FSC – Bryder grænserne - Naturstyrelsen

BEVARING AF NATUREN
& MILJØMÆSSIGE FUNKTIONER
Bibeholdelse
Kriterium 6.3
Vi har nu været omkring behandlingen af dødt træ, men
det er også meget vigtigt at udvælge træer og frede træer,
mens de stadig er i live. Disse træer vil med tiden dø og
langsomt nedbrydes og dermed indgå i den naturlige
cyklus. Det er vigtigt, at udvælge træer disse træer, og
lade dem stå uden indgriben i deres vækst, da der på
hvert stadie af deres livscyklus vil være vækstarter som
svampe og insekter, der kan leve i træet på netop det
stadie. Dette vil desuden skabe en vækst og en skov, der
visuelt er mere spændende og varieret.
Bibeholdte træer
Når der udøves plukhugst eller gruppehugst, bliver
behovet for at efterlade træer en naturlig del af fæld-
ningen; i hvert fald i en begrænset periode. Sådanne
systemer kræver sædvanligvis oftere fældninger i løbet
af omdriftsperioden for et træ. Dette kan endog føre til
udnyttelse af alle træer over tid uden at efterlade et enkelt
træ til at dø og nedbrydes. I driftssystemerne for total-
rydning bliver det selvfølgelig indlysende, at der ikke vil
være nogen gamle træer i den yngre bevoksning, hvis
ingen levende træer efterlades.
Foto: Carsten Brandt
Alle sammenlignede standarder foreskriver en vis grad
af bibeholdelse under fældningsprocesserne, men der
er forskelle. De svenske, estiske og lettiske standarder
har alle meget ens tærskler, hvor min. 10 træer pr.
ha. skal efterlades og eventuelt flere, hvis der er træer
af speciel biodiversitetsværdi. De tyske og danske
standarder afviger, hvilket kan forklares ud fra
deres vægt på selektiv- og gruppefældning. Den tyske
standard foreskriver bibeholdelsen af beskadiget træ uden
enestående værdi pga. en generel begrænsning af totalrydning,
mens den danske standard foreskriver, at 3-5
træer pr. ha bør efterlades til at dø og nedbrydes. Den
finske standard opgiver kun, at 10 % af skovområdet
permanent bør udelukkes endelige fældningsopgaver.
Denne tærskel kan inkludere fredede områder. I Finland
skal mindst 10 store, levende træer bevares pr. ha.
under hver hugstopgave. Disse træer skal ikke fjernes i
fremtidige hugstoperationer.
Den russiske standard oplyste behovet for at efterlade
biodiversitets-træer, som ikke er økonomisk værdifulde,
hvis de ikke udgør en risiko fx for et udbrud af skadedyr/
pest under fældningen (enkelte ædle løvtræer, grenstumper,
gamle løvfældende og beskadigede nåletræer).
Men da standarden er en rammestandard, undlader den
ikke overraskende at definere et niveau.
Alle standarderne foreskriver også behovet for at have
bufferzoner langs vandet.
Emner for fremtidigt samarbejde og diskussion i forbindelse
med udvikling af standarder;
• Standarderne ser ud til at være meget
ens, men de afviger i forhold til de foretrukne
fældningsregimer i hvert land. Dog er det
noget vanskeligt at trænge ind og sammenligne
det faktiske indhold af bibeholdelse i hver
standard, eksklusiv fredede områder. Det er fordi,
at de forskellige indikatorer er relaterede til hin-
anden, fx bibeholdte træer, biodiversitets-træer,
betydningsfulde områder, bufferzoner osv. Det ville
være værdifuldt at vurdere den totale indvirkning
af bibeholdelsesindikatorer i hver standard.
• Bibeholdelse af træer med biodiversitet og/
eller kulturel værdi er nævnt i nogle standarder.
Dette kunne være objekt for fremtidig dis-
kussion og samarbejde for at øge forståelsen af de
regionale forskelle.