INGE-BIRTHE - forlis den 27. august 2004 - Søfartsstyrelsen

SØULYKKESRAPPORT
Forlis efter eksplosion og brand
fiskeskib INGE BIRTHE
den 27. august 2004
Foto: www.fiskerforum.dk
Dato 4. januar 2005
Sag 199951090
Opklaringsenheden
SØFARTSSTYRELSEN
Vermundsgade 38 C
2100 København Ø
Tlf. 39 17 44 00
Fax 39 17 44 16
CVR-nr. 29 83 16 10
oke@dma.dk
www.sofartsstyrelsen.dk
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET
Formålet med undersøgelsen er at tilvejebringe oplysninger om de faktiske omstændigheder ved ulykken og at klarlægge de
årsager og det begivenhedsforløb, som har ført til ulykken, med henblik på at der af Søfartsstyrelsen eller andre kan træffes
foranstaltninger for at reducere risikoen for gentagelser. Undersøgelsen sigter ikke mod at tage stilling til strafferetlige
eller erstatningsretlige aspekter ved ulykken.

1. Søulykken
Ulykkens art: Forlis efter eksplosion og brand
Ulykkessted: Kattegat, pos. 57°14,76’ N – 11°26,01’ Ø
Ulykkestidspunkt: 27. august 2004, klokken 12.07
Vejrforhold: syd-sydvestlig vind 8 – 10 m/sek., god sigtbarhed, nordgående
strøm 0,5 – 0,8 knob, ca. 0,5 meters bølgehøjde
Omkomne: Begge ombordværende fiskere
2. Skibet
Skibets navn /Havnekendingsnr.: INGE BIRTHE / FN 221
Hjemsted: Strandby
Kontrolnummer/Kendingsbogstaver: X10165 / XP 2514
Skibstype: Fiskeskib, kravelbygget trækutter, rigget til trawlfiskeri
Byggeår: 1965
Tonnage: 23,4 BT
Længde / bredde / dybde: 14,20 m / 4,60 m / 1,74 m
Maskineffekt: 232 kW
Besætning: 2
Rederi/ejer: Privatejet af fiskeskipperen
Klasse: Uklasset
Side 2

3. Resumé
Fiskeskibet INGE BIRTHE var på trawlfiskeri efter konsumfisk i Kattegat i området øst af
Læsø. Om bord var to mand. Seneste kontakt med skibet var en samtale over mobiltelefon
klokken 08.14 med en håndværksmester i hjemhavnen.
Klokken 12.50 blev en tom redningsflåde fundet drivende. Flåden tilhørte INGE BIRTHE,
og en eftersøgning blev sat i gang. Der blev om eftermiddagen fundet vragrester, og klokken
19.30 blev et vrag, som viste sig at være INGE BIRTHE, fundet på havbunden.
Dykkerundersøgelser, undervandsvideoer og undersøgelse af redningsflåden samt bjærgede
vragdele, herunder skibets messe/styrehus og dele af bakken, viste, at skibet var forlist efter
en eksplosion og efterfølgende voldsom brand.
Eksplosionen og branden er ikke blevet visuelt observeret fra andre skibe i området. Men i
et nordgående skib i Rute T blev der klokken 12.10 – 12.15 hørt et højt brag, og på Kort- og
Matrikelstyrelsens geofysiske afdelings seismiske udstyr blev der registreret noget i området
øst for Læsø klokken 12.07.
De to fiskere er ikke blevet fundet.
4. Indsamling af data
Opklaringsenheden har i Strandby besigtiget vragdele, der blev bjærget under eftersøgningen,
og modtaget oplysninger i Strandby fra fiskeskipperens far, svigerfar, svoger og kollega.
Endvidere fra en lokal elektriker og fra formanden for Strandby Fiskeriforening.
Opklaringsenheden har i Frederikshavn om bord i Farvandsvæsenets inspektionsfartøj
POUL LØVENØRN besigtiget den bjærgede redningsflåde, gennemset en undervandsvideo,
optaget med fjernstyret kamera af Søværnets minører om bord i POUL LØVENØRN, og
modtaget oplysninger fra dette skib. Redningsflåden blev senere af POUL LØWENØRN
bragt til København til videre undersøgelse af Opklaringsenheden.
Opklaringsenheden har modtaget rapport og undervandsvideooptagelse af vraget, optaget
med fjernstyret kamera af Søværnets personel fra dykkerskibet LÆSØ, samt videooptagelser
af vraget, optaget af Søværnets dykkere fra Søværnets dykkerskib LÆSØ, og Opklaringsenheden
har drøftet optagelserne med dykkerne.
Søværnets Operative Kommando har informeret Opklaringsenheden om eftersøgnings- og
redningsaktionen og om information fra Kort- og Matrikelstyrelsens geofysiske afdeling.
Opklaringsenheden har modtaget anmeldelses- og afhøringsrapporter fra Politimesteren i
Frederikshavn og kriminalteknisk erklæring fra Rigspolitichefens Kriminaltekniske Afdelilng
i Aalborg. Politiet i Frederikshavn og Rigspolitichefens Kriminaltekniske Afdeling i
Aalborg har deltaget ved Opklaringsenhedens gennemgang af undervandsvideoer og undersøgelse
af vragrester fra skibet, herunder resterne af messe og styrehus, bjærget fra vraget.
Side 3

En skibsbygmester med kendskab til skibet har ydet bistand ved undersøgelsen af vragrester
og rester af messe og styrehus.
Teknologisk Institut har på foranledning af Rigspolitichefens Kriminaltekniske Afdeling i
Aalborg foretaget laboratorieundersøgelse af et gasrørsfragment.
Sikkerhedsstyrelsens gastekniske afdeling har på foranledning af Opklaringsenheden foretaget
laboratorieundersøgelse af elementer fra skibets flaskegasanlæg.
Politiet i Frederikshavn har indhentet oplysning fra teleselskab om fiskeskipperens mobiltelefons
signaler umiddelbart før ulykkestidspunktet.
Opklaringsenheden har indhentet oplysninger fra Sikkerhedsstyrelsen om flaskegas og drøftet
emnet gaseksplosion med Sikkerhedsstyrelsen og med Rigspolitichefens Kriminaltekniske
Afdeling i Aalborg.
Opklaringsenheden har modtaget oplysning fra en dansk lods, der var på et skib i området på
det formodede ulykkestidspunkt.
Opklaringsenheden har indhentet Søfartsstyrelsens oplysninger om skibet.
5. Besætningen
Fiskeskipperen: 37 år, fisker siden 1982, bevis som fiskeskipper af 3. grad 1988
Bedstemanden: 56 år, fisker siden 1962, fiskeskipper i eget fiskeskib i ni år, ikke
sønæringsbevis
6. Hændelsesforløbet
Det følgende i dette afsnit er baseret på forklaring fra fiskeskipperens far og svoger og fra
en elektriker i Strandby:
Fiskeskibet INGE BIRTHE sejlede fra Strandby fredag den 27. august 2004, klokken ca.
01.00, til trawlfiskeri i Kattegat efter konsumfisk. Om bord var fiskeskipperen og bedstemanden.
Skibet havde om aftenen den 26. august landet fisk og ligget i Strandby havn i et
par timer.
Under sejladsen ud til fiskepladsen talte fiskeskipperen på VHF med sin svoger mellem
klokken 01.00 og 01.30. Svogeren, der også er fiskeskipper, fortalte, at de havde haft et godt
torskefiskeri et par dage tidligere i et bestemt område øst af Læsø og anbefalede, at også
INGE BIRTHE sejlede ud til dette område og slæbte, som svogeren havde gjort. Fiskeskipperen
sagde, at det ville han gøre. Under samtalen blev der ikke talt om problemer af nogen
art i INGE BIRTHE.
Side 4

Hvis fiskeskipperen fulgte svogerens anbefaling, ville INGE BIRTHE være fremme på fiskepladsen
syd af ”Bøchers Banke” klokken ca. 05.30 og påbegynde fiskeriet ved at slæbe
på en sydlig kurs. Normalt var slæbetiden i INGE BIRTHE mellem 3½ time og 5½ time.
Om formiddagen talte fiskeskipperen over mobiltelefon med den elektriker, som han sædvanligvis
brugte til el-arbejde i skibet. Fiskeskipperen ønskede at bestille en ny omformer
for 24 volt jævnstrøm til 220 volt vekselstrøm, idet den omformer, der var om bord, faldt ud,
når den blev varm under belastning. Der blev under denne samtale ikke talt om andre problemer
i skibet.
Det følgende i dette afsnit er baseret på oplysninger fra skibsføreren og overstyrmanden i
Farvandsvæsenets inspektionsfartøj POUL LØWENØRN og fra Søværnets Operative
Kommando:
POUL LØWENØRN sejlede fra Grenaa den 27. august 2004, klokken 08.00, mod afmærkning
nr. 3 i Rute T for eftersyn af afmærkningen. Klokken 12.50 fandt POUL LØWENØRN
en drivende redningsflåde på pos. 57°16,9’ N - 011°27,84’ Ø.
Redningflåden var helt oppustet, og dens taglys var tændt. Man bjærgede redningsflåden og
meldte fundet af flåden samt dens nummer til Kattegats Marinedistrikt og til vagthavende
styrmand i Farvandsvæsenet. Den blev ikke identificeret om bord i POUL LØWENØRN
ved hjælp af det påmonterede identifikationskort.
Fra POUL LØWENØRN blev der holdt grundig udkig efter, om der i området var vragrester
eller andre tegn på, at der var sket en søulykke, men der blev intet usædvanligt observeret.
Der var megen trafik i området, og man undrede sig om bord over, at ingen andre havde observeret
flåden.
POUL LØWENØRN fortsatte derefter sejladsen mod afmærkning nr. 3 og udførte eftersynet
på denne.
Klokken 14.10 blev POUL LØWENØRN af vagthavende officer i Kattegats Marinedistrikt
anmodet om at gå tilbage til positionen, hvor redningsflåden var fundet. Man hørte om bord,
at Lyngby Radio forgæves kaldte INGE BIRTHE på VHF.
POUL LØWENØRN sejlede tilbage sydover på en zig-zag kurs for at afsøge så stort et område
som muligt undervejs.
Der var syd-sydvestlig vind 8 – 10 m/sek., god sigtbarhed, nordgående strøm på 0,5 – 0,8
knob og ca. 0,5 meters bølgehøjde.
Søværnets Operative Kommando satte en eftersøgnings- og redningsaktion i gang og udnævnte
klokken 14.35 POUL LØWENØRN til ”on scene commander” for aktionen.
I eftersøgnings- og redningsaktionen deltog redningsfartøjer fra kystredningstjenesten, redningshelikoptere
fra Danmark og Sverige, et svensk redningsfly, marinehjemmeværnsfartøjer,
inspektionsfartøjet POUL LØWENØRN, et dansk flådefartøj, mange fiskeskibe, civile
handelsskibe og lystfartøjer i området, Kattegats Marinedistrikt, Lyngby Radio, Frederikshavn
Politi, søredningscentralen i Göteborg og Søværnets Operative Kommando.
Side 5

Under eftersøgningen blev der fundet flere vragdele og oliepletter, og klokken 19.30 blev
der på pos. 57°14,76’ N - 011°26,01’ Ø fundet et vrag på havbunden, som viste sig at være
INGE BIRTHE.
POUL LØWENØRN afmærkede vraget klokken 20.00, og efter aftale med orlogsskibet
SØLØVEN sejlede POUL LØWENØRN til Flådestation Frederikshavn for at afhente et minørhold,
der var udstyret med et fjernbetjent undervandskamera med henblik på at undersøge
vraget.
Næste morgen, den 28. august 2004 klokken 08.44, blev eftersøgningen efter overlevende
indstillet. Klokken 09.00 var POUL LØWENØRN tilbage på positionen over vraget, og man
begyndte arbejdet med videooptagelser af vraget – primært af skroget. Klokken 15.10 var
man færdig med videooptagelserne.
De to fiskere blev ikke fundet.
POUL LØWENØRN sejlede til Frederikshavn med minørholdet og afleverede videooptagelserne
til Opklaringsenheden.
7. Supplerende undersøgelser og oplysninger
Fartshjemmel
INGE BIRTHE havde fartshjemmel til fiskeri inden for 7° østlig længde, med gyldighed
indtil videre. På ulykkestidspunktet var skibet inden for sit fartsområde.
Søfartsstyrelsens syn
Skibet skulle på grund af sin længde over alt (under 15 meter) ikke gennemgå periodiske syn
ved Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsens seneste syn på skibet var et kampagnesyn i marts
2001, hvor der alene blev stillet krav om eftersyn af redningsflåden.
Antagelse om kollision og efterlysning af muligt involverede skibe
Da der ikke var modtaget noget nødsignal fra INGE BIRTHE, måtte det antages, at skibet
var forlist efter en meget pludselig søulykke, hvor de ombordværende ikke havde haft mulighed
for at udsende nødsignal og gøre brug af redningsflåden. En kollision kunne derfor
tænkes at være årsag til forliset.
Opklaringsenheden blev orienteret om ulykken af Søværnets Operative Kommando den 27.
august 2004, klokken ca. 16.00.
På Opklaringsenhedens foranledning blev en medarbejder i Søfartsstyrelsen indkaldt for at
sende en meddelelse til den europæiske havnestatskontrolorganisation og til danske havne
om, at Opklaringsenheden efterlyste et skib med skrabemærker og lyseblå maling, som havde
passeret det pågældende område i Kattegat den 27. august 2004.
Side 6

Søværnets Operative Kommando oplyste, at VTS Storebælts afviserfartøj havde observeret
et skib med skrabemærker, der kunne tolkes som følger af en kollision. Søværnets Operative
Kommando fik skibet til at ankre op, og en skibsinspektør fra Opklaringsenheden gik om
bord og undersøgte sagen. De omhandlede skrabemærker stammede ikke fra kollision med
INGE BIRTHE.
Efterlysningen førte ikke til identifikation af noget skib, der kunne have været involveret i
kollision med INGE BIRTHE.
Vragdele
I forbindelse med eftersøgningen blev der fundet vragdele, som blev bragt til Strandby. Nogle
dele blev bjærget af fiskere fra Læsø. De blev på politiets foranledning bragt fra Læsø til
Frederikshavn og videre til Strandby. Opklaringsenheden besigtigede sammen med politiet
de fundne effekter (væsentligst dæksplanker og skaller til redningsflåden). En lokal skibsbygmester
og personer med detailkendskab til skibets indretning bistod ved undersøgelsen af
vragdelene.
Undersøgelse af de fundne dæksplanker viste, at de med sikkerhed stammede fra dækket
over maskinrummet. Enkelte planker kunne samles, sådan som de havde ligget sammen i
dækket. Ingen af plankerne var blevet ramt af sprængstykker på undersiden. Plankerne var af
2” x 4” fyr, og de var spigrede med 4” spigre, der stort set alle syntes at være rykket lige ud
fra bjælkerne uden at blive bøjede. Kun en enkelt planke viste sig at have været kortvarigt
påvirket af en stikflamme, hvor planken havde ligget an mod en dæksbjælke.
Dæksplanker
Videooptagelser
Videoen viste ingen tegn på, at en kollision havde fundet sted. Derimod viste videoen, sammenholdt
med de fundne vragdele, at skibet var alvorligt brandskadet både for og agter og,
at der med stor sandsynlighed havde været en eksplosion i agterskibet.
Side 7

Eksplosionen havde, så vidt det kunne ses på undervandsvideoen, sprængt fire klædningsplanker
løs fra krydserhækkens styrbord del, sprængt flere dæksplanker op af dækket,
sprængt flere bord løs af skanseklædningen i boven og sprængt aluminiumsbakken helt eller
delvist bort fra forskibet. Der havde været brand i både for- og agterskib, hvor både træ- og
aluminiumskonstruktioner var alvorligt brandskadet.
Dykkerundersøgelse af vraget
Da det ikke kunne udelukkes, at de to savnede fiskere befandt sig om bord i vraget, anmodede
Politimesteren i Frederikshavn den 28. august 2004 Søværnets Operative Kommando
om assistance med dykning ved vraget med henblik på at finde de to savnede.
På baggrund af politimesterens anmodning til Søværnets Operative Kommando gjorde dykkere
fra Søværnet Specialskole, Dykkerkursus, klar til dykning fra dykkerskibet LÆSØ og
sejlede den 31. august 2005 om eftermiddagen mod forlispositionen.
INGE BIRTHE var sunket på 74 meters dybde.
Dykkerskibet LÆSØ var på positionen den 1. september 2004, klokken 05.30, men man
måtte afvente, at også inspektionsfartøjet POUL LØWENØRN kom til stede ved middag og
ankrede op over vraget.
Der blev derefter i løbet den 1. og 2. september 2004 foretaget først en undersøgelse af vraget
med et fjernbetjent undervandskamera og derefter tre dykninger, hvor dykkerne eftersøgte
på og i vraget for om muligt at finde de to savnede samtidig med, at de optog video af deres
undersøgelser. Det fjernbetjente kamera optog ca. 20 minutters video, og ved de efterfølgende
tre dykninger var dykkerne ved vraget i henholdsvis 32 minutter, 30 minutter og 35
minutter. Dykkernes opstigning fra vraget til overfladen tog hver gang ca. 3½ time på grund
af dekompressionstiden, og efter hver dykning havde dykkerne 18 timers restitutionstid og
dykkeforbud.
Videooptagelserne fra det fjernbetjente kamera bekræftede, hvad den første optagelse viste,
at der havde været kraftig brand i skibet.
Ved den første dykning konstateredes det, at styrehuset var kraftigt udbrændt. Forkant på
styrehuset manglede, og foran styrehuset var der et stort virvar, der vanskeliggjorde en fuldstændig
undersøgelse. Megen aluminium var smeltet, og træværk forkullet. Aluminiumsbakken
hang ud over bagbord lønning og ned på havbunden. Dæksplankerne var forbrændte
og usikre at bevæge sig på. Med kamera undersøgte en dykker forlukafet, hvor branden ikke
havde været voldsom. Det var ikke muligt for dykkerne at komme ned i lukafet.
Varmeudviklingen over dækket har været så kraftig, at spillets hydraulikmotor og pullerter i
styrbord side var smeltet.
Ved den anden dykning blev der med kamera, som var påmonteret en forlængelsesstok, optaget
video i maskinrummet, der var meget ødelagt af brand. Det var ikke muligt for dykkerne
at komme ind i maskinrummet på grund af sammenstyrtningsfare og meget vanskelig
passage.
Side 8

Ved den tredje dykning fjernede dykkerne skylightet til forlukafet med håndkraft, idet alt
træværk omkring skylightet var forkullet. Et kamera på en forlængelsesstok blev sænket ned
i lukafet, der viste sig at være ret ubeskadiget af brand.
Derefter undersøgte dykkerne på samme måde lastrummet med videokamera. Det forreste
skod var intakt og ligeså var skibssiderne, men maskinrumsskoddet var delvis brændt væk.
Aluminiumsstøtter var smeltet og brændt. Det meste af lastrummet var forkullet, men et
mindre parti forrest i rummet var stadig bevaret hvidmalet. Rummet var tomt.
Vraget var kraftigt medtaget som følge af brand og muligvis eksplosion. Træværk var i vid
udstrækning kraftigt forkullet, maling boblet op eller helt skallet af, aluminiumskonstruktioner
og –komponenter var smeltet. Bakken, dækket og styrehuset var flere steder åbne og
manglede delvist.
Ved dykningerne fandt man ikke spor efter de savnede – hverken ved hjælp af det fjernbetjente
kamera eller ved dykkernes egne undersøgelser.
Den 2. september 2004, klokken 20.00 blev eftersøgningen med dykkere indstillet.
Videooptagelserne blev overdraget til Opklaringsenheden til brug ved opklaringsarbejdet.
Undersøgelse af styrehus, messe og bak
Da dykningerne ved vraget var afsluttet, bjærgede fiskerkollegaer INGE BIRTHE’s trawlredskaber
og fortsatte med bundtrawl eftersøgningen i området efter de to savnede.
Da INGE BIRTHE’s trawl blev bjærget, var der ca. to kasser fisk i det. I forbindelse med
bjærgningen fik man hold i vragets styrehus, der lod sig rykke fri af skroget, og derefter blev
bjærget og bragt ind til Strandby sammen med den del af aluminiumsbakken, der lå løst ved
vragets bagbord bov, samt redningsflådens underste containerskal.
Opklaringsenheden undersøgte sammen med Frederikshavn Politi og Rigspolitichefens
Kriminaltekniske Afdeling i Aalborg styrehuset og det løse gods, der var fulgt med styrehuset
ved bjærgningen.
Styrehuset er bygget sammen med en messe agten for styrehuset på et ca. 0,4 meter højt
maskinruf. Ruffet er i bagbord side (under udstødsrørskanalen og ventilationskanalen) kraftigt
bulet udad. Styrehusets hele front, forreste bagbord side og hele styrbord side, inklusive
messens, er sprængt/brændt/smeltet bort. Der har været kraftig varmeudvikling indvendigt i
styrehuset og messen. Næsten alt brændbart er brændt. I de tilbageværende vinduer er glasset
knust (se billeder side 10 og 11).
Maskinrumsdøren agter var ubeskadiget og havde stået åben.
Også et stykke af aluminiumsbakken blev bjærget. Det var kraftigt beskadiget af brand og
antageligt også eksplosion. Bakken havde været skruet fast i lønningen, og et lønningsstykke,
som sad på den bjærgede del af bakken, var beskadiget af brand.
Side 9

Udbrændt messe/styrehus, set fra bagbord side
Udbrændt messe/styrehus indvendigt, set forfra
Side 10

Udbrændt messe/styrehus, set fra styrbord side
Side 11

Flaskegasanlæg
Skibet havde flaskegasanlæg. Agterst i messen havde der været et fast bord/skab til to fastmonterede
gasapparater og med underskabe og skuffer. Dette var brændt bort.
På styrehustaget var der en gasflaskekasse foran mesanmasten (se billede side 11). I kassen
var der to stk. 11 kg gasflasker. En flaske var fyldt, og plomberingen var ikke brudt. Den
anden flaske, der havde været i brug og var monteret med en regulator, var tom. Gasflaskekassen
og gasflaskerne var helt ubeskadiget af brand (se billede side 11).
Fra regulatoren gik et 10 mm kobberrør til en kraftig messinggennemføring i styrehusets tag.
Kobberrøret var let bøjet som følge af påvirkninger under forlis og bjærgning. Under styrehustaget
inde i messen var der på messinggennemføringen monteret en ½’’ rørbøjning af
jern ca. 15 cm foran agterskoddet (se billeder nedenfor). Rørbøjningen var intakt.
I styrehusets bund blev der i asken fundet to stk. 10 mm kobberrør, hver på ca. 300 mm.
Det ene rør var i den ene ende smeltet, tyndvægget og ”flosset”. I den anden ende (se billede
side 13) var der smeltet metal, som antageligt stammer fra en smeltet metalfitting, der kan
have været skruet ind i rørbøjningen under styrehustaget.
Det andet kobberrør havde åbnet sig ved en sprængning (se billede side 13). I den ene ende
var der spor af hårdlodning og i den anden ende indtrykningsmærker efter en klemringsfitting.
Det har sandsynligvis været forbindelsen mellem gashane og gasapparat. Klemringen
var borte, og der var ikke en indvendig støttebøsning i røret.
Gasrørets gennemføring, set udvendigt - og indvendigt, med påmonteret rørbøjning af jern
Side 12

To stk. 10 mm kobberrør, fundet i asken i styrehuset, samt gennemsføringsstykke af messing med jernrørsfitting
Der blev ikke fundet andet i messen/styrehuset med påviselig tilknytning til gasanlægget.
I messens dørk var der i hjørnet agter i bagbord side, hvor gasbordet/-skabet havde været, to
huller, hvorigennem der havde været ført henholdsvis vandrør med brugsvand fra en pumpe
i maskinrummet til vandhanen i messen og afløbsslange fra vasken (se billede nedenfor).
Disse to huller på ca. 30 mm og 45 mm havde ikke sluttet tæt om vandrøret og slangen, der
gik igennem.
Gennemføringshuller i messens dørk i det agterste bagbord hjørne, set ovenfra
Side 13

Forskrifter om flaskegas
Gasinstallationen i INGE BIRTHE var omfattet af bestemmelserne i Handelsministeriets
bekendtgørelse af 7. august 1970 om flaskegasanlæg i skibe, samt fortolkningerne hertil i
afsnit 14 i Skibstilsynets Meddelelser F, forskrifter for bygning og udstyr m.v. for mindre
erhvervsfartøjer.
Regelmæssig undersøgelse eller trykprøvning af gasinstallationer i fiskeskibe er ikke foreskrevet.
Regelmæssig undersøgelse af gasinstallationer er foreskrevet som en del af periodiske
syn for skibe, der er omfattet af bestemmelserne i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen ”B”
(passagerskibe uanset størrelse i international fart og lastskibe med en længde på 15 meter).
Gasinstallationen i INGE BIRTHE blev senest trykprøvet i forbindelse med en reparation i
1994, da skibet havde en anden ejer.
Undersøgelsen af de få resterende dele af gasinstallationen viser, at gasledningen inde i messen
ikke fuldstændigt opfyldte bestemmelserne i de forskrifter, der gjaldt for skibet.
Ifølge forskrifterne skulle rørsamlinger være udført af metal af samme slags som anvendt til
gasledningen. Der var i gasledningen af kobber en samling, hvori der var brugt en rørbøjning
af jern som vist på billederne på side 12.
Ifølge forskrifterne skulle der ved brug af klemringsfitting bruges støttebøsning. I det fundne
kobberrør, som var sprængt, var der ikke brugt støttebøsning.
Gasapparaterne var forskriftsmæssigt forsynet med tændblussikring, der skulle sikre mod
fortsat udsivning af gas fra gasapparaterne, f.eks. hvis flammen gik ud.
Flaskegas
Luftformig flaskegas er 1,5 – 2 gange tungere end atmosfærisk luft.
En almindelig regulator som den, der blev anvendt i INGE BIRTHE, vil ved fuld udstrømning
give 1,5 – 2 kg gas pr. time, og gassen ekspanderer ca. 300 gange, når den kommer ud
af regulatoren og bliver luftformig.
Antændelsesområdet (eksplosiv/brændbar blanding) er for flaskegas’ vedkommende mellem
ca. 1,5 og ca. 11,7 % (volumen) gas i atmosfærisk luft.
Redningsflåde
Redningsflåden blev af POUL LØWENØRN bragt fra Frederikshavn til København og
overdraget til Opklaringsenheden.
Undersøgelse af redningsflåden viste, at sprænggjorden, der holder flådens container lukket,
var smeltet/brændt over. Udløserlinen var smeltet/brændt helt eller delvist over tæt ved den
tamp, der sjækles fast til skibet ved den hydrostatiske udløser. Redningsflådens bund var
brandskadet over et areal som et par håndflader, og udstyrsposen var brandskadet i den ene
ende.
Surringsgjorden, der holder redningsflåden fast i stativet, var ikke brandskadet.
Redningsflådens containerunderskal var beskadiget af brand på den del, der havde været tættest
på styrehuset.
Side 14

Redningsflådens hydrostatiske udløser
På styrehusets/messens bagbord side, over trawlbukken, var monteret et stativ til redningsflåden.
Den hydrostatiske udløser til flåden havde virket, men det tilhørende svage led i udløserlinen
var ikke sprængt. En kort tamp af udløserlinen var tilbage, sjæklet til det svage
led, og denne tamp var smeltet/brændt over (se billeder nedenfor).
Redningsflådens hydrostatiske udløserrelæ med det svage led (wiren) intakt og smeltet tamp fra udløserlinen
Smeltet tamp af udløserlinens anden del
Side 15

Telefonsamtale
Ifølge oplysning til politiet fra det svenske mobiltelefonselskab, hvis sendernet fiskeskipperens
mobiltelefon var koblet på, var der senest ført en samtale i løbet af formiddagen klokken
08.15. Det har været fiskeskipperens samtale med elektrikeren.
Der har derefter ikke været telefonisk eller VHF-kontakt mellem INGE BIRTHE og nogen i
Strandby.
Telefonselskabet registrerer ikke, hvornår en mobiltelefon kobles på og af nettet.
Vidner
En dansk lods har oplyst til Opklaringsenheden, at han og en lodsaspirant den 27. august
2004 var om bord i et nordgående skib i Rute T. Da skibet klokken 12.10 – 12.15 var ved
afmærkning nr. 4 i Rute T, hørte de et brag, som om et fly gennembrød lydmuren. Lodsen
husker ikke, at de så andre skibe i området, hvor søulykken skete.
Søværnets Operative Kommando har forespurgt Kort- og Matrikelstyrelsens geofysiske afdeling,
om man havde nogen registreringer på afdelingens seismiske udstyr i området øst for
Læsø ved middagstid den pågældende dag. Afdelingen kunne oplyse, at der var indikationer
på, at der var sket noget i området klokken 12.07. Indikationerne er dog ikke entydige og
kan ikke påvise noget konkret.
I øvrigt er der ikke rapporteret nogen observation af brand eller røg i området. Der er ikke
modtaget noget nødsignal fra INGE BIRTHE.
8. Opklaringsenhedens bemærkninger
Antagelse om kollision
Skibets meget pludselige forlis gav umiddelbart grund til at antage, at det havde været involveret
i en kollision.
Undersøgelserne af vraget og det bjærgede vraggods samt videooptagelserne af vraget viser,
at INGE BIRTHE ikke havde været involveret i kollision.
Eksplosion og brand
Undersøgelserne viser, at INGE BIRTHE har været udsat for en meget kraftig eksplosion.
Der er ikke modtaget noget nødsignal fra skibet.
De to ombordværende fiskere blev ikke fundet i vraget.
Opklaringsenheden mener, i enighed med Politiet i Frederikshavn og Rigspolitichefens Kriminaltekniske
Afdeling i Aalborg, at de to ombordværende er blevet dræbt straks ved eksplosionen
på grund af dens voldsomhed. De har derfor ikke haft mulighed for at udsende
nødsignal.
Eksplosionen medførte brand og skibets forlis.
Side 16

De fundne dæksplanker var sprængte og splintrede, men ikke beskadigede af brand.
Opklaringsenheden anser det derfor som værende sikkert, at eksplosionen skete, før branden
opstod.
De bortsprængte dæksplanker har ligget i dækket over maskinrummet, flere klædningsplanker
er sprængt løs på skibets hæk, og ruffet under styrehuset er deformeret af eksplosionen.
Opklaringsenheden mener derfor, at det er sikkert, at eksplosionen er sket i maskinrummet
og i samme moment i messen/styrehuset. Opklaringsenheden kan dog ikke påvise, hvor meget
af den manglende styrehusfront og –side der skyldes direkte påvirkning fra eksplosionen
eller fra den efterfølgende brand.
Eksplosionens kraft har virket hen over dækket og bortrevet aluminiumsbakken og dele af
skanseklædningen i boven.
Maskinrumsdøren agter har stået åben, og døråbningen må have virket som en trykaflastning
i eksplosionsøjeblikket.
Dette illustrerer efter Opklaringsenhedens opfattelse yderligere eksplosionens voldsomhed.
Branden har bredt sig ind i lastrummet, og trawlspillet er væltet agterover og lå med spilkoppen
næsten parallelt med dækket i området ved maskinrumsskoddet.
Dette tyder efter Opklaringsenhedens vurdering på, at dækket mangler understøtning eller er
brændt igennem. Det kan dog ikke påvises, om maskinrumsskoddet er sprængt ind mod lastrummet
eller er brændt igennem.
De udvendige skodder på messens bagbord side og agterende var mindre ødelagt, som om
brandens varmeudvikling havde virket fremad mod styrehuset og mod styrbord.
Dette tyder efter Opklaringsenhedens vurdering på, at skibet er begyndt tidligt at ligge dybt
agter og med bagbord slagside, hvorved branden, idet den søgte opad, har virket fremad og
til styrbord i skibet.
Eksplosion i flaskegas
Der var om bord i INGE BIRTHE kun flaskegas, der kunne forårsage en så kraftig eksplosion.
Opklaringsenheden mener, at eksplosionen med sikkerhed er sket i en blanding af udsivet
flaskegas og atmosfærisk luft.
Udsivet flaskegas er tungere end luft.
Opklaringsenheden mener, at udsivet flaskegas mest sandsynligt er løbet fra messen igennem
de to huller i dækket under skabet (se billede side 13) og ned til maskinrummet.
I maskinrummet har der været en vis ventilation på grund af motorens drift, den åbentstående
dør og ventilationskanal, og ventilationen må have formindsket koncentrationen af gas i
rummet.
Side 17

Opklaringsenheden mener derfor, at gaslækagen må have været ret stor – f.eks. i form af et
brud på gasrøret i messen. Det har imidlertid ikke været muligt at klarlægge, hvor i messen
gaslækagen har været eller hvad, der har skabt den.
Fra rørbøjningen øverst under dækket (se billede side 12) har gasledningen været udgjort af
et 10 mm kobberrør i synlig oplægning gående til gashaner på gasbordet agterst i messen, og
forbindelsen mellem gashanerne og gasapparaterne var udført af kobberrør.
Et kobberrør, der ligger fast oplagt, og som er udsat for vibrationer, kan med tiden blive
hårdt og knække.
Selv om det ikke har været muligt at finde et knækket kobberrør i asken i det udbrændte styrehus
og messe, mener Opklaringsenheden, at dette kan være sket med gasrøret inde i messen
i dette tilfælde. Gas har i så fald kunnet lække ud af et knækket kobberrør til messen og
være sivet fra messen ned i maskinrummet.
Antændelseskilde
En gnist er tilstrækkeligt til at antænde gas/luftblandingen, hvis denne er inden for antændelsesområdet.
Opklaringsenheden kan ikke med sikkerhed pege på antændelseskilden.
Ifølge oplysning fra elektrikeren var der øverst i maskinrummets bagbord hjørne installeret
en vandpumpe til brugsvandet i messen ovenover. Når vandhanen blev åbnet, startede pumpen
automatisk. Pumpen var drevet elektrisk af 24 volt jævnstrøm, og der dannedes gnister
inde i pumpen under drift.
Opklaringsenheden mener, at sådanne gnister kunne have antændt en eksplosiv gasblanding.
Brand
Eksplosionen har antændt brand i skibet.
Branden har været kraftigst i maskinrummet, messen/styrehuset og i forskibet over dæk. I
maskinrummet har branden haft god næring i konstruktionsdele, kabler, olie m.v. I messen
og styrehuset har branden også haft god næring i konstruktionsdele og inventar, men derudover
har branden fundet næring i en fortsat udstrømning af gas fra den gasflaske der var i
brug, indtil flasken var tom. Udstrømningen er antageligt først sket igennem den lækage, der
har forårsaget eksplosionen, og efterhånden som alt i messen brændte bort (og herunder også
gasledningen) var der fri udstrømning af gas fra den ½’’ rørbøjning af jern, der sad under
dækket agter i messen.
I forskibet har branden haft næring i konstruktionsdele, tovværk og en ukendt mængde olie i
forbrugstanken til olieovnen i forlukafet. Forbrugstanken kunne rumme 80 liter, og den var
monteret på styrbord side af nedgangskappen. Tanken og/eller dets afgangsrør er sandsynligvis
blevet slået læk i forbindelse med eksplosionen.
Branden har været mindre kraftig i lastrummet – specielt i den forreste del. Opklaringsenheden
mener, at dette kan hænge sammen med, at konstruktionsdelene i lastrummet har været
vanskeligere at antænde, og at der forrest i lastrummet var is. Isen i lastrummet og ringe lufttilgang
til rummet har antageligt hæmmet brandens udvikling og spredning under dæk til
lukafet.
Side 18

Eksplosionen og branden har medført skader på skibets skrog, som førte til, at skibet sank.
Det er Opklaringsenhedens vurdering, at branden kan have forløbet i forholdsvis kort tid og
alligevel resultere i de meget omfattende brandskader, fordi der har været god næring til
branden af både brændbart materiale og god tilgang af luft.
Flaskegasanlæg
Gasinstallationen opfyldte ikke fuldstændigt de gældende forskrifter.
I gasledningen af kobber var der i en samling brugt jernfitting.
Opklaringsenheden kan ikke fastslå, at kombinationen af jern og kobberholdigt metal har
forårsaget den lækage, som medførte eksplosionen.
Et kobberrør havde været samlet med en klemringsfitting uden foreskrevet indvendig støttebøsning.
Samlingen var skilt ad i forbindelse med eksplosionen/branden.
Støttebøsningen skal sikre, at klemringen bider sig ordentlig fast i kobberrøret, sådan at samlingen
ikke kan skilles ad, medmindre den skrues fra hinanden med værktøj.
Opklaringsenheden mener, at klemringsfittingen ikke har været holdbar på grund af den
manglende støttebøsning.
Det er Opklaringsenhedens vurdering, at samlingen med den pågældende klemringsfitting
må være rykket fra hinanden som følge af den samme indvendige trykstigning i røret, som
medførte sprængningen af selve røret. Opklaringsenheden mener dermed, at den pågældende
samling på trods af den manglende støttebøsning ikke har været årsag til gaslækagen, der
førte til eksplosion.
Opklaringsenheden har drøftet den mulige årsag til kobberrørets sprængning med Sikkerhedsstyrelsens
Gastekniske Afdeling. Sikkerhedsstyrelsen har haft det sprængte rør og gasregulatoren
til undersøgelse på laboratorium.
Ifølge Sikkerhedsstyrelsen er det mest sandsynligt, at røret er sprængt som følge af ekspansion
af opvarmet flydende gas i røret, altså ikke en eksplosion, hvor der har været en gas-
/luftblanding til stede. Der kan være kommet flydende gas igennem regulatoren og ud i røret,
hvis gasflasken har krænget voldsomt. Varmen fra branden i messen kan have udvirket
ekspansionen og sprængningen.
Et andet stykke kobberrør fra gasledningen var tyndvægget og ”flosset” i brudstedet.
Opklaringsenheden har med Rigspolitichefens Kriminaltekniske Afdeling i Aalborg drøftet
årsagen til, at det pågældende stykke kobberrør var tyndvægget og ”flosset” i den ene ende,
og om dette rørs flossede ende kunne være årsag til gaslækagen.
På foranledning af Rigspolitiets Kriminaltekniske Afdeling blev den tyndvæggede del af røret
underkastet en mikrostruktur-undersøgelse på Teknologisk Institut. Undersøgelsen viste,
at røret er smeltet itu. Skaden på dette rør må altså være opstået som en følge af branden og
har dermed ikke været årsag til gaslækagen.
Side 19

Redningsflåde og hydrostatisk udløser
Redningsflåden blev fundet drivende og funktionsdygtig.
Redningsflådens surringsgjord var intakt.
Den hydrostatiske udløser til flåden havde virket, men det tilhørende svage led til udløserlinen
var ikke sprængt.
Udløserlinen var smeltet/brændt helt eller delvist over tæt ved ”det svage led”, der er sjæklet
fast til skibet ved den hydrostatiske udløser.
Redningsflådens bund var brandskadet over et areal som et par håndflader, og udstyrsposen
var brandskadet i den ene ende.
Redningsflådens sprænggjord var smeltet/brændt over.
Redningsflådens containerunderskal var beskadiget af brand på den del, der havde været tættest
på styrehuset.
Alle brandskaderne er sket på undersiden af flåden, hvor den i stuvet position i stativet var
tættest på styrehuset. Fordi branden virkede kraftigst fremad og til styrbord, var redningsflåden
forholdsvis ubeskadiget af branden.
Opklaringsenheden mener, at redningsflåden er blevet let brandskadet, mens den lå stuvet i
stativet.
Opklaringsenheden mener, at redningsflåden er blevet frigjort fra sin fastgørelse i stativet af
den hydrostatiske udløser, da skibet forliste, og ikke som følge af menneskelig indgriben.
Opklaringsenheden konstaterer, at udløserlinen – på trods af brandskaden – har været stærk
nok til at modstå den ikke opblæste redningsflådes opdrift og dermed fået den til at udløse
og blæse op. Den brandskadigede del af udløserlinen er derefter bristet, da redningsflåden
var blæst op og dermed fået væsentlig større opdrift.
Dermed har den brandbeskadigede del af udløserlinen udgjort et svagt stykke, der var svagere
end det egentligt svage led (wiren), men dog stærkt nok til at kunne udløse flåden.
Ulykkestidspunkt
Den seneste telefonsamtale via fiskeskipperens mobiltelefon var klokken 08.15.
Telefonselskabet registrerer ikke, hvornår en telefon kobles på og af nettet.
Man kan derfor ikke konstatere ulykkestidspunktet ud fra noget tidspunkt, hvor telefonen
som følge af ulykken blev koblet af nettet.
Der var ikke megen fisk i trawlet, da det blev bjærget.
Det kunne efter Opklaringsenhedens vurdering hænge sammen med, at INGE BIRTHE, hvis
det var taget på fiskeri som anbefalet af fiskeskipperens svoger, havde gjort et slæb i løbet af
formiddagen og dermed være begyndt på det andet slæb på ulykkestidspunktet.
Side 20

Ifølge Kort og Matrikelstyrelsens geofysiske afdeling var der indikationer på, at der var sket
noget i området øst for Læsø klokken 12.07.
En lods og en lodsaspirant hørte klokken 12.10 – 12.15 et brag i området, som om et fly
gennembrød lydmuren.
En umiddelbar antagelse kunne være, at der var tale om den samme hændelse, nemlig eksplosion
i INGE BIRTHE klokken 12.07.
Imod denne antagelse taler, at skibet var brændt meget, og redningsflåden blev fundet og
bjærget klokken 12.50 i en afstand af ca. 2,3 sømil nord af vragpositionen.
Der er forløbet et ukendt tidsrum med brand, forlis og flådens drift bort fra vragpositionen,
og Opklaringsenheden kan ikke med sikkerhed påvise det faktiske ulykkestidspunkt.
9. Konklusion
Efter Opklaringsenhedens vurdering førte følgende forhold til skibets forlis og tabet af de to
ombordværende:
• flaskegas er sivet ud fra en ikke identificeret lækage
• udsivet gas er løbet fra messen ned til maskinrummet
• gas-/luftblandingen er antændt ved en ikke identificeret antændelseskilde, mest sandsynligt
en gnist
• antændelsen har forårsaget eksplosion i maskinrum og sandsynligvis også samtidigt i
messen og styrehus
• eksplosionen har virket med stor kraft fremad i skibet
• eksplosionen har sandsynligvis dræbt de to ombordværende straks – uanset om de
var på dækket eller messen/styrehuset
• eksplosionen har forårsaget brand i skibet
• branden har udviklet sig overordentlig hurtigt på grund af god næring og fra fortsat
udsivende gas og god lufttilgang
• skader på skibet efter eksplosionen og branden har medført skibets hurtige forlis
Side 21

10. Anbefalinger
Opklaringsenheden anbefaler Søfartsstyrelsen,
• at man f.eks. ved en kampagne gør særligt opmærksom på de risici, der er forbundet
med lækager i flaskegasanlæg
• at man undersøger og overvejer forskrifter om gasalarm i skibe med flaskegasanlæg
• at man overvejer periodiske undersøgelser af flaskegasanlæg i skibe, der omfattes af
Søfartsstyrelsens tilsyn, uanset skibets størrelse.
Lars H. Jacobsen
Skibsinspektør
Side 22