1 LUMEN nr. 81 | Marts 2012 - Sankt Mariæ Kirke
1 LUMEN nr. 81 | Marts 2012 - Sankt Mariæ Kirke
1 LUMEN nr. 81 | Marts 2012 - Sankt Mariæ Kirke
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>LUMEN</strong><br />
1<br />
<strong>LUMEN</strong> <strong>nr</strong>. <strong>81</strong> | <strong>Marts</strong> <strong>2012</strong>
<strong>Sankt</strong> <strong>Mariæ</strong> <strong>Kirke</strong><br />
Jens Jessensvej 5<br />
2000 Frederiksberg<br />
Postgiro 303-2442<br />
Bank: Danske Bank<br />
4250 - 3184 - 021196<br />
www.mariae.dk<br />
Sædvanlige messetider<br />
Søndag kl. 11 (Højmesse)<br />
Mandag, torsdag og lørdag kl. 7.30<br />
Tirsdag og fredag kl. 16.30<br />
Onsdag kl. 7<br />
Evt. ændringer i hverdagsmesserne<br />
bekendtgøres ved opslag i våbenhuset<br />
og på kirkens hjemmeside.<br />
Sognepræst<br />
Jesper Fich<br />
jesper.fich@gmail.com<br />
Marielystvej 16<br />
2000 Frederiksberg<br />
Tlf.: 61 62 27 37<br />
Sognekontor<br />
Jens Jessensvej 5<br />
2000 Frederiksberg<br />
Tlf.: 38 71 53 35<br />
Normalt åbent mandag, tirsdag og<br />
fredag kl. 10.00-12.00.<br />
Regnskabsfører<br />
Christel Helleshøj<br />
Kordegn<br />
Sr. Rut Maria Schmidt OSB<br />
Træffes normalt tirsdag og<br />
fredag kl. 10.00-12.00.<br />
Menighedsrådet<br />
Formand: He<strong>nr</strong>ik Bang Bjørgo,<br />
Runebergs Allé 53, 1.tv.<br />
2860 Søborg<br />
Tlf.: 29 72 79 31<br />
email: hbjorgo@gmail.com<br />
Næstformand: Torben Wamberg<br />
Sekretær: Cristina Galiano<br />
Øvrige medlemmer:<br />
Jacob Bjerregaard<br />
Marguerite Ellekvist<br />
Jesper Fich<br />
Christel Helleshøj<br />
Christine Lequime<br />
Sr. Benedikte Nielsen OSB<br />
<strong>Sankt</strong> Lioba Kloster<br />
Jens Jessensvej 7<br />
2000 Frederiksberg<br />
Girokonto:<br />
reg.<strong>nr</strong>. 9750 konto<strong>nr</strong>. 6057<strong>81</strong>0<br />
Priorinde:<br />
Sr. Benedikte Nielsen OSB<br />
Tlf.: 38 71 48 72 – Fax 38 71 12 96<br />
<strong>Sankt</strong>-lioba-kloster@mail.dk<br />
www.sankt-lioba-kloster.dk<br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Mariæ</strong> Unge Katolikker<br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Mariæ</strong> <strong>Kirke</strong>s børne- og<br />
ungdomsarbejde<br />
Herunder ministranter og religionsundervisning<br />
Formand: Christian Elveberg<br />
mr.elveberg@gmail.com<br />
hjemmeside: www.smuknet.dk<br />
Katolsk Ældre Klub (KÆK)<br />
Kontakt:<br />
Birthe Blichert-Toft – 36 46 20 38<br />
bbt@youmail.dk<br />
Hanne Majholm – 39 20 62 49<br />
Hans K. Thomsen – 38 74 78 09<br />
Slægtsforskning<br />
Forespørgsler om slægtsforskning<br />
henvises til:<br />
sct.mariaekirke.kordegn@mail.dk<br />
Sognebladet Lumen, redaktion<br />
Redaktør Anders Kaare Frederiksen<br />
sognebladetlumen@gmail.com<br />
anders@kaarefrederiksen.dk<br />
Deadline for næste<br />
nummer (maj):<br />
1. maj <strong>2012</strong><br />
Forsidefoto:<br />
Fastelavn.<br />
(Fotos: Anders Kaare Frederiksen).<br />
Layout:<br />
Vibeke Beck<br />
2<br />
<strong>LUMEN</strong> <strong>nr</strong>. <strong>81</strong><br />
Påskenat . . . . . . . . . . . . . . . . 3-4<br />
<strong>Kirke</strong>statistik . . . . . . . . . . . . . . .4<br />
Regnskab for menigheden ved<br />
Skt. <strong>Mariæ</strong> <strong>Kirke</strong> 2011 . . . . . 5-7<br />
Pilgrimsvandring . . . . . . . . . . . .8<br />
Hvorfor er det vigtigt, at<br />
mine børn vokser op med<br />
den katolske kirke? . . . . . . . 9-11<br />
SMUK: Nyt fra <strong>Sankt</strong><br />
<strong>Mariæ</strong> <strong>Kirke</strong>s<br />
børneundervisning . . . . . . . 12-14<br />
Studiekredsen om<br />
Rosenkrandsen . . . . . . . . . . . 15<br />
Den Hellige Benedikt<br />
af Nurcia . . . . . . . . . . . . . . 16-17<br />
Nyt fra menigshedsrådet . . . . .17<br />
Møde i KÆK<br />
d. 13. december 2011 . . . . 18-20<br />
Møde i KÆK<br />
d. 14. februar <strong>2012</strong> . . . . . . . . 21<br />
KÆK’s resterende<br />
forårsprogram . . . . . . . . . . . . 21<br />
Navnenyt . . . . . . . . . . . . . . . . 22<br />
Sognekalender . . . . . . . . . . . . 23<br />
<strong>LUMEN</strong> skal<br />
● Afspejle sognets liv og vores<br />
selvforståelse som katolsk<br />
menighed, og gøre det på en<br />
måde, der inviterer og opmuntrer<br />
til medleven i <strong>Kirke</strong>ns<br />
fællesskab.<br />
● Være et instrument, der tjener<br />
til refleksion over troen og<br />
<strong>Kirke</strong>ns liv.<br />
● Samle væsentlige oplysninger<br />
om aktiviteter i sognet og<br />
omtale dem i bladet.<br />
● Indeholde fakta-oplysninger<br />
om sognet.
Påskenat<br />
”Og se, der kom et kraftigt jordskælv.” siger evangelisten.<br />
Ren teatertorden – sådan har jeg i min overfladiskhed<br />
mange gange tænkt om Mathæus og hans måde at beskrive<br />
påske. Sådan en indlagt dramatisk effekt, virkningsfuldt<br />
tilføjet for at beskrive det ubeskrivelige.<br />
Men det var meget naivt tænkt. Der er noget langt<br />
større i spil. Hele jorden, dig og mig, er i spil, og det<br />
gynger! Så kære påskemenighed: i stedet for at sige:<br />
glædelig påske – så skulle vi måske i stedet ønske<br />
hinanden: velkommen på gyngende grund!<br />
For jorden gynger. Og mødet med den opstandne reparerer<br />
ikke vores verden, men det hjælper os til at<br />
begå os i verden med mere åbne øjne, end dem, der<br />
ikke tror.<br />
De er nemlig i fare for at forfalde til en virkelig naivitet.<br />
Det sker, når de leder efter faste holdepunkter.<br />
Der kan være så mange håndtag her i livet, det kan<br />
3<br />
være magt eller indflydelse, penge eller udseende,<br />
og meget af samme skuffe. Men hvor er det naivt<br />
at udlevere sig selv til den slags: magt, det ved vi,<br />
kan smuldre på et øjeblik, og al mulig menneskelig<br />
prestige falmer også før eller siden, for slet ikke at<br />
tale om penge – hvis der er noget, der er usikkert, så<br />
netop kroner og øre, kurser går op og ned, hver børsdag<br />
er et finansielt jordskælv.<br />
Så verden ryster. Og ved opstandelsen ryster Gud<br />
godt og grundigt selv det skabte, han ryster hele menneskets<br />
forestilling om liv og død, med deres faste<br />
grænser. Mødet med det guddommelige er virkelig:<br />
Tremendum et fascinotum – det er rystende og fascinerende.<br />
Rystende, fordi alt det, som tilsyneladende<br />
stod så stensikkert, bliver afsløret som vakkelvornt,<br />
og fascinerende fordi den, der én gang er kommet<br />
bevidst i nærheden af skaberen, aldrig kan komme<br />
rigtigt derfra igen. Der er en tiltrækningskraft, som<br />
bliver ved med at kalde, appellere… ikke bare fra<br />
Gud, men også indefra dig selv hører du en stemme,
som bliver ved med råbe, og den råber, at du og Gud<br />
hører sammen, at det er det eneste, der virkelig står.<br />
Trapistordenen, som er en gren af benediktinerne har<br />
et ekstra valgsprog, som står indgraveret af en eller<br />
anden grund på min egen alterkalk: Der står: Stat<br />
Crux dum volvitur orbis. Korset står, mens jorden<br />
rystes.<br />
Korset står.<br />
Kære påskemenighed. Det er det eneste sikre i vores<br />
liv: Guds kærlighed indtil det sidste, er det eneste<br />
holdepunkt, han lover at være hos jer, mens alting rystes,<br />
og holder I jer til dette kors, så kan I tåle rystelsen,<br />
for korset, med alt hvad det betyder, er virkelig<br />
jordskælvssikret.<br />
Per <strong>Kirke</strong>by, maleren, har mange gange malet det<br />
samme motiv. Han maler pladetektonik, dette at jordens<br />
flade flyder, og at selv den jord vi står på, er<br />
i bevægelse. Han udtaler sig sjældent om sin kunst,<br />
men efter at have lavet billeder med det samme motiv<br />
til det kongelige bibliotek, sagde han dog til en<br />
journalist: her på dette sted, med så mange bøger, og<br />
<strong>Kirke</strong>statistik<br />
<strong>Kirke</strong>statistikken for 2011 foreligger nu. Den fortæller<br />
om at mange mennesker har en tilknytning til Skt.<br />
<strong>Mariæ</strong> kirke, og at kirken bliver godt brugt. Aldrig<br />
nogensinde har der været så mange dåb på et år som<br />
i 2011. Og siden 1995 er vi blevet 515 flere i sognet<br />
– en stigning på 61 %.<br />
I de øvrige nordiske lande vokser kirken stærkt i<br />
disse år, især ved indvandring, men også ved mange<br />
dåb og konvertioner. Sådan er det ikke i Danmark –<br />
i hvert fald ikke endnu. Vi kunne godt bruge noget<br />
af den optimisme, der findes der. Alligevel er kirken<br />
ingen steder en selvfølge. Heller ikke hos os. At være<br />
katolik – og at være kristen – indebærer også en beslutning<br />
– en beslutning for at ville bære med på det<br />
skrøbelige fællesskab, som kirken til alle tider har<br />
været, og også er i dag.<br />
4<br />
hvor der er samlet så meget lærdom, er det vigtigt at<br />
markere: vi står på gyngende grund!<br />
Og i hans billeder ser man tit også kilerne, der er<br />
slået i jorden for at holde korset oprejst. Et kors kan<br />
nemlig ikke bare stå af sig selv. Dette møde mellem<br />
korset og vores jord, det er det eneste, der står!<br />
Det er vores primære udfordring som mennesker – vi<br />
skal se virkeligheden, som den ser ud. Men vil man<br />
forstå virkeligheden, så væk med naiviteten om det,<br />
der ellers hævder at tilbyde sikkerhed.<br />
Luk øjnene, og lær at bede. Gør du det, så vil du turde<br />
se den gyngende virkelighed i øjnene uden gys. Mystikken<br />
er i virkeligheden det eneste svar for mennesker,<br />
der vil være realister.<br />
Så glædelig påske – eller skulle jeg måske sige: Velkommen<br />
på gyngende grund!<br />
Dåb 40<br />
Firmelse 5<br />
Optagelser 5<br />
Vielser 1<br />
Begravelser 14<br />
Udmeldelser 3<br />
<strong>Kirke</strong>besøg<br />
Første Tællingssøndag 169<br />
Anden Tællingssøndag 148<br />
Tredje Tællingssøndag 148<br />
Fjerde Tællingssøndag 234<br />
Kommunioner i alt 11.758<br />
Katolikker i sognet<br />
Under 16 år 315<br />
Over 16 år 1.042<br />
I alt 1.357<br />
Jesper Fich op<br />
Jesper Fich op
Regnskab for menigheden<br />
ved Skt. <strong>Mariæ</strong> <strong>Kirke</strong> 2011<br />
Kære menighedsfæller<br />
I 2011oplevede sognet et mærkbart fald i indtægter<br />
fra kirkebidrag. Faldet i indtægterne fra kirkebidrag<br />
er på 53.000 kr. eller godt 6 % i forhold til<br />
året før. Dette er en bekymrende udvikling, også<br />
selvom menigheden set i et nationalt perspektiv<br />
fortsat har et højt bidrag pr. medlem. Derfor vil<br />
menighedsrådet og sognepræsten i <strong>2012</strong> iværksætte<br />
tiltag, der skal øge incitamentet for nye og gamle<br />
medlemmer af menigheden til at tilmelde sig<br />
kirkeskatteordningen. Det er en nødvendig forudsætning<br />
for udvikling af <strong>Kirke</strong>n og sognets liv, at<br />
alle katolikker betaler kirkeskat af en størrelse, der<br />
minimum svarer til den skatteprocent, medlemmer<br />
af Folkekirken betaler gennem kirkeskatten.<br />
På trods af indtægtsfaldet kom vi ud med et lille<br />
overskud efter henlæggelser. I regnskabsåret er<br />
der hensat 140.000 kr. til udskudte projektudgifter,<br />
som er udskudt til afholdelse i <strong>2012</strong>. Således<br />
følger menighedsrådet fortsat intensionen om at<br />
5<br />
omsætte indtægterne fra kirkeskatten til konkrete<br />
aktiviteter og nødvendige udgifter i forbindelse<br />
med sognets liv og aktiviteter. Dvs. vi sparer ikke<br />
yderligere midler op, når undtages de konkrete,<br />
udskudte projekter.<br />
Om sognets indtægter i 2011 skal yderligere bemærkes,<br />
at vi – i lighed med flere af de store danske<br />
pensionsfonde – i <strong>2012</strong> nød godt af et højt afkast<br />
på obligationer mv. Dette er en vigtig grund<br />
til, at vi samlet fortsat kan præsentere et positivt<br />
resultat – desværre kan vi ikke regne med, at obligationsafkast<br />
de kommende år vil give lige så gode<br />
resultater.<br />
De fleste af sognets driftsudgifter ligger på et stabilt<br />
niveau. I 2011 brugte vi dog færre penge på<br />
bladudgivelser end året før – det skyldes, at vi udgav<br />
5 numre af Lumen mod 6 i 2010. Ligeledes<br />
havde vi færre udgifter til kursus- og mødeudgifter.<br />
Dette skyldes ikke et lavere aktivitetsniveau,<br />
men en klarere økonomistyring ift. afholdelse af<br />
vores familieweekend og at sammenkomster, møder<br />
og sommerfrokost i menigheden blev afholdt<br />
med ganske få udgifter.<br />
Endeligt er der som nævnt en række opgaver omkring<br />
vedligehold af præstebolig og bygninger, der<br />
først færdiggøres i <strong>2012</strong>, hvorfor udgifterne hertil<br />
tages af de hensatte midler.<br />
Samlet kan vi heldigvis konstatere, at menigheden<br />
fortsat har økonomisk råderum til at understøtte<br />
det altafgørende frivillige engagement i SMUK,<br />
KÆK, Lumen og i sognets liv generelt. Da grundlaget<br />
for dette i altovervejende grad er indtægterne<br />
fra kirkebidrag, er det som skrevet nødvendigt, at<br />
vi i menighedsrådet gør en aktiv indsats for at øge<br />
tilslutningen til og indtægterne fra kirkebidragsordningen.<br />
Mange hilsner<br />
He<strong>nr</strong>ik Bjørgo og menighedsrådet.
Driftsregnskab<br />
Regnskab Regnskab<br />
Indtægter 2010 2011<br />
<strong>Kirke</strong>skat i alt (100 %) * 835.973 782.554<br />
Sognebidrag 2.000 8.000<br />
Gaver 1.000 3.000<br />
Kollekter, sogn 95.498 96.<strong>81</strong>2<br />
Kollekter, andre formål * 25.131 7.845<br />
<strong>Kirke</strong>lige handlinger 10.400 9.550<br />
Bankrenter 703 0<br />
Girorenter 1.851<br />
Fonds og legatrenter 18.414 0<br />
Andre renter 35.383<br />
Salg af kærter * 13.755 12.615<br />
Salg af bøger, m.v. * 2.000<br />
Udlejning af<br />
menighedslokaler 10.000 5.000<br />
Indtægter i alt 1.014.873 962.609<br />
6<br />
Regnskab Regnskab<br />
Udgifter 2010 2011<br />
Husleje 49.860 49.900<br />
Forsikringer 5.931 5.726<br />
Fyringsudgifter 44.433 39.943<br />
El og gas 20.542 21.351<br />
Hostier, altervin, lys 19.079 9.686<br />
Blomster 21.500 16.700<br />
Liturgisk materiale 7.568 2.218<br />
Køb af kærter 4.701 5.017<br />
Diverse kultusudgifter 3.499 1.286<br />
Vedligeholdelse af bygninger 76.<strong>81</strong>4 25.344<br />
Vedligeholdelse af inventar 2.896 3.759<br />
Rengøringsmidler 123<br />
Nyanskaffelse, inventar 1.330<br />
Løn, organist, sanger 39.595 35.879<br />
Løn, rengøringshjælp 72.106 59.365<br />
Præstevikarer 7.350 11.000<br />
Sognebladsudgifter 101.832 53.595<br />
Porto 719 1.694<br />
Telefon 21.982 19.756<br />
Kontorartikler 14.665 8.014<br />
Diverse kontorudgifter, gebyrer 5.501 2.007<br />
Menighedsmøder 1.383 4.940<br />
Børne- ungdomsarbejde 37.499 42.000<br />
Undervisningsmateriale 289 841<br />
Andre møde og kursusudgifter 60.338 48.599<br />
Bøger m.v. til videresalg 2.625 800<br />
Benzin 3.845 -3.565<br />
Bil-forsikringer og afgifter 10.586 10.911<br />
Reparation af bil 10.645 25.846<br />
Andre kørselsudgifter 3.678 4.132<br />
Gaver 11.500 10.229<br />
Til rådighed for sognepræsten 12.000 12.000<br />
Henlæggelser til<br />
bygningsvedligeholdelse 60.000<br />
Henlæggelser til andet 80.000<br />
Afgift til bispedømmet<br />
af kirkeskat 250.792 234.766<br />
Bidrag af egne indtægter,<br />
året før 20.432 20.700<br />
Tilskud til præstelønninger,<br />
året før 20.432 20.700<br />
Afregning kollekter<br />
andre formål 25.131 7.845<br />
Egne udgifter ialt 991.868 954.311<br />
Resultat (til egenkapital) 23.005 8.299
Regnskab Regnskab<br />
Aktiver 2010 2011<br />
Kasse 6.399 3.098<br />
Danske Bank 594.563 140.411<br />
BG Bank 3.855 14.7<strong>81</strong><br />
Finansbanken erhverv 47.092 112.443<br />
Obligationer 3<strong>81</strong>.676 174.702<br />
Højrente, finansbanken 751.570<br />
<strong>Kirke</strong>bidrag, 4. kvartal 224.080 211.723<br />
Tilgodehavender 6.000 0<br />
Aktiver i alt 1.263.664 1.408.728<br />
Passiver<br />
Skyldige omkostninger (kreditorer)<br />
Skyldig A-skat 2.883<br />
Skyldig AM-bidrag 203<br />
Skyldig feriegodtgørelse,<br />
medarbejdere 149<br />
Henlæggelse, bil 58.173 58.173<br />
Henlæggelse, bygninger 325.635 385.635<br />
Henlæggelse, andet 20.000 100.000<br />
Egenkapital<br />
Egenkapital primo 833.616 856.621<br />
Årets resultat 23.005 8.299<br />
Egenkapital ultimo dette år 856.621 864.920<br />
Passiver i alt 1.263.664 1.408.728<br />
7
8<br />
Pilgrimsvandring<br />
Sidste år indbød vore nabokirker os til at deltage i en<br />
pilgrimsvandring, der udgik fra Flintholm <strong>Kirke</strong> og<br />
sluttede i Emmaus <strong>Kirke</strong> ved Diakonissestiftelsen.<br />
Det var en succes, så i år er der igen en pilgrimsvandring<br />
tirsdag den 24 april. Der lægges vægt på, at<br />
det er en pilgrimsvandring – ikke en kirkevandring.<br />
Meningen er, at kirkerne skal være stationer på pilgrimsvandringen<br />
og åbner op til forskellige andagtsrum.<br />
I Flintholm <strong>Kirke</strong> vil der blive uddelt en folder<br />
om pilgrimsvandringen.<br />
Temaet for pilgrimsvandringen er: ”Sandheden, vejen<br />
og livet”.<br />
Vandringen begynder:<br />
16.30 Flintholm <strong>Kirke</strong><br />
17.00 <strong>Sankt</strong> <strong>Mariæ</strong>. Vesper<br />
17.45 Lindevang <strong>Kirke</strong><br />
18.30 Emmaus <strong>Kirke</strong><br />
19.00 Suppe<br />
Efter pilgrimsvandringen er alle indbudt til en lille<br />
sammenkomst , hvor der vil blive serveret suppe.<br />
Søster Benedikte OSB
Hvorfor er det vigtigt, at mine børn vokser op<br />
med den katolske kirke?<br />
Mandag den 3. oktober 2011 mødtes interesserede<br />
fra menigheden til et aftenmøde med tre korte oplæg.<br />
Mit indlæg havde overskriften ”Hvorfor er det<br />
vigtigt, at mine børn vokser op i den katolske kirke?”.<br />
På opfordring har jeg her forsøgt at omskrive<br />
oplægget til en artikel, der står helt for egen regning<br />
og ikke er udtryk for andet, end mine overvejelser<br />
om emnet.<br />
De fleste katolske familier i Danmark er ikke i den<br />
samme gunstige situation, som jeg selv, hvad angår<br />
diskussionen om den religiøse opdragelse af børn.<br />
Begge mine forældre er katolikker ligesom mine<br />
svigerforældre også er katolikker. Både min kone<br />
og jeg er begge vokset op med den katolske tro og<br />
med gudsforholdet og bønnen som en naturlig del<br />
af hverdagen og af livet. Sådan er det dog langtfra i<br />
alle katolske familier i Danmark. I de fleste katolske<br />
ægteskaber er det kun den ene af parterne, der er<br />
katolik. I nogle tilfælde er ægtefællen venligt stemt<br />
overfor den katolske kirke, mens ægtefællen i andre<br />
tilfælde har et mere anstrengt forhold til kirken.<br />
9<br />
Når man så får børn, opstår der i mange tilfælde en<br />
diskussion omkring, hvorledes disse børn skal opdrages<br />
katolsk/religiøst eller ej. Når denne situation<br />
opstår, er der i min optik nogle forhold, man skal<br />
gøre sig klart.<br />
Vi kan ikke vælge troen for vores børn! Børn skal<br />
selv have lov at vælge troen til eller fra, når de bliver<br />
i stand til det. Vores opgave som forældre er at klæde<br />
dem på til selv at kunne foretage det rigtige valg for<br />
dem selv, når den tid kommer. Sådan er det i øvrigt i<br />
al opdragelse. Spørgsmålet er så bare, hvad det rigtige<br />
valg er, og hvordan vi bedst klæder vores børn på<br />
til at tage dette valg.<br />
Lad os begynde med det sidste spørgsmål: Hvordan<br />
klæder vi bedst vores børn på til at vælge kirken til<br />
eller fra? For at træffe et rigtigt valg, skal man have<br />
et udgangspunkt – et sted at stå. De såkaldt frie valg<br />
er en and – de findes ganske enkelt ikke. I al opdragelse<br />
af børn træffer vi som forældre og voksne<br />
en mængde valg på vores børns vegne. Vi vælger
skole, institution, fritidstilbud, sengetid, computeradgang<br />
og alt muligt andet for vores børn. Disse<br />
valg får store konsekvenser for vores børns liv, og<br />
vi træffer dem med den største selvfølgelighed. Det<br />
er simpelthen en del af forældrerollen. Når valgene<br />
kommer til det religiøse, kan vi forældre blive usikre<br />
og falde i førnævnte fælde i et forsøg på at undgå<br />
det religiøse spørgsmål. Men ikke at vælge er også<br />
at vælge og spørgsmålet på bundlinjen må blive: Er<br />
mine børn bedre stillet ved ikke at have kendskab til<br />
den religiøse dimension eller ej? Jeg kender ingen<br />
tilfælde, hvor viden, kendskab og erkendelse skaber<br />
begrænsning i mulighed og udfoldelse. Men jeg<br />
kender mange tilfælde, hvor mangel på viden, kendskab<br />
og erkendelse giver begrænsninger i mulighed<br />
og udfoldelse.<br />
Det første spørgsmål bliver nu lidt lettere at gå til:<br />
Hvad er det rigtige valg? Først og fremmest er det<br />
rigtige valg altså individuelt, men jeg tror alligevel,<br />
at man kan opstille nogle kriterier for det rigtige valg.<br />
Jeg tror på, at rigtige valg ud over at være individuelle<br />
bør være baseret på viden og erkendelse, være<br />
etisk funderede og ansvarlige. Da vi på den lange<br />
bane ikke kan træffe valgene for vores børn, må vi<br />
stedet for lære dem, hvordan man træffer disse valg.<br />
10<br />
<strong>Kirke</strong>n er et af de steder, hvor man beskæftiger sig<br />
indgående med dette.<br />
Gennem mit job som underviser på en katolsk skole<br />
i København møder jeg i stigende omfang forældre,<br />
der i al for høj grad overlader det forældreansvar til<br />
deres børn. De lader f.eks. børnene selv vælge skole,<br />
institution, fritidstilbud, kirke, sengetid, computeradgang<br />
m.v. Mange af disse forældre er veluddannede<br />
og gør det i den bedste mening. Jeg gætter på, at de<br />
forsøger at opbygge en børnenes ansvarlighed og<br />
forsøger at skabe de rammer, hvori de rigtige valg<br />
kan træffes. Men de gør det med nogle redskaber, der<br />
hører voksenlivet til. En af de afgørende forskelle på<br />
børn og voksne er evnen til at kunne forudse konsekvenser<br />
af egne handlinger. Denne evne vokser i takt<br />
med hjernens modning og med den erfaring, man gør<br />
sig gennem livet. Den kan også blive en hæmsko for<br />
udfoldelse, men det en nok en hel artikel for sig selv.<br />
Jeg tror, at det er vigtigt, at vi som forældre påtager<br />
os ansvaret som forældre. Jeg vil nødigt moralisere<br />
og tegne dystre scenarier om fremtiden, men jeg synes,<br />
at der er mange tendenser i tiden, der tegner et<br />
billede af, at det efterhånden er almindeligt accepteret,<br />
at børn træffer valg, som hører voksenlivet til.
I min familie hænder det selvfølgelig også, at børnene<br />
ikke har lyst til at gå i kirke. For os forældre<br />
er dette spørgsmål dog slet ikke til diskussion.<br />
Selvfølgelig går vi i kirke, når vi ellers kan. I stedet<br />
for forsøger vi at skabe rum for en anden diskussion<br />
i familien. Vi forsøger at give vores børn<br />
mulighed for medindflydelse på, hvordan vi går i<br />
kirke. Spørgsmålet bliver i stedet for: Hvor i kirken<br />
skal vi sidde? Skal du være ministrant? Tror du, at<br />
din veninde også kommer i dag? På denne måde får<br />
børnene medindflydelse uden dog at blive pålagt<br />
for stort et ansvar. Ansvar er en størrelse, som man<br />
skal vokse med, ellers kan det meget hurtigt blive<br />
en næsten uoverskuelig størrelse. Det kender vi fra<br />
vores eget liv. I forbindelse med oplægget spurgte<br />
jeg mine børn om, hvad det bedste ved kirken var?<br />
Den ene synes, at det bedste var, at man selv kunne<br />
bestemme nogle ting (placering i kirken, ministrant<br />
eller ikke m.v.). En anden synes, at samværet med<br />
kirkeveninderne var det bedste. Den sidste og yngste<br />
synes meget fromt, at det bedste ved kirken var,<br />
at man der kunne være sammen med Gud.<br />
Daniel Majholm<br />
11
Nyt fra <strong>Sankt</strong> <strong>Mariæ</strong> <strong>Kirke</strong>s børneundervisning<br />
Santa Lucia optoget og julens krybbetableau i december<br />
måned gjorde både menighed og rehabiliteringscentrets<br />
beboere ved siden af glade og rørte,<br />
børnene fik både en oplevelse og ”at der er brug for<br />
mig”- følelse, som i moderne sprogbrug kaldes en<br />
’win-win’- situation, som gerne skulle være det afsæt,<br />
hele kateketernes virke bygger på.<br />
Ved børnemessen den første søndag i hver måned vil<br />
vi fortsat bestræbe os på, at det i praksis bliver børnene,<br />
der kommer til at være i centrum. Det betyder<br />
imidlertid også, at forældre prioriterer denne messe<br />
rigtig højt, da børnene så vil få opgaver at varetage.<br />
I det hele taget vil vi kateketer gøre alt for at mar-<br />
12<br />
kere og fejre de kirkelige fester og mærkedage, som<br />
fx. fastelavnsfesten i februar, hvor mange børn var<br />
festligt udklædte og slog katten af tønden – endda i<br />
strålende solskin.<br />
Vores næste store projekt er at forbedre kommunikationen<br />
mellem os alle sammen: børn, kateketer og<br />
forældre. Vi er ved at indhente tilbud, så vi kan yde<br />
en SMS-topservice og håber, at det ikke bliver for<br />
dyrt.<br />
Mere om dette, når vi har konkrete resultater at tilbyde.<br />
På vegne af hele holdet bag børneundervisningen<br />
Klara Kaare Frederiksen
Studiekredsen om Rosenkransen<br />
Studiekredsen om rosenkransen fortsætter i <strong>2012</strong><br />
som sædvanlig om mandagen i menighedssalen. I<br />
foråret vil vi også beskæftige os med “Troens år”<br />
som pave Benedikt XIV har udnævnt <strong>2012</strong> til.<br />
Vi vil undersøge, med udgangspunkt i Rosenkransen,<br />
hvordan vi bidrager til troens år.<br />
Målet er at nå frem til forslag som kan bidrage til troens<br />
år således at vores studiekreds ikke kun er teori,<br />
men også sigter på praksis.<br />
Studiekredsen henvender sig til alle som gerne vil<br />
lære, bidrage til at forstå samt omgive sig med Helligånden<br />
og venskab.<br />
Medbring en rosenkrans og Motu Proprio, “Porta Fidei.”<br />
Du finder dette papir og andre oplysninger på<br />
studiekredsens hjemmeside.<br />
Pilgrimsvandring på Frederiksberg<br />
”Sandheden, vejen og livet”<br />
Tirsdag den 24. april <strong>2012</strong> kl. 16.30-ca. 19.30<br />
Tirsdag d. 24. april sætter vi troen i bevægelse med en stemningsfuld vandring, der søger at forbinde<br />
den ydre fysiske bevægelse med en indre åndelig bevægelse. Vandringen begynder i Flintholm <strong>Kirke</strong><br />
med skumringssang og et kirkerum oplyst af levende lys. Herfra går det til <strong>Sankt</strong> Lioba Klosteret<br />
og liobasøstrenes korbøn. I Lindevang <strong>Kirke</strong> vil vi søge stilheden ved en meditativ andagt, inden<br />
vejen fortsætter til Emmauskirken, hvor der er en kort nadvergudstjeneste.<br />
For at give oplevelsen af at en vandring kan give ro, vil vi gå i et tempo, der giver mulighed for<br />
fordybelse.<br />
Vi runder aftenen af med varm suppe i søsterhjemmets smukke stuer på Diakonissestiftelsen.<br />
Information om ruten:<br />
Mødetid/sted: Kl. 16.30 i Flintholm <strong>Kirke</strong>.<br />
Ruten går via <strong>Sankt</strong> Lioba Kloster og Lindevang <strong>Kirke</strong> til Emmauskirken<br />
Tilmelding: Ikke nødvendigt<br />
Pilgrimsvandringen er et samarbejde mellem Flintholm <strong>Kirke</strong>, <strong>Sankt</strong> Lioba Klosteret, Lindevang<br />
<strong>Kirke</strong> og Emmauskirken.<br />
15<br />
Sted<br />
Menighedssalen i <strong>Sankt</strong> <strong>Mariæ</strong> <strong>Kirke</strong>, Jens Jessens<br />
Vej 5-7, Frederiksberg<br />
Klokkeslæt<br />
19:30-21:00<br />
Resterende datoer: 26. marts, 30. april og 21. maj.<br />
På internetsiden https://sites.google.com/site/studiekredssmk/<br />
kan du også læse programmet og følge<br />
opdateringer som fx ændringer i programmet.<br />
Jan Sosniecki, jan.sosniecki@gmail.com
Den Hellige Benedikt af Nurcia<br />
Den der kunne kaste et blik ind på læsestuerne og<br />
bibliotekerne i et Benediktinsk kloster, ville nok,<br />
trods alt, blive overasket over at se, hvor megen litteratur<br />
der findes om Hellige Benedikt. Hyldevis af<br />
opslagsværker, biografier, analyser, kommentarer …<br />
Så meget desto mere bemærkelsesværdigt, når man<br />
tænker på, at de eneste primære skriftlige kilder der<br />
findes til Benedikt er reglen fra hans egen hånd (Regula<br />
Monachorum sancti Benedicti) på ca. 30 sider<br />
og Pave Gregor den Stores beskrivelse af Benedikts<br />
liv (Dialogi II)”, ca. 40 sider. Det siger dels noget<br />
om omfanget af den tradition, som Benedikt kom til<br />
at skabe og dels om de to primære teksters potentialer:<br />
Reglen, som meget konkret giver anvisninger for<br />
et klosterfællesskab i Kristi efterfølgelse og vitæet,<br />
der beskriver Benedikt som åndelig leder og gennem<br />
eksempler forklarer hans måde at leve og forstå kristenlivet<br />
på.<br />
16<br />
Gregor fortæller selv, at han skriver på baggrund af<br />
det, han har fået fortalt af 2 af Benedikts disciple og<br />
han former vitæet som 38 små fortællinger om episoder<br />
i Benedikts liv. Disse episoder er blevet kaldt<br />
”mirakler”, fordi de alle sammen har et element, der<br />
fortæller om Benedikts overnaturlige evner, – men<br />
ser man nærmere efter, vil man opdage, at de også<br />
fortæller meget realistisk om det menneskelige sind<br />
og de prøvelser, som mennesker, der søger Gud,<br />
uvægerligt må gennemgå. Derfor kan de bruges som<br />
en guide ind i det åndelige liv, og det har man gjort i<br />
klostrene hele vejen op igennem deres historie.<br />
Benedikt var kun en ganske ung mand da han forlod<br />
sine studier i Rom, for at drage ud og søge Gud. Den<br />
bevægelse, som i de første århundrede efter Kristus i<br />
det nordlige Ægypten havde fået mange til at forlade<br />
civilisationen for at føre et asketisk liv i ørkenen -
enten som eneboere eller i fællesskaber - var ved at<br />
klinge af, men ørkenfædrenes erfaringer fra Skethis<br />
og Theben havde nået Rom og klosterlignende fællesskaber<br />
var opstået både i byerne og i øde områder.<br />
Benedikt levede nogle barske år i Aniodalen sydøst<br />
for Rom. Gregor fortæller, at han i tre år boede i en<br />
klippehule, hvor han, ved de prøvelse han i sin ensomhed<br />
gennemgik, voksede i hellighed. Først da<br />
han havde vundet over sig selv og menneskelivets<br />
største fristelser (fristelsen til at sætte sig selv i centrum,<br />
kroppens fristelser og fristelsen til vrede og<br />
hævn) blev han i stand til at skabe fred omkring sig<br />
og kunne begynde at tiltrække andre mennesker, som<br />
søgte Gud. Mange mennesker kom til Benedict for at<br />
lære af ham. På et tidspunkt blev han af nogle munke<br />
overtalt til at blive Abbed for dem, men de indbyrdes<br />
uenigheder var så store, at Benedikt besluttede sig<br />
for at rejse fra dem igen. Gregor fortæller, at munkene<br />
rakte Benedikt et bæger med forgiftet vin, men<br />
da han gjorde korstegn over det og velsignede det<br />
faldt det til jorden og revnede. Denne lille historie er<br />
typisk for det gennemgående tema i Gregors dialoger:<br />
Benedikt løser først og fremmest de problemer<br />
der opstår gennem bøn og velsignelse.<br />
For de mennesker som kom ud i dalen for at leve<br />
som Benedikt, grundlagde han 12 klostre, hver med<br />
en prior og 12 munke. I løbet af dette arbejde skrev<br />
han sin klosterregel. Den starter med ordene: ”Lyt<br />
min søn, til din læremesters forskrifter; vend dit<br />
hjertes øre og tag velvilligt imod din kærlige faders<br />
formaning og udfør den i gerning …” for det er Benedikts<br />
opfattelse, at munkene ved at lytte til Guds<br />
ord igennem de hellige skrifter og disciplinere sig i<br />
Nyt fra menighedsrådet<br />
Vi holdt møde i menighedsrådet den 23. februar <strong>2012</strong>.<br />
Hovedpunktet var behandling af regnskabet fra 2011<br />
og budgettet for <strong>2012</strong>. Begge dele blev godkendt.<br />
Regnskab og budget bliver offentliggjort i Lumen.<br />
Udviklingen af den nye hjemmeside nærmer sig afslutningen.<br />
Designet er på plads, og IT folk tager nu<br />
over på den tekniske løsning. Derefter skal der lægges<br />
tekster ind, og forhåbentlig kan den nye hjemmeside<br />
være i luften inden sommer.<br />
17<br />
lydighed og hengivelse til fællesskabet, vil vokse ind<br />
i foreningen med Kristus. Over 73 kapitler, giver han<br />
praktiske anvisninger på hvordan et kloster skal ledes<br />
og det daglige liv leves, så klosteret kan være ”en<br />
skole i Herrens tjeneste.” Der findes andre lignende<br />
regler fra sammen periode, især Magisterreglen (Regula<br />
Magistri) kan man se, at Benedikt har kendt.<br />
Særligt for Benedikts regel er bl.a., at han giver sine<br />
anvisninger enkelt og klart - dermed lades der plads<br />
for Abbedens og brødrenes egen dømmekraft..<br />
Men Benedikts succes i området vakte også vrede<br />
og misundelse og på et tidspunkt måtte han forlade<br />
dalen. Det skulle føre til en ny stor klostergrundlæggelse.<br />
Da Benedikt kom til bjerget Monte Cassino,<br />
der, som Gregor fortæller, rager op som en spids i<br />
landskabet, var der på toppen rejst et tempel til ære<br />
for Apollon og det omkringliggende krat var indviet<br />
til hedenske Guder, som folk kom og ofrede til. Benedikt<br />
gik radikalt til værks: Sammen med de munke<br />
han havde med sig, rev han templet ned, ryddede<br />
skovene og byggede et nyt stort kloster.<br />
Benedikts arbejde blev nu på en ny måde synligt for<br />
offentligheden. Klostrene var ikke længere små bebyggelser<br />
i en afsides dal, Monte Cassino var et stort<br />
kloster på toppen af et bjerg, som kunne ses vidt og<br />
bredt. Benedikt døde der i 546 og klostret blev ødelagt<br />
af longobarderne ca. 30 år senere. Men reglen levede<br />
videre i nye klostre, Benedikts åndelige grundlæggelse<br />
kom til at forme det vestlige klosterliv, som<br />
blev afsæt for udviklingen af Europas kultur.<br />
sr. Lioba<br />
Torben Bang har ønsket at stoppe som fast organist<br />
den 1. maj. Menighedsrådet er derfor i gang med at<br />
finde efterfølgere. For det bliver sandsynligvis flere<br />
organister, der på skift kommer til at varetage jobbet<br />
fremover.<br />
Og så planlægger vi menighedens §12 møde den 29.<br />
april <strong>2012</strong> og et fællesmøde med SMUK, KÆK og<br />
Lumen den 5. juni <strong>2012</strong>.
Møde i KÆK den 13. december 2011<br />
Emne: Juleafslutning<br />
Tirsdag den 13. december havde vi juleafslutning på<br />
sæson 2011 i KÆK, og det skete med manér, både<br />
teologisk og musikalsk – og undervejs med servering<br />
af herlige æbleskiver, ikke at forglemme!<br />
Helle og Torben Wamberg diverterede os ca. 30 fremmødte<br />
med gæv folkemusik på klarinet og harmonika<br />
– det lød ganske herligt. Det er godt, at vi således<br />
i KÆK kan få glæde af særlige talenter og personlige<br />
interesser blandt vore medlemmer. Det gælder også<br />
Carly Majholm med hans specielle interesse for Det<br />
Gamle Testamente; som han også tidligere har valgt<br />
som udgangspunkt for emner ved KÆK møder. På<br />
dette julemøde talte Carly om adventstidens O-antifoner,<br />
som er lovprisninger af Gud i tilknytning til<br />
kirkens tidebøn.<br />
O-antifoner, 7 i alt, er korte sætninger, der i vesperliturgien<br />
anvendes gennem de sidste 7 dage før jul<br />
som indledning og afslutning på tidebønnens salmer<br />
eller bønner. Eksempelvis, 1. dag: O Sapientia, O<br />
visdom ---. 2. dag: O adonai, O stærke gud ----.Meningen<br />
med O-antifoner er at understrege det kristne<br />
18<br />
menneskes længsel efter forløsningen ved Kristus,<br />
vores fryd i forventningen om hans komme og tak for<br />
al hans fødselsglæde. Tidebønnens læsninger i de 7<br />
døgn er alle fra Det Gamle Testamente: Visdommen,<br />
Daniel, Esaias og 5. Mosebog.<br />
Carly trak tidebønnens historiske linje op med udgangspunkt<br />
i jødernes tempeltjeneste, som efter Jerusalem<br />
templets ødelæggelse blev videreført i synagogegudstjenesten<br />
og i den kristne kirke. O-antifoner<br />
vides at være benyttet i England i 600-tallet, og de<br />
er – måske- forfattet af pave Gregor d. Store (ca.<br />
600). Den tilbedelse og taksigelse, som O-antifonerne<br />
udtrykker, skal vi så at sige indoptage hver især<br />
i medleven gennem tekstens ord. Denne erfaring og<br />
medoplevelse hos den enkelte bør også være fundamentalt<br />
til stede ved Jesu sidste påskemåltid, altså<br />
eukaristien, men – understreger Carly – vi har jo så<br />
overordentligt svært ved i vores hverdagsliv at manifestere<br />
gudsrigets komme, i det hele taget svært ved<br />
at forme vores deltagelse i frelserværket på en sådan<br />
måde, at der hos hver og en af os bliver tale om en<br />
virkelig aktuel og aktiv medvirken.<br />
HKT
Møde i KÆK den 14. februar <strong>2012</strong><br />
Emne: Julian(a) of Norwich<br />
Den 14. februar kunne 20 deltagere i vores KÆK<br />
møde lytte til Sr. Anne Marie´s foredrag om den<br />
engelske mystiker Julian(a) of Norwich og hendes<br />
bearbejdelse af sine visioner i det litterære værk,<br />
som på dansk har titlen ”Kærlighedens åbenbaring”.<br />
Hun levede ca. 1342 – 1416 (de nøjagtige<br />
årstal kendes ikke), og i det hele taget er vor viden<br />
om hendes liv meget sparsom. Kun står det fast, at<br />
hun i året 1373 igennem halvandet døgn modtog en<br />
åbenbaring, som hun i resten af sin levetid reflekterede<br />
over og bearbejdede til en samling af tilsyneladende<br />
usammenhængende refleksioner over det<br />
guddommelige syn, som havde overvældet hende i<br />
det Benediktinerkloster i Norwich, hvor hun som en<br />
af nonnerne dér levede i streng ensomhed (i ”Recluse”),<br />
helt afsondret fra den ydre verden. Hun var<br />
åbenbart ganske velhavende – hun havde to tjenestepiger<br />
– og havde muligvis været gift på et tidligere<br />
tidspunkt.<br />
”Kærlighedens åbenbaring” er reflekterende strøtanker,<br />
nedfældet gennem mange år efter 1373, over<br />
det møde med det guddommelige, som hun havde<br />
erfaret i klostret. De kredser om helt fundamentale<br />
emner som skabelse, forløsning, lidelse, treenighed<br />
etc. Der er ikke tale om afrundede kapitler, emne<br />
for emne, men om skriftligt fastholdte ”indfald” i<br />
tilknytning til troslære og troserfaring. Således som<br />
hendes værk er blevet til, er det først ved en eftertids<br />
møjsommelige arbejde – bl.a. ved tilvejebringelse<br />
af krydshenvisninger i originalværket – at det<br />
er blevet muligt at skabe sammenhæng i denne diffuse<br />
materialesamling.<br />
For at lette adgangen til Julian(a)´s åndelige verden<br />
er der udarbejdet en kortere version at hendes værk,<br />
KÆK’s resterende forårsprogram<br />
<strong>Marts</strong>: Søster Rut Maria taler om Davids salmer i hverdagen<br />
21<br />
leddelt efter de temaer, hun har behandlet i ganske<br />
tilfældig rækkefølge. Hendes forfatterskab kendes<br />
kun i afskrifter, da originalmaterialet er gået tabt.<br />
Det er Benediktiner-nonnerne, som har sikret bevarelsen<br />
af afskrifterne. ”Kærlighedens åbenbaring”<br />
blev første gang trykt i Paris i 1670.<br />
HKT<br />
P.S. Tirsdag den 10. januar holdt KÆK sin årlige fest,<br />
hvor medlemmerne hyggede sig sammen ved et veldækket<br />
bord samt ” lidt” god vin. Samtidigt underholdt<br />
irske Terry Murphy. Afslutningsvis serveredes<br />
en rigtig god Irish Coffee. En dejlig underholdning<br />
og et meget vellykket arrangement.<br />
April: Vilhelm Stender: Katolicisme - Protestantisme, forskelle og lighedspunkter<br />
Maj: forfatter, sognepræst Sørine Gotfredsens foredrag: Et valg mellem 2 pagter
Navnenyt<br />
Dåb<br />
011011 Theodor Christian Riis-Mygind<br />
161011 Dagmar Sofie Theolinde Hennecke<br />
221011 Sara Isabel Febres Andersen<br />
291011 Fransesca Mayrhofer Scalamonti<br />
0<strong>81</strong>111 Luca Phero Ngo Andersen<br />
261111 Valdemar Reinhardt<br />
101211 Mary-Kijo Karbech Lauridsen<br />
171211 Patricia Enemark<br />
251211 Ronja Irambona<br />
261212 Lucas Na Zheng Long van de Louw<br />
280112 Elvira Isidora Urquieta Levyson<br />
Optagelse/Firmelse<br />
111211 Nicolai Hennecke Hartmann<br />
171211 Ana Belen Redal-Beigorri<br />
290112 He<strong>nr</strong>ik Andersen<br />
Kyndelmisse.<br />
22<br />
Ægtevielse<br />
070112 Steen William Messerschmidt<br />
og Dilora Alimova<br />
210112 Lars Munk Plum og<br />
Natasha Sheila Voss Plum<br />
Begravelse<br />
101011 Hans Christian Jensen<br />
131011 Sr. Paula O´Swald OSB<br />
200212 Aino Tesch<br />
240212 Yda Litzie Nielsen<br />
250212 Antonius Kowalczyk
Sognekalender<br />
Søndag den 11. marts Tredje søndag i fasten Kl. 11 Højmesse<br />
Søndag den 18. marts Fjerde søndag i fasten Kl. 11 Højmesse<br />
Søndag den 25. marts Femte søndag i fasten Kl. 11 Højmesse<br />
Søndag den 1. april Palmesøndag Kl.11 Palmevielse<br />
og Højmesse<br />
Torsdag den 5. april Skærtorsdag Kl. 17 Messe<br />
Tilbedelse til midnat<br />
Fredag den 6, april Langfredag Kl. 15 Liturgi<br />
Lørdag den 7. april Kl. 21 Påskevigilie<br />
Søndag den 8. april Påskedag Kl. 11 Højmesse<br />
Mandag den 9. april Kl. 11 1. Kommunion<br />
Søndag den 15. april 2. søndag i påsken Kl. 11 Højmesse<br />
Søndag den 22. april 3. søndag i påsken Kl. 11 Højmesse<br />
Søndag den 29. april 4. søndag i påsken Kl. 11 Højmesse<br />
Søndag den 6. maj 5. søndag i påsken Kl. 11 Højmesse<br />
med børneprædiken<br />
Søndag den 13. maj 6. søndag i påsken Kl. 11 Højmesse<br />
Torsdag den 17. maj Kristi Himmelfart Kl. 11 Højmesse<br />
Søndag den 20. maj 7. søndag i påsken Kl. 11 Højmesse<br />
Søndag den 27. maj Pinse Kl. 11 Højmesse<br />
Søndag den 3. juni Trinitatis Kl. 11 Højmesse<br />
Søndag den 10. juni Kristi legems og blods fest Kl. 11 Højmesse<br />
Søndag den 17. juni 11. alm. Søndag Kl. 11 Højmesse<br />
Søndag den 24. juni Skt. Hans Kl. 11 Højmesse<br />
23
Herre vor Gud.<br />
Vi takker dig for dit vidunderlige skaberværk,<br />
en herlighed som dagligt fryder og forundrer os.<br />
Hjælp os at tage vare på det med nænsomhed og kløgt,<br />
så vi ikke lægger det øde<br />
i vor iver efter at bruge og forbruge,<br />
Men så det i stedet bevares og beskyttes til glæde for<br />
os selv og kommende generationer.<br />
Amen.<br />
24
Change language