FSC – Bryder grænserne - Naturstyrelsen

BEVARING AF NATUREN
& MILJØMÆSSIGE FUNKTIONER
Skovbrande
Kriterium 6.3
Boreale skove har tilbøjelighed til skovbrande som del
af deres naturlige dynamik. I Sverige og Finland har den
lange historie inden for skovdrift resulteret i en dramatisk
formindskelse af denne naturlige forstyrrelse med
den konsekvens, at arter, der er afhængige af brande,
formindskes eller endda uddør på det nationale niveau.
I modsætning til Skandinavien er skovbrande stadig
almindelige i Rusland, til dels pga. det store antal naturlige
skove, der indeholder betydelige mængder brændbart
materiale (nedfaldne nåle, dødt træ osv.), men også pga.
en forøgelse af menneskeskabte brande og dårlige driftsmetoder
(udbredte brandpletter i landbruget, skødesløs
opførsel af mennesker i skovene, påsatte brande med
kriminelle hensigter). Dette tillader skovbrandene at udvikle
sig og fortsætte i mange dage og endda uger. Ifølge
the Russian Federal Forestry Agency varierede størrelsen
af områder udsat for skovbrande i Rusland årligt
fra 0,5 til 2,5 mio. ha. i 1990-2000’erne sammenlignet
med omkring 0,6 mio. ha. fældet træ årligt. For øjeblikket
bliver katastrofale skovbrande i Rusland endog betragtet
som en alvorlig trussel mod både den unikke biodiversitet
i de boreale skove og den globale kulstofsbalance
(Karpachevskiy, M., 2004). I den nemorale region spiller
skovbrande en mindre og mindre rolle i den naturlige
dynamik. Derfor optræder det heller ikke i de relaterede
FSC-standarder.
kontrolleret afbrænding af borealskov i Sverige.
Foto: Wildland
“Antallet af tre-tåede spætter (Picoides tridactylus)
øges dramatisk i områder hvor kontrollerede brande
implementeres.” (Hegendüs et al. in print)
Forskellen i hyppigheden af skovbrande mellem
landene afspejles også i de boreale FSC-standarder. De
svenske og finske FSC-standarder foreskriver, at ejere af
større skove skal brænde 5 % af regenerationsarealet.
Eftersom forekomsten af skovbrande i Rusland er høj, er
der intet særligt behov for at foreskrive brande i landet.
Samtidig skal skovforvalterne tage deres forholdsregler i
den russiske standard til at kontrollere en situation med
store naturlige og semi-naturlige skovbrande, eftersom
bekæmpelse af brandene begrænses af det få antal veje
og det effektive nationale system til undertrykkelse af
brand.
Emner for fremtidigt samarbejde og diskussion i forbindelse
med udvikling af standarder;
De svenske og finske standarder afviger fra hinanden i
forhold til den foreskrevne afbrænding:
Foto: Torbjörn Hegedüs
• Grænsen for indehavere af store landarealer
afviger (Sverige > 5000 ha., Finland > 1000 ha.)
• Den finske standard foreskriver en vis mængde
træ, der skal efterlades til afbrænding på
området (mindst 20 m3 stort tømmer, DBH > 20
cm. pr. ha.), men den tillader en vis fleksibilitet til
at mindske arealet for afbrændingen, hvis der efterlades
mere træ på afbrændingsområdet. Der
findes ingen sådan forskrift i den svenske standard.