View/Open - (BORA) - UiB - Universitetet i Bergen

1 INTRODUKTION
Med den betydelige svækkelse af de traditionelle identitetsdanneres indflydelse på individet i
det moderne samfund, synes subkulturelle formationer nu at fremstå som et af de forestillede
fællesskaber, der synes brugbare for individets identitetsdannelse i det postmoderne samfund.
Gennem begrebet tribus beskriver Maffesoli således hvordan det postmoderne sam­
fund snarere er karakteriseret ved kollektivisme end den individualisme, som hævdes at være
dets kendetegn på godt og ondt. Det sociale sammenhold i det postmoderne samfund er iføl­
ge Maffesoli således kendetegnet ved, at individerne (persona) indgår i roller, både professi­
onelt og inden for de forskellige tribes, som individet deltager i:
”The costume changes as the person, according to personal tastes (sexual, cultural, religious, friendship), takes
his or her place each day in the various games of the ”theatrum mundi”. (...) The hodge­podge of clothing,
multihued hairstyles and other punk manifestations act as a glue; theatricality founds and reconfirms the
community.” (Maffesoli, 1996:76­77)
Set i denne relation kunne det tyde på, at de subkulturelle formationer har fået en relativt set
større betydning for individernes meningsdannelse og således for forståelsen af omverdenen
og deres egen rolle heri, samt deres hverdagspraksis.
Individets opfattelse af sin egen position må samtidig ses i relation til det enkelte
individs tilknytning til diverse subkulturelle formationer. Individets tilknytning til subkultu­
relle formationer er i litteraturen henholdsvis blevet beskrevet som en stærk tilknytning til en
bestemt fast gruppering (Hebdige 1983:19) til en modsat opfattelse af individet som identitets­
shopper (Fiske 1989:35). Det er i denne opgave opfattelsen, at ingen af disse individopfattelser
kan anses for tilstrækkelige for forståelsen af det subkulturelle fænomen, og at der i stedet er
tale om to yderpoler, hvor de enkelte individers brug af subkulturelle formationer og relation
hertil må ses som spændende mellem disse.
Sub­mainstream relationen fremstår her som et begreb, der synes at kunne rumme denne
kompleksitet i individets identitetsdannelse i det postmoderne samfund. Dette skyldes, at
substreams indgår som en del af det, der kan betegnes den hybride mainstream, hvorved den
traditionelle opsætning af subkultur og mainstream som dikotomier undgås, og individet så­
ledes ikke blot placeres i den ene af disse positioner. Som Maffesoli nævner, står smag cen­
tralt for den postmoderne kollektivisme, og den hybride mainstream må således forstås som
5