FSC – Bryder grænserne - Naturstyrelsen

BEVARING AF NATUREN
& INDLEDNING MILJØMÆSSIGE FUNKTIONER
Dødt træ
Kriterium 6.3
Dødt træ, både stående og væltet, er nøgle-substrate for
mange skovlevende arter. I uforvaltede skove i Central-
europa udgør dødt træ ofte op til 25 % af hele træ-
mængden i skoven (Bobiec et al., 2005). Mere end 25
% af skovlevnede arter er afhængige af tilgængeligt dødt
træ. Mængden af dødt træ varierer i henhold til faktorer
som frugtbarhed, hyppighed for naturlig forstyrrelse og
nedbrydningsrate. En intakt boreal-skov kan indeholde
mellem 19 m3 op til 145 m3 dødt træ (se referencer i
Naturvårdsverket, rapport 5413). I 1995 var mængden
af hårdt dødt træ i de svenske skove i gennemsnit omkring
1,9 m3 pr. ha, men i 2001 øgedes det og udgjorde
omkring 3 m3 pr. ha. (Riksskogsstaxeringen). Inkluderes
nedbrudt dødt træ, øges mængden i gennemsnit til ca. 6,5
m3 pr. ha. i de svenske skove. Vurderinger indike-rer, at
skal mange af arterne, der er knyttet til dødt træ i Sverige,
beskyttes, bør 10-30 % af skovlandskabet have ≥20 m3
dødt træ pr. ha., mens resten af skovlandskabet bør have
et gennemsnit på 10 m3 pr. ha. (Naturvårds-verket,
rapport 5413). Dødt træ er endog blevet klassificeret
som nøgleled i beskyttelsen af truede sorter i den boreale
skov (Ranius et al., 2003 og ref. deri).
Omstændighederne i Sverige og Finland afviger imidlertid
fra Rusland. I Rusland er mængden af dødt træ, selv i
forvaltede skove, bemærkelsesværdigt større end i
Stort dødt nåletræ
Foto: Martin Schwenninger
Sverige eller Finland, skønt præcise tal mangler. Dette står
selvfølgelig også i forbindelse med den større mængde
af naturligt intakte skove i Rusland med høje niveauer af
dødt træ.
Mængden af dødt træ i forvaltede skove, dvs.
eksklusiv beskyttede områder, afhænger af skov-
arbejdernes forståelse af dødt træs betydning for
økosystemernes naturlige cyklus i skoven. Vejledninger
bør udvikles og implementeres for at sikre en vis mængde
dødt træ i forvaltede skove. Derfor er indikatorer mht.
promovering af dødt træ blevet udviklet i standarder
inden for skovforvaltning. I det hele taget fremhæver disse
indikatorer ikke kun behovet for at efterlade dødt træ i
skovene, men også behovet for at skabe nyt dødt træ,
fx. skabe høje træstubbe (stød), samt bibeholdelsen af
levende træ i fældninger, som på lang sigt vil bidrage til
mængden af dødt træ.
Både de svenske og finske standarder foreskriver, at
allerede eksisterende dødt træ skal efterlades i skoven,
og at frisk dødt træ, fx høje træstubbe, skal skabes
under fældningen. Dette er i tråd med underskuddet af
dødt træ i de boreale skove i Skandinavien og er understøttet
i forskningen som bevaringsmetode. Computersimulationer
indikerer, at mængden af groft, dødt træ i
Sverige på lang sigt vil tredobles pga. certificeret drift og
derved nå et gennemsnit på ca. 10 m3 pr. ha. i forvaltede
skove (Ranius et al, 2003). Nylige studier bekræfter også,
at kunstigt skabt dødt træ, fx. høje træstubbe, bidrager til
biodiversiteten (fx Lindhe, 2004).
Foto: Svair