FSC – Bryder grænserne - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

BETINGELSER FOR SAMMENLIGNING SAMMENLIGNEDE STANDARDER Nationale kontra rammestandarder Som beskrevet ovenfor dækker flere lande over mange vegetationszoner spredt over et stort geografisk område, hvilket resulterer i en række forhåndsbetingelser for skovbruget. Inden for FSC har dette medført, at nogle lande udvikler nationale rammestandarder, der derpå behøver yderligere udvikling af regionale standarder og indikatorer. Rammestandarder har ofte færre definerede niveau, men fokuserer mange gange mere på behovet for tilstedeværelsen af systemer, procedurer osv. til regional vurdering og udvikling af regionale tærskler. Nationale standarder, dvs. dem der ikke er rammestandarder, har ofte mere definerede niveua/tærskler og inkluderer om nødvendigt nationale og regionale hensyn. Således er det vanskeligt at sammenligne nationale ram-mestandarder med nationale standarder pga. forskellen på detaljeniveau. Derfor bør nationale standarder sammenlignes med anvendelige regionalt udviklede indikatorer, som er udviklet ifølge rammestandarderne. Ud af de deltagende lande i dette projekt er Rusland det eneste land, der har en national rammestandard, som følgelig behøver yderligere udvikling af regionale indikatorer. Resten af de deltagende lande har nationale standarder, som ikke har brug for yderligere regional udvikling. Emner for fremtidigt samarbejde og diskussion i forbindelse med udvikling af standarder; • I udviklingen af russiske regionale indikatorer bør harmoniseringsprojekter og –resultater inkluderes, og fremtidige revisioner af andre nationale standarder, fx finske eller svenske, bør overveje de russiske regionale indikatorer. Svampe på dødt træ Status over sammenlignede standarder De sammenlignede standarder i denne rapport har forskellig status. Der var syv nationale standarder og certificeringsorganet Smartwood havde udviklet en generic standard. Der udover var der fire udkast til standarder, hvoraf den ene var revideret. Mht. harmonise-ring er dette et positivt aspekt, eftersom det bør være lettere at tilpasse uforklarlige forskelle i standard- udkastene. Dog gør det også sammenligningerne noget vanskeligere, da andre ændringer kan laves til standardudkast, hvilket nok ikke er blevet overvejet i dette projekt. I alle henseender bør harmonisering ikke være et engangsprojekt, men bør snarere være en vedvarende dialog på tværs af grænserne. I slutningen af denne rapport giver vi et overblik over anslåede tidspunkter, hvor standarderne vil blive udviklet eller revideret i de deltagende lande (se tidstabel). Nationale standardiseringsorganer bør overveje hvordan og hvornår, information bedst kan udveksles mellem landene under udviklingen af standarder inden for skovforvaltning. SAMMENLIGNEDE SKOVSTANDARDER: 1. Sverige – Udkast af revideret standard (indsendt til godkendelse, 1. standard godkendt i 1998) 2. Finland – 1. godkendte standard (godkendt under dette projekt) 3. Tyskland – 1.godkendte standard (2001) 4. Danmark – 1.godkendte standard (2004) 5. Polen – Udkast til 1.standard indsendt til godkendelse 6. Rusland – Udkast til standard indsendt t. godkendelse 7. Letland – Udkast til 1.standard 8. Estland – Smartwood generic standard (SW-STD-EST-2005-06) Foto: Martin Schwenninger
BEVARING AF NATUREN & MILJØMÆSSIGE FUNKTIONER REFERENCE ØKOSYSTEMER & SKOVE MED HØJ BEVARINGSVÆRDI Reference økosystemer Kriterium 6.4 FSCs kriterium 6.4 erklærer, at “ Repræsentative stikprøver af eksisterende økosystemer i landskabet skal beskyttes i deres naturlige tilstand og registreres på kort, passende til omfanget og intensiteten af operationer og særlighed af de påvirkede ressourcer.”. Denne tanke har været kendt i mange år. Allerede i 1930’erne postulerede førende polske skovbrugere (Jedlinski, Paczowski) behovet for at etablere fredede områder som ”reference økosystemer” i administrerede skove. I Tjekkoslovakiet blev den første nøje beskyttede skov etableret i 1830 (Peterken, 1996). I dag bekræfter det øgede pres på skovene behovet for Dødt træ i nåleskov sådanne fredede områder i skovlandskabet. Udover at bidrage til biodiversiteten er fredede referenceområder også værdifulde for forskning af skovenes naturlige dynamik og kan vise sig at blive en uvurderlig arv for fremtidige generationer. Fredet skov skal ses som en miljømæssig gæld eller interesse, som nødvendigvis må betales for at forebygge negative miljømæssige indvirkninger forårsaget af enhver slags skovbrug. Standarderne inden for skovforvaltning rundt om Østersøen har lignende indikatorer under kriterium 6.4, men med små ændringer. Ifølge de svenske og finske standarder skal hver skovejer fritage min. 5 % af skovarealet fra erhvervsskovbruget. Dette har medført, at der i Sverige i dag frivilligt er fredet mere end 500.000 hektarer til biodiversitet i et landskab, der har mistet meget biodiversitet gennem århundreder. I Sverige og Finland findes også såkaldte ufrugtbare skovarealer, Foto: Martin Schwenninger Foto: Andreas Vitting
Page 1 and 2: FSC - BRYDER GRÆNSERNE FSC-certifi
Page 3 and 4: INDLEDNING FSC - HISTORIE OG UDVIKL
Page 5 and 6: INDLEDNING indholdet af standarder
Page 7 and 8: HARMONISERING AF STANDARDER INDEN F
Page 9 and 10: HARMONISERING AF STANDARDER INDEN F
Page 11: BETINGELSER FOR SAMMENLIGNING SKOVH
Page 15 and 16: BEVARING AF NATUREN & MILJØMÆSSIG
Page 19 and 20: BEVARING AF NATUREN & INDLEDNING MI
Page 25 and 26: SOCIALE ASPEKTER VED SKOVFORVALTNIN
Page 27 and 28: SOCIALE ASPEKTER VED SKOVFORVALTNIN
Page 29 and 30: HARMONISERINGENS FREMTID Globaliser
Page 31 and 32: HARMONISERINGEN AF FSC-STANDARDER S

FSC – Bryder grænserne - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?