View/Open - (BORA) - UiB - Universitetet i Bergen

dets selvopfattelse og ­fremstilling og på individets handling i praksis. I sin begejstring over
subkulturernes modstandselement overser CCCS samtidig de subkulturer, der delvist er base­
ret på konsumering (surfers, skaters mm.), hvor dikotomien mellem autenticitet og konsume­
ring ikke er meningsgivende, da de to begreber i stedet sidestilles (ibid:248). CCCS’ fokus på
subkulturer alene medfører, ifølge Weinzierl, også en afgrænsning af fokus på og interesse
for studie af mainstreamen, der som følge heraf positioneres som lavkultur. Endvidere med­
fører dikotomien mellem autenticitet og konsumering en essentialistisk opfattelse af eksisten­
sen af en autentisk subkultur med en kerne (ibid:246).
Endelig retter Weinzierl nogle geografisk orienterede kritikpunkter mod CCCS. Dels
er der i CCCS’s subkulturanalyser et stærkt fokus på subkulturer inden for UK. Og endelig
opfattes subkulturer som noget, der kun kan opstå i det urbane, hvor der er nok mennesker til
at forme subkulturer. Dette bliver en selvopfyldende profeti, fordi man derfor ikke leder efter
subkulturer uden for byerne, og samtidig bliver det svært at forstå f.eks. internetbaserede
subkulturer ud fra en sådan teoretisk ramme (ibid:249).
OPSUMMERING: KENDETEGN FOR SUBSTREAMS
I forlængelse af Weinzierls kritik af CCCS’ forsøg på at begribe subkulturer gennem klasse­
baserede analyser, pointerer han netop, at substreams langt fra nødvendigvis kan ses som til­
knyttet en bestemt klasse, idet de ikke er grundlæggende klassebaserede. Dette må dog ikke
opfattes som en afskrivning af klasses indflydelse på individers brug af disse substreams. Idet
CCCS netop beskriver modstandselementet i subkulturerne som relateret til klassetilhørsfor­
holdet, uddyber Weinzierl her med, at substreams ikke kan ses som apolitiske. Dog beskæfti­
ger substreamene sig ofte med enkeltstående emner, og forsøger at sammenkæde det politi­
ske/emnebaserede engagement med underholdende events (Weinzierl 2000:18, 91).
Substreams må dog i højere grad ses som baseret på æstetiske end etiske fællesskaber
og er derfor ikke i samme grad som de historiske subkulturer tilknyttet en ideologi. Substrea­
mene består ifølge Weinzierl strukturelt af et løst sammensat netværk med begrænset eller in­
gen gruppeloyalitet og gruppeidentifikation. Dette medfører, at der ud fra substreamenes re­
lative klasseuafhængighed i de tilfælde, hvor gruppeloyalitet forekommer, som oftest er tale
om en gruppeloyalitet, der i højere grad er baseret på køn eller etnicitet end på klasse (ibid:89).
Denne ændring skal ses i relation til, at kvinder og homoseksuelle i højere grad er repræsen­
teret i substreams og spiller en mere aktiv rolle i disse, ligesom der er en større etnisk blan­
26