View/Open - (BORA) - UiB - Universitetet i Bergen

Der er altså her tale om henholdsvis biologisk og kulturel essentialisme. Begge for­
mer for essentialisme har til fælles, at de kan relateres til et hierarkisk kulturbegreb, hvor det
kultiverede, civiliserede, reflekterede, ægte menneske stilles over for naturligt barbariske uci­
viliserede Anden (McClintock 1995:51, Hall 1997:239). Essentialismen medfører altså en forestil­
ling om ét sandt selv; individet er altså blot i besiddelse af én identitet. Selv om individet
måtte ændre sig igennem sit livsforløb, er der altså stadig tale om en fast uændret kerne.
Denne essentialistiske opfattelse af identitet stiller socialkonstruktionismen sig kritisk over­
for. Den socialkonstruktionistiske identitetsopfattelse må ses i sammenhæng med overgangen
til det postmoderne samfund, hvor individet indtager en lang række forskellige positioner i
samfundet og igennem disse tildeles forskellige identiteter (Jørgensen og Phillips 1999:53, 55­56).
Socialkonstruktionismen ser i stedet individet som et historisk og kulturelt væsen, hvis opfat­
telse af verden er kategoriseret i relation til denne. Individets verdensforståelse og identitet
forandres således over tid, og der er således ikke tale om individets identitet som essens. Der­
imod ses individet som værende i besiddelse af flere (til tider modstridende) identiteter ud fra
de positioner i samfundet og meningsfællesskaber (kulturer), som individet er tilknyttet. Op­
fattelsen af frihedsgraden i individets valg af identiteter varierer dog inden for det socialkon­
struktionistiske felt; fra fri identitetsshopping (Baudrillard) til særdeles begrænset som følge
af trægheden i forandringen af (kategoriseringen og dermed) de sociale praksisser (Foucault).
Det er opfattelsen i denne opgave, at individets positioneringer må ses i relation til reguleren­
de faktorer i de enkelte kulturelle fællesskaber, som individet knytter sin identitet til.
Det er vigtigt, at denne historiske gennemgang ikke nødvendigvis kan anskues som en evolu­
tion i den videnskabelige tankegang. Michel Foucault fremhæver allerede i værket Sindssyg­
dom og psykologi forskellen på evolutionens fremskridt på baggrund af tidligere stadier og
italesættelsen af historien på nutidens præmisser (Foucault 2005:76). Både det kulturelt og bio­
logisk baserede essentialistiske og socialkonstruktionismens multiple identitetsbegreb gør sig
således gældende inden for nutidig forskning. Identitetsbegreberne samt selve identitetsbe­
grebets relevans må således ses i relation til den historiske kontekst. Selve projektets relevans
baseres således på en opfattelse af identitet som et centralt begreb for forståelsen af den
nuværende samfundsudvikling.
12