som er forbundet med administrative
omkostninger i virksomhederne, men hvor det ikke har været
muligt at opgøre hyppigheden på samfundsniveau. På nogle krav har det dog
været muligt at gøre antagelser om hyppigheden. I forhold til antallet af
blandede bygning er det fx antaget, at halvdelen af alle udlejningsejendomme
er blandede bygninger – jf. beskrivelsen i kapitel 3. Modsat, har der på
andre krav ikke været tilstrækkeligt grundlag for at gøre antagelser, hvorfor
disse ikke kan opskaleres til samfundsniveau. Omkostninger af denne type
er derfor alene afrapporteret kvalitativt i målingen.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
67

Særregler
Momsloven indeholder særregler gældende for ganske små segmenter af
virksomheder, som vi ikke har mødt i målingen – hverken blandt interview
med virksomheder eller med revisorer. Som eksempel kan nævnes krav om
opsætning af bimålere for dokumentation af videresalg af el i campingvogne
og lystbåde. Denne type krav er ikke opmålt i den gennemførte måling.
Aktiviteter integreret i arbejdsprocesser
Interviewene med virksomhederne har vist, at det administrative arbejde
forbundet med at opfylde oplysningskravene i Momsloven i visse tilfælde
foregår i integrerede arbejdsprocesser. Virksomhedernes tidsangivelse vil i
sådanne tilfælde i højere grad være baseret på skøn, set i forhold til tidsangivelse
på selvstændige arbejdsprocessor. Årsagen er, at virksomhederne
kan have svært ved præcist at udskille tiden fra den proces, som opfyldelsen
af det enkelte oplysningskrav indgår i. Problemstilling kan illustreres ved
følgende eksempler:
• Som beskrevet foregår opgørelsen af den ind- og udgående moms i en
vis grad i samme arbejdsproces. Som en del af arbejdet udtrækkes fx en
momsrapport indeholdende oplysninger om periodens ind- og udgående
moms. På denne baggrund foretages en vurdering. Her kan det være
svært at opdele den anvendte tid for henholdsvis den ind- og udgående
moms.
• Indbetalingen af momsen sker typisk samtidig med, at man betaler øvrige
regninger. Her kan det være svært at opgøre, hvor lang tid det tager
at indbetale en enkelt regning – i dette tilfælde momsen.
Korrektioner i forbindelse med kontrol
I forbindelse med at virksomhederne bliver genstand for kontrol fra offentlige
myndigheder, sker det, at kontrollen afdækker fejl i den måde virksomhederne
har håndteret opgaven på. Denne undersøgelse har vist, at fejlposteringer
på den udgående moms er sjældne, mens fejlposteringer på den
indgående moms forekommer oftere.
Virksomhedernes omkostninger ved at korrigere disse fejl er ikke opgjort i
forbindelse med denne måling, hvor der tages udgangspunkt i et ajourført
bogholderi. Ved et ajourført bogholderi antages det, at alle bilag er bogført
korrekt. Problemstillingen omkring korrektioner tages op i forbindelse med
en senere opmåling af Bogføringsloven.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
68

Bilag 1.2 Omkostningsparametre
Omkostningerne for virksomhederne afhænger af, hvilke medarbejdergrupper,
der varetager det administrative arbejde. For at kunne beregne de samlede,
interne omkostninger i virksomhederne, er det derfor nødvendigt at
omregne tidsforbruget for de forskellige medarbejdere til kroner. Dette er
endvidere nødvendigt for at summere de interne omkostninger forbundet
med ekstern assistance.
De interne omkostninger pr. time udgøres dels af den direkte aflønning af
medarbejderne og dels af indirekte omkostninger forbundet med faste administrationsomkostninger,
dvs. overhead på medarbejdernes timelønninger.
Overheaden dækker eksempelvis udgifter til kontor (husleje eller bygningsafskrivninger),
telefon, varme, el, IT-udstyr mm. Modsat, indgår feriepenge
og ATP ikke som en del af overheaden, men regnes derimod som en del af
timelønnen. Sygefravær indgår i overheaden, da den timeløn, der anvendes i
forbindelse med udregningen af de administrative omkostninger så vidt muligt
bør være en timeløn pr. effektiv time. Der anvendes i målingen samme
overheadprocent som i pilotmålingerne på Årsregnskabsloven og Lov om
Danmarks Statistik (25 % af timelønningerne).
Målingen er gennemført i 2. kvartal 2004, og da seneste publicering af lønstatistikken
vedrører 2002 har det været nødvendigt at fremskrive timelønningerne.
Fremskrivningen er foretaget fra 3. kvartal 2002 til 2. kvartal 2004
på baggrund af Danmarks Statistiks lønindeks. Sidstnævnte er pt. kun udarbejdet
til og med 4. kvartal 2003. For de sidste 2 kvartaler er anvendt den
gennemsnitlige kvartalsvise stigning i 2003. Samlet set er timelønningerne
fra 2002 fremskrevet med 6,2 pct.
Baseret på interviewene med virksomhederne, varetages langt hovedparten
af arbejdet med momsafregningen af regnskabsmedarbejdere på grundniveau.
Omkostningerne for denne medarbejdergruppe er opgjort til 196 kr.
pr. arbejdstime eksklusiv overhead for såvel virksomheder med færre end
10 ansatte som større virksomheder.
Virksomhedernes omkostninger forbundet med overholdelse af regnskabskravene
i Momsloven antages at være en del af overheaden, da omkostningerne
til økonomistyringssystemet indgår som en del af virksomhedernes
faste administrationsomkostninger.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
69

Bilag 1.3 Dataindsamling
Den grundlæggende idé i AMVAB-metoden er, at typiske virksomheder gennem
interview værdifastsætter deres omkostninger ved de administrative
aktiviteter, som de må iværksætte for at opfylde givne informationsforpligtelser.
Baseret på personlige interview med virksomhedsrepræsentanter
fastsættes den normalt effektive virksomheds omkostninger ved forskellige
administrative aktiviteter. Ved at opskrive data er det dermed muligt at nå
frem til en samlet opgørelse af de administrative omkostninger.
I det følgende beskrives derfor, hvorledes rekrutteringen af virksomheder til
interview er foregået i målingen. Bilaget indeholder desuden en beskrivelse
af, hvorledes virksomhedsinterviewene er blevet gennemført, herunder også
en beskrivelse af fordelingen af de gennemførte interview i forhold til de
identificerede segmenter. Endelig indeholder bilaget en redegørelse for processen
i forbindelse med standardiseringen af virksomhedernes omkostninger
ved afregning af moms og de udvalgte miljø- og energiafgifter.
Rekruttering af virksomheder til interview
Udvælgelsen af virksomheder til interview er foregået med udgangspunkt i
det forhold, at dataindsamlingen for hvert lovkrav skal dækkes af 3-5 dybdegående
kvalitative interview med typiske virksomheder i hvert af de identificerede
segmenter.
Der er i forbindelse med rekrutteringen af virksomheder til interview taget
kontakt til i alt 357 virksomheder. Virksomhederne er i forbindelse med rekrutteringen
blevet kontaktet af interviewere i Rambøll Survey med henblik
på at booke et personligt interview. Virksomhederne er bl.a. blevet stillet
følgende spørgsmål i rekrutteringsfasen:
• Er virksomheden momsregistreret?
• Har virksomheden ejendomsudlejning?
• Er virksomhedens ejendomme frivilligt registreret for moms?
• Anvender virksomheden et bogføringsbureau til håndtering af moms?
• Anvender virksomheden digital indberetning ved afregning af moms?
• Har virksomheden nogen momsfri omsætning?
• Har virksomheden eksport?
Gennemførelse af virksomhedsinterview
Formålet med de kvalitative interview er at få virksomhederne til at værdifastsætte
de enkelte omkostningsparametre på de forskellige administrative
aktiviteter, som opgaven med afregning af moms, energiafgifter og de valgte
miljøafgifter pålægger dem. Virksomhederne er derfor blevet bedt om at
forholde sig til de omkostninger, som de identificerede administrative aktiviteter
indebærer – dette særligt i forhold til den tid, som anvendes i virksomhederne
på at udføre de enkelte aktiviteter. Under interviewene med virksomhederne
er det endvidere muligt at validere de indhentede baggrundsoplysninger
vedrørende virksomhedernes forskellige omkostninger til løn, overhead,
outsourcing mv.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
70

Interviewene er gennemført med den person i virksomheden, som er hovedansvarlig
for det administrative arbejde, målingen omhandler. Dette har typisk
været økonomi- eller regnskabschefen i større virksomheder og virksomhedsledere
i mindre virksomheder. Resultaterne fra de enkelte virksomhedsinterview
er efterfølgende sammenfattet i et referat, som er sendt til
godkendelse hos virksomhederne. Interviewene med virksomhederne har
været struktureret ud fra følgende:
• Kort præsentation af undersøgelsen:
Indledningsvist præsenteres virksomhedernes kort for formålet med
undersøgelsen og de forskellige informationskrav, som skal gennemgås
i interviewet.
• Indledende kortlægning:
Virksomhederne er efterfølgende blevet bedt om at beskrive virksomhedens
erhvervsmæssige aktiviteter og arbejdsprocesserne i
forhold til afregningen af moms og de relevante miljø- og
energiafgifter. Formålet er her at kortlægge, hvilke af
•
virksomhedernes medarbejdere der er involveret i arbejdet, ligesom
det er formålet at undersøge virksomhedernes anvendelse af ITsystemer
og i hvilken udstrækning, virksomhederne benytter sig af
ekstern assistance.
Tidsforbrug på informationsforpligtelser og oplysningskrav:
Efter den indledende kortlægning er virksomhederne blevet bedt om
at estimere og begrunde tidsforbruget (internt/eksternt) på de identificerede
informationsforpligtelser og oplysningskrav, ligesom de er
blevet bedt om at beskrive, hvilke medarbejdergrupper, der er involveret
i udførelsen af det administrative arbejde.
• Forslag til regelforenkling:
Afslutningsvis har virksomhederne haft mulighed for at udpege evt.
krav i lovgivningen, som opfattes som værende særligt byrdefulde.
Formålet er i denne forbindelse at give virksomhederne mulighed for
at komme med forslag til regelforenkling i forhold til afregningen af
moms og de udvalgte miljø- og energiafgifter.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
71

Virksomhedsinterviewene er centrale i undersøgelsen og derfor gennemført
af revisorer, der besidder den nødvendige viden om de gældende krav samt
en konsulent med erfaring i virksomhedsinterview og måling af administrative
byrder. Der er gennemført i alt 39 kvalitative virksomhedsinterview. Nedenstående
tabel viser interviewenes fordeling på segmenter opdelt på henholdsvis
outsourcing, digital indberetning og antal ansatte. Det skal bemærkes,
at segmenterne ikke er gensidigt udelukkende. En virksomhed kan fx
godt befinde sig i segmentet med udenrigshandel og i segmentet med blandede
virksomheder. Antallet af gennemførte interview indenfor segmenterne
summerer derfor til et antal større end 39.
Fordeling af gennemførte interview på outsourcing, antal ansatte og segmenter
Outsourcing Ikke outsourcing
0-9 ansatte 10+ ansatte 0-9 ansatte 10+ ansatte I alt
Fuldt momspligtig virksomhed 3 4 2 9
Virksomheder med udenrigshandel* 1 1 1 10 13
Blandet virksomhed 1 1 5 11 18
Særlige krav** 1 3 4
Revisions- og bogføringsvirksomhed 5 5
Afgiftspligtige virksomheder 2 2 4
Gennemførte interview i alt 39
* Eksport/import og EU-handel
** Ejendomsudlejning, gartnerier
Fordeling af gennemførte interview på digital indberetning, outsourcing og segmenter
Digital indberetning Ikke digital indberetning
0-9 ansatte 10+ ansatte 0-9 ansatte 10+ ansatte I alt
Fuldt momspligtig virksomhed 3 2 4 9
Virksomheder med udenrigshandel* 1 8 1 3 13
Blandet virksomhed 3 10 3 2 18
Særlige krav** 3 1 4
Revisions- og bogføringsvirksomhed 5
Afgiftspligtige virksomheder 2 2 4
Gennemførte interview i alt 39
* Eksport/import og EU-handel
** Ejendomsudlejning, gartnerier
Måling af virksomhedernes administrative byrder
72

Bilag 1.4 Vurdering af målingens resultater
I dette afsnit vurderes målingens resultater dels gennem følsomhedsanalyser
på de parametre, der har særlig betydning for beregningen af byrderne på
samfundsniveau, og dels gennem en sammenligning med en tilsvarende måling
på Momsloven i Sverige.
Følsomhedsanalyser
Udover den tid, der anvendes internt og eksternt, indgår følgende faktorer i
beregningen af de administrative omkostninger på samfundsniveau:
• Intern timesats
• Ekstern timesats
• Antal virksomheder i populationen
• Antal virksomheder, der outsourcer.
I forhold til den interne og eksterne timesats gælder der, at disse er estimeret
i forbindelse med basismålingen. I en vurdering af målingens resultater
er det derfor interessant at se på, i hvilken grad, resultaterne ændrer sig,
hvis størrelsen af disse variable ændres.
Oplysninger om antallet af virksomheder i populationen og hyppigheden,
hvormed de indberetter moms, stammer fra ToldSkat og er således ikke,
som udgangspunkt, forbundet med usikkerhed. På visse områder har det
imidlertid været nødvendigt at gøre antagelser om hyppigheden, hvormed
opskaleringen er foretaget. Det gælder blandt andet i forhold til antallet af
virksomheder, der outsourcer samt det samlede antal blandede bygninger
(ved ejendomsudlejning). Afslutningsvist vurderes ligeledes følsomheden for
disse parametre.
Timesatser
Nedenstående tabel viser resultaterne af en beregning af omkostningerne på
samfundsniveau, hvor den anvendte timesats – såvel internt som eksternt –
er forhøjet med 10 pct.
Ændring i omkostninger på samfundsniveau ved en forhøjelse af timeprisen
(internt og eksternt) på 10%
Løbende byrder før
(mio. kr.)
Løbende byrder efter
Ændring (%)
(mio. kr.)
Total 430,5 473,7 +10%
Det fremgår, at forhøjelsen i timeprisen slår fuldt igennem på resultatet for
de samlede administrative byrder. Årsagen er, at der ikke indgår omkostninger
i målingen – eksempelvis faste priser på ekstern bistand – som ikke
ganges op med en timesats. Resultaterne er således i relativt høj grad følsomme
overfor den anvendte timesats.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
73

Den eksterne timesats er, på grundlag af oplysninger fra bogføringsbureauer,
fastsat på samme niveau som den interne timesats (245 kr.). I nedenstående
foretages en beregning, hvor alene den eksterne timesats er hævet
med 10 %.
Ændring i omkostninger på samfundsniveau ved en forhøjelse af den eksterne
timepris på 10 %
Løbende byrder før
(mio. kr.)
Løbende byrder efter
Ændring (%)
(mio. kr.)
Total 430,5 435,7 +1,2%
Beregningen viser, at resultaterne kun i mindre grad er følsomme overfor
timepriserne på eksterne bistand. Årsagen er for det første, at det kun er en
mindre del af virksomhederne, der benytter outsourcing (ca. en fjerdedel),
for det andet er primært de mindre virksomheder, der benytter outsourcing.
Målingen har vist, at de administrative byrder ved Momsloven er lavest for
de mindre virksomheder.
Outsourcing
I målingen er det antaget, at ca. 60.000 virksomheder outsourcer de administrative
opgaver i forbindelse med moms. Heraf antages, at 21.750 virksomheder
fører kasseregnskab, svarende til virksomheder uden ansatte indenfor
brancherne bygge- og anlæg samt transport. I nedenstående tabel
beregnes de administrative byrder, hvor det antages, at antallet af virksomheder,
der outsourcer og fører kasseregnskab, er 10 % højere – svarende til
i alt 23.925 virksomheder.
Ændring i omkostninger på samfundsniveau ved en forhøjelse af antallet af
virksomheder med outsourcing og kasseregnskab med 10 %
Løbende byrder før
(mio. kr.)
Løbende byrder efter
Ændring (%)
(mio. kr.)
Total 430,5 430,9 0,1%
Resultater for de samlede administrative byrder fremgår kun i ringe grad at
være følsomme overfor antagelsen om antallet af virksomheder, der outsourcer
og samtidig fører kasseregnskab.
Blandede bygninger
I alt 7.261 virksomheder er i 2003 frivilligt registrerede inden for ejendomsudlejning.
Som beskrevet i afsnit 4.2.4 er det antaget, at halvdelen af disse
administrerer blandede bygninger, og som derved er pålagt ekstra oplysningskrav.
I nedenstående beregnes de administrative byrder hvor det antages, at
samtlige 7.261 virksomheder administrerer blandede bygninger og ikke kun
halvdelen, som det er antaget i målingen.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
74

Ændring i omkostninger på samfundsniveau ved antagelse om, at alle frivilligt
registrerede ejendomsudlejere administrerer blandede bygninger
Løbende byrder før
(mio. kr.)
Løbende byrder efter
Ændring (%)
(mio. kr.)
Total 430,5 431,8 0,3%
Af tabellen ses, at de samlede administrative byrder kun stiger med 0,3 %
med antagelsen om, at samtlige ejendomsudlejere administrerer blandede
bygninger. Resultatet er således meget lidt følsomt overfor denne antagelse.
Sammenfattende viser følsomhedsanalyserne, at estimatet på niveauet af de
samlede administrative byrder forbundet med Momslovens og udvalgte afgiftslove
er størst i forhold til timesatserne, mens der er en meget lille følsomhed
over antagelser om andel, der outsourcer samt antallet af blandede
bygninger.
Sammenligning med Sverige
Rambøll Management i Stockholm har i foråret 2004 gennemført en måling
af den svenske momslov med samme metode som i Danmark. Til vurdering
af resultaterne i den danske måling er tidsforbruget på de oplysningskrav,
der findes i momslovgivningen i begge lande, sammenlignet i tabellen neden
for.
Det skal til tabellen bemærkes, at der er foretaget mindre tilpasninger med
henblik på at øge sammenligneligheden:
• Der anvendes en timeomkostning i opregningen på 245 kr. i begge
lande. Timeomkostningen der er anvendt i den svenske undersøgelse
udgjorde 239 kr. svenske kroner for assistenter, der udfører hovedparten
af det administrative arbejde i forbindelse med momsafregningen,
og 276 svenske kroner for funktionschefer
• Logistik opgøres særskilt for ind- og udgående moms i tallene for
den danske måling, da denne tilgang har været anvendt i Sverige
• Der er i Sverige ikke sondret mellem små- og store virksomheder, da
alle virksomheder indberetter 12 gange om året. Af hensyn til sammenligneligheden
er der beregnet et vægtet gennemsnit for tidsforbruget
pr. oplysningskrav i Danmark
• Der er i Sverige 478.715, der afregner moms i forbindelse med den
årlige selvangivelse. Denne type af virksomheder findes ikke i Danmark,
og er derfor holdt ude af sammenligningen.
Ovenstående betyder, at der er mindre forskelle i forhold til tallene på samfundsniveau,
der er præsenteret tidligere i denne rapport og i afrapporteringen
af den svenske måling.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
75

Tid pr. indberetning fordelt på oplysningskrav
Tid pr. indberetning
(min)
Antal indberetninger
DK S DK S DK S
Administrative omkostninger
på samfundsniveau
S-DK hyppighed
Udgående moms 11 6 1.096.514 4.281.372 47 105 27
Indgående moms 18 32 1.096.514 4.281.372 78 559 143
EU varekøb 12 6 210.121 554.856 10 14 5
Salg til lande uden for EU 5 6 170.270 390.972 3 10 4
EU varesalg 5 6 130.551 281.868 3 7 3
- Køberens VAT nummer 10 30 130.551 107.036 5 13 16
- Listeoplysninger 41 30 73.168 107.036 12 13 9
Blandet virksomhed 60 42 3.355 955.092 1 164 1
Ejendomsudlejning 45 60 10.864 302.052 2 74 3
Håndtering af 3 momssatser 240 0 220.536 0 216 0
Håndtering af 2 momssatser 120 0 608.112 0 298 0
Logistik 11 30 1.096.514 4.370.496 49 535 134
Total 211 2.008 345
Note: Sidste kolonne ’S-DK hyppighed’ angiver, hvad byrderne ville være, hvis timeomkostningen, samt
hyppigheden, hvormed kravene opfyldes i Sverige, er de samme som i Danmark.
Overordnet viser sammenligningen, at de samlede administrative omkostninger
på samfundsniveau for de grupper af virksomheder og oplysningskrav,
der kan sammenlignes, udgør 211 mio. kr. i Danmark og 2.008 mio.
kr. i Sverige 24 . Forskellen skyldes særligt tre forhold:
• At der er omkring dobbelt så mange virksomheder i Sverige som i
Danmark
• Virksomhederne i Sverige skal afregne moms 12 gange om året uanset
virksomhedens størrelse. I Danmark afregner hovedparten af
virksomhederne moms 2 eller 4 gange om året
• Virksomhederne i Sverige skal håndtere 3 forskellige momssatser
(hhv. 6%, 12% og 25%).
Korrigeres der for disse forskelle falder de samlede administrative omkostninger
i Sverige til 345 mio. kr. Størstedelen af denne forskel kan henføres
til logistik, hvor de svenske virksomheder bruger 30 minutter pr. indberetning,
mens de danske virksomheder bruger 11 minutter. Forskellen skyldes,
at der i Sverige stilles flere krav til antallet af oplysninger, der skal indberettes,
da der skal angives såvel bruttotal som momsbeløb for både inden- og
udenlandsk køb og salg. Der er endvidere blanketkrav, som er separeret fra
indbetalingsanvisningen. Endelig er der krav til underskrift af indberetningen,
som tager en del tid for de svenske virksomheder, da der er krav om,
at det er den tegningsberettigede i virksomheden, der underskriver. Denne
person er i mange tilfælde ikke den samme som foretager indberetningen,
mens der i Danmark i højere grad er tale om samme person.
Tidsforbruget på ind- og udgående moms er samlet set lidt højere i Sverige,
nemlig 38 minutter i forhold til 29 minutter i Danmark, og fordelingen mellem
de to oplysningskrav er mere ligelig i Danmark. Det kan forklares med,
24 De samlede byrder ved den svenske momsregulering andrager 2.792 mio. skr. sva-
rende til 2.350 mio. dkr.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
76

at aktiviteterne i forbindelse med opfyldelse af disse krav i højere grad er
integreret i virksomhederne i Danmark end tilfældet er i Sverige.
Der kan endvidere konstateres mindre forskelle i forhold til håndteringen ved
udenrigshandel, hvor danske virksomheder bruger lidt mere tid, og indgående
moms, som de svenske virksomheder bruger mere tid på. Årsagerne til
disse forskelle kræver en nøjere undersøgelse af hhv. de indsamlede data og
lovgrundlaget i de to lande. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forventer at
gennemføre en sådan undersøgelse i samarbejde med Sverige.
Samlet set er det dog vores vurdering, at de to undersøgelser understøtter
hinanden, og dermed AMVAB/SKM som metode til måling af virksomhedernes
administrative omkostninger.
Bilag 1.5 Opdatering af målingen
Fremtidige opdateringer af målingen bør være bestemt af gennemførte lovændringer
og/eller ændringer i det offentliges håndtering af lovene, fx nye
digitaliseringstiltag. Hvis der eksempelvis inden for et år ikke er gennemført
lovændringer eller håndteringsændringer, er der således ikke behov for en
opdatering.
Ved en opdatering bør populationer og omkostninger fastfryses, således at
en opgørelse af udviklingen ikke påvirkes af ændringer i antallet af virksomheder,
fordelingen mellem store og små, udenrigshandel etc. Herved isoleres
effekten af de ændringer i love og håndtering, som måtte finde sted.
Hvis der gennemføres initiativer i forhold til digital indberetning, der vurderes
at ændre væsentligt på de administrative aktiviteter virksomhederne
gennemfører, bør der foretages en justering af fordelingen på aktiviteter,
samt etableres segmenter for digital indberetning. Dette kan sandsynligvis
gennemføres på baggrund af ekspertvurderinger, samt interview med et
mindre antal virksomheder, der anvender de nye digitale muligheder.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
77

Bilag 2. Tidsforbrug og hyppigheder på oplysningskrav
Nedenstående tabel opsummerer tidsforbrug og hyppigheden hvormed kravene
opfyldes af virksomheder, der afregner moms hhv. 2, 4 og 12 gange
om året.
Tidsforbrug og hyppigheder på oplysningskrav, pr. indberetning
Informationsforpligtelser/oplysningskrav
2 gange om
året
4 gange om
året
Minutter
12 gange om
året
Minutter
Udgående afgift – udgående moms 2 4 15,0 12 22,0
Salgsmoms 2 4 15,0 12 22,0
Opgørelse af udgående moms til afreg-
ning
2 4 15,0 12 22,0
Indgående afgift 2 4 21,0 12 314,0
Købsmoms 2 4 21,0 12 34,0
Fradragsret for indgående moms af
momsbelagte udgifter der udelukkende
anvendes til momspligtige aktiviteter
2 4 21,0 12 34,0
Særlige regler – indgående moms 2 4 0,0 12 280,0
Fordeling af indgående moms mellem
momspligtige og ikke momspligtige aktivi-
teter
Krav om opgørelse af indgående moms
ved blandede bygninger
1 1 60,0 1 60,0
2 4 45 12 45,0
Moms af samhandel med udlandet 2 4 54,5 12 59,5
EU varekøb – Erhvervelsesmoms 2 4 11,0 12 16,0
Erhvervelsesmomsen skal beregnes på
grundlag af varens fakturapris med tillæg
af leveringsomkostninger mv. Samlet er-
hvervelsesmoms påføres momsangivelsen
i "Moms af EU-varekøb". Anvendes varer
til momspligtige aktiviteter kan erhvervel-
sesmomsen tillægges købsmomsen.
2 4 11,0 12 16,0
Varekøb udenfor EU 2 4 28,5 12 28,5
Momsen skal afregnes over momsangivel-
sen. Såfremt varerne indgår i momspligti-
ge aktiviteter kan den i virksomhedens
momsregnskab. (Tolddokumenter)
Afregning af importmoms ved import af
varer fra lande udenfor EU. Afstemning af
importmoms med importspecifikationer
fra ToldSkat
Pr. dokument Pr. dokument 10,0 Pr. dokument 10,0
2 4 18,5 12 18,5
Salg til lande uden for EU 2 4 5,0 12 5,0
Opgørelse af værdien af leverancer der er
momsfri jf. §14-21 eller §34 – rubrik C
2 4 5,0 12 5,0
Salg af varer i EU 2 4 15,0 12 15,0
For at moms kan undlades kræves dok.
Gyldig momsnummer på køber og at va-
rerne er fysisk fragtet ud af Danmark.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
2 4 15,0 12 15,0
78

Informationsforpligtelser/oplysningskrav
2 gange om
året
4 gange om
året
Minutter
12 gange om
året
79
Minutter
EU varekøb – Listeoplysninger 2 4 30,0 12 55,0
Salg til reg. Virksomheder i andre EU lan-
de uden moms kræver indsendelse af li-
ster til ToldSkat. Listerne kræver oplys-
ninger om samlede leverancer til hver en-
kelt kunde i den pågældende periode. Op-
lysn. Virk. CVR nr. Købers VAT nr. Samlet
værdi uden afgift til hver enkelt køber.
Samlet værdi uden afgift
2 4 30,0 12 55,0
Refusion af afgifter 2 4 378,5 12 373,5
El- afgift+CO2 2 4 250,0 12 249,0
Refusion af el afgift til procesformål via
momsafregning
Dokumentation af el anvendt til varme og
varmt vand (måler eller beregning efter
effekt eller kvm) Dokumentation ved op-
gørelser etc.
Oplysning om elafgift, CO2 og eldistribu-
tionsbidrag til momsregistrede virksom-
heder der får leveret el (ejendomsudleje-
re)
2 4 10,0 4 10,0
1 1 30,0 1 30,0
12 12 210,0 12 210,0
Olie-afgift+CO2 2 4 40,0 12 39,0
Refusion af olie afgift til procesformål, via
momsafregning
Måling af energi til procesformål hhv. til
produktion af varme og varmt vand
2 4 10,0 12 10,0
1 1 30,0 1 30,0
Gas-afgift+CO2 2 4 40,0 12 39,0
Refusion af gas afgift til procesformål, via
momsafregning
Måling af energi til procesformål hhv. til
produktion af varme og varmt vand
2 4 10,0 12 10,0
1 1 30,0 1 30,0
Kul-afgift+CO2 2 4 40,0 12 39,0
Refusion af kulafgift til procesformål, via
momsafregning
Måling af energi til procesformål hhv. til
produktion af varme og varmt vand
2 4 10,0 12 10,0
1 1 30,0 1 30,0
Vandafgift af ledningsført vand 2 4 8,5 12 7,5
Refusion af vand afgift til momsregistre-
rede virksomheder bortset fra "liberale
erhverv"
Registreringsforhold
Anmeldelse
Anmeldelse hos ToldSkat ved virksomhed
med momspligtige aktiviteter ved anven-
delse af særlig blanket
Anmodning om fællesregistrering af flere
virksomheder
Anmodning om frivillig registrering f.eks.
Ved ejendomsudlejning
pr. registrering
pr. registrering
pr. registrering
Afmelding pr. registrering
1 1 8,5 1 7,5
pr. registre-
ring
pr. registre-
ring
pr. registre-
ring
pr. registre-
ring
27,5 pr. registrering 27,5
17,5 pr. registrering 17,5
120,0 pr. registrering 120,0
27,5 pr. registrering 27,5
Kontrolbestemmelser pr. hændelse pr. hændelse 450,0 pr. hændelse 450,0
Hjælp til ToldSkat ved kontrolbesøg og
indsendelse af regnskabsmateriale
Måling af virksomhedernes administrative byrder
pr. hændelse pr. hændelse 450,0 pr. hændelse 450,0

Bilag 3. Momsindberetningsblanket
Måling af virksomhedernes administrative byrder
80

Bilag 4. Oversigt over kortlægningen af Momsloven og de
udvalgte miljø- og energiafgiftslove
Dette bilag indeholder en komplet oversigt over kortlægningen af Momsloven
og de udvalgte miljø- og energiafgiftslove.
Kortlægningen er opdelt dels i forhold til kategorier af krav:
• Udgående afgift
• Indgående afgift
• Refusion af afgifter
• Samhandel med udlandet
• Registreringer
• Fakturakrav
• Regnskabskrav
• Kontrolbestemmelser.
Og dels i forhold til typen af krav, jf. bilag 1.1.:
Oversigt over oplysningskrav, der indgår i målingen
Løbende
aktiviteter
Engangsaktiviteter
Oplysningskrav til
myndigheder
Oplysningskrav til tredjepart/dokumentationskrav
Omfattet Delvist omfattet
Delvist omfattet Ikke omfattet
De oplysningskrav, der er markeret i oversigten herunder, er ikke opmålt i
denne måling, men vil blive værdifastsat gennem ekspertskøn, når der er
gennemført en samlet måling af reguleringen på Skatteministeriets område i
foråret 2005.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
81

Informationsforpligtelse, løbende oplysningskrav
Udgående afgift – udgående moms
Salgsmoms
Indgående afgift
Opgørelse af udgående moms til afregning
Købsmoms
Fradragsret for indgående moms af momsbelagte udgifter der udelukkende anvendes til momspligtige
aktiviteter
Moms af samhandel med udlandet
EU varekøb – Erhvervelsesmoms
Erhvervelsesmomsen skal beregnes på grundlag af varens fakturapris med tillæg af leveringsomkostninger
mv. Samlet erhvervelsesmoms påføres momsangivelsen i "Moms af EU-varekøb". Anvendes
varer til momspligtige aktiviteter kan erhvervelsesmomsen tillægges købsmomsen.
Varekøb udenfor EU
Momsen skal afregnes over momsangivelsen. Såfremt varerne indgår i momspligtige aktiviteter kan
den i virksomhedens momsregnskab. (Tolddokumenter)
Afregning af importmoms ved import af varer fra lande udenfor EU. Afstemning af importmoms med
importspecifikationer fra ToldSkat
Salg til lande uden for EU
Opgørelse af værdien af leverancer der er momsfri jf. §14-21 eller §34 – rubrik C
EU leverancer (listeoplysninger)
Salg til reg. virksomheder i andre EU lande uden moms kræver indsendelse af lister til ToldSkat
Listerne kræver oplysninger om samlede leverancer til hver enkelt kunde i den pågældende periode.
Oplysn. Virk. CVR nr. Købers VAT nr. Samlet værdi uden afgift til hver enkelt køber. Samlet værdi
uden afgift
Refusion af afgifter
El-afgift + CO2
Refusion af el afgift til procesformål via momsafregning. Refusion af CO2 enten 10%, lette processer
eller 75% tunge processer, bortset fra "liberale erhverv"
Olie-afgift + CO2
Refusion af olie afgift til procesformål, via momsafregning. Refusion af CO2 enten 10%, lette processer
eller 75% tunge processer, bortset fra "liberale erhverv"
Gas-afgift + CO2
Refusion af gas afgift til procesformål, via momsafregning. Refusion af CO2 enten 10%, lette processer
eller 75% tunge processer, bortset fra "liberale erhverv"
Kul-afgift + CO2
Refusion af kulafgift til procesformål, via momsafregning. Refusion af CO2 enten 10%, lette processer
eller 75% tunge processer, bortset fra "liberale erhverv"
Vandafgift af ledningsført vand
Refusion af vand afgift til momsregistrerede virksomheder bortset fra "liberale erhverv"
Måling af virksomhedernes administrative byrder
82

Informationsforpligtelse, engangsoplysninger
Udgående afgift – udgående moms
Særlige regler, udgående moms
Indgående afgift
Overdragelse af aktiver uden moms ifm. virksomhedsoverdragelser, skal meddeles ToldSkat (inden
8 dage)
Særlige regler – indgående moms
Opgørelse og indsendelse af momsreguleringsforpligtelse vedr. investeringsgoder ved ændring af
anvendelse, krav om særlig konto for investeringsgoder
Opgørelse og indsendelse af momsreguleringsforpligtelse ved salg af fast ejendom og driftsmidler
uden moms. Køber kan overtage reguleringsforpligtelsen
Sikkerhedsstillelse for momsreguleringsforpligtelse hvis køber ikke vil overtage forpligtelsen
Redegørelse for byggeris anvendelse og en berigtigelse af afløftet moms under opførelse ved ændring
af anvendelsen
Erklæring fra køber vedr. virksomheder der får refunderet moms ved opførelse af ejendom og byggemodning
af jord
Registreringsforhold
Anmeldelse
Anmeldelse hos ToldSkat ved virksomhed med momspligtige aktiviteter ved anvendelse af særlig
blanket
Anmodning om fællesregistrering af flere virksomheder
Anmeldelse til registrering for ikke momspligtige virksomheder der har momspligtigt køb fra EU lande
der overstiger DKK 80.000
Anmodning om frivillig registrering f.eks. Ved ejendomsudlejning
Sikkerhedsstillelse eller revisorerklæring i forbindelse med momsregistrering
Anmodning om fradragsret for moms under opførelse af ejendom ved frivillig registrering
Ansøgning og tilladelse til afgiftsoplag og kontingentoplag
Ændring i registrerngsforhold o. lign
Der er pligt til at informere ToldSkat om ændring i registreringsforhold så som selskabstype, aktiviteter,
adresse o. lign.
Særlige registreringer
Bevilling til anvendelse af benzin til teknisk og anden brug (eks. Fiskeri)
Registrering for refusion af olie- og gasafgift til færge og jernbanedrift såfremt virksomheden ikke
allerede af momsregistreret
Registrering for refusion af afgift på svovlfattig diesel, LPG-gas, naturgas og el til rutebiler for virksomheder
der ikke allerede er momsregistreret
Anmeldelse og løbende indberetning som varemodtager hvis man køber afgiftspligtigt kul fra udlandet
Måling af virksomhedernes administrative byrder
83

Løbende oplysninger, dokumentation og oplysninger til 3. part
Udgående afgift – udgående moms
Salgsmoms
Indgående afgift
Ved føring af kasseregnskaber er der krav om korrektion for kreditsalg ved hver afgiftsperiodes afslutning.
Dokumentationskrav
Særlige regler – indgående moms
Fordeling af indgående moms mellem momspligtige og ikke momspligtige aktiviteter
Krav om opgørelse af indgående moms ved blandede bygninger
Moms af samhandel med udlandet
Varekøb udenfor EU
Afstemning af importmoms med importspecifikationer fra ToldSkat
Salg af varer i EU
For at moms kan undlades kræves dok. Gyldig momsnummer på køber og at varerne er fysisk fragtet
ud af Danmark.
Udarbejdelse af "ledsagedokument" ved salg af punktafgiftspligtige varer til andre EU lande uden
moms
Indsendelse af kopi af fakturaer ved salg af nye transportmidler til private i andre EU lande
Refusion af afgifter
El- afgift
Dokumentation af el anvendt til varme og varmt vand (måler eller beregning efter effekt eller kvm)
Dokumentation ved opgørelser etc.
Oplysning om elafgift, CO2 og eldistributionsbidrag til momsregistrede virksomheder der får leveret
el (ejendomsudlejere)
Olie-afgift
Måling af energi til procesformål hhv. til produktion af varme og varmt vand
Beregning af overskudsvarmeafgift i virksomheder der anvender overskudsvarme og får refunderet
afgift til procesformål
Oplysning om olieafgift, CO2 og til momsregistrede virksomheder der får leveret varme (ejendomsudlejere)
Dokumentationskrav og krav til opgørelse for refusion af afgift til motorbrændstof der anvendes til
refusionsberettigede formål. (Landbrugsvirksomheder, fiskeri, skovbrug, maskinstationer mv.)
Særligt regnskab for virksomheder der anvender motorbrændstof både tilbagebetalingsberettigede
og ikke refusionsberettigede formål, regnskab pr driftsmiddel
Opgørelser af forbrug af ultralet diesel for køretøjer der både anvendes til rutekørsel og anden kørsel
Ved egen beholdning af olieprodukter er der særlige krav til regnskabsføring af tilgang, beholdning,
udlevering og forbrug
Tilladelse til registrering for afgiftsgodtgørelse for benzin til brug ved erhvervsmæssig fiskeri eller
erhvervsmæssig sejlads bortset fra lystfartøjer. Forbrugsregnskab pr. fartøj. Særlig anmodning om
tilbagebetaling
Gas-afgift
Måling af energi til procesformål hhv. til produktion af varme og varmt vand
Beregning af overskudsvarmeafgift i virksomheder der anvender overskudsvarme og får refunderet
afgift til procesformål
Oplysning om gasafgift, CO2 og til momsregistrede virksomheder der får leveret varme (ejendomsudlejere)
Dokumentationskrav og krav til opgørelse for refusion af afgift til motorbrændstof der anvendes til
refusionsberettigede formål. (Landbrugsvirksomheder, fiskeri, skovbrug, maskinstationer mv.)
Kul-afgift
Måling af energi til procesformål hhv. til produktion af varme og varmt vand
Beregning af overskudsvarmeafgift i virksomheder der anvender overskudsvarme og får refunderet
afgift til procesformål
Oplysning om kulafgift, CO2 og til momsregistrede virksomheder der får leveret varme (ejendomsudlejere)
84
Måling af virksomhedernes administrative byrder

Løbende oplysninger, dokumentation og oplysninger til 3. part
CO2-afgift
Refusion og særlige forhold er identiske med øvrige energiafgifter.
Vandafgift af ledningsført vand
Afregning af afgift af vand fra egen boring til kommunen
Oplysning om vandafgift til momsregistrede virksomheder der får leveret vand (ejendomsudlejere).
Levering af vand momsregistrede virksomheder kræver momsregistrering
Særlige forhold vedrørende energiafgifter
Registrering og opgørelse af energiafgifter vedrørende busser i rutetrafik
Dokumentationskrav til fordeling af energi til refusionsberettiget og ikke refusions berettigede formål
– maskinstationer
Særlige opgørelser og dokumentation for elforbrug og arealer for gartnerier der anvender el til
Vækstlys
Specifikke krav til målere og dokumentation af aflæsninger m.v. ved fordeling af energi til proces og
varme mv.
Fakturakrav og regnskabskrav
Fakturakrav
Oplysning om fradragsberettiget moms for udlejere af personbiler
Momsnr. Skal oplyses til leverandør for at kunne få faktura uden moms.
Fakturakrav inkl. anførelse af omvendt betalingspligt og momsnummer på køber
Der skal udstedes faktura eller afregningsbilag ved aftale ved enhver levering af varer og ydelser
bortset fra varer og ydelser der er fritaget for moms efter § 13
En faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 47 skal indeholde:
1.Udstedelsesdato
2.Fortløbende nummer
3.Virksomhedens registreringsnummer
4.Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse
5.Mængde og art
6.Den dato, hvor levering foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales
7.Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter
8.Gældende afgiftssats
9.Det afgiftsbeløb der skal betales
Hvis faktura tillige indeholder momsfri leverancer skal det specificeres
Salgsbeløb under DKK 750 kan ske ved forenklet faktura
Forenklet faktura til private når beløb er over DKK 1.000 evt. kasseapparat
Udstedelse af "fuld" faktura ved salg til privat der overstiger DKK 5.000
Udvidede krav til indhold af faktura ved levering af nye transportmidler til bl.a. private i andre EU
lande
Særlige fakturakrav ved salg af brugte varer. Moms må ikke angives. Oplysning om at salg er omfattet
af særlige regler for brugte varer og moms må ikke afløftes i købers regnskab.
Krav om udstedelse af afregningsbilag ved køb af brugte varer fra ikke-registrerede virksomheder
og private. Sælger skal attestere rigtighed eller anden dokumentation skal foreligge
Krav om undersøgelse af legitimation ved salg af investeringsguld
Regnskabskrav
Krav om dokumentation ved leverancer uden moms (iht. §34)
Registrering af udgående moms ved "udtagning" af varer eller ydelser til virksomheden uvedkommende
formål
Registrering af moms af eget og ansattes arbejde vedrørende byggeri/ombygning/vedligeholdelse.
Krav om føring af specificeret regnskab for hver byggesag for hver momsperiode
Opfyldelse af krav til regnskabsføring for virksomheder der afregner forskelsmoms – salg af brugte
varer. Særskilte regnskaber for individuel opgørelse og samlet opgørelse
Fordeling af indgående moms mellem momspligtigt og private formål
Krav om sektorisk opdeling ved blandede aktiviteter
Krav til faktura og dokumenter ved afgiftsfrit salg til rejsende med bopæl udenfor EU
Beregning af overskudsvarmeafgift i virksomheder der får refunderet afgift til varmeproduktion og 85
d
Måling af virksomhedernes administrative byrder

Løbende oplysninger, dokumentation og oplysninger til 3. part
varmt vand
Opgørelse ved forbrug over 15 mio kwh
Kopi af fakturaer skal opbevares af virksomheden
Krav om føring af momsregnskab der kan danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret. Valuta
med henvisning til Årsregnskabsloven og bogføringsloven
Krav daglig kasseopgørelse såfremt der ikke anvendes kasseapparat eller føres salgslister
Overførsel af afgiftskontiene til afregningskonto ved hver afgiftsperiodes afslutning
Optælling af varelager og opgørelse af varelagerets værdi. Opgørelsen kan foretages i forbindelse
med virksomhedens almindelige statusopgørelse!
Krav om opbevaring af regnskabsmateriale i 5 år efter det pågældende regnskabsår. Mulighed for
tilladelse til opbevaring af kassestrimler i 1 år. Krav om opbevaring i 10 år efter byggeri/køb for
virksomheder der køber eller ombygger fast ejendom der anvendes til momspligtige formål
Krav om løbende føring af momsregnskab inden indsendelse af angivelse. ToldSkat kan kræve regnskab
ajourført
Regnskabsføring for varer og ydelser der erhverves fra andre EU-lande for særligt registrerede virksomheder
Krav om særskilt regnskab med varer der overføres til andet EU land med henblik på midlertidig anvendelse
eller forarbejdning
Krav om regnskabsføring af fjernsalg pr. EU land
Formkrav til regnskab efter den individuelle metode for handel med brugte varer: Lagernummer,
købs- og salgsdato, købspris og salgspris, forskelsbeløb
Formkrav til regnskab efter den samle metoden.
Registrering og opgørelser af kompensation vedr. produktion og indkøb af modermælkserstatning
fra udlandet (kompensation for moms)
Særlige regnskabskrav til auktionsholdere af brugte varer
Kontrolbestemmelser
Hjælp til ToldSkat ved kontrolbesøg og indsendelse af regnskabsmateriale
Leverandørers kontroloplysning til ToldSkat på begæring
Pengeinstitutter og advokaters kontroloplysninger om mellemværende med navngivne momspligtige
virksomheder på begæring
Forsikringsselskabers kontroloplysninger om afgiftspligtige erhvervelser af lystbåde
Kontroloplysninger til kommunale skattemyndigheder vedr. moms på begæring
ToldSkat kan kræve fakturaer oversat til dansk
Måling af virksomhedernes administrative byrder
86

Engangsoplysninger, dokumentation og oplysninger til 3. part
Refusion af afgifter
El- afgift
Opsætning af bimålere for dokumentation af videresalg af el i campingvogne og lystbåde
Olie-afgift
Tilladelse til registrering for afgiftsgodtgørelse for benzin til brug ved erhvervsmæssig fiskeri eller
erhvervsmæssig sejlads bortset fra lystfartøjer. Forbrugsregnskab pr. fartøj. Særlig anmodning om
tilbagebetaling
Anmeldelse og sikkerhedsstillelse ved køb af afgiftspligtige varer fra andre EU lande
Særlige forhold vedrørende energiafgifter
Registrering som varemodtager ved køb af afgiftspligtige varer fra lande udenfor EU
Fakturakrav og regnskabskrav
Fakturakrav
Krav om aftale mellem parterne der fastsætter procedure for dataudveksling ved elektroniske fakturaer
Regnskabskrav
Udarbejdelse og opbevaring af systembeskrivelser ved elektronisk fakturering
Krav om regnskabssystem med kontrolspor eller mulighed for anden specifikation
Måling af virksomhedernes administrative byrder
87

Bilag 5. Ændringer af Momsloven og de udvalgte miljø- og
energiafgiftslove, 2001-2004
Dette bilag indeholder en oversigt over ændringer af love og bekendtgørelser,
samt andre initiativer af betydning for virksomhedernes administration
af Momsloven og de udvalgte miljø- og energiafgiftslove. Oversigten vedrører
ændringer, der ikke direkte har medført nogen ændring i virksomhedernes
administrative aktiviteter ved indberetning og indbetaling af moms og de
udvalgte miljø- og energiafgifter. Forslagene kan dog godt have haft positive
eller negative økonomiske konsekvenser for virksomhederne, som der ikke i
forbindelse med AMVAB-målingen af de administrative konsekvenser, er taget
stilling til.
Forhøjelse af momsregistreringsgrænsen mv. (L137 2001/2002)
Lovændringen omfatter flere forskellige ændringer:
1. En forhøjelse af momsregistreringsgrænsen fra 20.000 kr. til 50.000
kr.
2. Definitionen af ”store virksomheder” ændres fra virksomheder med
en årlig momspligtig omsætning over 10 mio. kr. til 15 mio. kr.
3. Nye bestemmelser om momsfritagelse for almenvelgørende og almennyttige
foreninger
4. Forlængelse af fristen for angivelse og betaling af moms vedrørende
juni måned (sommermomsfristen).
1) og 2) har direkte betydning for virksomhedernes administrative aktiviteter
og er behandlet i rapporten ovenfor.
Ad 3) Nye bestemmelser om momsfritagelse for almenvelgørende og almennyttige
foreninger
Disse indgår ikke i definitionen af private virksomheder og er derfor ikke
omfattet af den gennemførte AMVAB måling.
Ad 4) Forlængelse af fristen for angivelse og betaling af moms vedrørende
juni måned (sommermomsfristen)
Fristen forlænges fra den 25. juli til den 10. august. Ændringen forventes at
lette planlægningen af sommerferier i de store virksomheder, ligesom der er
en likviditetsgevinst forbundet med den senere indberetning.
Da der er tale om det samme antal indberetninger set over hele året er ændringen
uden betydning for virksomhedernes administrative omkostninger.
Fritagelse for skat og moms af værdi af eget arbejde (L81
2001/2002)
Lovændringen indebærer, at der ikke skal afregnes moms af værdien af eget
arbejde. Det vil sige, at håndværkeren, der reparerer sit hus, ikke skal svare
moms for værdien af dette arbejde.
Lovforslaget vurderes at være uden betydning for private virksomheders
administrative omkostninger, da forslaget alene regulerer de omfattede faggruppers
fritidsaktiviteter.
Ændringer af regler om fiskalrepræsentant. (L1088 2001/2002)
Med loven ændres Momslovens regler om fiskalrepræsentanter. Formålet er
at gennemføre et nyt momsdirektiv, som bl.a. indebar, at Danmark ikke
længere kunne kræve, at EU-virksomheder, som er etableret i en anden 88
Måling af virksomhedernes administrative byrder

medlemsstat, skulle registreres ved en fiskalrepræsentant, når de udførte
momspligtige leverancer i Danmark.
Lovforslaget har alene betydning for udenlandske virksomheder med momspligtige
leverancer i Danmark. Der er derfor ingen konsekvenser for virksomheder
etableret i Danmark.
Ændret kraftvarme-beskatning. (L393 2001/2002)
Loven vedrører afgiftsmæssige forbedringer for de decentrale kraftvarmeværker.
Ændringen medfører alene en lettelse i opgørelsen af afgiften for de
decentrale kraftvarmeværker, som med ændringen afgiftsmæssigt bliver
stillet som typiske centrale kraftvarmeværker.
Kraftvarmeværker er ikke omfattet af målingen, der alene omfatter private
virksomheder. Ændringen har derfor ingen betydning for de administrative
byrder, der er opgjort i nærværende måling.
Kommunernes opkrævning af afgift af ledningsført vand (BKG 962,
2002/2003)
Hver enkelt kommune kan bestemme, at den afgiftspligtige mængde vand
for alle eller en del af de afgiftspligtiges vedkommende i stedet kan udgøres
af vandforbruget på ejendommen opgjort efter måler. Opgørelsen finder sted
for den del af forbruget på ejendommen, der vedrører ejendommens beboelse.
Hvis flere boligenheder forsynes fra samme anlæg eller boring, skal de
alle være omfattet af målerordningen.:
Told- og Skattestyrelsen kan fastsætte krav til indretningen og monteringen
af teknisk måleudstyr i virksomheder, der er registreret efter loven, herunder
krav om, hvilken type måler der skal anvendes. Indtil der er fastsat sådanne
krav, kan de statslige told- og skattemyndigheder kontrollere, at en
virksomheds måleudstyr er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i
virksomhedens vandforsyningsregulativ.
Langt hovedparten af virksomheder der er omfattet af loven er vandværker,
der ikke indgår i målingen.
Moms på ydelser leveret ad elektronisk vej og momsfakturering
(L69, 2002/2003)
Loven gennemfører to EU-direktiver omkring moms på ydelser leveret ad
elektronisk vej henholdsvis om forenkling, modernisering og harmonisering
af kravene til momsfakturering. Endvidere medfører loven nogle tilpasninger
i Momslovens regler om beskatningssted.
Ændringen i lovgivningen omkring levering af elektroniske ydelser er en lettelse
for virksomheder, der sælger elektroniske ydelser til private i andre
lande. Der er således ikke længere krav om, at virksomheden skal dokumentere
anvendelsesstedet for de leverede ydelser. Der er tale om et meget
begrænset antal virksomheder, der er berørt af ændringen. Konsekvenserne
på samfundsniveau er marginale og kan ikke kvantificeres på baggrund af
den gennemførte måling.
Der er ikke i forbindelse med denne måling taget stilling til konsekvenserne
af ændrede krav til fakturaindholdet, da dette vil blive gjort til genstand for
en selvstændig måling i forbindelse med målingen af Bogføringsloven.
Farvning af gas- og dieselolier og petroleum (BKG97, 2002/2003)
Gas- og dieselolier og petroleum og som anvendes eller er bestemt til at
anvendes til fremstilling af varme, som motorbrændstof i motordrevne 89
Måling af virksomhedernes administrative byrder

driftsmidler, der helt eller delvis anvendes til virksomhed eller som motorbrændstof
i fiskerfartøjer, skal afgiftsmærkes.
Regelændringen omfatter farvningsvirksomheder, der pålægges ekstra krav i
forhold til mærkning. Det vurderes hovedsageligt at være en omstillingsomkostning,
og er derfor ikke omfattet af målingen.
Opgørelse af CO2-afgift af elektricitet til vækstlys (BKG688,
2002/2003)
Bekendtgørelsen fastsætter reglerne for opgørelse af CO 2-afgiften af elektricitet
til vækstlys. Der kan vælges opgørelse efter planternes art og det naturlige
lysforhold eller efter beregning.
Lovændringen har gjort det enklere for gartnerierne at opgøre CO2 afgiften
af elektricitet anvendt til vækstlys, da de kan vælge den opgørelsesmetode,
der passer bedst til det enkelte gartneri. Valg af opgørelsesmetode er primært
en omstillingsomkostning for virksomheden. Ændringen har således
ingen betydning for de løbende administrative byrder.
Leveringssteder for gas og elektricitet og tilpasninger til 6. momsdirektiv
(L 148, 2003/2004)
Lovforslaget består for det første af forslag til gennemførelse af et nyt
momsdirektiv som indebærer, at der fastsættes et klart regelsæt for den
momsmæssige behandling af grænseoverskridende handel med gas og elektricitet.
Forslaget går i hovedtræk ud på, at alle leverancer af gas og elektricitet
forud for slutleverancen momses der, hvor kunden har etableret sin
virksomhed, og at leverancer i slutleddet – det vil sige til den endelige forbruger
– momse der, hvor forbruget rent faktisk sker.
Desuden foreslås der fastsat regler for, hvor der skal betales moms af adgang
til at bruge netværker for gas og elektricitet. Som hovedregel foreslås,
at sådanne ydelser leveret til afgiftspligtige kunder momses der, hvor kunden
er etableret.
Lovforslaget har betydning for forsyningsvirksomhederne, der ikke er omfattet
af nærværende måling.
Ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, lov om kuldioxidafgift
af visse energiprodukter og lov om afgift af svovl. (L 229,
2003/2004)
Formålet med lovforslaget er at indføre regler om den skattemæssige behandling
af kvoter, der er omfattet af forslaget til lov om CO2-kvoter, som
implementerer Europaparlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en
ordning for handel med kvoter for drivhusgas-emissioner i Fællesskabet.
Endvidere tilpasses CO2-afgiften for det kvoteomfattede brændselsforbrug.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer i den skattemæssige behandling
af CO2-kvoter:
1. Skattefrihed for værdien af en gratis tildelt CO2-kvote.
2. Fradragsret for udgift til køb af en CO2-kvote i takt med, at kvoten
anvendes. Fradraget gives for det indkomstår, hvori kvoten eller en
andel heraf er anvendt i produktionen.
3. Beskatning af fortjeneste og fradrag for tab på en CO2-kvote, der
sælges eller udløber.
4. Ingen fradragsret ved anvendelse af gratis tildelte kvoter, men
punkt 3 ovenfor gælder også for sådanne kvoter.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
90

Desuden foreslås, at CO2-afgiften for det kvoteregulerede brændselsforbrug
i industrien tilbagebetales fuldt ud
Ændringen har først og fremmest likviditetsmæssig betydning, da producenterne
kan opnå fuld tilbagebetaling for CO2 afgiften af produkter omfattet af
CO2 kvoterne. Der er ingen administrative konsekvenser af forslaget.
Midlertidig godtgørelse til visse momspligtige virksomheder, der anvender
elektronisk angivelse og betaling af moms, indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag
og særlig pensionsopsparing (BKG1241, 2003/2004).
Ydelse af midlertidig godtgørelse betinges af, at angivelse og indbetaling af
moms, indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing
sker elektronisk på vilkår, der fastsættes af de statslige told- og skattemyndigheder.
Virksomhederne ydes en godtgørelse ved elektronisk indberetning. Ændringen
giver således et økonomisk incitament for virksomhederne til at anvende
digital indberetning. Der er ingen administrative konsekvenser af forslaget.
Ændring af bekendtgørelse om Momsloven (BKG 272, 2003/2004)
Varer fra de nye EU-lande som er ankommet til det danske toldområde inden
den 1. maj 2004 og ved ankomsten henføres under en ordning for midlertidig
opbevaring, aktiv forædling eller midlertidig indførsel med fuldstændig
fritagelse for told- og afgifter eller oplægges på toldoplag, på frilager eller i
Københavns Frihavn kan forblive under ordningen i den periode, der blev
fastsat og på de betingelser, der var gældende ved varernes henførelse under
ordningen. Tilsvarende gælder for varer, som inden den 1. maj 2004 i et
af de 10 lande blev anbragt under en forsendelses- eller transportordning
mellem EU og det pågældende land.
Ændringen har betydning for et begrænset antal virksomheder, der ved midlertidigt
oplag af varer fra de nye EU lande i Danmark ikke pålægges et nyt
regelsæt om følge af, at landene optages i EU. Forslaget vurderes ikke at
have administrative konsekvenser.
Hurtigere start af virksomhed
På 3 dage skal man kunne få et registreringsnummer hos ToldSkat. Det er et
servicemål, som ToldSkat har sat sig fra 1. maj 2003 for ukomplicerede registreringssager.
Indførelsen af kortere sagsbehandlingstider påvirker ikke de administrative
aktiviteter i virksomhederne, da selve registreringen er den samme.
Forbedret adgang til momsoplysninger
Revisorer har fra oktober 2003 fået adgang til at se momsoplysninger mm.
vedrørende de virksomheder, hvor der er givet tilladelse til at indberette
oplysninger. Formålet er at give revisorerne bedre arbejdsværkstøjer.
Initiativet påvirker ikke de administrative omkostninger forbundet med indberetning
af moms, men letter revisorens tilgang til oplysninger i forbindelse
med assistance ved udarbejdelse af årsregnskab og revision.
Lettere adgang til information
Siden november 2001 har ToldSkat gennemført flere initiativer med henblik
på at lette virksomhedernes adgang til gældende love og regler. Dette gør
det lettere for virksomhederne at sætte sig ind i lovens krav.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
91

Initiativet er rettet mod den tid virksomhederne bruger på at sætte sig ind i
love og regler. Lettere adgang til information kan således betyde, at virksomhederne
skal bruge mindre tid på at sætte sig ind i love og regler.
I forbindelse med målingen på Momsloven er der i interviewene spurgt ind
til, hvor lang tid virksomhederne årligt bruger på at holde sig ajour med bestemmelserne
i Momsloven. Ingen af de interviewede virksomheder har sat
tid på dette. Det skyldes, at når først administrationen af momsreglerne er
sat op i økonomistyringssystemet, eller for de mindre virksomheder outsourcet
til et bogføringsbureau eller en revisor, er indberetning og indbetaling af
moms en rutineopgave. Initiativet omkring lettere adgang til information har
derfor ikke en målbar effekt i virksomhederne i relation til Momsloven.
Måling af virksomhedernes administrative byrder
92