SF KALUNDBORG OG OMEGNS HISTORIE.

SF KALUNDBORG OG OMEGNS HISTORIE.
FORORD.
Det er efterhånden begrænset hvor mange medlemmer af SF Kalundborg der
har været med fra starten af partiet fra slutningen af 50erne - og som kan
huske SF Kalundborgs start ?
Jeg blev selv indmeldt i 1965 af min daværende matroskollega, Einar
Kristensen fra Svenstrup, vi var begge forhyrede i Juelsminde-Kalundborg
Liniens (JKL) færge M/F LASSE og var blevet færgesejlere efter at have sejlet
på langfart i en årrække.
Jeg vil undervejs i artiklerne som delvist bygger på hvad jeg selv husker,
konsultere nogle af de ældre medlemmer fra de forhenværende
omkringliggende kommuner for få en så objektiv historie om SF lokalt som det
er muligt, ligeledes vil jeg indsætte artikler eller hvad jeg får fortalt af andre fra
dengang.
Jeg har og er stadigvæk inviteret af flere foreninger for at fortælle om mit liv
og sidste vinter beskrev jeg i artikler i bladet SØFART mine oplevelser som
jeg husker dem, fra da jeg startede til søs som 15 årig - det blev til 17
dobbeltsider i bladet der udkommer ugentlig - artiklerne omhandlede alene
min tid til søs samt nogle af de sager jeg i Vestsjællands Amt, Folketinget og i
tiden som kommunalpolitiker og borgmester havde arbejdet med og som
havde tilknytning til søfartsområdet.
Artiklerne findes i SØFART nr.2 15-1-2010 og slutter i nr.21 d.28-5-2010.
Bladene med artiklerne befinder sig i dag hos Kalundborg lokalarkiv.
Der er forskydninger i tidsforløbet mellem valgperioderne som blev omgjort i
1976 således de nyvalgte indgik i byrådsarbejdet hver 4 år og ved årets start.
Valgene til amts og kommunalvalgene blev afholdt i 73 - 76 og 80.
Jeg havde bedt formændene for partiforeningerne i det gamle amt om
dokumentation for nogle eksempelvis nogle af de valgte til byråd, valg og
folketing - Men alene Peter Hammer, Sorø og Poul Edvard fra Høng sendte
noget materiale.
Desværre er der ingen referater fra bestyrelsesmøderne i partiforeningen fra
før 1986, som jeg senere vil refererer til når jeg er kommet så langt?
Der i denne første afdeling en hel del omtale fra Partiforeningerne i det gamle
Vestsjællands amt da jeg fra 1973 - 81 var amtsrådsmedlem og deltog både i
oprettelse af partiforeninger og sager der berørte kommunerne i amtet.
MØDE MED SF OG INDMELDELSE I SF KALUNDBORG.
Min første kontakt med SF Kalundborg og et af dets medlemmer var da jeg
som letmatros i 1958 mønstrede ombord i M/S LILLIAN DAN der lå ved den
daværende Svovlsyrefabrik, hvor vi lossede sand fra Sahara der blev brugt i
produktionen af gødningen fra fabrikken. Her fik vi i matrosmessen besøg af
1

en kollega ved navn Børge Larsen, der kom ombord for at fortælle om SF og
samle penge ind til partiet.
Børge Larsen var en meget idealistisk person og da jeg i 1965 flyttede fra
Korsør til Kalundborg med min familie og blev indmeldt i SF Kalundborg var
BL formand for den lokale SF afdeling.
På daværende tidspunkt var et af SF s programpunkter at afskaffe
rentefradraget for husejere, og da Børge solgte sit hus til en anden
matroskollega Erik Jensen - kaldet Røde Erik - ville han alene have den pris
for huset han selv havde givet - der skulle ikke tjenes på den slags, at tjene
på huse var rendyrket kapitalisme.
Efter 10 år på langfart mønstrede jeg i december 1964 ombord i M/F LASSE,
der var ejet af Juelsminde - Kalundborg Linien, jeg ikke uvant med politiske
diskussioner, på daværende tidspunkt var de fleste søfolk meget politiske og
faglige bevidste hvor faglige aktioner hørte til dagens orden, Sømændenes
Forbunds medlemmer var sammen med typograferne, arbejderne på B&W og
bryggeriarbejderne altid dem der førte an når der skulle aktioneres - og det
skete ofte - det er måske her på sin plads at understrege at der var noget at
kæmpe for, løn og arbejdsforhold lå langt under den standard som forefindes
på langt de fleste arbejdspladser i dagens Danmark?
Efter et par måneder i JKL blev jeg indmeldt i SF, og det var Einar Kristensen
der var kasserer på daværende tidspunkt.
Den første generalforsamling jeg deltog i blev afholdt på GRAND HOTEL.
Jeg blev forslået til dirigent - hvilket kom noget bag på mig, jeg var ikke vant til
at sige noget og stille op i større forsamlinger.
2

Jeg husker at et at medlemmerne i partiforeningen, kaldet Boligministeren,
meldte sig ud i protest af min styring af generalforsamlingen.
Efter generalforsamlingen bestod bestyrelsen af føromtalte Børge Larsen der
var formand, Einar Kristensen som kasserer, desuden var der i bestyrelsen
Christian Madsen som boede i Strandstræde, Wagner Bjerregaard boede på
Kastanievej - her er der i tidens løb holdt mange bestyrelsesmøder i køkkenet
- desuden undertegnede som nyvalgt i bestyrelsen.
Formanden påstod at der på daværende tidspunkt var 120 medlemmer af SF
Kalundborg - dette bekræftes af kassereren Einar Kristensen, men jeg tvivler
på om de betalte kontingent alle sammen?
Med min nye og rendyrkede socialistiske indstilling, syntes jeg det var
underligt at Christian Madsen var medlem af hjemmeværnet og Wagner
medlem af Nyvangs menighedsråd - Jeg var selv udmeldt af Folkekirken med
baggrund i bla. Vietnam-krigen.
Af andre medlemmer var der bla. en lokal ved et kendt navn, Aksel Larsen og
Olga Hildebrandt, hvis afdøde mand havde været medlem af Kalundborg
byråd for kommunisterne, der lige efter 2den verdenskrigs afslutning fik et
kanonvalg både kommunalt såvelsom til Folketinget, men starten af den kolde
krig og den fjendtlige holdning det medførte overfor DKP, smittede af på de
næste valg, hvor især DKP og Socialdemokraterne bekrigede hinanden, ikke
mindst på arbejdspladserne rundt om i landet, også i Sømændenes Forbund
var fjendtlighederne partierne imellem stor.
Heller ikke Kalundborg skilte sig ikke ud fra denne interne mistro og bekrigen
af de såkaldte arbejdspartiers politik, holdninger og konkurrence overfor
hinanden.
Dette blev ikke bedre af at Aksel Larsen var blevet smidt ud af DKP og
startede SF samtidigt med at kalde det et arbejderparti, både i DKP,
Socialdemokratiet og SF var det på daværende tidspunkt noget af en
hædersmærke at være arbejder, selvom lærerne var godt repræsenterede i
arbejderpartierne, så blev de ikke ansete for at være ”rigtige arbejdere” men
mange lærere var godt skåret for tungebåndet og fyldte godt i debatterne i
partiforeningerne, hvilket ikke altid faldt i god jord hos de faglige folk.
Min egen holdning blev dog noget nuanceret, efter at vi i Kalundborg kredsen
valgte en SID lokalformand fra en mindre afdeling i Midtsjælland som
folketingskandidat. Desværre viste det sig at han overhovedet ikke kendte
vores program, hvilket også var lige meget eftersom han ikke kunne sige en
sammenhængende sætning på det første møde i valgkampen der foregik i et
af omegnens forsamlingshuse.
Vi måtte bede ham om at blive væk fra resten af møderne i den standende
valgkamp til Folketinget, det kurerede i hvert fald min tro på at det at være
arbejder betød man var bedre socialist end f. eks skolelærer?
Den første folketingskandidat for SF i Kalundborg kredsen var Børge Oløe,
der var økonom og ansat i Københavns Kommune, når det blev Børge, var
baggrunden at han havde et lille sommerhus ved Svenstrup - der var ingen
lokale der havde mod på at opstille.
Børge var en akademikertype, hvorom det blev sagt at han så ned på de
3

lokale i partiforeningen der på dette tidspunkt overvejende bestod af
arbejdere.
I midten af tresserne var jeg formand for partiforeningen og jeg foreslog at vi
spurgte Per Dich der var redaktør af Socialistisk Dagblad og kendt som
sanger, især ” Sådan er socialismen” var et hit på det tidspunkt.
Per sagde ja, og op til valget i 66 tog han og jeg på kantinemøder på de lokale
virksomheder, hvor han i frokosten fortalte om alle de gode ting SF ville
gennemføre hvis de fik magt og stemmer nok.
Det skete han brugte guitaren og gav en lille sang til stor begejstring for de
der hørte på i deres middagspause.
Temaet i valgkampen var boligstøtte, rentefradrag og ikke mindst kildeskat,
der på dette tidspunkt alene var indført til søs.
Per var noget af et scoop at få som kandidat, selv Ekstrabladet havde en stor
artikel med denne folkesanger, og den lokale redaktør af det
socialdemokratiske Sjællandsposten, Haurum, havde en virkelig mavesur
kommentar til at SF havde stillet en” gadesanger” op til Folketinget.
Bortset fra det så skulle man møde tidligt op hvis man skulle have en
siddeplads til valgmøderne, interessen var enorm, også fordi de konservative
havde stillet Arne Bybjerg op som deres kandidat.
Arne Bybjerg havde startet en fabrikation af de såkaldte Carmen Curlers i en
lejet kælder i byen, og hans ide blev hurtigt til en stor virksomhed der, da den
var på sit højeste, havde 3000 ansatte hvoraf de fleste var kvinder, der blev
hentet i busser fra de større byer på Sjælland.
Valgkredsen hed dengang Kalundborg/Onsbjerg kredsen og det var Onsbjerg
på Samsø der hentydedes til da øen hørte til som en del af Kalundborg
kredsen.
På et vælgermøde på Samsø var der 150 deltagere og Arne Bybjerg lovede
bla. som så meget andet samsingerne en færgerute fra Ballen til Nyby Havn
på Røsnæs.
Endvidere amerikaniserede han valgkampen ved at leje et fly, der overfløj
luftrummet i kredsen med et banner hvorpå der stod at man skulle stemme på
Arne Bybjerg.
Arne tabte med få stemmer til en anden konservativ kandidat der var opstillet i
Holbæk der var en større kreds.
Senere solgte Arne Bybjerg Carmen til amerikanske købere for en stor sum
og rejste til Australien med alle de mange millioner dollars.
Per Dich blev ikke valgt i første omgang, men SF gik frem fra 10 til 20
mandater, i Folketinget og blandt de valgte var SF s 2 senere formænd,
Sigurd Ømann og Gert Petersen.
For mit eget vedkommende medførte valgkampen at jeg på et møde i en fyldt
sal i Rørby, besteg talerstolen for første gang og fik sagt ” At til søs havde vi
haft kildeskat i mange år og det havde fungeret udmærket” journalisterne
nåede dårligt nok at se jeg var på talerstolen før jeg var nede i sikkerhed
blandt mødedeltagerne igen - men de spurgte mig bagefter om mine kloge
ord, som blev omtalt i både Aktuelt og Folkebladet.
SF Kalundborgs bidrag i valgkampen var bla. en udtalelse der fordømte
medlemmer af partiets MF ere der havde deltaget i en middag hos
dronningen, den var forfattet af Børge Larsen.
4

Valget gav dybe interne splittelser i SF, det drejede sig om vi skulle bakke op
om en Socialdemokratisk regering ledet af Jens Otto Krag.
Al spektaklet endte med at 4 MF`er gik ud af SF og startede
Venstresocialisterne (VS)
I Kalundborg var der ikke tilløb til at SF er gik over til VS, men vi måtte sætte
en annonce i Kalundborg Folkeblad, hvori der stod at ”udsagnet om vores
snarlige død var vildt overdrevet - vi var der stadigvæk.
Baggrunden for annoncen var at medierne havde travlt med at spå om at SF
efter splittelsen og dannelsen af VS nu var færdige i dansk politik.
SF LOKALT I 60erne OG FØRST I 70erne.
Under splittelsen af SF og dannelsen af VS havde partiforeningen fået ny
formand, der hed Poul Christensen.
Både Poul og hans hustru var nytilflyttede og ansatte som lærere i
Kalundborgs skolevæsen, men med baggrund i Pouls engagement i SF, blev
han og hans kone fyret da de 2 års prøvetid var tilendebragt, hvorefter de
ifølge deres overenskomst havde krav på fastansættelse i kommunens
skolevæsen,
Det var Kalundborgs daværende konservative borgmester, Hagemann
Petersen der stod for fyringen, som blev effektueret på et forældremøde -
ingen af forældrene havde noget som helst at kunne udsætte de 2 lærere på
det faglige område, og fyringen gav en del omtale, men SF var på daværende
tidspunkt ikke repræsenteret i byrådet, hvor det havde været en god sag at
tage op, og byrådsmedlemmerne fra de andre partier var nærmest ligeglade
med at et par SF’ere fik sparket.
De 2 lærere måtte flytte og fik jobs i en jysk Venstre landkommune hvor man
tilsyneladende ikke benyttede sig af ”Berufwerbot”.
Politiske fyringer var i slutningen af 60erne og først i 70erne ikke enestående
for venstrefløjens medlemmer.
Et andet medlem af SF, Jørgen Roug der var elektriker ansat på Gørlev
Sukkerfabrik, var både politisk og faglig aktiv, blev efter en konflikt på
sukkerfabrikken simpelthen fyret og blacklistet i Kalundborgområdet, hvilket
medførte at han måtte søge arbejde i hovedstaden og blev ansat på
Carlsberg, hans politiske medlemskab medførte således at måtte pendle i ret
mange år mellem Kalundborg og hovedstaden.
Jørgen Roug var 1ste suppleant til byrådet, og trådte ind da lærer Peter
Hildebrandt i 1976 blev valgt som den første SF er til byrådet, flyttede til
Grønland.
En fjerde SF er der fik valget mellem at være politisk aktiv på venstrefløjen
eller karrieren, var en bankansat i en mellemleder stilling i en af de større
banker her i Kalundborg.
Han fik at vide at man i banken havde større planer for hans fremtid end det
at være formand for SF s lokale partiforening, og at det nok var en god ide at
foretage et valg om han ville være politisk aktiv eller fortsætte i banken?
Han fravalgte SF.
Nu var det ikke sådan at en bankansat ikke måtte være politisk aktiv og være
5

valgt til byrådet, det kunne man konstatere ved at en anden meget aktiv
byrådspolitiker, Kurt Nielsen, senere Cappelen var medlem af byrådet - men
for de konservative.
Der var nok især blandt SF medlemmer med rod i fagbevægelsen en vis
tilbageholdenhed med at blive kendt som politisk og faglig aktiv, jeg husker på
et bestyrelsesmøde, at Kalundborg Lokalarkiv havde forespurgt SF s lokal
bestyrelse om man måtte arve de gamle protokoller fra bestyrelsesmøderne?
Dette medførte en lang diskussion, som endte med et nej til lokalarkivet fordi
der havde været sager om især medlemmer af DKP der tilsyneladende var
endte i hemmelige kartoteker, hvor ikke mindst Socialdemokratiet var meget
aktivt og havde deres helt eget kartotek over medlemmer fra SF og især DKP.
Socialdemokratiet havde på daværende tidspunkt som var i den såkaldte
”Kolde Krigs” tid, oprettet et kontor med ansatte der skulle bakke op og støtte
deres egne tillidsfolk på arbejdspladserne, kontoret var kendt under navnet
Arbejderbevægelses Informations Central (AIC). Kontoret blev af det
kommunistiske dagblad LAND OG FOLK beskyldt for samarbejde med PET,
som igen tilsyneladende samarbejdede med den amerikanske
efterretningstjeneste CIA, baggrunden for disse beskyldningerne var bl.a.
flere søfolk der var medlemmer af DKP og var mønstrede i danske skibe der
anløb havne i USA blev sat i skibsarrest mens de lå i amerikanske havne
endda med vagter fra Cast Guarden under opholdet.
Her blev AIC beskyldt for at stå bag videregivelsen af disse person
oplysninger som naturligvis medførte at især søfolk men også andre politisk
aktive blev forsigtige med at stå offentligt frem med deres politiske holdninger
og synspunkter.
Bestyrelsesmøderne lokalt blev ofte holdt hos Olga Hildebrandt på
Lerchenborgvej, hvor SFs program, den politiske dagsorden lokalt og
indenrigspolitisk og forslag til landsmøderne blev heftigt debatteret.
En af de diskussioner var der var et varmt emne på daværende tidspunkt var
om hash skulle kunne købes frit?
Flere kendte SF ere der var medlemmer af folketingsgruppen bl.a. Kurt
Brauer og senere Ole Henriksen havde til boulevardpressen udtalt at de
havde røget hash - hvilket på det tidspunkt gav store overskrifter.
Debatten viste ret stor uenighed, som jeg husker det, så var skillelinjen blandt
medlemmerne den, at de der godt kunne lide øl i små men også store
mængder generelt var imod fri hash?
SF havde lokalt flere gange stillet op til kommunalvalgene men det var ikke
lykkedes at få nogen valgt, hvilket var symptomatisk over hele landet, i
Vestsjælland havde SF allerede i tresserne dog et medlem af byrådet i
Korsør, han hed Malvig Johansen som var motormand i DSB færgerne
mellem Korsør og Nyborg.
Malvig Johansen var en god mand i opposition i byrådet og var nok også den
eneste, så han fik god omtale og var langtfra elsket i byrådet der i flere
generationer har været en socialdemokratisk højborg.
Malvig var ikke bange for at rejse sager, jeg var dog ikke enig med ham da
han rejste en sag offentligt om en enlig mor der fik socialudvalgets opbakning
6

til at få en ny kjole betalt af Socialkontoret til en konfirmation i familien - det
var vel ikke helt efter SF s program at man ikke kunne hjælpe borgere i nød?
SF Korsør var i mange år op til byggeriet af den faste forbindelse på
Storebælt en ret stor partiforening med mange søfolk fra færgerne som
medlemmer, og havde en overgang 4 medlemmer af byrådet.
I midten af halvfjerdserne var det ikke normalt at der var partiforeninger i de
mindre kommuner i amtet, medlemsantallet i en partiforening på Kalundborgs
størrelse var 30-40 medlemmer som altså også dækkede de omkringliggende
daværende kommuner.
Da jeg i 1973 blev valgt til amtsrådet blev der oprettet et amtsudvalg med
repræsentanter fra de eksisterende partiforeninger.
Amtsudvalgets opgave var at være baggrundsgruppe for de sager vi havde i
amtsrådet, og ikke mindst at opkræve partiskat for amtsrådsmedlemmet.
Ligeledes var hele proceduren med hensyn til opstillinger til amtet og
folketinget overlagt til dette forum.
Jeg husker endnu hvor svært det var at få baggrundsgruppen til at arbejde
bl.a. fordi man som amtsrådsmedlem fik dyngevis af papirer og sager man
skulle tage stilling til her og nu - den næsten daglige information man fik
gjorde naturligvis at ens viden om amtsrådet og dets arbejde konstant
voksede - hvorimod amtsudvalgets viden helt naturligt var pressens omtale
samt hvad jeg fremførte fra udvalgets møder.
Af amtsudvalgsmedlemmer fra starten husker jeg især E. Bjørn Nielsen, Sorø,
Bjarne Weiler Madsen, Ringsted, Peter Hammer, Sorø, Bent Carlsen, Korsør,
Ulf, Ringsted, Arne Mikkelsen, Odsherred og Jørgen Mogensen, Dianalund.
Peter, Ulf og Arne er stadigvæk aktive i SF.
SF OG FAGBEVÆGELSEN.
Det var i Fællesorganisationen at de store faglige og ikke mindst politiske
diskussioner blev ført, og den daværende formand for FO” Lange Aage” der
var fællestillidsmand for SID erne på Asnæsværket og Socialdemokratisk
byrådsmedlem, fik gennemført at arbejderpartierne skulle have 2
repræsentanter med til den årlige generalforsamling.
I forvejen var både DKP og SF godt repræsenteret og valgte af de forskellige
fagforeninger, så med politiske repræsentanter blev møderne ikke nemmere
at få afsluttede og jeg mindes at det godt kunne blive over midnat før
dirigenten afsluttede mødet.
Man kan ikke bare sige at bølgerne gik højt, nej det var nærmest stormvejr.
Desuden var Kalundborghallens sal fyldt til bristepunktet med delegerede fra
de FO tilsluttede fagforeninger.
Et af de punkter der kunne få mange især Socialdemokrater op på talerstolen,
var punktet om der skulle afholdes fælles 1ste Maj møde i Gryden på
Møllebakken med alle arbejderpartiernes repræsentanter på talerstolen?
Dette blev nedstemt gang på gang, men efterhånden viste det sig at
venstrefløjens 1ste Maj i møde i Gryden tiltrak og i 1982 var 300 mennesker
mødt op i Gryden, de fleste både unge som faglige folk.
Socialdemokraternes møder der blev afholdt på KGB’s fodboldbanebane
synede ikke af ret meget, hvilket nok var medvirkende til at daværende faglig
7

sekretær i Kvindeligt Arbejderforbund, Liff Rasmussen - der selv var
Socialdemokrat - på en generalforsamling i Fællesorganisationen
gik på talerstolen og udtalte som første taler, at nu var det på tide at vise at
fagbevægelsen kunne samarbejde - også til 1ste Maj.
Socialdemokraternes argument imod fælles arrangementet 1 ste Maj, havde
været at SF og DKP ville bruge anledningen til at kritisere Soccerne når de
sad i regering og havde truffet upopulære beslutninger i Folketinget, dette
skete ikke, og møderne på Møllebakken har indtil det sidste trukket mange
unge og ældre borgere med god musik, talere, øl og god stemning.
På en generalforsamling var der desuden afstemning om et SF forslag i stillet
af byrådsmedlem Gunner Larsen, der gik på at Kordilgade skulle være
gågade?
Det var der stort flertal for, og dette blev senere vedtaget i byrådet.
Fællesorganisationen tilbød flere gange studieture til Østtyskland, det var nok
kommunisterne i Fællesorganisationerne der stod bag disse, det var billige og
populære, nok meget fordi der var mulighed for køb af ubeskattede cigaretter,
spiritus og øl på færgerne til Østtyskland?
Turene bestod af besøg på institutioner og virksomheder efterfulgt af
almindelige propagandamøder hvor alle den kommunistiske stats herligheder
blev lovprist af indledere, talerne blev oversat til dansk, og var ulidelige lange.
Et er sikkert, det gav ikke flere kommunister, alle kunne se at vi i Danmark var
betydeligt længere fremme på alle områder end østtyskerne - men vi lærte
hinanden godt at kende i LO Kalundborg så socialt var det udmærket.
SF var efterhånden godt repræsenteret inden for det faglige område.
Jørgen Roug var formand for Dansk Elektriker Forbunds Kalundborg afdeling.
Også i SID var der tillidsfolk hvor den mest kendte nok var Gunner Larsen der
i 1979 blev valgt til byrådet fra 1980 og sad i flere perioder.
Hos Kvindelig Arbejderforbund der havde mange medlemmer på Carmen
Clairol, var SF repræsenteret ved Margot Rosenquist, der var tillidskvinde
blandt de ansatte der.
Margot blev fyret på fabrikken fordi hun var faglig aktiv og havde udtalt sig
kritisk om virksomheden.
Hos tømrere var Jens Munch Steensgaard tillidsmand, Jens blev valgt som
tillidsmand under byggeriet af blok 4 på Asnæsværket, og stod i spidsen for
flere arbejdsnedlæggelser på stedet.
Af fagligt aktive i SID kan nævnes føromtalte, Gunner Larsen der arbejde på
Carmen Clairol og Poul Erik Holck Jørgensen.
Også i Styrmandsforeningen var det en SF’er der var formand, det var Jørgen
Josephsen der var ansat i JKL
JF blev en overgang suspenderet fra jobbet i JKL, men rederiet måtte forhyre
ham igen.
Jørgen blev senere skipper på FULTON som han sejlede med i mange år,
forinden havde han været skipper på en skonnert som var købt som et
beskæftigelsesprojekt for Kalundborg kommune, skonnertens navn var
8

NORDLYSET, og kom bla. i gang fordi jeg havde stillet forslag om et lignende
projekt i Amtsrådet, her blev det dog nedstemt, hvorimod den konservative
Kurt Cappelen tog sagen op i Kalundborg byråd, som fandt skonnerten og
købte den til kommunen.
Matros ombord i NORDLYSET var Torben Danielsen også aktiv SF’er.
Amts projekt ” Fulton”
atrosernes
fællestillidsmand på JKL
var Palle Hansen, var
også medlem af partiet.
Palle var en meget fin
forhandler og hyren som
matros i færgerne lå
efterhånden på et
udmærket niveau
sammenlignet med
håndværkere i land.
Det hørte langtfra til
sjældenhederne at
matroserne havde
arbejdsnedlæggelser, og
det var næsten altid
Sømændenes Forbunds
medlemmer der trak det
længste strå.
Den længste strejke vi
havde under en konflikt
varede i 3 uger, og
møderne og udbetaling af
strejkeunderstøttelse
foregik naturligvis i SFs
lokaler i Møllestræde.
Jeg husker engang under
en fest at Palle foreslog
han gik den faglige vej og
at jeg gik den politiske,
sådan blev det.
Palle blev forbundsrepræsentant i Korsør for forbundet, men blev vistnok
mobbet af Fælles Kurs folkene som Preben havde startet som en fraktion i
DKP, Palle blev senere kredsformand for Teknisk Landsforbund på Sjælland.
SF søfolkene oprettedes en faglig klub med navnet SF SØFART, der sammen
med andre SF søfolk der sejlede i færgerne havde et samarbejde der bla.
udgav et blad der udsendtes til danske skibe i udenrigsfarten.
Finansieringen af bladet og udsendelsen deraf foregik ved hjælp af
smuglervarer fra færgerne på Øresund, hvor der var mulighed for at købe
billige cigaretter og spiritus, som videresolgtes på JKL.
SF Søfart stillede desuden op til valgene til bestyrelsen i Sømændenes
9

Forbund.
Samarbejdet mellem tillidsfolkene på de private færgeruter foregik på bedste
måde og på MOLSLINIEN var det SF’eren Oscar Sørensen der styrede
slagets gang.
På Storebæltsfærgerne var partiet også godt repræsenteret ved
fællestillidsmand Preben Kjellerup, der var bosiddende i Nyborg, han var
fællestillidsmand for de matroser der ikke var tjenestemænd, men medlemmer
af Sømændenes Forbund.
De 3 tillidsfolk fra færgerne havde stor opbakning fra matroserne og var
respekterede for deres saglighed og var desuden medlemmer af
Sømændenes forbunds bestyrelse under ledelse af formanden Preben Møller
Hansen.
SF Søfarts medlemmer var meget aktive og var med til at udskifte den
daværende formand for Sømændene, Johannes Andersen med Preben
Møller Hansen, et samarbejde der ikke varede ved.
SF I AMTS OG BYRÅD
I 1973 blev jeg for første gang indvalgt i Vestsjællands Amtsråd som eneste
medlem af SF blandt de 31 medlemmer rådet bestod af, det var i øvrigt alle
sammen af hankøn.
Her i midten af halvfjerdserne var det meget på mode at afholde Ø-lejre, især
kvinderne var meget aktive på dette område - men selvfølgelig ville SF ikke
stå tilbage for denne mode..
En SF matroskollega og jeg havde investeret i en grund på Omø til favorable
vilkår, så vi tilbød amtsudvalget at bruge denne til overnatning, og en små
hundrede SF er fra de fleste partiforeninger i amtet deltog med campingvogne
og telte, vi havde også lejet forsamlingshuset til indendørs aktiviteter, såsom
spisning og banko for børnene om aftenen.
De sanitære forhold taler vi ikke om, der var alene en vandhane på grunden
og toiletter fandtes ikke
Kokkehans - der var kok på JKL stod for de kulinariske ydelser, han var
specialist i kylling i karry godt krydret som han havde lært at lave det da han
sejlede på østen.
I nærheden af forsamlingshusets
køkken var der en mødding, og aldrig
har jeg set så mange fluer forsamlet,
så alle både deltagere såvelsom fluer
fik en upåklagelig middag.
Den politiske dagsorden var
Regionplaner for amtet frem til 1990
noget der virkelig på daværende
tidspunkt havde skabt interesse
blandt borgerne i amtet og trak fulde
I huse nærheden af interesserede af forsamlingshusets borgere når køkk
emnet var på dagsordenen på
skolerne eller i forsamlingshusene.
Kokkehans lavede kylling i karry med ris
10

Succesen med ø-lejre fortsatte i flere år, der afholdtes senere 2 hos et
medlem af SF Skælskør på Glænø, og et ved Rundingen ved Korsør.
I 1979 blev der afholdt kommunal og amtsrådsvalg for perioden 80 - 84, hvor
der var fremgang for SF i amtet her blev jeg genvalgt med en fordobling af
stemmerne hvilket gav 2 medlemmer i Amtsrådet.
I perioden fra 73-80 havde kommunisterne også været repræsenteret i
amtsrådet med en kendt byrådsmedlem fra Slagelse ved navn Viggo Marker.
Viggo var ansat på Andersvænge og fagforeningsformand. Viggo fik med
baggrund i sit politiske arbejde 3 andre DKP er i byrådet - hvilket hørte til
sjældenhederne i den periode.
Ved valget i 76 fik kommunisterne et nyt medlem i amtsrådet, det var en
ihærdig formand for lystfiskerne ved Tude Å, lærer i Vemmelev, og,
forhenværende folketingsmedlem for SF som havde været aktiv i splittelsen af
SF, da Venstresocialisterne blev dannet, Bjørn gik så senere over i DKP.
Det sidste brugte jeg ofte når han blev for dygtig.
Jeg husker engang han stillede et forslag i amtsrådet som oven i købet blev
vedtaget, hvilket ikke havde været meningen, amtsrådet skulle alene bruges
som en politisk platform.
For mit eget vedkommende var det at være folkevalgt en helt ny verden, og
det var interessant.
På daværende tidspunkt først i halvfjerdserne var det ikke moderne at gøre
noget for miljøet, men jeg endte i Teknik og Miljøudvalget fordi
Socialdemokraterne nok mente at der kunne jeg gøre mindst skade.
Jeg røg hurtigt ind i nogle sager, én af de største af slagsen var en norsk
fabrik der ville etablere en fabrik ved Skelskør - med produktion af PVC.
PVC bruges til indpakning af kød i køledisken, har den kedelige bivirkning at
være et produkt som også har været brugt til at være en del den giftgas man
brugte under verdenskrigene.
Dette kom tilfældigvis
frem i en tysk Tvudsendelse
hvor flere
arbejdere i Tyskland
havde fået ret så grimme
arbejdsskader af
produktionen af PVC.
plastikken hvilket fik en
læge med speciale i
arbejdsrelaterede
sygdomme
til at tage bladet fra
munden, og offentliggøre
de følgesygdomme
produktionen havde haft
overfor arbejderne på
virksomheden i Tyskland.
Tur til Holland for at se på PVC-fabrikationen .
Daværende amtsborgmester H.K. Brinth, Formanden for
Teknik og Miljøudvalget Pitzner Jørgensen og
amtskommunaldirektøren
Jeg var den ene af de 29 medlemmer af amtsrådet der var imod etableringen
11

af fabrikken, hvilket gjorde den lokale SIDafdeling ret så sure på mig - det
drejede sig om 120 arbejdspladser.
Jeg skal måske lige tilføje at jeg på daværende tidspunkt var
sikkerhedsrepræsentant på JKL og vi havde problemer med
dieseludledninger fra lastbilerne når de startede op på dækket på færgen,
hvor der ikke var udluftning af betydning, samtidig var arbejdsmiljøet så småt
begyndt at være et emne i fagbevægelsen som blev taget alvorligt med
baggrund i de mange arbejdsskader der var på arbejdspladserne på
daværende tidspunkt.
Der blev afholdt et stormøde i Skælskørhallen om en eventuel PVC
fabrikation, jeg repræsenterede modstanden i amtsrådets Teknik og
Miljøudvalg mod fabrikken - hvilket jeg var alene om.
Jeg blev noget forbavset som paneldeltager da godt 1200 borgere mødte op
til mødet.
Den første der havde ordet var viceamtsborgmester og viceborgmester i
Skelskør, Lykke Jørgensen, S der var varm fortaler for projektet.
Efter hans indlæg hvor ret mange klappede, forventede jeg stor modstand
mod mine argumenter for at sige nej til fabrikken - men til min store
forbavselse var der ligeså mange der klappede af mine holdninger til at sige
nej til PVC fabrikation i Skælskør.
Med baggrund i modstanden blev fabrikken aldrig etableret, men for en SF’er
med rod i fagbevægelsen var det en svær beslutning at sige nej til
arbejdspladser ikke mindst fordi der var ret stor arbejdsløshed på daværende
tidspunkt.
Ikke længe efter blev SF Skælskør dannet og partiforeningen blev
repræsenteret i byrådet, den første var Stig Thorup, og SF har været
repræsenteret lige siden.
Selve optakten til starten af partiforeningen var lidt anderledes end andre
steder, da en del af medlemmerne også spillede på forskellige instrumenter
så det var et helt orkester der dukkede op om lørdagen foran KVIKLY når der
om lørdagen skulle uddeles pjecer.
Det var en festlig og fornøjelig valgkamp til amts og kommunalvalget i 1979.
Jeg deltog i festlighederne i Skælskør, og husker jeg her havde en artikel i
SJÆLLANDSKE samme lørdag hvor jeg forsøgte at være morsom og love at
alle der kørte på cykel skulle have rygvind uanset hvad vej de kørte.
Jeg fik dog ikke samme respons på mit forslag som en senere MF er fra
Århus.
Som skrevet var det især miljøet der havde min hovedinteresse og en anden
stor sag i TM udvalget blev en ansøgning fra Bjergsteds daværende
borgmester, Ole Junker - der også kunne smykke sig af titlen godsejer.
Junker sendte en ansøgning til amtet om at etablere en losseplads på hans
jorde, hvor der var ret store dybe huller med baggrund af at der i mange år var
blevet gravet grus på hans ejendom, og hvad var mere naturligt end at fylde
disse store huller op med skrald?
Der var bare den hage ved ansøgningen at området også havde et af
Sjællands største vandreservoirer, hvor Deigvad vandværk leverede 1 mio.
kubikmeter vand til Kalundborg by og til de store industrier der allerede
12

dengang var etablerede i området?
Jeg stod alene i udvalget med mit synspunkt om at sige nej til ansøgningen
med baggrund i faren for forurening med den perkolat (saft) der ville
fremkomme fra regn og sne der ville sive ned til drikkevandet fra
lossepladsen?
Amtsrådets flertal fulgte naturligvis teknisk afdeling indstilling, som gik på at
man i bunden af lossepladsen ville lægge en plasticmenbran for at forhindre
perkolatet i at sive ind i drikkevandet.
Der var stor modstand blandt borgerne mod projektet, de fleste kunne godt se
problematikken og tænke sig til hvad der kunne ske hvis eksempelvis
membranen gik i stykker - som det blev fremført at modstanderne.
SF havde ved byrådsvalget i 1973 fået valgt lærer, Peter Hyldebrandt i
Kalundborg byråd hvor sagen også skulle på dagsordenen.
Borgmesteren var på daværende tidspunkt, Aage Brejnrod der også var valgt
til amtsrådet.
Behandlingen i byrådet endte med en vedtagelse af et forslag fra Aage
Brejnrod, der lød nogenlunde således “at Kalundborg kommune ville søge
erstatning hvis vandet fra Deigvad vandværk blev forurenet”.
Jeg har ofte tænkt på hvorledes man ville kunne få en erstatning for 1 mio.
kubikmeter drikkevand?
Ansøgningen og behandlingen i amtsrådet endte med at et flertal sagde ja til
at placere lossepladsen uanset vandindvindingen fra Deigvad.
Det skal retfærdigvis siges at der ikke har været forurening fra boringerne
derude hvor der stadigvæk hentes over 1 mio. kubikmeter vand årligt til
Kalundborg.
Men der er ingen tvivl om at det vil være en katastrofe hvis dette skulle ske for
vandtilførslen til Kalundborgs borgere og virksomheder?
Sagen var dog ikke ualmindelig, ved Brorfelde var der lignende planer, her
havde jeg et udmærket samarbejde med en borgergruppe der var imod en
placering af en losseplads der - her var argumenterne imod en losseplads
naturen og Observationsanlægget der er placeret i nærheden.
En anden lidt spøjs sag var regionplanerne som skulle vedtages efter mange
debatter og med stor interesse fra borgerne.
SF stillede en hel del ændringsforslag til den endelige vedtagelse i Amtsrådet,
et af dem var at slette arealreservationerne til et atomkraftværk ved Mullerup.
Til min store forbavselse var der lige mange for og imod reservationen, og ved
stemmelighed bortfaldt forslaget om en arealreservation ved Mullerup.
Forslaget var imod regeringens planer, og under behandlingen i amtsrådet var
der tilfældigvis en journalist fra INFORMATION, så vi fik omtale i de store
landsdækkende aviser af sagen.
Under behandlingen af regionplanerne stillede SF forslag om et gymnasium i
Odsherred, det blev nedstemt men kom senere.
Ellers var de store sager på daværende tidspunkt i slutningen af 70 erne som
i dag - lukning af de små sygehuse - i den tid blev Nyk.Sj., Korsør, Haslev,
13

Sæby og Skælskørs sygehuses fortsatte bevarelse ofte på dagsordenen, en
debat der fortsatte i amtsrådet i valgperioden fra 80.
I valgperioden 76 - 80 blev det vedtaget at bruge mange millioner af kroner på
udbygninger af Holbæk og Slagelses sygehuse - hvilket SF naturligvis var
imod fordi det trak tæppet væk under de eksisterende sygehuse.
Jeg lyttede meget til den kritik der især blev fremført af en overlæge på Sæby
Sygehus, Kolding, der var valgt af Fremskridtspartiet og var meget kritisk
overfor administrationen og flertallet i Amtsrådet.
Til stor glæde for sygehusadministrationen måtte Kolding fratræde sin stilling
som overlæge da han blev 70 år, han fortsatte dog sin gerning som læge i
flere af de norske bygder.
Kolding var meget respekteret som læge, han var uddannet som kirurg og tog
sig af de såkaldte “banalsygdomme” som er åreknuder, sterilisationer og den
slags.
Kolding advarede imod den tendens der var begyndt indenfor
sygehusområdet, nemlig at alle læger skulle specialisere sig, og hvilken
betydning det ville få for fremtidens sygehusvæsen med centralisering til følge
- Kolding har fået ret, centraliseringen har betydet større enheder og masser
af specialister, og tendensen med lukning af eksisterende sygehuse fortsætter
stadigvæk 30 år efter at Amtsrådet startede processen.
Eneste forskel er at amterne er nedlagte og regionerne fortsætter arbejdet.
Inden valget i 1980 nåede jeg at få vedtaget at Regionskontoret skulle lave en
rapport det skulle afdække fordele og det modsatte for Vestsjællands Amt
hvis Folketinget vedtog at bygge en Storebæltsbro?
Debatten og forslaget var dukket op igen for jeg ved ikke hvilken gang - men
denne gang så det alvorligt ud.
Fra SF Vestsjællands side var vi naturligvis imod, og fremførte hvilke
uhyrligheder det ville betyde for ikke mindst færgebyerne Korsør, Kalundborg
og Sj. Odde.
Både arbejdsløshed og mindskede skatter etc. var argumenterne imod en fast
forbindelse, men også vandgennemstrømningen til og fra Østersøen blev
brugt især af borgere med holdninger til miljøet.
Rapporten blev lavet inden jeg forlod Amtsrådet, men nogle af argumenterne
brugte jeg naturligvis da sagen blev diskuteret i Folketinget da jeg senere blev
trafikpolitisk ordfører for partiet.
14

Som før skrevet så fordobledes SFs stemmer til Amtsrådet ved valget i 1979
og fik indvalgt 2 medlemmer for perioden 80 - 84, foruden mig selv var det
Lisbeth Hiort fra Slagelse.
Lisbeth var gymnasielære på Slagelse Gymnasium, hvor der foruden var 2
andre aktive SF ere der havde haft sæde i partiets ledende organer som var
SF s hovedbestyrelse (HB) samt forretningsudvalg (FU) det drejede sig om
Elisabeth Næsholdt og Bent Shirmer Andersen, sidstnævnte var endvidere
folketingskandidat i Korsør/Slagelse kredsen.
Til byrådet i Slagelse valgtes Flemming Hovgaard for SF.
Amtsrådsvalget havde i 1976 givet SF 4723 stemmer, hvilke i 80 blev forøget
til 9865, hvoraf jeg fik 2279 personlige stemmer.
Ved valget i 1980 blev SF repræsenteret i alle større byer i Vestsjællands
Amt, herunder også Kalundborg, hvor Gunner Larsen blev valgt med 447
stemmer der tilfaldt SF.
En anden senere SF’er men dengang radikal, Hermann Hansen var også
opstillet og blev ligeledes valgt.
Hermann og Gunner havde et udmærket samarbejde og stillede flere fælles
forslag i byrådet af dem skal her nævnes som også blev vedtaget
Huslejenævn og Kordilgade som gågade.
Som noget forholdsvist nyt var der i flere landkommuner opstået fælles
socialistiske lister hvor venstrefløjen gik sammen, en af kommunerne var
Tølløse, hvor den senere kendte journalist på TV ØST, Jan Løve var valgt.
I Jyderup tog lærer Bent Jensen og økologisk landmand Jørgen Lund
Christensen initiativ til oprettelse af en partiforening, jeg deltog på aftenen
hvor vi 3 alene dukkede op, men det sagde vi naturligvis ikke til pressen - vi
pyntede nok lidt på antallet af deltagere.
SF i Tornved kommune gik sammen med andre socialister og opstillede på en
socialistisk fællesliste bestående af borgere fra venstrefløjen, her blev SF
eren Jens Munch Stensgaard i 1980 valgt til byrådet.
I Trundholm blev fællestillidsmand på Molslinien, Oscar Sørensen valgt til
byrådet.
Der var desuden en socialistisk liste i Fuglebjerg i en lang årrække, hvor Jane
Larsen var valgt i flere perioder.
Allerede ved kommunalvalget i 1976 var der kommet gang i flere af de små
kommuner hvor medlemmerne gerne ville forsøge at oprette partiforeninger
og få medlemmer til at opstille ved det kommende valg i kommunerne.
Ifølge det mangeårige medlem af SF, Ulla Højer havde Gørlev i 1973 startet
en partiforening, men den holdt ikke i lang tid.
Men inden valget i 1976 mente man at der igen var grobund for at starte en
partiforening op
Jeg deltog i et opstillingsmøde i Gørlev, hvor en af kollegaerne fra JKL, Leif
Brogaard var initiativtager sammen med Ulla Højer og Peter Brejnholdt.
Til alles store forbavselse mødte der 30 borgere op og en liste blev lavet med
den lokale formand for SID, Niels Hansen som spidskandidat.
15

Der manglede ikke mange stemmer i at SF kom i byrådet, men der var ikke
nok, og spidskandidaten gik senere over i S, hvor han blev valgt ved næste
valg - hans holdninger lå ifølge pressens referater i pressen fra møderne nok
nærmere Fremskridtspartiet end SF s.
Med hensyn til Høng, var SF erne her inden firserne medlemmer i enten
Gørlev eller Slagelse partiforeninger.
Til kommunalvalget i 1976 var der endvidere en SF liste i Hvidebæk hvor
spidskandidaten hed Hanne Dinesen, men først 4 år senere ved næste valg
lykkedes for SF at blive valgt i den kommune.
PARTIFORENINGEN.
I midten af halvfjerdserne vedtog bestyrelsen og medlemmerne at vi skulle
leje nogle lokaler, noget som ellers alene store byer med mange medlemmer
var i besiddelse af.
Det blev i Møllestræde hvor vi lejede os ind i den bygning der også omfatter
Ole Lunds Gård.
Lokaler bestod af et mødelokale til godt 30 mennesker en gang og et kontor -
samt ikke at forglemme et aflåst rum til øl og vand, huslejen var beregnet på
at komme ind ved salget af disse produkter - nok mest øl.
Hver fredag var der åbent fra kl.16,her kom så medlemmer og bekendte for
at få slukket tørsten over en kop øl. Der var normalt lukketid kl. 20,men det
trak ofte ud når nu verdenssituationen skulle løses.
Møderne i partiforeningen blev naturligvis også afholdt i forbindelse med
åbningen om Fredagen.
Byrådsmedlem, Gunner Larsen havde fast kontortid hvis, nu der var en borger
der havde nogle problemer som Gunner meget gerne ville arbejde videre
med. Gunner var arbejdsmand på CARMEN, men også et meget fint
menneske og en fantastisk arbejdskraft for SF Kalundborg.
Som beskrevet var det især om fredagen at der kom mange i lokalerne, og
huslejen kom ind hver måned med det forbrug der var på denne dag, men
også andre lånte lokalerne, ikke mindst deres beliggenhed tæt ved
Møllebakken, gjorde besøget og salget godt eksempelvis til 1 ste. Maj og var
det regnvejr var det i lokalerne man samledes og diskuterede.
I Møllestræde boede endvidere et par medlemmer, Inge og Torben Danielsen
som stod for at der var fyldt op i det aflåste skab hvilket var et must for
betalingen af den månedlige husleje.
En overgang havde vi ligeledes en mindre boghandel på stedet, her havde
Marianne Madsen, Poul Holck Jørgensen og jeg været inde i hovedstaden og
været i den Kinesiske Butik og købt rigeligt med MAOS DEN LILLE RØDE
samt kinesiske farverige plakater samt anden venstreorienteret litteratur, ja
selv plader af RØDE MOR og den slags var vi leveringsdygtige i.
I mødelokalet var der en talerstol, således at medlemmerne kunne vænne sig
til at tale fra en sådan når de senere skulle sige noget på møder rundt
omkring, talerstolen blev naturligvis benyttet når der var interne møder og
medlemmerne havde ordet.
16

Lokalerne medvirkede til at der blev afholdt en del politiske møder og
SF Kalundborg stod også for flere Hovedbestyrelsesmøder hvor der ofte var
50 deltagere, her stod vi for forplejningen og en efterfølgende fest, hvor
gæstetalerne var enten Ebba Strange eller Gert Petersen.
Fest i partiforeningen.
Gert P. som festtaler og
Gunnar Larsen sælger
pakker
HB møderne blev afholdt på gymnasiet og Erhvervsskolen med efterfølgende
fester.
Overnatningen foregik på én fa JKL s færger hvor der var kahytter, færgerne
sejlede ikke lørdag nat og var derfor stillet rådighed for HBs medlemmer.
SF indledere til de interne politiske møder i lokalerne kan desuden nævnes
SFs næstformand, Ole Henriksen og redaktøren af Socialistisk Dagblad,
Torben Krog.
Formanden for den lokale partforening var på daværende tidspunkt Ingrid
Smith, der også sad i HB.
Ingrid gjorde en stor indsats for partiet og tilhørte en meget stærk fraktion på
daværende tidspunkt i partiet, nemlig kvindegruppen, som virkelig var hårde
overfor vi stakkels mænd - det var ikke småting vi matte finde os i at høre, og
deres sprog kunne får selv garvede matroser til at rødme.
En af disse kvinder, Rigmor Thor opstillede som folketingskandidat i
Sorø/Skelskør kredsen men opnåede dog ikke valg.
Ingrid Smith gik desværre ud af partiet og oprettede sammen med andre
utilfredse SF ere en liste til kommunalvalget, de fik ikke ret mange stemmer,
men nok til at SF de næste 4 år ikke blev repræsenteret i byrådet og Jørgen
Roug blev ikke genvalgt.
Ingrid var senere aktiv i oprettelsen af HERA DØTRENE, der fik af kommunen
17

evilget et hus til kvinder der var udsatte for vold fra deres ægtefæller eller
samlevere.
Hera døtrene eksisterer stadigvæk og driver et hjem for kvinder der har været
udsat for vold, huset er nu flyttet fra Torvet 3 til Slagelsesvej med flere
værelser og faciliteter til brugerne.
PRESSEN.
Da jeg i sin 1965 meldte mig ind i partiet var der i Kalundborg 3 aviser der
dækkede området, det var Holbæk Amts Venstreblad( HAV) Sjællands
Tidende, Sjællands Posten og Kalundborg Folkeblad (KF)- alle med
redaktionerne i Skibbrogade, KF og HAV i den pæne nordlige ende af gaden,
de 2 andre i den anden sydlige ende hvor værtshuse nu som dengang var
placerede.
Som noget nyt var Danmarks Radios Regionalen begyndt at sende fra
Næstved, meningen var denne skulle dække nyheder fra Vestsjælland og
Storstrøms amter.
Til Amtsrådsvalget i 73 dukkede ligeledes DR s tv op og dækkede
valgkampen, her blev jeg af Mette Fugl interviewet om min holdning til
screeningen af kvinder for at forhindre livmoderkræft - hvilket jeg naturligvis
gik ind for burde indføres straks.
Regionalens journalister fik jeg et godt forhold til, ikke mindst da jeg stillede
forslag i Amtsrådet om at der skulle sendes beslutningsreferater til pressen fra
udvalgsmøderne, forslaget blev vedtaget.
Da jeg ofte i TM udvalget havde særstandpunkter til især miljøsagerne, fik jeg
altid i referaterne der blev udsendt til pressen mine synspunkter med, hvilket
ofte medførte at jeg blev ringet op journalisterne der gerne ville vide hvorfor
jeg havde sagt fra i en sag?
Dette fortalte jeg naturligvis ganske beredvilligt og fik på den måde ret megen
tid i radioen hvilket jo ikke er til at kimse af for en ung fremadstræbende
politiker.
Også den trykte presse fik udvalgsreferaterne tilsendt, læserbreve fra
undertegnede var ikke sjældne, af artikler i KF fra 1980 kan jeg se at ikke
mindst rektor på Høng Gymnasium, Tom Højem og jeg tit diskuterede med
hinanden.
Tom var Centrumsdemokrat i en tid hvor Mimi Jakobsen var minister og ad
den vej fik han tilladelse til at gymnasiet i Høng kunne fortsætte,
godkendelsen skete på regeringsplan og i modstrid med de vedtagne
Regionsplaner.
Også reklamer i tv diskuterede vi i pressen, Jeg var naturligvis imod noget
sådan, hvilket Tom ikke var.
Tom Høyem blev aldrig valgt til Folketinget men blev senere udpeget som
Grønlandsminister under en borgerlig regering hvori CD deltog, på en senere
tur jeg deltog i som Finansudvalgsmedlem, fik jeg at vide at man deroppe
havde været meget glad for ham som minister.
Jeg har altid haft den holdning at hvis man er politiker, så er det også vigtigt at
de ting og sager man kæmper for, og rejser, kommer ud til
borgerne/vælgernes kendskab.
Derfor har et godt forhold til journalister altid været noget jeg har arbejdet for
18

og det skal da ikke skjules at uden dette var jeg nok aldrig blevet valgt igen og
igen og med flere og flere stemmer siden jeg første gang blev valgt til
Amtsrådet, men det indebære naturligvis også at man rejser sager eller tager
initiativer?
Hvis jeg ser tilbage til dengang der var 4 redaktioner i Kalundborg området, så
skal det da ikke være nogen hemmelighed at der hvor SF har haft de bedste
muligheder for at komme til orde er i Kalundborg Folkeblad, og der hvor det
var sværest var i den hedengangne socialdemokratiske Sjællands Posten.
SF UNGDOM.
Alle partier ville gerne have en ungdomsafdeling og allerede i 1971 blev der
etableret en SFU lokalafdeling i Kalundborg.
Iniativtagerne var Marianne Madsen og Karin Larsen, de var begge aktive ved
folketingsvalget i efteråret 1971, selvom de dårligt var kommet ud af skolen
Der har altid været vandtætte skodder imellem hvad SFU foretog sig og hvad
SF stod for - de unge kunne og ville selv.
I 1973 blev Marianne valgt ind i SFU s landsledelse og flyttede til
hovedstaden for at få en uddannelse indenfor sundhedssektoren.
Af andre SF’ere i amtet kan nævnes Ulf Larsen, Ringsted og Peter Hammer
Sorø, alle 3 er stadigvæk aktive i SF.
Problemerne med SFU og andre politiske ungdomsorganisationer er at de
ofte opstår på uddannelsesinstitutionerne, hvorefter de unge politikere senere
kommer til større byer for at videreuddanne sig.
Derfor var SFU Kalundborg nogen gange lidt på vågeblus.
I en periode i halvfjerdserne genopstod så SFU igen, denne gang med en ny
aktiv formand ved navn Hans.
SFU erne fandt ud af at lave en pressemeddelelse hvori man bekendtgjorde
at de gik ind for fri hash.
Denne pressemeddelelse blev offentliggjort i Kalundborg Folkeblad på side 2.
Læsere af bladet der kan huske 30 år tilbage, vil vide at Folkebladets
redaktør, Kjeld Rasmussen aldrig i bladet havde lavet en leder, baggrunden
var vistnok at redaktøren ikke ville fornærme nogle af læserne ved at bekende
sit politiske tilhørsforhold hos Venstre - eftersom - mange af bladets læsere
havde andre politiske observanser?
På daværende tidspunkt havde Kalundborg Folkeblad udkonkurreret de 3
andre aviser i området, Holbæk Amts Venstreblad, Sjællands Tidende og
Sjællands Posten nedlagede efterhånden deres redaktioner som alle lå i
Skibbrogade.
Men presseren fra SFU rejste simpelthen er læserstorm efter at avisen var
udkommet, hvilket afstedkom at Folkebladets redaktør, Kjeld Rasmussen på
side 2 fik en leder, hvor redaktøren undskyldte at man havde bragt SFU
presseren i avisen.
Siden kom der ingen ledere i Folkebladet fra redaktørens hånd inden han
døde.
19

FOLKETINGSVALGET I 1980.
Der havde været folketingsvalg i 1979, men Anker Jørgensen kunne ikke
holde sammen på flertallet der bestod af S. RV og et meget modvilligt SF, der
var bange for at komme i samme situation som da VS blev dannet.
Desuden var de personlige vibrationer mellem Anker Jørgensen og Gert
Petersen meget dårlige.
Valget blev udskrevet i slutningen af November til afholdelse d. 8-12.
I Kalundborg kredsen havde vi ingen folketingskandidat og jeg fik fra
bestyrelsen en henvendelse om jeg ville stille op?
Kalundborg var den mindste kreds Vestsjællands Amt, men det var ikke
populært hos et par af de andre kandidater i Vestsjællands valgkreds at jeg
sagde ja ikke mindst fordi vi som en af de få kredse i landet havde sideordnet
opstilling, hvilket betyder at den kandidat der får flest personlige stemmer er
valgt.
Det normale i SF dengang var partiliste, hvilket betød at det var partiets
medlemmer der stemte om hvem der skulle stå først på valglisten - og det
absolut normale var at nr. 1 på listen blev valgt de steder hvor vi fik valgt folk
til Folketinget.
Opstillings reglerne var ofte et varmt emne, men Vestsjællands Amt var vi af
den opfattelse at sideordnet opstilling var det mest demokratiske, hvorimod
partliste var en gammel remisens fra manges kommunistiske fortid,
eksempelvis VS og senere Enhedslisten altid har svoret til partiliste.
Jeg blev opstillet d. 1-12-1980, men havde lovet mine partikammerater der
var kandidater i kredsen at føre en stille og rolig valgkamp, og der var ikke
noget med at sige ja til møder udenfor den kreds man selv var opstillet i.
Ifølge referaterne fra vælgermøderne i KF holdt de såkaldte “ 5 gamle partier”
S, V, K, RV og A nogle af deres vælgermøder alene. Hvorved de forsøgte at
holde CD, fremskridtspartiet, VS og SF og andre nye partier ude fra de aftalte
vælgermøder, ikke mindst Socialdemokraterne stod bag den slags for at
forhindre for megen omtale af eksempelvis SF.
Derfor holdt Venstrefløjen ofte deres egne valgmøder, men nogle steder f.
eks. på skoler og gymnasier blev alle partier normalt inviterede til at deltage.
Jeg husker et vælgermøde på Høng Gymnasium hvor der var afstemning
bagefter og hvor SF blev det største parti - det gav jo blod på tanden, må jeg
tilstå.
Det fik Fremskridtspartiets kandidat, Ole Maisted - som havde været
amtsrådskollega - til at sende mig et brev hvori han kaldte mig populist.
Vi var ikke gode venner, jeg havde været meget aktiv i TM udvalget for at
lukke hans forkromningsvirksomhed ved Fuglebjerg der var meget
forurenende og udledte meget giftige stoffer, vistnok den eneste virksomhed
jeg var med til at lukke mens jeg sad i Amtsrådets udvalg for Teknik og miljø?
Ole Maisted blev valgt til Folketinget, og lagde desuden sag mod Amtet og
ville have 2,4 mio. kr. i erstatning - han tabte dog sagen.
Senere blev han anklaget for skattesnyd på et beløb af 260 000 kr. men fik
dog lov til at blive i Folketinget.
Den politiske debat gik meget på om SF skulle i regering med Soc. Hvilket
bla. Sigurd Ømann tog meget kraftig afstand fra op til valget.
20

På nogle af vælgermøderne deltog jeg, og min senere udmærkede kollega,
kandidat for Venstre, gårdejer Lars Pedersen der blev citeret for at
understøttelsen var alt for høj til at folk gad at arbejde?
Den konservative MF er, Lizzie Lichtenberg spurgte mig på et vælgermøde i
Høng om “ hvad jeg mente socialismen egentlig var”?
Det har jeg nok haft nemmere ved at svare på dengang end i dag?
De konservative var allerede dengang meget aktive med hensyn til en
nedsættelse af skatten kunne løse alle problemer, hvortil jeg stillede det
umådeligt kloge spørgsmål “Hvor meget skal vi ned i skat for at få alle i
arbejde”?
SF gik frem fra 9 mandater til 20 af slagsen.
I Kalundborg kredsen havde vi i 1979 8196 stemmer, i 1980 15 545.
Jeg husker endnu at jeg om aftenen d. 9-12 inden tallene var talt op gik en
aftentur fra Rørby hvor jeg boede ind til min kæreste i Kalundborg, Gerda,
hvor jeg havde gjort op med mig selv at jeg ikke ville stille op til Folketinget
mere, men alene hellige mig Amtsrådet.
Vi var gået tidligt i seng men ved 21 tiden blev jeg ringet op af Birthe Nielsen
der var kandidat i Holbæk kredsen, der ønskede mig til lykke med valget - det
kom noget bag på mig må jeg nok sige og det gav mig nogen personlige
problemer, først at være skyld i at en partikammerat, nemlig selvsamme
Birthe røg ud af Folketinget, dernæst at skulle forlade Amtsrådet som jeg
ærlig talt godt kunne lide at være i?
Bedre blev det ikke af at SF s regler mod dobbeltopstillinger, som jeg altid har
syntes var rigtige - medførte at Oscar Sørensen skulle gå ud af Trundholm
kommunalbestyrelse og indtræde i Amtsrådet, samt at der her skulle en
afløser ind, nemlig Ole Larsen.
Pressen gjorde en del ud af hvad jeg ville vælge, men på det første møde jeg
deltog i på Christiansborg, fik jeg af landssekretær, Lillian Ubbesen at vide at
partiets love var lavet om - de var bare ikke trykte endnu, men her stod klart at
man skulle vælge folketinget hvis man var i et byråd eller amtsråd.
Så jeg blev Folketingsmedlem, sammen med bla. Holger K. Nielsen, Pelle
Voigt, Steen Gade, alle nogle jeg kendte i forvejen som forhenværende
medlem af HB og FU.
Tiden som folkevalgt i Amtsrådet var en god læretid for det jeg senere
oplevede som folketingsmedlem og borgmester.
Da jeg blev valgt til Amtsrådet var min opfattelse af de andre medlemmer, at
Socialdemokraterne “var en flok pampere” og at de borgerlige var “Kapitalens
forlængede arm”.
Men efterhånden blev min opfattelse af mine kolleger mere nuanceret, og jeg
fandt ud af at de andre sådan set godt kunne have ret i nogle af deres
synspunkter - samt - at nogle af dem oven i købet troede på det de stod for?
Det viste sig også at selv om kollegerne var medlemmer af andre partier
kunne man godt have de nogenlunde samme synspunkter på nogle områder?
Som eksempel kan nævnes Regionsplanerne, hvor Venstre og SF var meget
enige i at Vestsjællands Amt skulle være et decentralt amt med bevarelse af
de mindre bysamfund, deres skoler og hvad ellers der får samfundet til at
fungere i dagligdagen, såsom kollektiv trafik osv.
21

Jeg fandt desuden ud af at man godt kunne diskutere og være uenige, men
alligevel respektere sine modstanderes synspunkter, hellere arbejde sammen
med mennesker der havde synspunkter og holdninger frem for de der ingen
havde - men alene kværulerede.
I mine ret mange læserindlæg i aviserne, var der sikkert ofte retskrivningsfejl,
og kommaer og punktummer var ikke sat som de måske burde, men det så
Jeg stort på fordi min holdning var at tingene skulle frem, og hvis der var tegn
sat forkert var det underordnet?
Men den politiske læretid i amtet havde også givet mig en god indsigt i
kommunalpolitiske forhold og mit arbejde med miljø og energi var en god
ballast at arbejde videre med i Folketinget, hvor jeg da også startede med at
komme i de udvalg der arbejdede med disse sager.
IND OG UD AF DEN POLITISKE SVINGDØR.
Efter splittelsen af SF og dannelsen af VS, blev tiden i SF vel brugt til at slikke
sårene over splittelsen og få lavet noget politisk, og den sag der på
daværende tidspunkt blev diskuteret var holdningen til EU.
SF især var vel især “partiet” der stod for modstanden mod EU
Jeg vil her nævne nogle af de partikammerater der havde været aktive, men
som blev forhenværende, det kunne være personlige forhold der lå bag men
selvfølgelig oftest politiske.
SF var helt klart imod atomkraft, og ikke alle var enige i mit forslag om at
ophæve arealreservationerne ved Mullerup, én af dem var kassereren i
METAL Roskilde ved navn Bjarne Weiler Madsen, der var bosiddende i
Benløse ved Ringsted.
En stor del af METALs medlemmer var ansatte på forsøgsstationen RISØ, der
var bygget for at forberede Danmark på atomkraft?
Bjarne der ellers en rigtig guttermand, men var under stærkt pres fra sine
fagforeningskolleger, men også fra Socialdemokraterne der ikke var ret
venligsindede overfor os “ fejlfarvede“ som den meget socialdemokratiske
ledelse i METAL yndede at kalde DKP og SFs medlemmer i fagforeningen.
Bjarne var en dygtig fagforeningsmand og stod senere i spidsen for METALs
forhandlinger i DR - som jo er en stor arbejdsplads.
Desuden blev han folketingskandidat i Kalundborg kredsen for S, og jeg
husker tydeligt første møde hvor han skulle præsenteres i FO Kalundborg,
han lagde ud med at svine SF til på det groveste, så da jeg bad om ordet, og
kunne fortælle hvad han ikke havde sagt, nemlig at han havde været et yderst
aktivt medlem af SF - havde han det ikke godt.
Da der kort efter denne episode blev udskrevet valg til folketinget. Glimrede
Bjarne med afbud til alle møderne, da han skulle med METALs
hovedbestyrelse til Singapore.
Dette kom naturligvis frem under valgkampen og vakte nogen fortørnelse i S.
Der er ingen tvivl om at det også medvirkede til at jeg blev valgt første gang til
folketinget.
22

Han blev da også efter valget erstattet af Jytte Hilden som folketingskandidat.
I Holbæk var SF blevet repræsenteret i 74 af Alice Faber, hun gik dog hurtigt
ud og overlod pladsen til sin samlever/mand, Tommy Flugt - der var bare det
kedelige for os at Tommy var kommunist, som derved blev repræsenteret i
byrådet.
Alice Faber blev senere chef for Socialforvaltningen i Kalundborg.
Arne Mikkelsen var en overgang gået ind i VS, og jeg husker vi mødtes i
toget fra København, hvor han luftede det at vende tilbage til SF, hvilket jeg
synes var en god ide.
Om det er baggrunden for at han kom tilbage skal jeg lade være usagt.
Arne er i dag valgt til kommunalbestyrelsen for SF i Odsherred og er
udvalgsformand og én af de synlige politikere i det Nordvestsjællandske.
E. Bjørn Nielsen fra Sorø var en kort overgang amtsudvalgsformand for SF,
men ifølge Peter Hammer, så fik Bjørn efter et valg som formand et
mistillidsvotum lige efter formandsvalget ved ikke at blive valgt som delegeret
til landsmødet i 1977.
Bjørn gik senere i S og blev flere gange valgt til byrådet, og var i flere
perioder socialudvalgsformand.
Kaj Buch Jensen var lærer og tillidsmand på Kalundborg Gymnasium og jeg
havde i midten af halvfjerdserne inviteret ham som indleder på én af vore ølejre
der denne gang afholdtes på Beredskabstjenestens bygninger ved
Rundingen ved Korsør.
Kaj skulle fortælle om hvilken betydning de besparelser som amtet lagde op til
i budgettet ville betyde for det området han repræsenterede, Kaj meldte sig
senere ind i SF og blev senere valgt til Kalundborg byråd og blev udpeget
som socialudvalgsformand.
Kaj gik som bekendt senere ud af SF med den begrundelse at SF s EU politik
ikke levede op til hvad hans holdninger efterhånden stod for.
Kaj afløste senere mig som borgmester da jeg trak mig fra posten med
baggrund i mit helbred.
Kurt Bernheim blev valgt til byrådet i Ringsted ved valget i 1978.
Kurt var en meget farverig person, jeg kendte Kurt fra hans tid i
amtsbestyrelsen og i SFs hovedbestyrelse.
I HB foreslog han bla. at alle skulle mødes om morgenen til
morgengymnastik, den eneste der ikke mødte op var Kurt, som nok havde
festet lidt om aftenen hvor det sociale skulle dyrkes.
Men Kurt var et godt aktiv for SF, og gik ikke af vejen for gode debatter i
byrådssalen, og Kurts indsats gav også bonus for SF Ringsted i tiden der
fulgte efter.
Desværre for Kurt omkom et af hans børn ved en trafikulykke og han forlod
også partiet med baggrund af flere private årsager.
Sidste gang jeg så Kurt var under en valgkamp der blev afholdt i TV ØST s
studier.
Her præsenterede han et eller andet ligegyldigt parti som ikke fik valg til
folketinget.
23

Jeg så senere Kurt på gaden i Ringsted hvor han så virkelig forhutlet ud og
han døde kort efter.
Skal man konkludere noget med baggrund i dem der gik - så er det nok at de
trods alt blev i “familien” på venstrefløjen.
Hermed slutter så tiden op til 17-12-1981, hvor jeg blev valgt til Folketinget.
24