View/Open - (BORA) - UiB - Universitetet i Bergen

Hoggart og Williams’ indflydelse på CCCS giver sig til udtryk i en forståelse af kultur som
en del af alle individer, som reproduceres, produceres og forandres gennem interaktion og
forhandling. Det er ud fra denne tankegang CCCS’ processuelle kulturbegreb udvikles. Med
udgangspunkt i strukturmarxismen og den senere kobling til socialkonstruktionismen ansku­
es produktionen af kulturelle praksisser i tilknytning til et magtperspektiv.
Igennem det kulturelle kredsløb, der står centralt i den teoretiske ramme, søger CCCS
at omfavne kompleksiteten i dannelsen af det meningsfællesskab, som kulturbegrebet her
omfatter. Som det fremgår af figur 2, består det kulturelle kredsløb af elementerne identitet,
repræsentation, regulering, produktion og konsumering, og inden for CCCS lægges fokus
således på samspillet mellem disse i forståelsen af det kulturelle fællesskab.
Figur 2: Det kulturelle kredsløb
Elementerne ses som ligestillede i forhold til produktionen af det kulturelle fællesskab, men
rent metodisk er der både mulighed for at inddrage samtlige elementer eller fokusere på
enkelte elementers rolle, mens de øvrige elementer ses som sekundære. Dog kan det enkelte
element ikke behandles som enkeltstående ud fra denne optik. I dette projekt vil der således
være fokus på elementet identitet, der primært ses i relation til elementerne regulering og
repræsentation. Udover identitet og forholdet til regulering står begrebet repræsentation
således centralt i projektet. Kort sagt kan repræsentation anskues som det system, hvor den
fælles mening, som produceres og skabes gennem sociale handlinger, udveksles og forhand­
les. Repræsentation kan således defineres som at skabe mening om verden omkring os gen­
nem sprog koncepter eller tegn (Hall, 1997:16­18).
21