View/Open - (BORA) - UiB - Universitetet i Bergen

således som bestående af flere til tider modstridende diskurser, hvorigennem hverdagen
(historierne) fortolkes.
Det skal her tilføjes, at der i projektet tages udgangspunkt i en poststrukturalistisk
forståelse af narrativen. Der tages inden for denne retning afstand fra opfattelsen af narra­
tiven som sammenhængende/ kontinuerlig historie – også hos individet. Dette skal forstås
således, at der ikke er tale om, at individet løbende udvider den samme fortælling/narrativ,
men i stedet at individet løbende revurderer, omstrukturerer og omfortæller sin narrativ.
I lighed med diskurspsykologien ser Bourdieu både individet som agerende (positionerende)
og reguleret (positioneret). Et specielt og særdeles interessant aspekt ved Bourdieus beskri­
velse af dette forhold er dog, at både individets ageren og ikke mindst regulering heraf inter­
naliseres gennem habitus­begrebet.
Narrativen ses her som samlingen af alle de multiple identiteter (i form af momenter
tilknyttet forskellige diskurser), som individet opererer med. Gennem denne samling medvir­
ker narrativen således til, at individet har en ”samlet” opfattelse af sig selv på trods af sine
multiple identiteter. I relation til Bourdieus habitusbegreb ses den enkelte narrativ her samti­
dig som resultatet af individets interne forhandling mellem ønsket position og regulering.
Narrativen omfatter således både individets historisk udviklede selvforståelse og ligger sam­
tidig til grund for individets ageren og (forsøg på) positionering. Med forsøg på positionering
skal forstås, at selv om individet gennem narrativen også udfører selvregulering, sker en
yderligere regulering igennem reaktioner på individets ageren. Denne ageren og reguleringen
herudfra medfører i den enkelte situation en kort fiksering af individets flydende position i
det diskursive felt.
Projektets inkluderende identitetsbegreb sammenstiller således forholdet mellem narrativ,
diskurs, smag, stil og det temporære substream netværk som diskursivt felt inden for den hy­
bride mainstream som paradigme. Det er således dette projekts fokus at se på individernes
positionering på Skum med udgangspunkt i dette inkluderende identitetsbegreb.
18