1 LUMEN nr. 79 | Oktober 2011 - Sankt Mariæ Kirke

LUMEN
1
LUMEN nr. 79 | Oktober 2011

Sankt Mariæ Kirke
Jens Jessensvej 5
2000 Frederiksberg
Postgiro 303-2442
Bank: Danske Bank
4250 - 3184 - 021196
www.mariae.dk
Sædvanlige messetider
Søndag kl. 11 (Højmesse)
Mandag, torsdag og lørdag kl. 7.30
Tirsdag og fredag kl. 16.30
Onsdag kl. 7
Evt. ændringer i hverdagsmesserne
bekendtgøres ved opslag i våbenhuset
og på kirkens hjemmeside.
Sognepræst
Jesper Fich
jesper.fi ch@gmail.com
Marielystvej 16
2000 Frederiksberg
Tlf.: 61 62 27 37
Sognekontor
Jens Jessensvej 5
2000 Frederiksberg
Tlf.: 38 71 53 35
Normalt åbent fredag 10-12
Regnskabsfører
Christel Helleshøj
Kordegn
Sr. Rut Maria Schmidt OSB
Træffes normalt fredag formiddag
Menighedsrådet
Formand: Henrik Bang Bjørgo,
Runebergs Allé 53, 1.tv.
2860 Søborg
Tlf.: 29 72 79 31
email: hbjorgo@gmail.com
Næstformand: Torben Wamberg
Sekretær: Cristina Galiano
Øvrige medlemmer:
Jacob Bjerregaard
Marguerite Ellekvist
Jesper Fich
Christel Helleshøj
Christine Lequime
Sr. Benedikte Nielsen OSB
Sankt Lioba Kloster
Jens Jessensvej 7
2000 Frederiksberg
Girokonto:
reg.nr. 9750 kontonr. 6057810
Priorinde:
Sr. Benedikte Nielsen OSB
Tlf.: 38 71 48 72 – Fax 38 71 12 96
Sankt-lioba-kloster@mail.dk
www.sankt-lioba-kloster.dk
Sankt Mariæ Unge Katolikker
Sankt Mariæ Kirkes børne- og
ungdomsarbejde
Herunder ministranter og religionsundervisning
Formand: Christian Elveberg
mr.elveberg@gmail.com
hjemmeside: www.smuknet.dk
Katolsk Ældre Klub (KÆK)
Kontakt:
Birthe Blichert-Toft – 36 46 20 38
bbt@youmail.dk
Hanne Majholm – 39 20 62 49
Hans K. Thomsen – 38 74 78 09
Sognebladet Lumen, redaktion
Redaktør Anders Kaare Frederiksen
sognebladetlumen@gmail.com
anders@kaarefrederiksen.dk
Deadline for næste
nummer (december):
1. december 2011
Forsidefoto:
Kirkens Tabernakel
(Fotos: Anders Kaare Frederiksen).
Layout:
Vibeke Beck
2
LUMEN nr. 79
Jeremias’ anklage . . . . . . . . . 3-4
Kirkekaffe sommermødet . . . 5-7
SMUK: Nyt fra Sankt Mariæ
Kirkes børneundervisning . . . 8-9
Skt. Mariæ og
rosenkransen . . . . . . . . . . . 10-11
Program for rosenkransstudiekredsen
i Sankt
Mariæ Kirke, efteråret 2011 . 11
Fader vor - en samtale . . . . 12-13
SMUK: Firmelsesholdet . . . . 13
Møde i KÆK
d. 9. august 2011 . . . . . . . . 14-15
Møde i KÆK
d. 13. september 2011 . . . . . . 16
KÆK program . . . . . . . . . . . . 16
Vil du gøre en forskel for
mennesker i nød? . . . . . . . . . 17
Navnenyt . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Sognekalender . . . . . . . . . . . . 19
LUMEN skal
● Afspejle sognets liv og vores
selvforståelse som katolsk
menighed, og gøre det på en
måde, der inviterer og opmuntrer
til medleven i Kirkens
fællesskab.
● Være et instrument, der tjener
til refl eksion over troen og
Kirkens liv.
● Samle væsentlige oplysninger
om aktiviteter i sognet og
omtale dem i bladet.
● Indeholde fakta-oplysninger
om sognet.

Jeremias’ anklage
Det er en voldsom anklage, Jeremias slynger mod
Gud. ”Du lokkede mig, og jeg lod mig lokke, du var
mig for stærk, og du vandt..” Og nu befi nder Jeremias
sig i en livssituation, som han ikke selv har skruet
sammen, og som han synes er ubærlig: ”Jeg kan ikke
holde det ud, jeg kan ikke bære det…” Han ønsker
at lægge afstand til Gud: Han vil ikke tænke på ham,
men den plan slår også fejl, for hver gang han forsøger,
så er det, som om det brænder i ham. Han føler,
han er gået i en fælde.
Og nu står vi så der: Hvad i alverden er meningen
med, at vi skal vide om Jeremias kvaler, og hvad han
sagde i sin klage til Gud – Gud, som han tegner et
helt igennem usympatisk og frastødende billede af?
Jeremias’ bog, kapitel 20, v.7-9
v7 Du lokkede mig , Herre,
og jeg lod mig lokke,
du var mig for stærk, og du vandt.
Dagen lang er jeg til latter,
alle spotter mig.
v8 Hver gang jeg taler,
må jeg skrige,
råbe om vold og ødelæggelse,
for Herrens ord bringer mig
dagen lang
kun spot og spe.
v9 Når jeg sagde:
»Jeg vil ikke tænke på ham
og ikke mere tale i hans navn«,
kom der i mit hjerte
en brændende ild,
den rasede i mine knogler.
Jeg kan ikke holde det ud,
jeg kan ikke bære det!
3
Er det ikke provokerende og uforsigtigt at sådanne
tanker fi nder vej til den hellige skrift og nu endda til
vores søndagsliturgi – siger Jeremias ikke nærmest
desperat til Gud: gå din vej, så vil jeg være en fri
mand igen! Men bibelen kender ikke til censur. Den
er – som Kaj Munk siger – en hensynsløs bog – den
tror på sandheden. Og den tror, at det godt for os, at
vi kender den sandhed.
Allerførst åbner teksten sin favn mod alle dem, som har
tænkt de samme tanker om Gud som Jeremias, klaget og
bedt med samme alvor. Til dem siges der nu: Ja, sådan
kan man også bede – og når den hellige skrift gemmer
Jeremias´ bøn, så ligger der et indirekte og vidunderligt
tilsagn om, at Gud også hører sådanne bønner. Gud har
ingen fi ne fornemmelser, hans søns ord på korset viser
os, at han kender fortvivlelsens sprog.
Det næste som virkelig er mange tanker værd: det er,
at Jeremias beder. I sin hudløse ærlighed er Jeremias
en bedende. Men det er en underlig bøn. Jeremias
siger rent ud, at det er Gud, som er selve årsagen til
hans kvaler. Men Gud er den eneste, han kan rette sin
klage til. Derfor virker hans bøn også mere som en
klage til Gud end en klage over Gud. Jeremias lider,
men forholdet til Gud bliver ikke opløst af den grund.
Det minder mig om det sted, hvor Jesus spørger disciplene,
om de – ligesom så mange andre – også vil
gå, og hvordan Peter svarer: ”Herre, hvor skal vi gå
hen?” Og jeg vil tilføje: Jo dybere nød, jo mere trænger
vi til at placere vores nød i skaberens favn. Der
er ingen andre steder, hvis ikke mennesket selv skal
blive stedløst.
Og det ville være endnu mere ubærligt. Det menneske
ville ikke kunne dele sin smerte. Der er kun én
ting, der er værre end smerten selv, det er så meget
ensomhed, at mennesket står alene med den.
Der var en, der engang var i den dybeste troskrise:
Han fortalte mig: Når jeg beder, så siger jeg: ”Nu
beder jeg til dig, Gud, som jeg ikke tror på…”
Hans ord vendte ikke tomme tilbage – alene af den
grund, at de var allerede en ytring af tro.
Eller som salmisten, der også beder med stor indre
fortvivlelse: ”siger jeg, mørket skal skjule mig, ly-

set blive nat omkring mig, så er mørket ikke mørke
for dig, natten er som dagen…” Men tilbage til Jeremias.
Det slider i ham. Han drømmer sig tilbage til
tiden før kaldet vågnede i ham. Vel vidende, at den
tid aldrig kommer igen – og det brænder i ham! Det
er hans livs mening, at han brænder, og det ved han,
men drømmen om det uforpligtede, om letheden, om
det ubekymrede, den er der. Men den er en drøm.
Der er i verden ingen virkelig alternativ ved at vælge
korset fra. Det korsløse liv kan tilbyde sig selv som
det bekymringsløse og derfor frie – og korset kan stå
som en trussel mod friheden, friheden til selv at defi -
nere livet og livets retning. Men lige meget om man
tror på Jesus eller ej – han har jo ret i, når han hævder
at defi nitionsmagten ikke ligger i menneskets hånd.
Man kan vælge den selviske vej og den uselviske
vej gennem livet. Det er to alternativer – men overraskende
nok er udgangen på dem begge lagt fast, og
4
det er uden for menneskets rækkevidde at ændre på
den. Det er kun op til mennesket at vælge.
Eller måske endda ikke. For valget af et liv i tro, i
efterfølgelsen af Kristus, er ikke nøgternt, køligt valg
eller resultatet af en cost-benefi t-analyse. Troen kalkulerer
ingen sig frem til. Livet med Gud begynder
som Jeremias siger, som en betagelse, en forelskelse,
en ud af kroppen oplevelse – eller som Paulus siger
om den, der tror, at han: ikke længere lever for sig
selv, men for ham… Det brændte også i Paulus… Og
derfor blev han.
At være profet, eller martyr, eller bare en præst eller en
kristen som millioner andre, kan koste hele livet – men
hvad, det er så lidt i forhold til det langt større – igen med
Paulus: at kende Kristus og ”fi ndes i ham” (Fil. 3.8-9)
Jesper Fich op

Kirkekaff e - sommermødet
Augustvejret viste sig fra sin pæne side, da menigheden samledes til sommerkirkekaffe
med frokost, kagebord, skattejagt til børnene og rig mulighed for at hilse
på nye og gamle ansigter efter sommerperioden. Menighedsrådet var initiativtager
til sammenkomsten. ”Når der nu ikke er fl ere jubilæer, indvielse af kirkekunst eller
andre formelle anledninger til at mødes, også uden for kirketid - ja så måtte vi i
menighedsrådet selv skabe en anledning. Og det kan være, sommer-kirkekaffen i dag
er begyndelsen på en fast tradition”, sådan bød Henrik Bjørgo fra menighedsrådet
velkommen til de mange menighedsmedlemmer og gæster, der havde bænket sig i sal
og klosterhave.
Arrangementet blev til efter en fælles arbejdsindsats fra mange af de trofaste frivillige
kræfter, der - også når det er hverdag i menigheden - lægger mange timer i at skabe
gode rammer om vores samvær. Fra menighedsrådet skal der lyder stor tak til alle
gæster og værter, der gjorde dagen til en succes.
Vi glæder os allerede til næste år! ... Se fl ere billeder de følgende sider.
5

Nyt fra Sankt Mariæ Kirkes børneundervisning
Den nye sæson er kommet rigtig godt fra start, hvor
vores omhyggelige planlægning ser ud til at fungere
i praksis.
Vi besluttede nemlig at blande de små og større børn
og lave fl ere ting i fællesskab. Også af nød fordi vi
8
alle sammen pt. skal være i menighedssalen pga.
oversvømmelsen.
Vi blev enige om, at både starten af undervisningen
med meditation, bøn, sang og påmindelse om, hvorfor
vi bruger lørdag formiddag sammen, er meget
velegnet til fælles samvær.
Enhver folkeskolelærer ville være grøn af misundelse,
hvis de overværede, at omkring 25 børn kan sidde
musestille i 3 minutter og bare meditere og bede.
Den kreative del af undervisningen har vi også lavet
til en helhed, hvor børnenes fantasi og virkelyst kan
komme menighedens fællesskab til gode og være
med til at gøre børnemesserne endnu mere festlig
højtidelige og børnevenlige.
Derfor vil vi atter en gang betone vigtigheden af, at
børnene kommer til disse børnemesser, for ellers falder
børnenes udfoldelser totalt til jorden. Vi undervisere
er fuldt ud klar over, hvor svært det er at komme
ud af døren både lørdag og søndag – i en ulige kamp
med varme dyner, spændende børne-tv, computerspil
og familiehygge generelt. Men kom alligevel.
Det var således en meget stor glæde at se så mange
børn efterkomme vores opfordring til at dukke op,
hvorved børnemessen i oktober måned blev en ovenud
festlig event med børnenes illustrative optræden
med evangeliets tema, Jespers glimrende prædiken
til stor moro for både børn og voksne samt børnenes
glæde ved også at være til gavn med frembæring af
offergaverne og kollektindsamlingen.
Fremover vil vi lægge endnu fl ere opgaver ud til børnene,
så de alle kan få en rolle og dermed få et godt
og indholdsrigt forhold til både kirke og menighed.
På vegne af børneundervisningen
Klara Kaare Frederiksen

Skt. Mariæ og rosenkransen
Den 13.november 1892 blev der indviet en ny
kirke i København. 1892 det er længe siden; så
længe siden, at ingen nulevende har oplevet dagen.
Men den dag begynder sognets historie: En
historie der indebærer en fl ytning og et navneskift.
Den nye kirke lå i Boyesgade, og året efter
blev den sognekirke – blot den anden katolske
sognekirke på Sjælland. Datoen den 13-11 synes
tilfældig. I alt fald fejres der ikke nu nogen særlig
fest den dag. Men kirkens navn er ikke tilfældigt.
Den blev kaldt Vor Frue af Rosenkransen.
Ved sogneomlægningen i 1942 blev den beskedne
kirkebygning i Boyesgade nedlagt og den nuværende
kirke på Jens Jessensvej taget i brug.
I et land hvor katolikkerne var en minoritet, skulle
det navn understrege den særlige katolske identitet.
Navnet afspejler tidsånden ikke bare i Danmark,
men også i Rom. På Peters stol i Rom sad
Leo XIII (1810-1903). Han var en stor diplomat
og en stor lærd, der var på forkant med udviklingen
i Kirke og samfund. Det var således ham, der i
1879 havde udnævnt den salige John Henry Newman
(1801-1890) til kardinal, og det var ham, der
i 1891 havde udsendt den første pavelige rundskrivelse
om sociale forhold (Rerum Novarum). Men
han var også meget Mariafrom, og han er ligefrem
blevet kaldt ”Rosenkranspaven”, fordi så mange
af hans skrivelser omhandlede Maria og rosenkransen.
Den første søndag i oktober 1893 1) kunne
den nye sognemenighed så for første gang fejre
10
Vor Frue af Rosenkransen, og samtidig fejre oktober
måned som rosenkransmåned. Dette sidste var
nemlig et af ”Rosenkranspavens” initiativer.
Rosenkransen går tilbage til Middelalderen, og
den har nydt mange pavers bevågenhed: Således
også den hellige Pius V’s (1504-1572). Han var
dominikaner og overgav i 1569 dominikanerordenen
den opgave at fremme brugen af rosenkransen.
En pave anno dazumal var ikke bare en åndelig
magtfaktor, men også en verdslig. Det var i hans
kapacitet af statsmand, at han stablede en alliance
på benene mellem en række stater i det vestlige
Middelhavsområde; en alliance vendt mod de osmanniske
tyrker, der på den tid kontrollerede Grækenland,
Lilleasien, Mellemøsten og Nordafrika,
foruden det meste af det, der siden skulle blive til
Albanien, Jugoslavien, Bulgarien og Rumænien.
De udgjorde en meget reel fare for det kristne
Vesteuropa. Flere gange stod de f.eks. foran Wiens
mure.
Efter Konstantinopels fald i 1453 var Cypern den
østligste forpost for de kristne. Som arvtager efter
den sidste korsfarerkonge 2) , sad venetianerne på
magten dér, men i løbet af 1570-71 blev de efter
blodige kampe fordrevet af tyrkerne. Det er baggrunden
for pavens alliance. Den 7.oktober 1571
mødtes så to store fl åder af galejskibe ud for Grækenlands
vestkyst. Den kristne sejr ved Lepanto
var overvældende, men det må ikke forties, at
Cypern forblev tyrkisk. Den øverste admiral for
den kristne fl åde var en halvbroder til den spanske
konge, og på det verdslige plan er det spanierne,
der høster frugterne af sejren. De er fra da af den
stærkeste sømagt i Middelhavet. Men ét er verdslig
magt, noget andet åndelig magt. Paven befandt
sig i Rom, dér bad han for fl ådens sejr, og endnu
før noget budskab var nået frem til ham, kendte
han udfaldet. Han tilskrev Gudsmoder sejren, og
indstiftede en fest til hendes ære: Den fest hedder
nu Vor Frue af Rosenkransen, men dengang blev
den kaldt Vor Frue af Sejren.
Se, det er en forunderlig historie. Det er en historie,
hvor verdslig og åndelig magt er vævet uløseligt
sammen. Men det er også en historie om bøn-

nens magt. For mit indre øje ser jeg paven mile fra
slagmarken bede til Gud gennem Jomfru Maria.
Det er denne bønnens inderlige forening med Gud,
der gjorde Pius V til helgen. Ifl g. den liturgiske
kalender skal han ikke, men kan fejres 30.april.
Det bør han blive her i huset. Han er en del af vores
historie; en del af vores katolske identitet. De
færreste i dag kender vel til søslaget ved Lepanto.
Men hvad er det så, vi fejrer den 7.oktober? Det er
Jomfru Marias moderlige omsorg og Guds lydhørhed.
I bønnen kommer Gud os uendelig nær. Sådan
var det i 1571, og sådan var det i 1893, og sådan er
det nu. Gud er den samme nu og i al evighed.
sr. Rut Maria
11
1) I fl ere århundreder blev festen fejret en søndag.
Hvilket fortæller noget om den betydning, man tillagde
den. Men Leo XIII’s efterfølger Pius X (1835-
1914) fl yttede den tilbage til den oprindelige dato.
2) Cypern var oprindeligt en del af det byzantinske
kejserrige, der havde Konstantinopel som hovedstad,
men under det 3.korstog (1189-1192) blev øen erobret
af korsfarerne.
Program for rosenkrans-studiekredsen
i Sankt Mariæ Kirke, efteråret 2011
Tanken med denne studiekreds er at tage udgangspunkt
i et tema, som i efteråret 2011 er rosenkransen.
Vi nærlæser de skriftsteder i Bibelen, som indgår i
rosenkransen, og diskuterer deres betydning. Efter
endt arbejde beder vi rosenkransen og omsætter dermed
teori til praksis.
Målet med studiekredsen er at opnå en dybere åndelig
tilgang til vores tro og en bedre forståelse af
kristendommen.
Studiekredsen henvender sig til alle som gerne vil
lære, bidrage til at forstå samt omgive sig med venskab
og Helligånden.
Medbring derfor Bibelen (eller Det Ny Testamente)
og en rosenkrans, også gerne “opskrifter” på hvordan
rosenkransen bedes.
Sted: Menighedssalen i Sankt Mariæ Kirke,
Jens Jessens Vej 5-7, Frederiksberg
Klokkeslæt: 20:00-21:30
Jan Sosniecki
jan.sosniecki@gmail.com
Bemærk: hjemmesiden, http://bit.ly/p5Wc1T
opdateres jævnligt med links og fortegnelser over
læsestof til de næste gange.
Resterende program (mandage):
31. oktober:
Lysets mysterier
28. november:
Smertens mysterier
19. december:
Herlighedens mysterier

Fader vor - en samtale
»Fader vor, du som er i Himlen....«
»Ja.«
»Lad være med at afbryde mig. Jeg beder.«
»Men du kaldte på mig,«
»Kaldte på dig? Nej, det gjorde jeg ikke. Jeg er ved
at bede Fader vor, du som er i Himlen ... «
»Nu gjorde du det igen.«
»Gjorde hvad?«
»Kaldte på mig. Du sagde: Fader vor, du som er i
Himlen. Her er jeg. Hvad har du på hjertet”?«.
»Men jeg mente ikke noget med det. Ser du, jeg beder
bare en bøn for dagen. Jeg siger altid Fader vor.
Det får mig til at føle mig godt tilpas, næsten som
når jeg har gjort et stykke arbejde.«
»OK. Fortsæt,«
»Helliget vorde dit navn.«
»Stop. Hvad mente du med det?«
»Det betyder - det betyder - du godeste, jeg ved
ikke, hvad det betyder. Hvordan skulle jeg vide
det? Det er bare en del af bønnen. Forresten, hvad
betyder det?«
»Det betyder æret, helligt, vidunderligt.«
»Aha, det giver mening. Jeg har aldrig før tænkt på,
hvad »helliget« betyder. Komme dit rige, ske din
vilje på jorden, som den sker i Himlen ... «
»Mener du virkelig det?«
»Selvfølgelig. Hvorfor skulle jeg ikke det?«
»Hvad har du tænkt dig at gøre ved det?«
»Gøre? Ingenting. Jeg synes bare, at det ville være
12
godt, hvis du fi k alt hernede under kontrol, ligesom
du har deroppe.«
»Har jeg kontrollen over dig?«
»Tja, jeg går da i kirke.«
»Det var ikke det, jeg spurgte om. Hvad med dit
begær? Og dit dårlige humør? Du har virkelig et
problem der. Og så den måde, du bruger dine penge
på - du bruger dem allesammen på dig selv. Og
hvad med den slags bøger, du læser?«
»Lad være med at hakke på mig! Jeg er lige så god
som resten af de hyklere nede i kirken!”
»Undskyld. Jeg troede, at du bad om, at min vilje
måtte ske. Hvis det skal praktiseres, må det begynde
med dem, som beder om det. Dig, for eksempel!«
»Nå - OK. Det kan godt være, jeg har et par problemer.
Nu du siger det, så kunne jeg sandsynligvis
nævne nogle fl ere.«
»Det kunne jeg også!«
»Jeg har aldrig tænkt særlig meget på det før nu,
men jeg ville faktisk gerne af med nogle af de ting.
Jeg vil gerne være virkelig fri.«
»Godt! Nu begynder der at ske noget! Vi skal
samarbejde, du og jeg. Det er helt sikkert, at vi kan
vinde nogle sejre. Jeg er stolt af dig.«
»Ved du hvad, Herre, jeg er nødt til at slutte her.
Dette her varer meget længere, end det plejer. Giv
os i dag vort daglige brød.«
»Det med brødet kan du godt udelade. Du er tyk nok
i forvejen.«
»Hov, hov, vent lidt! Hvad er det her, »kritikdag?«
Her er jeg ved at gøre min religiøse pligt, og pludselig
bryder du ind og minder mig om mine fejl!«
»Det er farligt at bede. Det kan ende med, at du bliver
forvandlet. Det er det, jeg prøver at sige til dig.

Du kaldte på mig, og her er jeg. Det er for sent at
standse nu. Bliv ved med at bede. Jeg er interesseret
i den næste del af din bøn .. «
(pause)
»Fortsæt!«
»Jeg er bange.«
»Bange! For hvad?«
»Jeg ved, hvad du vil sige.«
»Prøv bare.«
»Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore
skyldnere.«
»Hvad med Jakob?«
»Jeg vidste det! Jeg vidste, du ville nævne ham!
Men Herre, han har løjet om mig og snydt mig for
nogle penge. Han har aldrig betalt de penge, som
han skylder mig. Jeg har svoret, at han skal få det at
mærke!«
»Men din bøn? Hvad med din bøn?«
Firmelsesholdet
SMUK er godt i gang med et fi rmelseshold på 16 fi rmander.
Holdet har allerede været af sted på weekend, Klitborg,
hvor der var god tid til hygge og samvær.
Et par tvangs-fi lm, oplæg og messe blev det også det.
Undervisningen leder fi rmanderne gennem centrale
emner, hvad er og hvorfor messen, hvad er fi rmelse,
13
»Jeg mente det ikke.«
»Tja, i det mindste er du ærlig. Men det er ikke rart
at bære den byrde af bitterhed indvendig, vel?«
»Nej. Men jeg skal nok få det bedre, så snart jeg får
fat på Jakob! Han skal komme til at fortryde det.«
»Det får du det ikke bedre af. Du får det værre!
Hævnen er ikke sød. Tænk på, hvor ulykkelig du er
allerede. Men jeg kan forandre del hele.«
»Kan du? Hvordan?«
»Tilgiv Jakob. Så vil jeg tilgive dig. Så bliver hadet
og synden Jakobs problem og ikke dit. Det kan godt
være. at du mister dine penge, men måske vinder du
Jakob.«
»Herre, jeg vil prøve. Men du må undskylde mig.
Jeg er nødt til at standse nu, jeg skal af sted. Det
kræver virkelig meget at bede. Men jeg føler, at du
har ret. Men det er en mærkelig tanke. At bede til en
levende Gud, som virkelig er der. Så jeg vil prøve at
tale lidt mere med dig. Hej sålænge!«
(Kirkebladet Hjørring)
Guds søn, hvad er forskelligheden mellem protestantisme
og katolicisme. Vores mål med holdet er,
at fi rmanderne må udvide og styrke deres katolske
netværk, og at de altid må vide, hvor de kan fi nde
Kirken efter deres fi rmelse.
Til alles forbøn
Christian Walsh Elveberg

Møde i KÆK den 9. august 2011
Emne: Sommerudflugt
KÆK´s sommerudfl ugt tirsdag den 9. august gik
til Helsingør for at besøge stiftets domkirke, St.
Olai, og St. Mariae Kirke med det velbevarede
karmeliterkloster fra senmiddelalderen.
Vejrudsigterne var ikke for gode, men vejret artede
sig stort set, bortset fra en lidt våd ankomst til
den gamle sundtoldsby. Vor fortræffelige chauffør
fra Holte Turistfart førte os sikkert af sted fra Jens
Jessensvej kl. 9.30, i første omgang med kurs mod
Birthe og Mogens´s hyggelige sommerhus i nærheden
af Hornbæk, hvor vi 23 turdeltagere foruden
værternes store gæstfrihed nød godt af deres kaffe
og Ingrids dejlige medbragte bagværk.
14
Efter en halv times tid i denne nordsjællandske
idyl drog vi videre mod de egentlige mål, som
Hans i forvejen havde fortalt lidt om på vej i bussen.
Vi begyndte med St. Olai, hvor ikke mindst
selve det storslåede hvide kirkerum, totalt nyrenoveret
for ikke så mange år siden, gjorde et stærkt
indtryk. Opstemte fortsatte vi til fods den korte vej
til St. Mariae, men – ak! – vi måtte blive udenfor
p. gr. a. en kirkelig handling (bisættelse). Vi fi k
altså ikke set St. Mariae indefra med dens righoldige
udsmykning og inventar, men måtte ”nøjes
med” en rundgang om vor Frues Klostergård. Den
arkitektoniske så helstøbte, siden 1400-årene velbevarede
klosterbygning, gør altid sin virkning på
den besøgende. Skuffelsen over det afl yste kirke-

esøg i St. Mariae aftog efterhånden og forsvandt
vist næsten aldeles under frokosten i restaurant
Kronborg Havbad, serveret i ”teltet” med havudsigt
mod Kronborg, marinaen og svenske-kysten
overfor – i fi nt solskinsvejr.
Vi slentrede efterfølgende en tur i lystbådehavnen,
inden vi satte kursen hjemad via den gamle strandvej
med udsigt til Øresund – og med en afstikker
undervejs ud over Esrom og Fredensborg. Vi nød
15
under kørslen til fulde eftersommerens smukke
nordsjællandske landskab, der bredte sig ud til alle
sider, og en mængde dejlige naturindtryk rigere
var vi ved 17-tiden på Jens Jessensvej igen efter
en vellykket årsudfl ugt. Kun skade, at vi ikke var
nær så mange deltagere, som vi på forhånd havde
fået tilmeldt.
HKT

Møde i KÆK den 13. september 2011
Emne: Johannes Jørgensen
Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956), æresborger
i både fødebyen Svendborg og italienske Assisi,
har bortset fra en kreds af særligt interesserede
været tæt på forglemmelse i Danmark. Men det er
i disse år ved at ændre sig. I 2002
stiftedes Johannes Jørgensen Selskabet
i Svendborg med Stig Holsting
som formand, og han kunne
ved KÆK´s første møde i sæson
2011-12, den 13. september, med
tilfredshed konstatere, at selskabet
fra begyndelsen og indtil nu har
fastholdt et stabilt medlemstal på
nærved 140 personer.
Den fornyede interesse for Johannes
Jørgensen, hans liv og omfattende
forfatterskab – 80 større og mindre
bøger blev det til i alt – er ikke begrænset alene til katolske
kredse herhjemme og i udlandet. Som den stadigt
søgende efter svar på tilværelsens grundspørgsmål
og som den socialt konstant indignerede iagttager
af samfundets skyggesider appellerer Johannes Jørgensen
åbenbart i stigende grad til moderne læsere.
Han fandt omsider sit ståsted ved konvertering til
den katolske tro, men hans vej til kirken var alt andet
end lige. I Stig Holstings inciterende foredrag var de
mange personlige brud i Johannes Jørgensens lange
liv et centralpunkt. Det gælder bl.a. familielivet, som
Program for KÆK
16
ikke udviklede sig lykkeligt, og i forholdet til ungdomsvennerne
Stuckenberg og Sophus Claussen.
Digterens oprindeligt æstetisk funderede holdning
til tilværelsen ændredes gradvis i religiøs retning, jfr.
”Rejsebogen” om hans store udenlandsrejse i 1894
med en første oplevelse af Assisi. I
sine (upublicerede) dagbøger førte
han til stadighed en debat med sig
selv om fundamentale livsproblemer,
og sammen med det trykte
forfatterskab kan det alt sammen på
en måde læses som en redegørelse
for hans egen sjælelige udvikling.
Længere op i tiden end til 1915 nåede
vi ikke med Stig Holstings beretning
om forfatteren. På grund af tidsnød
måtte han desværre standse ved det
for Jørgensen helt afgørende ophold
i Siena 1913-15, et ophold, som resulterede i værket
”Den hellige Katarina af Siena”. Men da var Jørgensen
for længst drejet om til katolsk tro og kirke, i starten
ikke mindst under påvirkning fra vennen Mogens Ballin.
Nogen repræsentant for en ”stivsindet” katolicisme
blev han aldrig, understregede Holsting. Johannes Jørgensens
samfundsmæssige optagethed af socialismen
og af den katolske kirkes sociallære inspirerede hans
måske allerbedst kendte værk ”Den hellige Frans af Assisi”
fra 1907.
Oktober Ivar Hoel: Messen gennem 2000 år - forandret, men
altid den samme.
November Poul Hedemann om bofællesskab som idé og virkelighed
med udgangspunkt i egne erfaringer.
December Julehygge med Carly Majholm
Januar Vi fejrer for 3.år som en tradition begyndelsen på det nye år
med vin og sandwich/smørrebrød.
HKT

Vil du gøre en forskel for mennesker i nød?
Så er du måske Skt. Mariæ Kirkes nye Caritasrepræsentant!
Brænder du for at gøre en forskel for de nødstedte
og sårbare i verden? Kirken gør! Caritas arbejder
som den katolske kirkes humanitære hjælpeorganisation
i Danmark og en række andre lande.
Det kan du blive en del af! Caritas i Danmark
holder nemlig kontakt til katolikkerne i Danmark
gennem en Caritas sognerepræsentant i hver menighed.
Nu er det tillidshverv ledigt her i menigheden.
Hvis du kunne tænke dig at være ny sognerepræsentant
for Caritas ved Sankt Mariæ Kirke, så
skriv til eller tal med Henrik, der er formand for
menighedsrådet (hbjorgo@gmail.com).
Nedenfor kan du læse, hvad vores tidligere sognerepræsentant,
Rosa Ørtved Knudsen, skriver
om arbejdet og mulighederne. Du kan selvfølgelig
også læse mere om Caritas´ arbejde på www.
Caritas.dk
Vigtigt bindeled mellem Caritas og
menigheden
Caritas sender mails ud til sognerepræsentanterne,
når der sker en katastrofe, eller når der er vigtige
nyheder. Repræsentanterne formidler nyheder videre
til menighederne og opfordrer til indsamling,
Bladet Caritas Nyt udkommer 4 gange om året, og
Caritas sender en bunke til sognerepræsentanter
med opfordring om at uddele dem ved kirkedøren.
Et par gange om året kommer også plakater og/eller
flyers til ophængning/uddeling i din postkas-
17
se. Det er derfor smart, at du er flittig kirkegænger
og har nem transport til kirken, da materialet
nogle gange skal uddeles hurtigt og kan veje lidt.
Hvert år samles sognerepræsentanterne med Caritas
og andre repræsentanter fra Kirken til årsmøde,
og dér får man en masse information og
inspiration til, hvad man kan gøre ekstra for at
samle penge ind til Caritas´ vigtige arbejde. Det
er også en kærkommen lejlighed til at lære andre
sognerepræsentanter og Caritas´ ansatte og bestyrelse
at kende. Det foregår i september på Magleås,
så omgivelserne er rigtig dejlige.
Gør en forskel og bliv klogere på verden
Det er virkelig et vigtigt hverv og meget tilfredsstillende
at være sognerepræsentant for Caritas.
Man kommer tæt på og kan gøre en konkret forskel
for de fattige og i katastrofesituationer. Både
ved at udbrede kendskabet til Caritas, ved at
samle penge ind og med andre tiltag, som man
selv kan finde på eller tage imod fra Caritas. Man
kommunikerer direkte med Caritas´ generalsekretær
Jann Sjursen og andre ansatte og oplever
Caritas arbejde nærværende og hektisk og lærer
om procedure og udfordringerne i nødhjælps- og
langsigtet udviklingsarbejde.

Navnenyt
Dåb
200811 Carla Sigrid Sonne-Schmidt
200811 Marcus Minh Pham Nguyen
210811 Daphne Magda Kaczmarek
260811 Rebecca Beate Artych
270811 Gabriel August Frank Kjærside
270811 Barnabás Szathmáry
030911 Julian Riget van Buchwald
110911 Josephine Amalie Wrisberg
170911 Theo Juul Christensen
240911 Amy Ann Bjerregaard
Optagelse/Firmelse
110911 Thomas Stukbjær Laursen
Begravelse
130811 Hendrikus van Vessum ’Bas’
290811 Kim Schou Laursen
Thomas’ optagelse d. 11. september 2011.
18

Sognekalender
Søndag den 9. oktober 28. alm. søndag Kl. 11 Højmesse
Søndag den 16. oktober 29. alm. søndag Kl. 11 Højmesse
Søndag den 23. oktober 30. alm. søndag Kl. 11 Højmesse
Søndag den 30. oktober 31. alm. søndag Kl. 11 Højmesse
Søndag den 6. november Allehelgen Kl. 11 Højmesse
med børneprædiken
Søndag den 13. november Laterankirkens indvielse Kl. 11 Højmesse
Søndag den 20. november Krist Konges Fest Kl. 11 Højmesse
Søndag den 27. november Første søndag i Advent Kl. 11 Højmesse
Søndag den 4. december Anden søndag i Advent Kl. 11 Højmesse
med børneprædiken
Søndag den 11. december Tredje søndag i Advent Kl. 11 Højmesse
Søndag den 18. december Fjerde søndag i Advent Kl. 11 Højmesse
Lørdag den 24. december Herrens fødselsfest Kl. 16 Vigiliemesse
Søndag den 25. december Herrens fødselsfest Kl. 11 Højmesse
Mandag den 26.december Hel. Stefan Kl. 11 Højmesse
Lørdag den 31. december Kl. 11 Messe
Søndag den 1. januar Festen for Maria, Kl. 16 Højmesse
Guds mor (OBS TIDSPUNKT)
Søndag den 8. januar Hellig Tre konger Kl. 11 Højmesse
med børneprædiken
Søndag den 15. januar Kl. 11 Højmesse
Søndag den 22. januar Kl. 11 Højmesse
Søndag den 29. januar Ansgar Kl. 11 Højmesse
19

Lad mig søge stilhedens gave,
enkelhedens og ensomhedens,
hvor alt hvad jeg rører ved, bliver bøn.
Hvor himlen er min bøn.
Fuglene er min bøn.
Vindene i træerne er min bøn.
For Gud er alt i alle.
(Thomas Merton)
20