1 LUMEN nr. 81 | Marts 2012 - Sankt Mariæ Kirke

sankt.mariae.kirke.dk

1 LUMEN nr. 81 | Marts 2012 - Sankt Mariæ Kirke

LUMEN

1

LUMEN nr. 81 | Marts 2012


Sankt Mariæ Kirke

Jens Jessensvej 5

2000 Frederiksberg

Postgiro 303-2442

Bank: Danske Bank

4250 - 3184 - 021196

www.mariae.dk

Sædvanlige messetider

Søndag kl. 11 (Højmesse)

Mandag, torsdag og lørdag kl. 7.30

Tirsdag og fredag kl. 16.30

Onsdag kl. 7

Evt. ændringer i hverdagsmesserne

bekendtgøres ved opslag i våbenhuset

og på kirkens hjemmeside.

Sognepræst

Jesper Fich

jesper.fich@gmail.com

Marielystvej 16

2000 Frederiksberg

Tlf.: 61 62 27 37

Sognekontor

Jens Jessensvej 5

2000 Frederiksberg

Tlf.: 38 71 53 35

Normalt åbent mandag, tirsdag og

fredag kl. 10.00-12.00.

Regnskabsfører

Christel Helleshøj

Kordegn

Sr. Rut Maria Schmidt OSB

Træffes normalt tirsdag og

fredag kl. 10.00-12.00.

Menighedsrådet

Formand: Henrik Bang Bjørgo,

Runebergs Allé 53, 1.tv.

2860 Søborg

Tlf.: 29 72 79 31

email: hbjorgo@gmail.com

Næstformand: Torben Wamberg

Sekretær: Cristina Galiano

Øvrige medlemmer:

Jacob Bjerregaard

Marguerite Ellekvist

Jesper Fich

Christel Helleshøj

Christine Lequime

Sr. Benedikte Nielsen OSB

Sankt Lioba Kloster

Jens Jessensvej 7

2000 Frederiksberg

Girokonto:

reg.nr. 9750 kontonr. 6057810

Priorinde:

Sr. Benedikte Nielsen OSB

Tlf.: 38 71 48 72 – Fax 38 71 12 96

Sankt-lioba-kloster@mail.dk

www.sankt-lioba-kloster.dk

Sankt Mariæ Unge Katolikker

Sankt Mariæ Kirkes børne- og

ungdomsarbejde

Herunder ministranter og religionsundervisning

Formand: Christian Elveberg

mr.elveberg@gmail.com

hjemmeside: www.smuknet.dk

Katolsk Ældre Klub (KÆK)

Kontakt:

Birthe Blichert-Toft – 36 46 20 38

bbt@youmail.dk

Hanne Majholm – 39 20 62 49

Hans K. Thomsen – 38 74 78 09

Slægtsforskning

Forespørgsler om slægtsforskning

henvises til:

sct.mariaekirke.kordegn@mail.dk

Sognebladet Lumen, redaktion

Redaktør Anders Kaare Frederiksen

sognebladetlumen@gmail.com

anders@kaarefrederiksen.dk

Deadline for næste

nummer (maj):

1. maj 2012

Forsidefoto:

Fastelavn.

(Fotos: Anders Kaare Frederiksen).

Layout:

Vibeke Beck

2

LUMEN nr. 81

Påskenat . . . . . . . . . . . . . . . . 3-4

Kirkestatistik . . . . . . . . . . . . . . .4

Regnskab for menigheden ved

Skt. Mariæ Kirke 2011 . . . . . 5-7

Pilgrimsvandring . . . . . . . . . . . .8

Hvorfor er det vigtigt, at

mine børn vokser op med

den katolske kirke? . . . . . . . 9-11

SMUK: Nyt fra Sankt

Mariæ Kirkes

børneundervisning . . . . . . . 12-14

Studiekredsen om

Rosenkrandsen . . . . . . . . . . . 15

Den Hellige Benedikt

af Nurcia . . . . . . . . . . . . . . 16-17

Nyt fra menigshedsrådet . . . . .17

Møde i KÆK

d. 13. december 2011 . . . . 18-20

Møde i KÆK

d. 14. februar 2012 . . . . . . . . 21

KÆK’s resterende

forårsprogram . . . . . . . . . . . . 21

Navnenyt . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Sognekalender . . . . . . . . . . . . 23

LUMEN skal

● Afspejle sognets liv og vores

selvforståelse som katolsk

menighed, og gøre det på en

måde, der inviterer og opmuntrer

til medleven i Kirkens

fællesskab.

● Være et instrument, der tjener

til refleksion over troen og

Kirkens liv.

● Samle væsentlige oplysninger

om aktiviteter i sognet og

omtale dem i bladet.

● Indeholde fakta-oplysninger

om sognet.


Påskenat

”Og se, der kom et kraftigt jordskælv.” siger evangelisten.

Ren teatertorden – sådan har jeg i min overfladiskhed

mange gange tænkt om Mathæus og hans måde at beskrive

påske. Sådan en indlagt dramatisk effekt, virkningsfuldt

tilføjet for at beskrive det ubeskrivelige.

Men det var meget naivt tænkt. Der er noget langt

større i spil. Hele jorden, dig og mig, er i spil, og det

gynger! Så kære påskemenighed: i stedet for at sige:

glædelig påske – så skulle vi måske i stedet ønske

hinanden: velkommen på gyngende grund!

For jorden gynger. Og mødet med den opstandne reparerer

ikke vores verden, men det hjælper os til at

begå os i verden med mere åbne øjne, end dem, der

ikke tror.

De er nemlig i fare for at forfalde til en virkelig naivitet.

Det sker, når de leder efter faste holdepunkter.

Der kan være så mange håndtag her i livet, det kan

3

være magt eller indflydelse, penge eller udseende,

og meget af samme skuffe. Men hvor er det naivt

at udlevere sig selv til den slags: magt, det ved vi,

kan smuldre på et øjeblik, og al mulig menneskelig

prestige falmer også før eller siden, for slet ikke at

tale om penge – hvis der er noget, der er usikkert, så

netop kroner og øre, kurser går op og ned, hver børsdag

er et finansielt jordskælv.

Så verden ryster. Og ved opstandelsen ryster Gud

godt og grundigt selv det skabte, han ryster hele menneskets

forestilling om liv og død, med deres faste

grænser. Mødet med det guddommelige er virkelig:

Tremendum et fascinotum – det er rystende og fascinerende.

Rystende, fordi alt det, som tilsyneladende

stod så stensikkert, bliver afsløret som vakkelvornt,

og fascinerende fordi den, der én gang er kommet

bevidst i nærheden af skaberen, aldrig kan komme

rigtigt derfra igen. Der er en tiltrækningskraft, som

bliver ved med at kalde, appellere… ikke bare fra

Gud, men også indefra dig selv hører du en stemme,


som bliver ved med råbe, og den råber, at du og Gud

hører sammen, at det er det eneste, der virkelig står.

Trapistordenen, som er en gren af benediktinerne har

et ekstra valgsprog, som står indgraveret af en eller

anden grund på min egen alterkalk: Der står: Stat

Crux dum volvitur orbis. Korset står, mens jorden

rystes.

Korset står.

Kære påskemenighed. Det er det eneste sikre i vores

liv: Guds kærlighed indtil det sidste, er det eneste

holdepunkt, han lover at være hos jer, mens alting rystes,

og holder I jer til dette kors, så kan I tåle rystelsen,

for korset, med alt hvad det betyder, er virkelig

jordskælvssikret.

Per Kirkeby, maleren, har mange gange malet det

samme motiv. Han maler pladetektonik, dette at jordens

flade flyder, og at selv den jord vi står på, er

i bevægelse. Han udtaler sig sjældent om sin kunst,

men efter at have lavet billeder med det samme motiv

til det kongelige bibliotek, sagde han dog til en

journalist: her på dette sted, med så mange bøger, og

Kirkestatistik

Kirkestatistikken for 2011 foreligger nu. Den fortæller

om at mange mennesker har en tilknytning til Skt.

Mariæ kirke, og at kirken bliver godt brugt. Aldrig

nogensinde har der været så mange dåb på et år som

i 2011. Og siden 1995 er vi blevet 515 flere i sognet

– en stigning på 61 %.

I de øvrige nordiske lande vokser kirken stærkt i

disse år, især ved indvandring, men også ved mange

dåb og konvertioner. Sådan er det ikke i Danmark –

i hvert fald ikke endnu. Vi kunne godt bruge noget

af den optimisme, der findes der. Alligevel er kirken

ingen steder en selvfølge. Heller ikke hos os. At være

katolik – og at være kristen – indebærer også en beslutning

– en beslutning for at ville bære med på det

skrøbelige fællesskab, som kirken til alle tider har

været, og også er i dag.

4

hvor der er samlet så meget lærdom, er det vigtigt at

markere: vi står på gyngende grund!

Og i hans billeder ser man tit også kilerne, der er

slået i jorden for at holde korset oprejst. Et kors kan

nemlig ikke bare stå af sig selv. Dette møde mellem

korset og vores jord, det er det eneste, der står!

Det er vores primære udfordring som mennesker – vi

skal se virkeligheden, som den ser ud. Men vil man

forstå virkeligheden, så væk med naiviteten om det,

der ellers hævder at tilbyde sikkerhed.

Luk øjnene, og lær at bede. Gør du det, så vil du turde

se den gyngende virkelighed i øjnene uden gys. Mystikken

er i virkeligheden det eneste svar for mennesker,

der vil være realister.

Så glædelig påske – eller skulle jeg måske sige: Velkommen

på gyngende grund!

Dåb 40

Firmelse 5

Optagelser 5

Vielser 1

Begravelser 14

Udmeldelser 3

Kirkebesøg

Første Tællingssøndag 169

Anden Tællingssøndag 148

Tredje Tællingssøndag 148

Fjerde Tællingssøndag 234

Kommunioner i alt 11.758

Katolikker i sognet

Under 16 år 315

Over 16 år 1.042

I alt 1.357

Jesper Fich op

Jesper Fich op


Regnskab for menigheden

ved Skt. Mariæ Kirke 2011

Kære menighedsfæller

I 2011oplevede sognet et mærkbart fald i indtægter

fra kirkebidrag. Faldet i indtægterne fra kirkebidrag

er på 53.000 kr. eller godt 6 % i forhold til

året før. Dette er en bekymrende udvikling, også

selvom menigheden set i et nationalt perspektiv

fortsat har et højt bidrag pr. medlem. Derfor vil

menighedsrådet og sognepræsten i 2012 iværksætte

tiltag, der skal øge incitamentet for nye og gamle

medlemmer af menigheden til at tilmelde sig

kirkeskatteordningen. Det er en nødvendig forudsætning

for udvikling af Kirken og sognets liv, at

alle katolikker betaler kirkeskat af en størrelse, der

minimum svarer til den skatteprocent, medlemmer

af Folkekirken betaler gennem kirkeskatten.

På trods af indtægtsfaldet kom vi ud med et lille

overskud efter henlæggelser. I regnskabsåret er

der hensat 140.000 kr. til udskudte projektudgifter,

som er udskudt til afholdelse i 2012. Således

følger menighedsrådet fortsat intensionen om at

5

omsætte indtægterne fra kirkeskatten til konkrete

aktiviteter og nødvendige udgifter i forbindelse

med sognets liv og aktiviteter. Dvs. vi sparer ikke

yderligere midler op, når undtages de konkrete,

udskudte projekter.

Om sognets indtægter i 2011 skal yderligere bemærkes,

at vi – i lighed med flere af de store danske

pensionsfonde – i 2012 nød godt af et højt afkast

på obligationer mv. Dette er en vigtig grund

til, at vi samlet fortsat kan præsentere et positivt

resultat – desværre kan vi ikke regne med, at obligationsafkast

de kommende år vil give lige så gode

resultater.

De fleste af sognets driftsudgifter ligger på et stabilt

niveau. I 2011 brugte vi dog færre penge på

bladudgivelser end året før – det skyldes, at vi udgav

5 numre af Lumen mod 6 i 2010. Ligeledes

havde vi færre udgifter til kursus- og mødeudgifter.

Dette skyldes ikke et lavere aktivitetsniveau,

men en klarere økonomistyring ift. afholdelse af

vores familieweekend og at sammenkomster, møder

og sommerfrokost i menigheden blev afholdt

med ganske få udgifter.

Endeligt er der som nævnt en række opgaver omkring

vedligehold af præstebolig og bygninger, der

først færdiggøres i 2012, hvorfor udgifterne hertil

tages af de hensatte midler.

Samlet kan vi heldigvis konstatere, at menigheden

fortsat har økonomisk råderum til at understøtte

det altafgørende frivillige engagement i SMUK,

KÆK, Lumen og i sognets liv generelt. Da grundlaget

for dette i altovervejende grad er indtægterne

fra kirkebidrag, er det som skrevet nødvendigt, at

vi i menighedsrådet gør en aktiv indsats for at øge

tilslutningen til og indtægterne fra kirkebidragsordningen.

Mange hilsner

Henrik Bjørgo og menighedsrådet.


Driftsregnskab

Regnskab Regnskab

Indtægter 2010 2011

Kirkeskat i alt (100 %) * 835.973 782.554

Sognebidrag 2.000 8.000

Gaver 1.000 3.000

Kollekter, sogn 95.498 96.812

Kollekter, andre formål * 25.131 7.845

Kirkelige handlinger 10.400 9.550

Bankrenter 703 0

Girorenter 1.851

Fonds og legatrenter 18.414 0

Andre renter 35.383

Salg af kærter * 13.755 12.615

Salg af bøger, m.v. * 2.000

Udlejning af

menighedslokaler 10.000 5.000

Indtægter i alt 1.014.873 962.609

6

Regnskab Regnskab

Udgifter 2010 2011

Husleje 49.860 49.900

Forsikringer 5.931 5.726

Fyringsudgifter 44.433 39.943

El og gas 20.542 21.351

Hostier, altervin, lys 19.079 9.686

Blomster 21.500 16.700

Liturgisk materiale 7.568 2.218

Køb af kærter 4.701 5.017

Diverse kultusudgifter 3.499 1.286

Vedligeholdelse af bygninger 76.814 25.344

Vedligeholdelse af inventar 2.896 3.759

Rengøringsmidler 123

Nyanskaffelse, inventar 1.330

Løn, organist, sanger 39.595 35.879

Løn, rengøringshjælp 72.106 59.365

Præstevikarer 7.350 11.000

Sognebladsudgifter 101.832 53.595

Porto 719 1.694

Telefon 21.982 19.756

Kontorartikler 14.665 8.014

Diverse kontorudgifter, gebyrer 5.501 2.007

Menighedsmøder 1.383 4.940

Børne- ungdomsarbejde 37.499 42.000

Undervisningsmateriale 289 841

Andre møde og kursusudgifter 60.338 48.599

Bøger m.v. til videresalg 2.625 800

Benzin 3.845 -3.565

Bil-forsikringer og afgifter 10.586 10.911

Reparation af bil 10.645 25.846

Andre kørselsudgifter 3.678 4.132

Gaver 11.500 10.229

Til rådighed for sognepræsten 12.000 12.000

Henlæggelser til

bygningsvedligeholdelse 60.000

Henlæggelser til andet 80.000

Afgift til bispedømmet

af kirkeskat 250.792 234.766

Bidrag af egne indtægter,

året før 20.432 20.700

Tilskud til præstelønninger,

året før 20.432 20.700

Afregning kollekter

andre formål 25.131 7.845

Egne udgifter ialt 991.868 954.311

Resultat (til egenkapital) 23.005 8.299


Regnskab Regnskab

Aktiver 2010 2011

Kasse 6.399 3.098

Danske Bank 594.563 140.411

BG Bank 3.855 14.781

Finansbanken erhverv 47.092 112.443

Obligationer 381.676 174.702

Højrente, finansbanken 751.570

Kirkebidrag, 4. kvartal 224.080 211.723

Tilgodehavender 6.000 0

Aktiver i alt 1.263.664 1.408.728

Passiver

Skyldige omkostninger (kreditorer)

Skyldig A-skat 2.883

Skyldig AM-bidrag 203

Skyldig feriegodtgørelse,

medarbejdere 149

Henlæggelse, bil 58.173 58.173

Henlæggelse, bygninger 325.635 385.635

Henlæggelse, andet 20.000 100.000

Egenkapital

Egenkapital primo 833.616 856.621

Årets resultat 23.005 8.299

Egenkapital ultimo dette år 856.621 864.920

Passiver i alt 1.263.664 1.408.728

7


8

Pilgrimsvandring

Sidste år indbød vore nabokirker os til at deltage i en

pilgrimsvandring, der udgik fra Flintholm Kirke og

sluttede i Emmaus Kirke ved Diakonissestiftelsen.

Det var en succes, så i år er der igen en pilgrimsvandring

tirsdag den 24 april. Der lægges vægt på, at

det er en pilgrimsvandring – ikke en kirkevandring.

Meningen er, at kirkerne skal være stationer på pilgrimsvandringen

og åbner op til forskellige andagtsrum.

I Flintholm Kirke vil der blive uddelt en folder

om pilgrimsvandringen.

Temaet for pilgrimsvandringen er: ”Sandheden, vejen

og livet”.

Vandringen begynder:

16.30 Flintholm Kirke

17.00 Sankt Mariæ. Vesper

17.45 Lindevang Kirke

18.30 Emmaus Kirke

19.00 Suppe

Efter pilgrimsvandringen er alle indbudt til en lille

sammenkomst , hvor der vil blive serveret suppe.

Søster Benedikte OSB


Hvorfor er det vigtigt, at mine børn vokser op

med den katolske kirke?

Mandag den 3. oktober 2011 mødtes interesserede

fra menigheden til et aftenmøde med tre korte oplæg.

Mit indlæg havde overskriften ”Hvorfor er det

vigtigt, at mine børn vokser op i den katolske kirke?”.

På opfordring har jeg her forsøgt at omskrive

oplægget til en artikel, der står helt for egen regning

og ikke er udtryk for andet, end mine overvejelser

om emnet.

De fleste katolske familier i Danmark er ikke i den

samme gunstige situation, som jeg selv, hvad angår

diskussionen om den religiøse opdragelse af børn.

Begge mine forældre er katolikker ligesom mine

svigerforældre også er katolikker. Både min kone

og jeg er begge vokset op med den katolske tro og

med gudsforholdet og bønnen som en naturlig del

af hverdagen og af livet. Sådan er det dog langtfra i

alle katolske familier i Danmark. I de fleste katolske

ægteskaber er det kun den ene af parterne, der er

katolik. I nogle tilfælde er ægtefællen venligt stemt

overfor den katolske kirke, mens ægtefællen i andre

tilfælde har et mere anstrengt forhold til kirken.

9

Når man så får børn, opstår der i mange tilfælde en

diskussion omkring, hvorledes disse børn skal opdrages

katolsk/religiøst eller ej. Når denne situation

opstår, er der i min optik nogle forhold, man skal

gøre sig klart.

Vi kan ikke vælge troen for vores børn! Børn skal

selv have lov at vælge troen til eller fra, når de bliver

i stand til det. Vores opgave som forældre er at klæde

dem på til selv at kunne foretage det rigtige valg for

dem selv, når den tid kommer. Sådan er det i øvrigt i

al opdragelse. Spørgsmålet er så bare, hvad det rigtige

valg er, og hvordan vi bedst klæder vores børn på

til at tage dette valg.

Lad os begynde med det sidste spørgsmål: Hvordan

klæder vi bedst vores børn på til at vælge kirken til

eller fra? For at træffe et rigtigt valg, skal man have

et udgangspunkt – et sted at stå. De såkaldt frie valg

er en and – de findes ganske enkelt ikke. I al opdragelse

af børn træffer vi som forældre og voksne

en mængde valg på vores børns vegne. Vi vælger


skole, institution, fritidstilbud, sengetid, computeradgang

og alt muligt andet for vores børn. Disse

valg får store konsekvenser for vores børns liv, og

vi træffer dem med den største selvfølgelighed. Det

er simpelthen en del af forældrerollen. Når valgene

kommer til det religiøse, kan vi forældre blive usikre

og falde i førnævnte fælde i et forsøg på at undgå

det religiøse spørgsmål. Men ikke at vælge er også

at vælge og spørgsmålet på bundlinjen må blive: Er

mine børn bedre stillet ved ikke at have kendskab til

den religiøse dimension eller ej? Jeg kender ingen

tilfælde, hvor viden, kendskab og erkendelse skaber

begrænsning i mulighed og udfoldelse. Men jeg

kender mange tilfælde, hvor mangel på viden, kendskab

og erkendelse giver begrænsninger i mulighed

og udfoldelse.

Det første spørgsmål bliver nu lidt lettere at gå til:

Hvad er det rigtige valg? Først og fremmest er det

rigtige valg altså individuelt, men jeg tror alligevel,

at man kan opstille nogle kriterier for det rigtige valg.

Jeg tror på, at rigtige valg ud over at være individuelle

bør være baseret på viden og erkendelse, være

etisk funderede og ansvarlige. Da vi på den lange

bane ikke kan træffe valgene for vores børn, må vi

stedet for lære dem, hvordan man træffer disse valg.

10

Kirken er et af de steder, hvor man beskæftiger sig

indgående med dette.

Gennem mit job som underviser på en katolsk skole

i København møder jeg i stigende omfang forældre,

der i al for høj grad overlader det forældreansvar til

deres børn. De lader f.eks. børnene selv vælge skole,

institution, fritidstilbud, kirke, sengetid, computeradgang

m.v. Mange af disse forældre er veluddannede

og gør det i den bedste mening. Jeg gætter på, at de

forsøger at opbygge en børnenes ansvarlighed og

forsøger at skabe de rammer, hvori de rigtige valg

kan træffes. Men de gør det med nogle redskaber, der

hører voksenlivet til. En af de afgørende forskelle på

børn og voksne er evnen til at kunne forudse konsekvenser

af egne handlinger. Denne evne vokser i takt

med hjernens modning og med den erfaring, man gør

sig gennem livet. Den kan også blive en hæmsko for

udfoldelse, men det en nok en hel artikel for sig selv.

Jeg tror, at det er vigtigt, at vi som forældre påtager

os ansvaret som forældre. Jeg vil nødigt moralisere

og tegne dystre scenarier om fremtiden, men jeg synes,

at der er mange tendenser i tiden, der tegner et

billede af, at det efterhånden er almindeligt accepteret,

at børn træffer valg, som hører voksenlivet til.


I min familie hænder det selvfølgelig også, at børnene

ikke har lyst til at gå i kirke. For os forældre

er dette spørgsmål dog slet ikke til diskussion.

Selvfølgelig går vi i kirke, når vi ellers kan. I stedet

for forsøger vi at skabe rum for en anden diskussion

i familien. Vi forsøger at give vores børn

mulighed for medindflydelse på, hvordan vi går i

kirke. Spørgsmålet bliver i stedet for: Hvor i kirken

skal vi sidde? Skal du være ministrant? Tror du, at

din veninde også kommer i dag? På denne måde får

børnene medindflydelse uden dog at blive pålagt

for stort et ansvar. Ansvar er en størrelse, som man

skal vokse med, ellers kan det meget hurtigt blive

en næsten uoverskuelig størrelse. Det kender vi fra

vores eget liv. I forbindelse med oplægget spurgte

jeg mine børn om, hvad det bedste ved kirken var?

Den ene synes, at det bedste var, at man selv kunne

bestemme nogle ting (placering i kirken, ministrant

eller ikke m.v.). En anden synes, at samværet med

kirkeveninderne var det bedste. Den sidste og yngste

synes meget fromt, at det bedste ved kirken var,

at man der kunne være sammen med Gud.

Daniel Majholm

11


Nyt fra Sankt Mariæ Kirkes børneundervisning

Santa Lucia optoget og julens krybbetableau i december

måned gjorde både menighed og rehabiliteringscentrets

beboere ved siden af glade og rørte,

børnene fik både en oplevelse og ”at der er brug for

mig”- følelse, som i moderne sprogbrug kaldes en

’win-win’- situation, som gerne skulle være det afsæt,

hele kateketernes virke bygger på.

Ved børnemessen den første søndag i hver måned vil

vi fortsat bestræbe os på, at det i praksis bliver børnene,

der kommer til at være i centrum. Det betyder

imidlertid også, at forældre prioriterer denne messe

rigtig højt, da børnene så vil få opgaver at varetage.

I det hele taget vil vi kateketer gøre alt for at mar-

12

kere og fejre de kirkelige fester og mærkedage, som

fx. fastelavnsfesten i februar, hvor mange børn var

festligt udklædte og slog katten af tønden – endda i

strålende solskin.

Vores næste store projekt er at forbedre kommunikationen

mellem os alle sammen: børn, kateketer og

forældre. Vi er ved at indhente tilbud, så vi kan yde

en SMS-topservice og håber, at det ikke bliver for

dyrt.

Mere om dette, når vi har konkrete resultater at tilbyde.

På vegne af hele holdet bag børneundervisningen

Klara Kaare Frederiksen


Studiekredsen om Rosenkransen

Studiekredsen om rosenkransen fortsætter i 2012

som sædvanlig om mandagen i menighedssalen. I

foråret vil vi også beskæftige os med “Troens år”

som pave Benedikt XIV har udnævnt 2012 til.

Vi vil undersøge, med udgangspunkt i Rosenkransen,

hvordan vi bidrager til troens år.

Målet er at nå frem til forslag som kan bidrage til troens

år således at vores studiekreds ikke kun er teori,

men også sigter på praksis.

Studiekredsen henvender sig til alle som gerne vil

lære, bidrage til at forstå samt omgive sig med Helligånden

og venskab.

Medbring en rosenkrans og Motu Proprio, “Porta Fidei.”

Du finder dette papir og andre oplysninger på

studiekredsens hjemmeside.

Pilgrimsvandring på Frederiksberg

”Sandheden, vejen og livet”

Tirsdag den 24. april 2012 kl. 16.30-ca. 19.30

Tirsdag d. 24. april sætter vi troen i bevægelse med en stemningsfuld vandring, der søger at forbinde

den ydre fysiske bevægelse med en indre åndelig bevægelse. Vandringen begynder i Flintholm Kirke

med skumringssang og et kirkerum oplyst af levende lys. Herfra går det til Sankt Lioba Klosteret

og liobasøstrenes korbøn. I Lindevang Kirke vil vi søge stilheden ved en meditativ andagt, inden

vejen fortsætter til Emmauskirken, hvor der er en kort nadvergudstjeneste.

For at give oplevelsen af at en vandring kan give ro, vil vi gå i et tempo, der giver mulighed for

fordybelse.

Vi runder aftenen af med varm suppe i søsterhjemmets smukke stuer på Diakonissestiftelsen.

Information om ruten:

Mødetid/sted: Kl. 16.30 i Flintholm Kirke.

Ruten går via Sankt Lioba Kloster og Lindevang Kirke til Emmauskirken

Tilmelding: Ikke nødvendigt

Pilgrimsvandringen er et samarbejde mellem Flintholm Kirke, Sankt Lioba Klosteret, Lindevang

Kirke og Emmauskirken.

15

Sted

Menighedssalen i Sankt Mariæ Kirke, Jens Jessens

Vej 5-7, Frederiksberg

Klokkeslæt

19:30-21:00

Resterende datoer: 26. marts, 30. april og 21. maj.

På internetsiden https://sites.google.com/site/studiekredssmk/

kan du også læse programmet og følge

opdateringer som fx ændringer i programmet.

Jan Sosniecki, jan.sosniecki@gmail.com


Den Hellige Benedikt af Nurcia

Den der kunne kaste et blik ind på læsestuerne og

bibliotekerne i et Benediktinsk kloster, ville nok,

trods alt, blive overasket over at se, hvor megen litteratur

der findes om Hellige Benedikt. Hyldevis af

opslagsværker, biografier, analyser, kommentarer …

Så meget desto mere bemærkelsesværdigt, når man

tænker på, at de eneste primære skriftlige kilder der

findes til Benedikt er reglen fra hans egen hånd (Regula

Monachorum sancti Benedicti) på ca. 30 sider

og Pave Gregor den Stores beskrivelse af Benedikts

liv (Dialogi II)”, ca. 40 sider. Det siger dels noget

om omfanget af den tradition, som Benedikt kom til

at skabe og dels om de to primære teksters potentialer:

Reglen, som meget konkret giver anvisninger for

et klosterfællesskab i Kristi efterfølgelse og vitæet,

der beskriver Benedikt som åndelig leder og gennem

eksempler forklarer hans måde at leve og forstå kristenlivet

på.

16

Gregor fortæller selv, at han skriver på baggrund af

det, han har fået fortalt af 2 af Benedikts disciple og

han former vitæet som 38 små fortællinger om episoder

i Benedikts liv. Disse episoder er blevet kaldt

”mirakler”, fordi de alle sammen har et element, der

fortæller om Benedikts overnaturlige evner, – men

ser man nærmere efter, vil man opdage, at de også

fortæller meget realistisk om det menneskelige sind

og de prøvelser, som mennesker, der søger Gud,

uvægerligt må gennemgå. Derfor kan de bruges som

en guide ind i det åndelige liv, og det har man gjort i

klostrene hele vejen op igennem deres historie.

Benedikt var kun en ganske ung mand da han forlod

sine studier i Rom, for at drage ud og søge Gud. Den

bevægelse, som i de første århundrede efter Kristus i

det nordlige Ægypten havde fået mange til at forlade

civilisationen for at føre et asketisk liv i ørkenen -


enten som eneboere eller i fællesskaber - var ved at

klinge af, men ørkenfædrenes erfaringer fra Skethis

og Theben havde nået Rom og klosterlignende fællesskaber

var opstået både i byerne og i øde områder.

Benedikt levede nogle barske år i Aniodalen sydøst

for Rom. Gregor fortæller, at han i tre år boede i en

klippehule, hvor han, ved de prøvelse han i sin ensomhed

gennemgik, voksede i hellighed. Først da

han havde vundet over sig selv og menneskelivets

største fristelser (fristelsen til at sætte sig selv i centrum,

kroppens fristelser og fristelsen til vrede og

hævn) blev han i stand til at skabe fred omkring sig

og kunne begynde at tiltrække andre mennesker, som

søgte Gud. Mange mennesker kom til Benedict for at

lære af ham. På et tidspunkt blev han af nogle munke

overtalt til at blive Abbed for dem, men de indbyrdes

uenigheder var så store, at Benedikt besluttede sig

for at rejse fra dem igen. Gregor fortæller, at munkene

rakte Benedikt et bæger med forgiftet vin, men

da han gjorde korstegn over det og velsignede det

faldt det til jorden og revnede. Denne lille historie er

typisk for det gennemgående tema i Gregors dialoger:

Benedikt løser først og fremmest de problemer

der opstår gennem bøn og velsignelse.

For de mennesker som kom ud i dalen for at leve

som Benedikt, grundlagde han 12 klostre, hver med

en prior og 12 munke. I løbet af dette arbejde skrev

han sin klosterregel. Den starter med ordene: ”Lyt

min søn, til din læremesters forskrifter; vend dit

hjertes øre og tag velvilligt imod din kærlige faders

formaning og udfør den i gerning …” for det er Benedikts

opfattelse, at munkene ved at lytte til Guds

ord igennem de hellige skrifter og disciplinere sig i

Nyt fra menighedsrådet

Vi holdt møde i menighedsrådet den 23. februar 2012.

Hovedpunktet var behandling af regnskabet fra 2011

og budgettet for 2012. Begge dele blev godkendt.

Regnskab og budget bliver offentliggjort i Lumen.

Udviklingen af den nye hjemmeside nærmer sig afslutningen.

Designet er på plads, og IT folk tager nu

over på den tekniske løsning. Derefter skal der lægges

tekster ind, og forhåbentlig kan den nye hjemmeside

være i luften inden sommer.

17

lydighed og hengivelse til fællesskabet, vil vokse ind

i foreningen med Kristus. Over 73 kapitler, giver han

praktiske anvisninger på hvordan et kloster skal ledes

og det daglige liv leves, så klosteret kan være ”en

skole i Herrens tjeneste.” Der findes andre lignende

regler fra sammen periode, især Magisterreglen (Regula

Magistri) kan man se, at Benedikt har kendt.

Særligt for Benedikts regel er bl.a., at han giver sine

anvisninger enkelt og klart - dermed lades der plads

for Abbedens og brødrenes egen dømmekraft..

Men Benedikts succes i området vakte også vrede

og misundelse og på et tidspunkt måtte han forlade

dalen. Det skulle føre til en ny stor klostergrundlæggelse.

Da Benedikt kom til bjerget Monte Cassino,

der, som Gregor fortæller, rager op som en spids i

landskabet, var der på toppen rejst et tempel til ære

for Apollon og det omkringliggende krat var indviet

til hedenske Guder, som folk kom og ofrede til. Benedikt

gik radikalt til værks: Sammen med de munke

han havde med sig, rev han templet ned, ryddede

skovene og byggede et nyt stort kloster.

Benedikts arbejde blev nu på en ny måde synligt for

offentligheden. Klostrene var ikke længere små bebyggelser

i en afsides dal, Monte Cassino var et stort

kloster på toppen af et bjerg, som kunne ses vidt og

bredt. Benedikt døde der i 546 og klostret blev ødelagt

af longobarderne ca. 30 år senere. Men reglen levede

videre i nye klostre, Benedikts åndelige grundlæggelse

kom til at forme det vestlige klosterliv, som

blev afsæt for udviklingen af Europas kultur.

sr. Lioba

Torben Bang har ønsket at stoppe som fast organist

den 1. maj. Menighedsrådet er derfor i gang med at

finde efterfølgere. For det bliver sandsynligvis flere

organister, der på skift kommer til at varetage jobbet

fremover.

Og så planlægger vi menighedens §12 møde den 29.

april 2012 og et fællesmøde med SMUK, KÆK og

Lumen den 5. juni 2012.


Møde i KÆK den 13. december 2011

Emne: Juleafslutning

Tirsdag den 13. december havde vi juleafslutning på

sæson 2011 i KÆK, og det skete med manér, både

teologisk og musikalsk – og undervejs med servering

af herlige æbleskiver, ikke at forglemme!

Helle og Torben Wamberg diverterede os ca. 30 fremmødte

med gæv folkemusik på klarinet og harmonika

– det lød ganske herligt. Det er godt, at vi således

i KÆK kan få glæde af særlige talenter og personlige

interesser blandt vore medlemmer. Det gælder også

Carly Majholm med hans specielle interesse for Det

Gamle Testamente; som han også tidligere har valgt

som udgangspunkt for emner ved KÆK møder. På

dette julemøde talte Carly om adventstidens O-antifoner,

som er lovprisninger af Gud i tilknytning til

kirkens tidebøn.

O-antifoner, 7 i alt, er korte sætninger, der i vesperliturgien

anvendes gennem de sidste 7 dage før jul

som indledning og afslutning på tidebønnens salmer

eller bønner. Eksempelvis, 1. dag: O Sapientia, O

visdom ---. 2. dag: O adonai, O stærke gud ----.Meningen

med O-antifoner er at understrege det kristne

18

menneskes længsel efter forløsningen ved Kristus,

vores fryd i forventningen om hans komme og tak for

al hans fødselsglæde. Tidebønnens læsninger i de 7

døgn er alle fra Det Gamle Testamente: Visdommen,

Daniel, Esaias og 5. Mosebog.

Carly trak tidebønnens historiske linje op med udgangspunkt

i jødernes tempeltjeneste, som efter Jerusalem

templets ødelæggelse blev videreført i synagogegudstjenesten

og i den kristne kirke. O-antifoner

vides at være benyttet i England i 600-tallet, og de

er – måske- forfattet af pave Gregor d. Store (ca.

600). Den tilbedelse og taksigelse, som O-antifonerne

udtrykker, skal vi så at sige indoptage hver især

i medleven gennem tekstens ord. Denne erfaring og

medoplevelse hos den enkelte bør også være fundamentalt

til stede ved Jesu sidste påskemåltid, altså

eukaristien, men – understreger Carly – vi har jo så

overordentligt svært ved i vores hverdagsliv at manifestere

gudsrigets komme, i det hele taget svært ved

at forme vores deltagelse i frelserværket på en sådan

måde, at der hos hver og en af os bliver tale om en

virkelig aktuel og aktiv medvirken.

HKT


Møde i KÆK den 14. februar 2012

Emne: Julian(a) of Norwich

Den 14. februar kunne 20 deltagere i vores KÆK

møde lytte til Sr. Anne Marie´s foredrag om den

engelske mystiker Julian(a) of Norwich og hendes

bearbejdelse af sine visioner i det litterære værk,

som på dansk har titlen ”Kærlighedens åbenbaring”.

Hun levede ca. 1342 – 1416 (de nøjagtige

årstal kendes ikke), og i det hele taget er vor viden

om hendes liv meget sparsom. Kun står det fast, at

hun i året 1373 igennem halvandet døgn modtog en

åbenbaring, som hun i resten af sin levetid reflekterede

over og bearbejdede til en samling af tilsyneladende

usammenhængende refleksioner over det

guddommelige syn, som havde overvældet hende i

det Benediktinerkloster i Norwich, hvor hun som en

af nonnerne dér levede i streng ensomhed (i ”Recluse”),

helt afsondret fra den ydre verden. Hun var

åbenbart ganske velhavende – hun havde to tjenestepiger

– og havde muligvis været gift på et tidligere

tidspunkt.

”Kærlighedens åbenbaring” er reflekterende strøtanker,

nedfældet gennem mange år efter 1373, over

det møde med det guddommelige, som hun havde

erfaret i klostret. De kredser om helt fundamentale

emner som skabelse, forløsning, lidelse, treenighed

etc. Der er ikke tale om afrundede kapitler, emne

for emne, men om skriftligt fastholdte ”indfald” i

tilknytning til troslære og troserfaring. Således som

hendes værk er blevet til, er det først ved en eftertids

møjsommelige arbejde – bl.a. ved tilvejebringelse

af krydshenvisninger i originalværket – at det

er blevet muligt at skabe sammenhæng i denne diffuse

materialesamling.

For at lette adgangen til Julian(a)´s åndelige verden

er der udarbejdet en kortere version at hendes værk,

KÆK’s resterende forårsprogram

Marts: Søster Rut Maria taler om Davids salmer i hverdagen

21

leddelt efter de temaer, hun har behandlet i ganske

tilfældig rækkefølge. Hendes forfatterskab kendes

kun i afskrifter, da originalmaterialet er gået tabt.

Det er Benediktiner-nonnerne, som har sikret bevarelsen

af afskrifterne. ”Kærlighedens åbenbaring”

blev første gang trykt i Paris i 1670.

HKT

P.S. Tirsdag den 10. januar holdt KÆK sin årlige fest,

hvor medlemmerne hyggede sig sammen ved et veldækket

bord samt ” lidt” god vin. Samtidigt underholdt

irske Terry Murphy. Afslutningsvis serveredes

en rigtig god Irish Coffee. En dejlig underholdning

og et meget vellykket arrangement.

April: Vilhelm Stender: Katolicisme - Protestantisme, forskelle og lighedspunkter

Maj: forfatter, sognepræst Sørine Gotfredsens foredrag: Et valg mellem 2 pagter


Navnenyt

Dåb

011011 Theodor Christian Riis-Mygind

161011 Dagmar Sofie Theolinde Hennecke

221011 Sara Isabel Febres Andersen

291011 Fransesca Mayrhofer Scalamonti

081111 Luca Phero Ngo Andersen

261111 Valdemar Reinhardt

101211 Mary-Kijo Karbech Lauridsen

171211 Patricia Enemark

251211 Ronja Irambona

261212 Lucas Na Zheng Long van de Louw

280112 Elvira Isidora Urquieta Levyson

Optagelse/Firmelse

111211 Nicolai Hennecke Hartmann

171211 Ana Belen Redal-Beigorri

290112 Henrik Andersen

Kyndelmisse.

22

Ægtevielse

070112 Steen William Messerschmidt

og Dilora Alimova

210112 Lars Munk Plum og

Natasha Sheila Voss Plum

Begravelse

101011 Hans Christian Jensen

131011 Sr. Paula O´Swald OSB

200212 Aino Tesch

240212 Yda Litzie Nielsen

250212 Antonius Kowalczyk


Sognekalender

Søndag den 11. marts Tredje søndag i fasten Kl. 11 Højmesse

Søndag den 18. marts Fjerde søndag i fasten Kl. 11 Højmesse

Søndag den 25. marts Femte søndag i fasten Kl. 11 Højmesse

Søndag den 1. april Palmesøndag Kl.11 Palmevielse

og Højmesse

Torsdag den 5. april Skærtorsdag Kl. 17 Messe

Tilbedelse til midnat

Fredag den 6, april Langfredag Kl. 15 Liturgi

Lørdag den 7. april Kl. 21 Påskevigilie

Søndag den 8. april Påskedag Kl. 11 Højmesse

Mandag den 9. april Kl. 11 1. Kommunion

Søndag den 15. april 2. søndag i påsken Kl. 11 Højmesse

Søndag den 22. april 3. søndag i påsken Kl. 11 Højmesse

Søndag den 29. april 4. søndag i påsken Kl. 11 Højmesse

Søndag den 6. maj 5. søndag i påsken Kl. 11 Højmesse

med børneprædiken

Søndag den 13. maj 6. søndag i påsken Kl. 11 Højmesse

Torsdag den 17. maj Kristi Himmelfart Kl. 11 Højmesse

Søndag den 20. maj 7. søndag i påsken Kl. 11 Højmesse

Søndag den 27. maj Pinse Kl. 11 Højmesse

Søndag den 3. juni Trinitatis Kl. 11 Højmesse

Søndag den 10. juni Kristi legems og blods fest Kl. 11 Højmesse

Søndag den 17. juni 11. alm. Søndag Kl. 11 Højmesse

Søndag den 24. juni Skt. Hans Kl. 11 Højmesse

23


Herre vor Gud.

Vi takker dig for dit vidunderlige skaberværk,

en herlighed som dagligt fryder og forundrer os.

Hjælp os at tage vare på det med nænsomhed og kløgt,

så vi ikke lægger det øde

i vor iver efter at bruge og forbruge,

Men så det i stedet bevares og beskyttes til glæde for

os selv og kommende generationer.

Amen.

24

More magazines by this user
Similar magazines