INVESTERING - Danske Bank

SHUTTERSTOCK
AKTIER
ER DE NORDISKE
AKTIEMARKEDER
BLEVET FOR DYRE?
Efter massive stigninger på aktiemarkederne siden
foråret, er det naturligt, at man begynder at
væbne sig med skepsis overfor, om det nu også kan
fortsætte – især på de nordiske markeder, som i
mange tilfælde ser noget dyrere ud end de fl este øvrige
europæiske markeder målt på P/E niveauer.
Kendsgerningen er, at 60 pct. af de 120 største
nordiske selskaber har nået P/E-niveauer – dvs. den
aktuelle kurs i forhold til forventet indtjening i 2010
– som set relativt til selskabernes egen historie er
relativt høje. Spørgsmålet er, om det er realistisk i
et scenario, hvor der er stor frygt for, om det økonomiske
globale opsving kan fortsætte. Selv hvis det
holder, kan der være begrundet tvivl om, hvorvidt
efterspørgselen vil kunne nå før-krise niveauet. De
vigtige forbrugere er ringere stillet økonomisk end
før krisen, forbrugertilliden er hårdt ramt, og vi skal
se forbedringer her, hvis efterspørgelsen skal komme
sig. Dette kræver, at forbrugeren genvinder tilliden
til fortsat at have et arbejde og dermed er det
vigtigt, at vi ser arbejdsløsheden deaccelerere.
60 pct. »kritiske« selskaber
Som nævnt har 60 pct. af de 120 største nordiske selskaber
nået P/E-niveauer, der forekommer »kritiske«.
Men ifølge aktiestrateg Morten Kongshaug er det kun
de 18 pct. (dvs. 10 pct. af de samlede nordiske selskaber)
som rent faktisk kan betegnes som kritiske ud
fra den betragtning, at de aktuelle kurser afspejler
forventning om en indtjening for 2010, der er tæt på
de rekordhøje indtjeninger, der blev nået, da den forrige
højkonjunktur toppede i 2007-08. 24 pct. af de
60 pct. kritiske (dvs. godt 14 pct. af de samlede nordiske)
har inddiskonteret indtjeninger, som bringer
De nordiske aktiemarkeder,
især de danske og svenske, er
tordnet i vejret, så de målt på
P/E er noget dyrere end øvrige
europæiske markeder.
prisfastsættelsen tæt på den historiske median og som
dermed kan betragtes som at ligge på et »fair« P/E
niveau set i forhold til historien.
For de resterende 58 pct. af den »kritiske« gruppe
(dvs. 35 pct. totalt set) afspejler kurserne et opsving
i indtjeningen, der ligger lavt i forhold til »historisk«
indtjening. Under de nuværende markedsvilkår
og tegn på forbedring i realøkonomien er det
Morten Kongshaugs vurdering, at der vil komme
positive justeringer for forventninger til indtjeningen
i 2010. Overordnet konkluderer han, at den stigning
i P/E, som vi har oplevet for en del nordiske
selskaber, endnu ikke er kritiske mht. de nordiske
markeders potentiale for fortsatte stigninger i de
kommende måneder.
En vigtig forklaring på, hvorfor nordisk P/E er
højere end i Europa er, at de nordiske markeder er
præget af fl ere cykliske selskaber. Således er 93 pct.
af de førnævnte 60 pct., der umiddelbart ser »kritiske«
ud på P/E, cykliske aktier. Og forklaringen på,
hvorfor Sverige og Danmark skiller sig ud med særligt
store stigninger i Norden, er, at 50 pct. af de 60
pct. (30 pct. af de samlede nordiske aktier) er svenske
og danske virksomheder.
»Vi indtager ikke en overdreven positiv holdning
til det nordiske marked i forhold til det europæiske.
Men vores pointe er, at man skal passe på med ikke
at se for negativt på de nordiske aktier. Samlet set er
›infl ationen‹ i nordisk P/E retfærdiggjort efter vores
vurdering, idet vi forventer stærk global ekspansion
og yderligere ›healing‹ af kreditmarkedet, som vil udløse
stærkere opjusteringer af indtjeninger i nordiske
selskaber end hvad, der forekommer sandsynligt i
det brede europæiske marked.« ■
19