Middel udbytte til lave priser - Gartneribladene

Årets ribshøst 

Middel udbytte 

til lave priser 

LÆS OM: NYE ÆBLESORTER • VANDKULTUR PÅ FRILAND 

NR. 9. SEPTEMBER 2010

358 

Seminis Løg 

Nye gode sorter til det danske marked. 

Sunnito 

Mere info ring till: 

Seminis, Ivan Brendstrup 4013 3458 

Tidlig: BARITO F1, 

kan lagres til nytår. Storfalden. 

Wiebulls Horto, Geert Lodberg 4014 0772 

Middeltidlig: PREMITO F1, 

kan lagres til marts. Få halsløg. 

Hovedsæson: SUNNITO F1, 

fint rundt løg, som kan lagres til april. 

Sen: BENNITO F1, rundt 

storfaldent løg, 

som kan lagres til maj-juni. 

eller 

Danske sætteløg – kontakt Geert Lodberg 

Monsanto Holland BV. 

www.seminis.com 

© MONSANTO HOLLAND BV. All rights reserved. 02/2010 

INDHOLD 

FRUGT OG BÆR 

360 Æbler uden pesticidrester 

362 Jordbærsmagedagen 

363 Tre nye jordbærsorter 

364 Sygdomme i hindbær kan forebygges 

366 Kampen om sødkirsebærrene 

368 Kortvarig solbær- og ribshøst 

370 Nyere æblesorter med salgspotentiale 

373 Bekæmpelse af pærebladlopper 

374 Udbytteprognoser 

375 Få surkirsebær til gode priser 

GRØNSAGER 

376 Vandkultur til salat på friland 

378 Øko-konsulentsamarbejde i Tyskland 

379 Økologien i Tyskland vil vokse 

380 Eco Weeder 

381 Røde romana på vej 

383 Demoprojekt: Optimering af vandingen 

384 Fence insekthegn 

385 Grøntskuet 2010 

BÅDE OG... 

386 Ansættelse af nye medarbejdere 

387 Viden om råvare - Broccoli 

388 Skatteregler for udenlandske ansatte 

389 Vejret 

390 Tilskudsordninger 

391 Økologiske værkstedsarealer 

393 Arrangementer 

Årets ribshøst 

Middel udbytte 

til lave priser 

LÆS OM: NYE ÆBLESORTER • VANDKULTUR PÅ FRILAND 

NR. 9. SEPTEMBER 2010 

9. ÅRGANG 

SEPTEMBER 2010 

NR. 9 

Gintaras fra Litauen står bag 

på Danpluk høstmaskinen fra 

Avnslev, når frugtavler Mads 

Møller Andersen, Ørbæk, 

høster ribs og solbær i 

minibig-kasser. 

Læs artikel side 368. 

Foto: Annemarie Bisgaard.

362 

Ehlert Andersen i 

Hammerum var en af 

de jordbæravlere, der 

inviterede forbrugerne 

til jordbærsmagedag 

en varm weekend i juli. 

366 

En flok sødkirsebæravlere 

kiggede i juli på, 

hvilke midler frugtavler 

Kristoffer Lollesgaard 

på Langeland bruger 

for at komme problemet 

med fugle til livs. 

376 

I Rijk Zwaans demonstrationsmark 

i Welver 

prøver man at dyrke 

Salanova® salater i 

vandkultur på friland. 

383 

For at effektivisere og 

optimere vandingen 

bliver nyeste teknologi 

til måling af jordens 

vandindhold demonstreret 

i et demonstrationsprojekt. 

Frugt & Grønt 

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og 

grønsagsavlere. 

Udgiver: GartneriRådgivningen 

- en del af Dansk Landbrugsrådgivning, 

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N, 

www.gartneriraadgivningen.dk. 

Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker ikke 

nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget 

for Frugt & Grønt. 

Redaktion: Ansvarshavende redaktør: 

Annemarie Bisgaard, Toftlundvej 7B, 7430 Ikast, 

tlf +45 97 14 04 04, fax +45 97 14 04 00, 

amb@vfl.dk. 

Fagredaktør (grønsager), Stig F. Nielsen, 

Agro Food Park 15, 8200 Århus N, sfn@vfl.dk, 

tlf +45 87 40 54 48, fax +45 87 40 50 87. 

Annoncer: Annoncekonsulent Morten Nielsen. 

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. 

Telefon +45 87 40 66 03, Telefax +45 66 17 17 15. 

Mail: mon@vfl.dk. 

Frist for indlevering af annoncer er 

den 10. i måneden før udgivelse. 

Abonnement: Kontakt Anne Lise Mikkelsen, 

tlf. 87 40 66 32, alm@vfl.dk 

Indland: 695 kr. + porto (180 kr.) + moms. 

Udland: 695 kr. + porto (280 kr.). 

Unge under udd.: 345 kr. + porto (180 kr.) + moms. 

Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk 

Oplag 1.425. Eftertryk er kun tilladt efter aftale. 

Bladet er afleveret til postvæsenet den 27/8/10. 

ISSN 1601-6114 

LEDER 

Din produktion 

- dit ansvar 

Nu, hvor vi er mere end halvvejs inde i 2010, 

er de første afgrøder høstet, andre er ved at 

blive høstet, og flere venter de næste måneder. 

Når høsten er i hus, og afregningsprisen på de enkelte produkter er 

kendt, er det tid til at evaluere resultatet. Helt overordnet bør du 

som grønsags-, frugt- eller bæravler overveje, om de kulturer, der 

indgår i bedriftens strategiplan, er de rigtige. Svingende udbytter, 

lave priser og dårlig kvalitet er kendte problemstillinger for mange 

produkter. Se på, hvad du kan gøre ved det på din bedrift: Sæt dig 

ind i dit eget lille videncenter en rolig formiddag. Mobil, mail og 

andre forstyrrende elementer er bandlyst i den proces. Skriv ned, 

hvilke tiltag du vil gøre. Herefter er det nemt, for det er din produktion 

og dit ansvar at få de nye tiltag ført ud i din virksomhed. 

For de avlere, hvor alt er lykkedes, er det også vigtigt at få styr på, 

hvorfor det gik så godt. Der er med garanti stadig muligheder for at 

optimere på flere områder. 

Et andet emne, vi som avlere bør overveje, er, om vi har investeret 

passende i dyrkningsfaglig rådgivning, og om vi har ført rådene ud i 

bedriften. Vær ærlig: Det er kun din egen bedrift, du snyder. 

Har du brugt tilstrækkelig tid på erfagrupper? Får du udbytte nok 

med hjem fra din erfagruppe? 

Vil du den samme vej, som den erfagruppe, du er en del af? 

Husk, hvis man ikke selv bidrager, er det meget svært på sigt at få 

andre til at servere guldkornene igen og igen. 

Det er ikke nok at være danmarksmester i denne globaliserede verden. 

Din produktion skal være i europæisk topklasse. Derfor er det 

en god ide at søge viden i andre lande. Hvis du ikke selv er minded 

for at søge denne viden, så bør du sørge for at have kontakter eller 

rådgivere, der kan skabe netværket for dig, både hvad angår dyrkning 

og afsætning. 

Rådgivning, nationale erfagrupper og information fra udlandet er 

nødvendige omkostninger i produktionen af danske grønsager, frugt 

og bær. De avlere, der kører på ’frihjul’ og får del i den udviklede viden 

uden at bidrage økonomisk til erhvervets udvikling, kan være 

medvirkende til, at erhvervet kører ned ad bakke. Det er ikke den vej, 

vi skal med vores produktion. 

Derfor, tag ansvar for din egen produktion og husk, hvis du ikke selv 

bidrager med viden, tid og penge, så tørrer kilderne ud – de kilder, 

hvorfra du i dag får viden til optimering af din produktion. 

Det er din produktion – dit ansvar. 

Jens Holme Pedersen 

Medlem af Brancheudvalget for Frugt og Grønt 

359

ÆBLER 

Engelsk opskrift på æbler 

uden pesticidrester 

I forbindelse med temadagen 

den 9. februar i år 

holdt Dr. Angela Berrie fra 

England et foredrag om 

konklusionerne på flere års 

arbejde med udvikling af 

en dyrkningsstrategi, som 

giver æbler uden målbare 

rester af pesticider. 

TEKST:MAYA BOJESEN 

GARTNERIRÅDGIVNINGEN 

MYB@VFL.DK 

FOTO: ANNEMARIE BISGAARD 

I 2001 påbegyndte man på East Malling 

Research (EMR) et projekt og en proces 

omkring produktion af æbler uden pesticidrester. 

Der er nu arbejdet med dette 

hver sæson siden da. Forsøg og afprøvning 

er udført både på EMRs forsøgsarealer og 

hos avlere. Baggrunden, for at fokus er rettet 

mod dette emne er, at pres fra forbrugerne 

har ført til, at nogle supermarkedskæder 

i England stiller krav om, at der 

ikke må findes pesticidrester i produkterne. 

Bekæmp efter høst og før blomstring 

I en dyrkningsstrategi, hvor målet er frugt 

uden pesticidrester, er brugen af konven - 

tionelle midler begrænset til perioden efter 

høst og frem til afblomstring. I tiden 

fra knopbrydning til afblomstring følger de 

SPRØJTE ELLER IKKE SPRØJTE – Plantepatolog Angela Berrie har siden 1993 arbejdet som 

forskningsleder på East Malling Research i England. Hun er frontløber i bestræbelserne på at 

kunne producere frugt uden pesticidrester. 

et normalt IP-program - dog bruger de 

ikke fosformidler (for eksempel Perfek - 

thion). I tiden fra afblomstring til høst bruger 

de ingen konventionelle midler; bekæmpelse 

sker udelukkende med kulturtekniske 

tiltag samt biologiske og ikke-kemiske 

midler. I tabel 1 er en oversigt over, 

hvornår og hvilke midler der behandles 

med. Det fremgår, at i tiden lige omkring 

blomstring følger de et relativt intensivt 

sprøjteprogram. Et vigtigt nøglepunkt i en 

0-reststrategi er desuden at reducere 

smittetrykket af skadedyr og sygdomme i 

træernes hvileperiode. 

NUL RESTER – I England er forbrugerne blevet opmærksomme på pesticidrester, blandt andet 

fordi analyseresultater af udtagne prøver blev lagt ud på nettet. Forbrugerne vil have 

perfekte æbler af kendte sorter uden pesticidrester. 

Lagersygdomme 

Det ligger i sagens natur, at de behandlinger, 

som udføres i perioden frem mod 

plukning, med stor sandsynlighed giver rester 

i frugten. I et normalt sprøjteprogram 

i England bruger de Captan, Euparen eller 

Bellis en måned og to uger før høst. 

I 0-reststrategien sprøjter de derimod 

sidst i blomstringen og to uger senere. Ved 

høst plukker de selektivt – det vil sige kun 

frugter uden skader og frugter over 

knæhøjde. Adspurgt om problemer med 

lagersygdommen Gloeosporium svarede 

Angela Berrie, at der var problemer med 

sygdommen i 1950-1960erne, men at den 

ikke har været det siden 1980-1990erne. 

Med hensyn til Monilia viser dette sig, 

hvor bekæmpelsen af sene viklere ikke har 

været god nok. 

Konklusion 

Angela Berrie var fortrøstningsfuld, når 

det gælder 0-reststrategier i frugt. Problemerne 

opstår især i de plantager, hvor der 

i forvejen er et problem. 

Forsøgene viste, at meldug nogle steder 

vil være en udfordring næsten uanset, 

hvad man gør. Rødt spind og viklere har 

også vist sig at være et problem enkelte 

steder. Måske vil blodlus og kommaskjoldlus 

også udvikle sig til problemer, 

hvis man følger en 0-reststrategi over en 

længere årrække. Med hensyn til den øko- 

360 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2010

nomiske side af sagen har udgiften til 

svampemidler i 0-reststrategien stort set 

ligget på cirka 100 engelske pund per 

Tabel 1 

hektar, 900 danske kroner, under en normal 

sprøjtestrategi. Udgiften til insekticider 

har derimod været højere i 0-reststra- 

Engelsk oversigt over tidspunkter for diverse tiltag i en 0-reststrategi. De nævnte produkter 

er ikke alle godkendt i Danmark eller ikke godkendt til den anvendelse, som er nævnt her. 

Tabellen må ikke læses som en sprøjtevejledning. 

Tidspunkt Skadevolder Behandling Bemærkning 

Efter høst til tidligt forår September/ Skurv Systhane 1 (myclobutanil) Systhane tilhører samme middel- 

(konventionelle pesticider) oktober Meldug + Captan gruppe som Toppcor 2 . Captan på 

dispensation i Danmark i 2010. 

Oktober Frugttrækræft Folicur 1 (tebuconazol) Off-label godkendt i UK. 

Samme middelgruppe som Toppcor. 

Oktober Bladlus Aphox 1 (pirimicarb) eller Aphox svarer til Pirimor 2 . 

(cirka 7.-14. oktober) et andet middel mod Calypso tilhører samme middelbladlus, 

der ikke tilhører 

samme middelgruppe som 

Calypso 

gruppe som Mospilan. 

1 (thiacloprid) 

Før løvfald Skurv Urea 

Løvfald Frugttrækræft Cuprokylt 1 (kobber- I Danmark er kobberoxychlorid 

oxychlorid), Folicur 1 

kun tilladt som bladgødning. 

Vinter Æblevikler Nematoder Handelsnavn f.eks. Nemapom. 

Må bruges i Danmark. 

Vinter Frugttrækræft Fjern under beskæringen 

Vinter / Forår Skurv Findel blade for at fremme 

nedbrydningen 

Lige før knopbrydning Skurv Cuprokylt 1 

Frugttrækræft (kobberoxychlorid) 

Knopbrydning til afblomstring Knopbrydning Skurv Delan, Scala, Captan, I Danmark må Delan 

(konventionelle pesticider) til afblomstring Systhane 1 

kun bruges fra blomstring. 

Knopbrydning Meldug Systhane 1 , Nimrod virker på nukleinsyresyntese. 

til afblomstring Nimrod 1 (bupirimat) eller Topas tilhører samme middelgruppe 

Topas 1 (penconazol) som Toppcor. 

Tæt klynge Bladviklere Runner 1 Frostmålere 

(methoxyfenozid) Hæmmer larvens udvikling. 

Ballon Bladviklere Insegar 1 (fenoxycarb) Hæmmer udvikling af æg og larver. 

Ballon Bladlus Calypso 1 

Snudebiller 

Æblehveps 

Tæger 

Fuld blomst Frugttrækræft Bellis 1 (pyraclostrobin + Bellis indeholder samme aktivstoffer 

og afblomstring Lagersygdomme boscalid) eller som Signum, der er godkendt på 

Captan off-label i Danmark i 2010. 

Afblomstring Bladviklere Insegar 1 

Æblevikler 

Afblomstring Bladlus Calypso 1 

Snudebiller 

Æblehveps 

Tæger 

Afblomstring til høst Afblomstring til høst Meldug Svovl Lav dosering. 

(kun svovl, biologiske midler Afblomstring til høst Æblevikler Granulosis virus I Danmark er Madex tilladt. 

og kulturtekniske tiltag) Afblomstring til høst Bladviklere Dipel (Bacillus thuringiensis) Off-label godkendt i England. 

I Danmark er Dipel tilladt. 

Afblomstring til høst Lagersygdomme • Risikovurdering 

• Fjern smittekilder/ 

infektioner af 

frugttrækræft 

• Pluk kun frugter uden 

skader og frugter 

over knæhøjde 

1. Ikke godkendt i kernefrugt i Danmark. 2. Det er kun tilladt at bruge restlagre med gammel etikette i kernefrugt i Danmark. 

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2010 361 

ÆBLER 

tegien. Totalt set opvejer de sparede udgifter 

på svampemidler dog de ekstra udgifter 

til insektbekæmpelse. l

JORDBÆR 

Selvplukkede jordbær 

smager af mere 

Midt i jordbærrenes højsæson 

inviterede nogle få, 

danske jordbæravlere til 

smagedag. Her kunne forbrugerne 

komme ud og 

opleve, hvordan jordbær 

dyrkes, få en snak med 

avlerne og plukke, smage 

eller købe de forskellige 

sorter direkte fra planten. 

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD 


AMB@VFL.DK 

Jordbæravler Ehlert Andersen ved Hauge 

sydøst for Herning bød sammen med sin 

kone Hanne og deres fire børn fra to til 12 

år mange selvplukkere velkommen den 

første lørdag i juli – en solrig og særdeles 

varm dag, hvor termometeret sneg sig op 

over de 30ºC. Parret havde i ugen forinden 

indrykket en firefarvet annonce i den lokale 

avis, Herning Folkeblad, med stor overskrift 

’Jordbær-Smag-Dag’, og samme avis 

bragte også et stort billede fra parrets 

jordbærmark på Fastrupvej. Et billede siger 

ofte mere end 1.000 ord… i alt fald blev 

mange lokket ud i sommervarmen for at få 

bakkerne, baljerne, skålene eller spandene 

fyldt. 

- Jeg har planlagt rundvisninger klokken 

10, 12 og 15, så der er mulighed for at få 

kendskab til sorterne og smage på bærrene 

direkte fra planten, fortæller Ehlert Andersen 

i indkørslen, mens han hilser på de 

mange besøgende, der triller forbi med 

SMAGEDAG - Først tømrer, så svineproducent og nu jordbær- og kålavler sydøst for Herning. 

Ehlert Andersen tager sig tid til at snakke sorter med kunderne, her Marrit Agerskov fra Herning. 

Det er femte år med selvpluk, og mange kunder kommer trofast igen, ofte flere gange 

hver sommer. 

nedrullede bilvinduer i den stegende hede. 

- Men mange vil hellere bare plukke i stedet 

for rundvisninger. Måske fordi det er så 

varmt, ræsonnerer Ehlert Andersen, der giver 

de plukkelystne midt- og vestjyder en 

kort introduktion til sorterne, før en række 

bliver anvist. 

Selvpluksorter 

Sorterne på de to hektar jordbærmark er 

lagt an på selvpluk. Det er Zefyr, Honeoye, 

Elsanta, Polka, Senga Sengana, Florence og 

Bounty. Bounty er en sort, hvis smagsegenskaber 

Ehlert Andersen er blevet ekstra 

opmærksom på i år. I forbindelse med 

Landsskuet i Herning ved det såkaldte 

’Bondens Bord’, hvor en række landmænd 

præsenterer deres råvarer med ord og 

smag for grupper af gæster, pegede hver 

gruppe uafhængig af hinanden på Bounty 

som den sort, der smagte bedst. Bounty er 

en ældre, middeltidlig sort, der ikke er så 

kendt. Den har en sød, kraftig jordbærsmag, 

men bærret er mørkt og ikke så fast. 

I foråret plantede Ehlert Andersen desuden 

nogle nye sorter, som er klar til næste år. 

Det er Darselect, Daroyal, Daisy, Donna, 

Isaura, Zumba og den remonterende Gariguette. 

En blandet bedrift 

Fuglsang Bær og Planter hedder Hanne og 

Ehlert Andersens bedrift. De overtog den 

70 hektar store ejendom med søer og 

slagtesvin efter Hannes forældre i 1991. 

Hanne er sygeplejerske men deltager i bedriften, 

så meget hun kan. Ehlert er ud- 


PRISER – Priserne i gårdbutikken på Fastrupvej 

ved Hammerum. 

dannet tømrer, men havde mere lyst til 

jordbrug. Efter et par år startede han med 

produktion og salg af jordbærplanter klasse 

A, og i 1995 fortsatte han med at dyrke 

jordbær, primært til selvpluk samt til Shell 

i Hammerum og planteskolen Haveoasen i 

Herning, der drives af Ehlert Andersens 

bror. 

- Grisene blev trinvist sat ud til fordel for 

specialafgrøder. Det er både sjovere og 

nemmere, smiler Ehlert Andersen, der i dag 

dyrker et par hektar med jordbær, en ’’lille 

sjat’’ hindbær, tidlige kartofler, 20 hektar 

hovedkål til Daloon, og fra i år også halvanden 

hektar med Nordmannsgran til 

selvskovning. Som noget nyt er parret gået 

i gang med dyrkning af hvidløg. 

- Produktionen af jordbærplanter er midlertidigt 

sat på stand by, men vi tager den 

måske op igen. Det er nemlig en fin forretning 

at sælge til private. 

Godt tilfredse 

Smagedagene på Fastrupvej den 3. og 4. 

juli endte med et salg på 1.200-1.300 kilo 

jordbær. 

- Det er vi fint tilfredse med, især når det 

er så varmt. Men vi er normalt også rigtig 

godt besøgt af selvplukkere på hverdage, 

fortæller Hanne Andersen, der er kassemester 

i jordbærsæsonen. Parret tager 25 

kroner per kilo for selvpluk og 50 kroner 

per kilo til de kunder, der køber plukkede 

bær. Prisen er den samme hele sæsonen. 

Sæsonen startede én måned senere end 

sidste år, nemlig den 19. juni. – Det gør ik- 

TRE NYE JORDBÆRSORTER: 

Cupid, Marshmarvel og Sweetheart 

Tre nye jordbærsorter er kommet på 

markedet i England. De hedder Cupid, 

Marshmarvel og Sweetheart - alle for - 

ædlet på East Malling forsøgsstation. 

Meiosis har licens og markedsføringsrettigheder 

på de tre sorter. I et nyhedsbrev 

beskriver Meiosis sorterne således: 

Cupid (EM1395) er en sen sort med 

høsttidspunkt som Florence. Bærrene 

har en klar orangerød farve og en regulær 

bærform. Bærrene er af en god kvalitet 

og tåler en del regn uden at blive 

ødelagt. Udbyttet er højere end Elsanta, 

og bærrene har et brixniveau på højde 

med Elsanta. Planten er kompakt i 

vækst, og bærrene sidder tydeligt. Cupid 

har god modstandsdygtighed mod visnesyge, 

rødmarv, sortplet og meldug. 

Marshmarvel (EM1119) er en tidlig sort 

med høsttidspunkt en uge tidligere end 

Elsanta. Sorten giver en meget høj andel 

af klasse I bær. Den er velegnet til en 60dages 

produktion og kan dyrkes i både 

jord og substrat. Marshmarvel er særdeles 

velegnet til dyrkning i tunnel. Bærrene 

er blanke og ensartede men lidt mørkere 

i farven end Elsanta. Smagen er god. 

Gennemsnitlig brixværdi er lidt lavere 

end Elsantas, men holdbarheden er den 

samme. 

JORDBÆR 

NYSLYNGET HONNING - Jordbær med ny 

honning blev serveret af den lokale biavler 

Svend Eriksen. 

ke så meget, at det er sent, når det drejer 

sig om selvpluk, for de fleste kommer alligevel 

først efter sankthans, slutter Hanne 

Andersen.l 

Sweetheart (EM1148) er en middeltidlig 

sort med høsttidspunkt, der falder sammen 

med Elsanta. Sorten er bedst egnet 

til mindre intensive systemer, her er 

frugtkvaliteten og andelen af klasse I bær 

god. Bærrenes form er konisk og lidt 

mørkere end Elsanta med en rød, indvendig 

farve. Smagen er behagelig sød og 

syrlig. Bærrene er større end Elsantas, og 

brixværdierne er sædvanligvis højere. 

Væksten er kompakt, og bladmassen er 

kraftigere end hos Elsanta. 

Sorten er moderat modstandsdygtig 

overfor meldug. Forsøg har vist, at den er 

modtagelig for rødmarv og visnesyge. 

CUPID – En sen sort. Foto: Meiosis. MARSHMARVEL – En tidlig sort. 

SWEETHEART – En middeltidlig sort. 

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2010 363

HINDBÆR 

Svampesygdomme i hindbær 

kan forebygges 

OVERSÆTTELSE: ANNEMARIE BISGARD 


AMB@VFL.DK 

FOTO: JØRN HASLESTAD 

Svampesygdomme i hindbær er hvert år 

skyld i tab af bær. Når knopper og hele 

skud angribes af svampesygdomme, forringes 

overvintringsevnen. Sorten Glen 

Ample er i særlig grad modtagelig for grå - 

skimmel og hindbærstængelsyge, skriver 

fagbladet Norsk Frukt og Bær i en artikel, 

hvor konsulent Jørn Haslestad lister en 

række forholdsregler, som kan holde smittetrykket 

nede. 

Arealets placering 

Placeringen af arealet har stor betydning 

for smittetrykket. Vælg en åben og luftig 

lokalitet, hvor planterne tørrer hurtigt efter 

regn, men tag også hensyn til faren for 

vind- og kuldeskader om vinteren. 

Brug drypvanding 

Drypvanding skal foretrækkes frem for 

spinklervanding. Kombineret dryp- og 

sprinklervanding bør også undgås. 

Udtynding af nye skud 

Udtynd de nye skud, når de er 20-30 centimeter 

høje. Det giver mere luft og et 

bedre mikroklima imellem stænglerne. 

Desuden er udtyndingsarbejdet både lettere 

og billigere at udføre, når skuddene er 

små. Udtynd til det ønskede antal planter 

plus to-fire ekstra, så der er plads til udfald 

af nogle få stængler i løbet af sommeren. 

Forebyggende svampesprøjtninger 

Svampesprøjtninger før høst er vigtige. De 

nye skud er udsat for infektion og smitte 

fra ældre skud. Første forbyggende sprøjt- 

TIDLIG UDTYNDING – Nye skud udtyndes, når de er 20-30 centimeter høje. På det tidspunkt 

er det både let og billigt. Den øgede luftmængde mellem stænglerne reducerer svampe - 

angreb. Til venstre: Før udtynding. Til højre: Efter udtynding. 

STÆNGELSYGE – Svampen Didymella applanata, der forårsager stængelsyge i hindbær, 

overvintrer på gamle stængler. De sorte sporehuse indeholder ascosporer, der udslynges i 

fugtige perioder om foråret og inficerer nye hindbærskud. 

ning foretages, når de nye, unge skud er 

blevet udtyndet. Infektion starter tidligt 

og stængelsygdomme forplanter sig fra 

bladene via bladnerverne ind mod blad - 

hjørnerne. 

Tre til fire sprøjtninger før høst anbefales i 

Norge. Hertil kommer en til to gange efter 

høst. 

Test af sprøjteudstyret 

Mange forsømmer at teste sprøjteudstyret 

og får dermed ikke optimal virkning af 

sprøjtearbejdet. Efterhånden som hindbærplanterne 

fylder mere og mere i løbet 

af sæsonen, øges kravet til sprøjtningen. 

Dysetypen skal ændres i takt med planternes 

vækst, så du opnår en dråbestørrelse 

og væskefordeling, der passer til bladmassen. 

Prøv med vandfølsomt papir for at teste 

sprøjteteknikken. 

Efter høst 

Efter høst skal ældre skud klippes af og 

fjernes hurtigst muligt. De smitter nemlig 

fortsat de unge skud. Der er ingen forsøg, 

der viser, om skuddene nødvendigvis bør 


fjernes fra marken for at reducere smitterisikoen, 

skriver Jørn Haslestad. 

Luft i tunneler 

Luftfugtigheden i tunnel er højere end på 

friland. Men ved at placere tunnelerne rigtigt 

kan sygdomsinfektionen reduceres. 

Tunneler, som ligger på flad mark, vil holde 

på fugtige luftmasser og kan derved øge 

sygdomstrykket. Hvis man derimod placerer 

tunneler på faldende terræn, sker der 

Skudlængde 

hos hindbær 

I et belgisk forsøg med forsinket 

dyrkning af hindbær under regntag 

så man på skudlængdens indflydelse 

på udbytte og kvalitet af bær hos 

sorterne Tulameen og Sugana. Udgangsmaterialet 

var kølede planter 

med overvintrede skud. Skudlængderne 

af de overvintrede skud var 50 

og 100 centimeter. Antallet af potter 

var 1,5 per kvadratmeter. Alle planter 

blev dyrket med to overvintrede 

skud plus to nye skud. Udbytteforskellen 

hos planter med forskellig 

skudlængde var ringe både hos de 

nye skud og de overvintrede skud. I 

alt var produktionen hos de 100 

centimeter lange, overvintrede skud 

af Sugana på 3,3 kilo per kvadratmeter, 

hvoraf 70 procent lå i klasse I. 

Hos de 50 centimeter lange, overvintrede 

skud var udbyttet på 3,1 

kilo per kvadratmeter med 73 procent 

i klasse I. Udbyttet af Sugana 

var betydeligt højere end for Tula - 

meen, som kun gav 2,5 kilo per kvadratmeter 

med 64 procent i klasse I, 

primært på grund af for små frugter. 

Høstperioden for Sugana er meget 

længere end for Tulameen. 

Kilde: Fruitteelt nr. 19, 2010. 

en opdrift af luft, hvilket kan reducere sygdomsudviklingen. 

Forebyggende sprøjtning 

og udtynding af skud er også nødvendigt 

under tag. Desuden er god udluftning 

et nøgleord i tunnelproduktion. 

Kun udbytte hvert andet år 

En klar forbedring af sundhedstilstanden i 

hindbærstængler fås ved at lave hvert andet 

års produktion. Det ene år skal planterne 

kun producere nye skud, mens der 

Hindbærbarkgalmyg plager i Holland 

Sidste år var hindbærbarkgalmyg et stigende 

problem i Holland. Nogle steder 

var det så slemt, at der slet ikke blev 

noget udbytte. Derfor har forsøgssta - 

tionen 1 i Randwijk startet en undersøgelse 

af, hvordan sygdommen bedst 

kan bekæmpes. 

Svampeangreb følger med 

Hindbærbarkgalmyg optræder i både 

sommer- og efterårshindbær. Larverne 

lever under barken. Skaden, efter det de 

æder af planten, er af mindre betydning. 

Det er meget mere alvorligt, at 

der gennem sår og indfaldsporte kommer 

svampeangreb som stængelsyge. 

Svampeangrebet fører som regel til, at 

skuddet dør. Ved svære angreb kan en 

stor del af hele planten gå tabt. 

Besværlig bekæmpelse 

Bekæmpelse af hindbærbarkgalmyg er 

vanskelig. Flyveperioden og dermed 

æglægningen finder sted over en meget 

lang periode, og derfor er det svært 

at ramme det rigtige sprøjtetidspunkt. 

Larverne lever skjult under barken og er 

derved vanskelige at ramme. Ved dyrkning 

af sommerhindbær kan galmyggen 

bekæmpes i den første flyveperiode 

i maj ved at fjerne de unge skud, 

hvor æglægningen fra første generation 

har fundet sted. 

Ved efterårshindbær kan man ikke bruge 

den metode. I Holland er det muligt 

at anvende kemisk bekæmpelse ved at 

sprøjte med Decis på de fuldvoksne 

myg, men dette middel passer dårligt 

ind i integreret dyrkning, fordi det har 

en meget bred virkning. 

Nematoder 

I foråret startede man på forsøgssta - 

tionen i Randwijk en undersøgelse af 

nogle midler, der kan bruges i økologisk 

og integreret dyrkning af hindbær. I laboratorieforsøg 

blev der blandt andet 

HINDBÆR 

det andet år kun produceres bær på skuddene 

fra året før. I høståret fjernes alle nye 

skud, så der på intet tidspunkt er både 

gamle og nye skud på planten. Metoden er 

afprøvet i Norge, hvor der er gode erfaringer 

med at have flere planter per løbende 

meter, så udbyttet bliver noget større de 

år, der høstes.l 

Kilde: Haslestad, J. 2010. Forebygg stengelsjukdom i 

bringebær. Norsk Frukt og Bær, 3, 28-29. 

LARVER - Hindbærbarkgalmyggens larver 

ses her på forskelligt udviklingstrin. 

De glasagtige hvide er de yngste, de orange 

er de ældste. 

arbejdet med bekæmpelse ved hjælp af 

nematoder og svampepræparatet Bio 

1020 på larver af hindbærbarkgalmyg. 

1. Kennis- en inovatieCentrum Kleinfruit. 

Kilde: Fruitteelt 23, 2010. 

FAKTA 

Levevis 

Hindbærbarkgalmyggen er kun to 

millimeter lang. Den kan kendes 

på dens orangerøde krop og buede 

antenner. Hunnen lægger æg 

på unge hindbærskud, gerne på 

steder hvor barken er skadet og 

fortrinsvis i de nederste 50 centimeter 

af planten. En uge til 10 

dage efter æglægning kommer 

larverne til syne. 


SØDKIRSEBÆR 

Kampen om sødkirsebærrene 

Udbyttet i sødkirsebær blev 

i mange plantager meget 

begrænset i år. Årsagen var 

det våde og kolde forår, og 

hos frugtavler Kristoffer 

Lollesgaard gjorde fugle sig 

også skyldige i en stærkt 

reduceret høst. 

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD 


AMB@VFL.DK 

Sødkirsebær smager himmelsk, det synes 

de fleste. Desværre har mange fugle samme 

opfattelse af de søde, røde sommerbær. 

Ikke mindst stære er et frygtet skadedyr 

i sødkirsebær, men også solsorte, råger 

og måger tager deres del af bærrene, hvis 

de først har fået øje på dem. 

Kristoffer Lollesgaard ved Rudkøbing gruer 

med god grund også for fuglene i sin plantage, 

der ligger med en skøn udsigt over 

Siø Sund, og den langelandske frugtavler 

har i år kæmpet en ulige kamp mod dem. 

- Vi har før haft besøg af stærene, og normalt 

har vi også kunnet skræmme dem 

nogenlunde væk. Men i år er stæreproblemet 

massivt. De er virkelig stride, selv om 

vi forsøger at forskrække dem med flere 

midler, fortalte Kristoffer Lollesgaard en 

sommeraften sidst i juli, hvor 15 avlere fra 

Foreningen Danske Sødkisebærproducenter 

var på besøg. 

Fuglealarm og drage 

- Vi prøver på forskellig måde at undgå 

stærene – blandt andet har vi sat en ældre 

model af en amerikansk fuglealarm (Bird 

Repeller) op, hvor fugleskrig med meget 

høje lyde af fuglenes fjender kommer ud 

af højttalerne. I år har alarmen kun virket 

på stærene i en ganske lille radius. I 20-30 

meters afstand æder fuglene livligt løs af 

bærrene. Solsortene tager heller ikke notits 

af den. Til gengæld virker den godt 

mod måger og råger, pointerer Kristoffer 

Lollesgaard. 

- Vi har også sat en drage op, der svæver 

en halv snes meter over trætoppene. Dragen 

virkede optimalt den første uge, men 

derefter måtte vi flytte den – til sidst hver 

anden eller tredje dag. Virkningsområdet 

bliver også mindre med tiden, fordi stærene 

og mågerne vænner sig til den. fortæl- 

KRISTOFFER – Frugtavler Kristoffer Lollesgaard forklarer, hvordan regntaget skal etableres 

over det nyplantede areal med sødkirsebær. Forberedelserne er gjort: Fem meter lange pæle 

er banket 90 centimeter i jorden og står på 10 meters afstand. 

ler Kristoffer Lollesgaard, der mener, dragen 

trods alt har gjort nytte. 

Den største svaghed ved dragen er, at den 

ikke virker, når det er vindstille, som det af 

og til kan være, eksempelvis om morgenen, 

hvor mågerne starter deres aktivitet i 

Lollesgaards plantage ved fem-tiden og 

stærene ved seks-tiden. 

- Overdækning med net er den bedste assistance 

mod stære og andre fugle, men vi 

vil helst ikke dække vores træer af Regina 

og Kordia med net, fordi de er formet som 

spindeltræer. Her kan nettet nemlig nemt 

ødelægge både topskud og sidegrene. I 

øvrigt er solsortene ikke så vilde med Kordia 

og Regina, formentlig fordi bærrene 

sjældent hænger i store klaser. Men det er 

stærene ligeglade med, de æder rub og 

stub. 

Død råge hjælper 

Rågerne kommer også på besøg i Lolles - 

gaards plantage, men de giver ikke anledning 

til søvnløse nætter. 


DRAGE – Dragen fra tyske firma Christoph - 

air koster cirka 3.700 kroner inklusive fragt. 

- Rågerne er nemmere at have med at 

gøre. Vi skyder og hænger en død råge op 

over træerne til skræk og advarsel for dens 

artsfæller. Det er nok, så holder de sig væk, 

fastslår Kristoffer Lollesgaard. 

Man må ikke uden videre skyde fugle i 

frugtplantager og gartnerier. En ny bekendtgørelse 

om vildtskader, der trådte i 

kraft 1. januar 2010, kræver, at der skal 

søges om forudgående tilladelse, når det 

drejer sig om regulering af fugle. Ved at 

sende en ansøgning til den lokale enhed af 

Skov- og Naturstyrelsen, er der normalt ikke 

problemer med at få tilladelse til at regulere 

stære, ringduer, råger og krager, der 

optræder i flok. Det kræver dog, at man i 

forvejen har forsøgt med vildtafværgemidler, 

og at de fortsat findes på arealerne, ligesom 

det er tilfældet i plantagen på Langeland. 

Nyt areal dækkes med plast 

Kristoffer Lollesgaard er træt af problemerne 

med fugle på sine 1,3 hektar, hvor 

de ældste træer er en snes år gamle. For at 

forny plantagen og sortimentet og skabe 

en mere sikker produktion plantede han i 

foråret 2010 et nyt areal med sødkirsebær, 

som skal overdækkes med regntag. Så slipper 

han samtidig for de væsentligste problemer 

med fugle samt revner efter regn i 

bærrene. 

Det nye areal er på 1,2 hektar, og her er 

der anvendt grundstammerne Gisela 5, Gisela 

6 og Colt på tre forskellige træafstande: 

2,5 meter, 2,0 meter og 1,65 meter. 

Rækkeafstanden er fire meter. Der er plantet 

otte forskellige sorter. 

- Det mest rationelle ville være at plante 

to-tre sorter, men da det er vigtigt for os 

at kunne forsyne vores egen gårdbutik i en 

lang periode fra 1. juli til midt i august, har 

vi valgt mange sorter. Det er kun de sene 

sorter, vi vil sælge en gros til selskabet 

Danske Frugtavlere, fortæller Kristoffer 

Lollesgaard og opremser sorterne på det 

nye areal: Regina, Lalastar, Early Korvic, 

Van, Techlovan, Kordia, Staccato og Grey - 

star. 

Systemet til overdækning bliver formentlig 

det tyske Vöen, hvor en ny teknik med 

vinteropbevaring af plasten på tråden over 

træerne, gør det muligt at lægge plasten 

meget hurtigt på. 

Kun en tredjedel udbytte 

Det kolde forårsvejr under blomstringen 

satte sine spor på årets udbytte i sødkirsebær. 

Frugtsætningen blev ikke for god, junifaldet 

var flere steder usædvanlig stort, 

FUGLEALARM – Lollesgaard har brugt denne 

fuglealarm i mange år, men i år var det svært 

at holde stærene væk med de høje lyde. 

SØDKIRSEBÆR 

DØD RÅGE – Rågerne bliver væk fra sødkirsbærrene, 

når en af deres artsfæller hænger 

død over plantagen. Nye regler fra januar 

2010 kræver en tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen 

til regulering af skadevoldende 

vildt. 

og udbytterne blev derfor små. Kristoffer 

Lollesgaard høstede i år knapt halvdelen af 

en normal høst på seks-syv ton. Hele 

høsten på tre ton blev hovedsagelig solgt i 

egen gårdbutik – Frugthuset – hvor prisen 

er 58-65 kroner per kilo afhængig af bakkestørrelsen. 

Kristoffer bruger tre bakke - 

størrelser i plast uden låg til gårdbutikken 

– 300 gram, 650 gram og 1,2 kilo. Den store 

bakke er meget populær blandt kunderne. 

Der var endda perioder, hvor han knapt 

nok kunne forsyne sin egen butik med bær 

på grund af de lave udbytter. 

- Van og Kordia har kun givet halv avl, men 

i Kordia fik vi nok kun plukket 10 procent, 

fordi fuglene åd resten. Regina på grundstammen 

Colt, som vi har flest af, bar 

næsten ingen frugt, mens Regina på Gisela 

5 gav fuldt udbytte. Lapins, Sweetheart og 

Merchant gav fuld avl. 

I normale år sælger Kristoffer Lollesgaard 

cirka 75 procent af bærrene til Danske 

Frugtavlere A/S. I år fik selskabet ingen 

bær fra Lollesgaard.l 


Kortvarig solbær- 

og ribshøst 

TRE TIMER PER HEKTAR – Frugtavler 

Mads Møller Andersen i Ørbæk høster 

ribssorten Rondom på buske, der blev 

sat som stiklinger på blivestedet i 

2004. Det er tredje høst på disse buske. 

Udbyttet var i år på 12 ton per hektar. 

Alle bær gik til løsfrost i klasse A. 


Solbær- og ribshøsten blev 

i år af middel størrelse. I 

solbær er prisen højere end 

sidste år, men ikke særlig 

meget i betragtning af, at 

lagrene er tomme. I ribsene 

skuffer prisen igen. Det 

skyldes fyldte lagre, der 

sætter markedet under 

pres. 

Solbær- og ribshøsten var ultrakort i år. I 

løbet af knap to uger var bærrene rystet af 

buskene og enten presset til saft eller lagt 

på frost. Normalt tager det over tre uger. 

- Det er den korteste sæson jeg kan mindes, 

fortæller Svend Jensen, der er daglig 

leder af Danske Bær A.m.b.a. med kontor i 

Ørbæk. - Solbær og ribs modnede nærmest 

oven i hinanden, og helt usædvanligt 

blev solbærsorterne Ben Alder og Ben Lomond 

høstet samtidig. Den korte høst 

skyldes blandt andet høje nattetemperaturer, 

så modningen foregik døgnet rundt. 

Tålmodighed på prøve 

Danske Bær fik i år leveret godt 7.000 ton 

solbær og godt 1.000 ton ribs. Det er 30 

procent færre af begge kulturer end sidste 

år. Det reducerede ribsudbytte skyldes 

blandt andet, at nogle arealer er ryddet. 

- I solbærrene skuffede Ben Alder meget 

med lave udbytter, til gengæld overraskede 

Ben Lomond positivt. I gennemsnit lå 

udbyttet på syv ton per hektar i solbær, siger 

Svend Jensen og påpeger, at der var 

meget stor forskel på udbytteniveauerne i 

plantagerne. 

- Udbytterne svingede mellem tre og 14 

ton per hektar. Enkelte plantager blev ramt 

af kulde i blomstringen, men generelt kom 

de største udbytter fra velpassede plantager, 

hvor buskene ikke er skadet efter sidste 

års høst, og hvor planterne er beskåret, 

gødsket og sprøjtet optimalt. Dårligt passede 

buske gav alt for lidt, fastslår Svend 

Jensen og opfordrer avlerne til at være lidt 

tålmodige, når de skal høste. 

- Det er en dårlig ide at gå for meget på 

kompromis med høsttidspunktet. Vent 

med at høste til bærrene er ordentlig 

modne, og brixværdien er høj. Så er de 

nemme at ryste uden at lave skader på 

grenene, lyder opfordringen. 

Med udsigten til regn midt i uge 32 gik der 

panik i mange avlere. 

- Specielt om torsdagen gik det vildt for 

sig. Her fik vi leveret 900 ton solbær på en 

dag. Det er tre gange mere, end fabrikkerne 

kan forarbejde dagligt, så vi lagde me- 

get på frost, selv om det er en dyr løsning, 

understreger Svend Jensen. 

Priser og afregning 

Avlere, der leverer til Danske Bær A.m.b.a., 

får i år udbetalt et a konto beløb på 1,50 

kroner per kilo solbær og 60 øre per kilo 

ribs. 

- Som de foregående år afregner vi igen i 

oktober, og den endelige afregning kommer, 

når alle bær er afsat, oplyser Svend 

Jensen, der mener, at den endelige pris 

kommer til at ligge på godt tre kroner per 

kilo solbær. I Polen var prisen i år på tre til 

fire kroner per kilo bær, vel at mærke leveret 

på fabrikken. 

Ribsprisen forventes at blive en anelse 

højere end sidste år, hvor danske avlere fik 

70 øre per kilo. 

- Der er alt for mange ribs i Europa, blandt 

andet har Polen og Ungarn meget store 

arealer. Når markedet er så presset, stiger 

kravene til bærkvaliteten, og derfor er det 

nemmest at sælge sorterne Rondom og 

Rovada, mens Rosetta er vanskelig at komme 

af med, forklarer Svend Jensen. 

Nem levering til fabrikken 

Hos frugtavler Mads Møller Andersen i 

Ørbæk, der har sin plantage beliggende 

skråt over for Ørbæk Mostfabrik, gik høsten 

af 10 hektar med ribssorten Rondom godt. 

- Vi høstede i fint vejr og fik i gennemsnit 

12 ton per hektar på planter, der er henholdsvis 

fem og syv år gamle, fortæller 

Mads Møller Andersen. Han glæder sig 

over, at kvaliteten var så god, at alle ribsene 

kunne høstes til løsfrysning i de såkaldte 

minibig-kasser. Det giver et tillæg på 50 

øre per kilo for bær i klasse A. 

- Nærheden til fabrikken er en stor fordel 

både for os, bærrene og Danske Bær. 

Transporten er nem, og bærrene når ikke 

at safte på den korte afstand til fabrikken. 

Desuden bruger Danske Bær os som en 

slags buffer, når der kommer for få eller for 

mange bær ind. 

Mads Møller Andersen har også 16 hektar 

med solbær, hvoraf 11 hektar er med sorten 

Ben Alder og resten er Ben Lomond og 

Narve Viking. 

- Ben Lomond skuffede desværre med kun 

omkring fem ton per hektar, mens Ben Alder 

gav godt, omkring 10 ton per hektar og 

Narve Viking 8-10 ton per hektar. Til gen - 

gæld kunne vi også høste alle solbær til 

løsfrost i klasse A. 

Ben Alder skuffede 

Hos solbæravler Thomas Beck i Nyborg 

blev solbærhøsten 50 ton mindre end sidste 

år. 

- Vores samlede udbytte havnede på 170 

ton. Ben Tron gav et godt udbytte på 12,1 

ton per hektar af store, flotte bær. Det er 

MADS MØLLER ANDERSEN. 

BUSKFRUGT 

en god og udbyttestabil sort, som står på 

god jord og er godt beskyttet mod forårsfrost, 

kun jord kun 300 meter fra kysten, 

siger Thomas Beck, der har cirka 22 hektar 

solbær plantet i 2003. 

De andre to solbærsorter står omkring 

seks kilometer fra kysten. Den ene gav et 

dårligt udbytte, den anden et godt. 

- Vores hovedsort Ben Alder skuffede med 

kun 5,1 ton per hektar. Den gav sidste år ni 

ton per hektar, husker Thomas Beck. 

- Ben Lomond gav seks ton per hektar på 

de yngste buske fra 2005 og 10,5 ton per 

hektar på de ældste buske fra 2003. Det er 

det bedste udbytte, vi nogensinde har haft 

på Ben Lomond. 

Thomas Becks høstede ligesom Mads Møller 

Andersen alle sine solbær i minibigkasser 

i år. Der er cirka 220 kilo per kasse. 

- De nye kasser er en stor fordel at bruge 

frem for de gamle småkasser, der krævede 

ekstra mandskab på maskinen. Til gengæld 

er det vigtigt, at vi er på forkant med 

høsten i forhold til bærrenes modning, når 

det er til løsfrost, forklarer Thomas Beck. 

Mink og solbær 

Selv om der har været solbær på Thomas 

Becks ejendom siden 1991, hvor hans far 

plantede de første buske, overvejer han, 

om produktionen skal fortsætte. Hans hovedindtægt 

kommer i dag fra mink, hvor 

farmen er under udvidelse til 7.000 tæver. 

De 140 hektar landbrugsjord bliver nu forpagtet 

ud, så der kun bliver fokus på to 

driftsgrene, nemlig mink og solbær. 

- Det skulle gerne give en lettelse rent arbejdsmæssigt. 

Så ser vi tiden an, inden vi 

tager beslutning om, hvilken rolle solbær 

skal spille i fremtiden. Solbær er en rar kultur, 

ikke mindst i høstperioden, men i forsommeren, 

hvor der er meget travlt på 

minkfarmen, er det svært at finde tid nok 

til begge produktioner.l 

ANNEMARIE BISGAARD 


ÆBLER 

Nyere æblesorter 

med salgspotentiale 

Eksperter og et smagspanel 

har vurderet frugterne af 

85 æblesorter. Kun de 22 

blev bedømt til at have så 

god frugtkvalitet, at forbrugerne 

vil synes om dem. 

TEKST: BIRKA FALK KÜHN 

INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION, ÅRSLEV 

FOTO: KIM NIELSEN, ÅRSLEV 

I en undersøgelse af i alt 85 æblesorters 

havde 22 navngivne sorter forbruger - 

appeal – altså en god frugtkvalitet. Alle 

22 sorter havde både et attraktivt frugtudseende 

(bedømt af et ekspertpanel) og 

en god spisekvalitet (bedømt af et smagspanel). 

Halvdelen af sorterne var skurv - 

resistente, og den anden halvdel var ikke 

skurvresistente sorter. I denne undersøgelse 

er udelukkende fokuseret på sorternes 

frugtkvalitet, mens diverse dyrkningsegenskaber 

ikke er undersøgt. 

Sorterne Ahrista, Ecolette, Initial, Rajka, 

Rubinola og Topaz er beskrevet i Grøn 

Viden, Havebrug nr. 145, 2002 om ’Skurv - 

resistente æblesorter’. 

Sorter med forbrugerappeal 

I tabel 1 og 2 er frugtkvaliteten kvantifi - 

ceret for de 22 sorter, der opnåede både BELLIDA – En ny sort med lavt syreindhold. 

gode bedømmelser af frugtudseendet 

og af spisekvaliteten (karakterer over 4,9). 

Smagskaraktererne i tabel 1 gælder for hver sort for den smagsdato, hvor spisekvaliteten 

var optimal. I de følgende beskrivelser 

af frugtkvaliteten er kun fremhævet 

sorternes specielle egenskaber: 

SCARLET O’HARA – En ny, skurvresistent 

sort, der som navnet antyder, er meget attraktiv. 

Sorten har tendens til vekselbæring. 

Ahrista: En noget fast og sprød sort, der tillige 

har en frisk smag. 

Bellida: En saftig, fast og sprød sort, der 

med sin friske smag er lidt sødlig på grund 

af et lavt syreindhold. 

Braeburn: Skrællen er lidt tyk. En meget 

fast, saftig og sprød sort. 

Collina: Skrællen er lidt sej. Frugtkødet er 

saftigt og sprødt, men dog lidt blødt. 

Frugtkødet har en god æblesmag med et 

lavt sukkerindhold. 

Dalinbel: Udseendet er noget svingende. 

Spisekvaliteten er god. Frugtkødet er meget 

fast og noget sprødt. Frugterne er friske 

med nogen æblesmag. 

Ecolette: Har et svingende udseende. Gennemsnitligt 

er det en fast og lidt sprød 

sort med en syrlig, frisk smag. 

Falstaff: En saftig og sprød sort med en 

frisk smag. 

Frederik: Skrællen er sprød. Frugtkødet er 

lidt blødt men alligevel lidt sprødt. Sorten 

har en god æblesmag. 

Nicogreen/Greenstar®: Grønne, meget faste, 

saftige og sprøde æbler. Smagen er 

frisk uden særlig meget æblesmag. Har et 

lavt syreindhold. 

Ingelin: Noget svingende udseende. En 

meget saftig, temmelig fast og sprød sort, 

der har en syrlig og frisk smag. Højt indhold 

af syre. 

Initial: Lave karakterer for spisekvalitet i to 

ud af tre år. En sort med lidt faste frugter, 

der har en sødlig smag, hvilket kan tilskrives 

et lavt syreindhold. 


New Red Jonaprince: Meget mørkerøde 

frugter, friske og lidt saftige. Indholdet af 

syre i frugterne er lavt. 

Rajka: En saftig, fast og sprød sort, der har 

en frisk smag. 

Rubens: En saftig, meget fast og meget 

sprød sort med en frisk, lidt sødlig smag. 

Lavt syreindhold. 

Rubinettte: God æblesmag. Sukker- og syreindholdet 

er højt. 

Rubinola: En lidt fast og frisk sort. Lidt saftig 

og lidt sprød. Frugterne indeholder meget 

sukker og middel syre. 

Rubinstep: Skrællen er forholdsvis tyk og 

sej. Frugtkødet er fast, noget saftigt og 

sprødt. Sorten har en god æblesmag og er 

frisk. 

Santana: En saftig og sprød sort, der er lidt 

fast. Frugterne er lidt syrlige, friske og har 

>>> 

Tabel 1 

RUBINSTEP – En ny, skurvresistent sort med en god holdbarhed. 

Nye æblesorters frugtkvalitet bedømt af et smagspanel og udseende bedømt af et ekspertpanel. 

Gennemsnit for 2004-2006. Karaktererne er givet efter en skala fra 1 til 9. 

Smagspanel Ekspertpanel 

Skræl 1 

Frugtkødets konsistens 2 

Frugtkødets smag 3 

Overordnet indtryk af hele æblet 4 

Udseende 5 

bedømt på 

en kasse æbler 

Sort Tykkelse Sprødhed Saftighed Fasthed Sprødhed Syrlighed Æblesmag Friskhed Modenhed Spisekvalitet Frugtudseende 

Salgbarhed 

Ahrista 5,0 4,6 5,2 3,8 4,2 5,7 5,7 4,7 5,3 5,6 6,1 

Bellida 5,0 5,5 3,4 2,8 2,2 7,7 5,1 4,8 5,0 6,6 6,0 

Braeburn 6,1 5,6 3,6 2,3 2,7 5,9 5,9 5,1 5,0 5,9 6,7 

Collina 5,5 7,5 3,0 6,0 2,5 5,5 7,0 5,0 5,0 5,3 6.0 6 

Dalinbel 5,7 5,4 5,3 2,7 4,0 5,4 6,2 4,1 4,9 5,8 4.6 6 

Ecolette 5,5 5,8 4,9 2,9 4,0 4,6 4,9 4,4 4,9 5,5 5.5 6 

Falstaff 5,2 5,2 3,5 4,0 3,1 5,7 5,4 4,2 4,9 6,1 5,4 

Frederik 5,0 3,9 5,0 6,7 3,9 6,1 7,3 4,4 5,6 5,9 5.4 6 

Nicogreen/ 

Greenstar 5,2 4,7 3,7 2,4 2,2 5,7 4,3 4,3 4,9 5,7 6,1 

Ingelin 4,6 4,8 2,9 3,4 3,1 4,1 5,3 3,2 4,5 5,9 4,9 

Initial 

New Red 

5,2 5,3 4,9 4,4 4,6 6,3 5,3 5,1 5,6 5,1 6,7 

Jonaprince 5,0 4,9 4,4 4,9 4,8 6,1 6,3 4,5 5,6 5,8 7,8 

Rajka 4,6 4,3 3,6 3,5 2,9 6,0 5,9 4,2 4,9 6,1 6,6 

Rubens 5,0 4,6 3,5 2,8 2,6 7,0 5,5 4,6 4,8 6,9 5,2 

Rubinette 5,4 5,8 4,7 4,9 4,7 5,6 6,6 4,7 5,3 6,0 5,3 

Rubinola 5,0 5,2 4,0 3,7 4,1 5,8 5,8 4,5 5,3 6,3 6,5 

Rubinstep 6,5 6,5 4,7 3,5 4,2 6,4 6,1 4,8 5,2 5,7 6,1 

Santana 

Scarlet 

5,0 5,1 3,6 4,3 3,3 4,9 6,4 4,1 5,0 6,0 6,0 

O’Hara 5,6 5,6 5,6 2,5 3,5 5,6 5,4 4,5 5,1 5,6 5.7 6 

Topaz 4,3 4,1 3,8 4,3 3,6 4,9 6,4 4,0 5,0 6,3 5.2 6 

Zari 5,5 5,5 2,7 3,0 2,5 5,5 6,4 3,5 4,8 7,1 6,2 

Zonga 4,1 3,8 2,6 4,4 3,1 4,1 4,9 3,6 4,8 5,2 4,5 

Gennemsnit 5,2 5,2 4,0 3,8 3,4 5,7 5,8 4,4 5,1 5,9 5,6 

1. Skræl. Tykkelse: 1 = Meget tynd, 5 = Hverken tynd eller tyk, 9 = Meget tyk. Sprødhed: 1 = Meget sprød, 5 = Hverken sprød eller sej, 9 = Meget sej 

2. Konsistens. Saftighed: 1= Meget saftig, 5 = Hverken saftig eller tør, 9 = Meget tør. Fasthed: 1= Meget fast, 5 = Hverken fast eller blød, 9 = Meget blød. 

Sprødhed: 1 = Meget sprødt, 5 = Hverken sprødt eller melet, 9 = Meget melet. 

3. Smag. Syrlighed: 1 = Meget sur, 5 = Hverken sur eller sød, 9 = Meget sød. Æblesmag: 1 = Uden æblearoma, 5 = Middel æblearoma, 9 = Meget æblearoma 

4. Indtryk. Friskhed: 1 = Meget frisk, 5 = Middel frisk, 9 = Meget parfumeret (meget lidt friskt). Modenhed: 1= Meget umoden, 5= hverken u- eller overmoden, 

9 = Meget overmoden. Spisekvalitet: 1 = Meget dårlig, 5 = hverken god eller dårlig, 9 = Meget god. 

5. Udseende: 1= Meget dårligt, 3 = Dårligt, 5 = Middelgodt , 7 = Godt, 9 =Meget godt udseende. Æbler bedømt med karakterer under 5 er usælgelige 

6. Udseendet er i 2006 bedømt på usprøjtede æbler. 


ÆBLER

ÆBLER 

en god æblesmag. Syreindholdet er højt. 

Scarlet O’Hara: Udseendet svinger en del. 

Frugterne er meget faste og lidt sprøde, og 

smagen er lidt frisk. 

Topaz: Både spisekvalitet og udseendet 

svinger en del. Gennemsnitligt er skrællen 

lidt tynd og sprød. Frugterne er saftige, 

sprøde og lidt faste. Smagen er lidt syrlig 

med en god, frisk æblesmag. Frugterne har 

et højt indhold af syre. 

Zari: Frugterne har et attraktivt udseende. 

Det er en saftig og meget sprød sort, der 

har et lidt fast frugtkød. Frugterne har en 

god æblesmag og er meget friske. 

Zonga: Både udseendet og spisekvaliteten 

svinger en del. Gennemsnitlig er skrællen 

noget tynd og sprød. Frugtkødet er saftigt 

og lidt fast og sprødt. Frugterne har en lidt 

syrlig, frisk smag uden særlig meget æblesmag. 

Indholdet af syre i frugterne er 

højt.l 

Trods krisen foregår der stadig en del nyplantninger 

af kernefrugt i Holland. I 2009 

blev 4,1 procent af æblearealet udskiftet. 

Det svarer til 378 hektar. For pærernes 

vedkommende blev 5,6 procent udskiftet, i 

alt 436 hektar. Trods nyplantningerne falder 

arealet med æbletræer stadig i Holland. 

Hvis denne nedadgående trend 

fortsætter, bliver arealet med æbler snart 

mindre end arealet med pærer. Der blev 

ryddet flere hektar med æbler, end der 

blev plantet, og derfor faldt det samlede 

Tabel 2 

Nye æblesorters frugtkvalitet målt ved analyser. 

Gennemsnit for 2004-2006. 

Egenskab målt ved analyse 1 

Sort Sukker Æblesyre Sukker/ Fasthed 

procent procent syre kilo 

Ahrista 13,0 0,73 18,3 6,5 

Bellida 13,0 0,43 30,7 8,0 

Braeburn 13,1 0,73 18,1 8,4 

Collina 10,8 0,73 14,9 4,8 

Dalinbel 15,1 0,79 19,4 6,0 

Ecolette 15,2 0,95 16,0 8,1 

Falstaff 12,7 0,74 17,6 6,5 

Frederik 11,6 0,87 13,3 3,9 

Nicogreen/Greenstar 12,3 0,59 20,9 8,0 

Ingelin 11,7 0,83 14,0 6,4 

Initial 13,5 0,56 24,3 6,0 

New Red Jonaprince 13,6 0,61 22,5 4,1 

Rajka 13,6 0,68 19,8 6,3 

Rubens 13,8 0,55 25,2 6,7 

Rubinette 16,1 0,93 17,4 5,9 

Rubinola 14,7 0,76 19,5 7,1 

Rubinstep 13,0 0,60 21,8 5,7 

Santana 12,6 0,91 13,9 6,0 

Scarlet O’Hara 12,6 0,67 19,0 8,7 

Topaz 13,7 0,89 15,4 6,5 

Zari 13,9 0,71 19,7 5,6 

Zonga 12,4 0,94 13,4 5,8 

Gennemsnit 13,3 0,74 18,9 6,4 

1. Sukker er målt ved refraktometertørstof, æblesyre er målt ved titrering med NaOH til pH 8,1, og fasthed er 

målt med bordfastspændt penetrometer. 

ZONGA – En ny sort fra Belgien 

med forholdsvis kort holdbarhed. 

Æble- og pæresortimentet i Holland 

æbleareal fra 9.300 hektar i 2008 til 9.129 

hektar i 2009. Også pærer blev der plantet 

færre af i 2009 end de to foregående år. 

Det skriver Groenten & Fruit. 

Klubsorter i fremgang 

I tabel 1 ses hvilke æble- og pæresorter, 

der p.t. er plantet i hollandske plantager. 

De to største æblesorter er fortsat Elstar 

og Jonagold. Klubsorterne er i hastig fremgang. 

I 2008 var der 44 hektar med æble - 

sorten Junami, og nu er der 407 hektar. Junami 

er dermed den største klubsort i Holland. 

Klubsorten Kanzi er i samme periode 

vokset fra ni hektar til 390 hektar. Der er 

191 hektar med Rubens i Holland. 

Blandt pærerne er Conference den altdominerende 

sort med 75 procent af arealet. 

Arealet med blommer og sødkirsebær er 

stigende. Der er i dag 277 hektar med 

blommer og 372 hektar med sødkirsebær i 

Holland. 

Kilder: 

- Fruitteelt 13, 2010. 

- Groenten & Fruit 15, 2010. 

Tabel 1 

Areal og produktion af 

æble- og pæresorter i 

Holland i 2009. 

Areal Produktion 

hektar 1.000 ton 

ÆBLER 

Elstar 3.960 176 

Golden Delicious 500 23 

Jonagold 1.470 86 

Jonagored 835 49 

Junami 407 10 

Kanzi 390 11 

Rød Boskoop 574 17 

Rubens 191 5 

Øvrige sorter 802 30 

Æbler i alt 

PÆRER 

9.129 407 

B.A. Lucas 362 12 

Conference 5.877 230 

Doyenne du Comice 935 34 

’Madpærer’ 255 8 

Triomphe de Vienne 135 5 

Øvrige sorter 235 6 

Pærer i alt 7.800 295 


HOLLANDSKE FORSØG 

Bekæmpelse af pærebladlopper 

Pærebladlopper er det mest alvorlige skadedyr 

i pærer. Under ideelle betingelser 

kan opformeringen af bladlopperne ske 

eksplosivt. Lopperne suger på nye skud, 

hvorved skudvæksten reduceres, og det 

kan gå ud over næste års udbytte. 

Pærebladloppernes nymfer udskiller honningdug, 

som danner grobund for sodskimmel 

– en sort belægning på nye skud 

og frugter. Bekæmpelse med insektmidler 

bør normalt undgås for at skåne naturlige 

fjender som rovtæger og ørentviste. Ved 

svære angreb kan bekæmpelse alligevel 

være nødvendig. 

I Danmark har vi ingen specifikke midler 

mod pærebladlopper, men midlet Teppeki 

er godkendt til bekæmpelse af insekter i 

kernefrugt med 21 dages behandlingsfrist. 

I Holland anvendes midlet Vertimec Gold 

mod pærebladlopper. 

Hollandske forsøg 

I 2008 og 2009 er der i Holland udført demonstrationsforsøg 

i sorten Conference 

for at undersøge, om der er mulighed for 

at forbedre bekæmpelsen af pærebladlopper. 

Der er afprøvet forskellige midler og 

additiver, blandt andet er Teppeki med i afprøvningen. 

Sprøjtningerne er foretaget på første og 

andet larvestadie af anden generation af 

pærebladlopperne. I 2008 viste resultaterne, 

at et nyt middel fra Bayer, som endnu 

ikke er på markedet, havde en god virkning 

mod pærepladlopper, og at midlerne Teppeki 

og Agricolle have en moderat virkning. 

I demonstrationsforsøget i 2009 med seks 

år gamle træer af Conference blev der 

sprøjtet med Vertimec Gold om aftenen 

og med de øvrige midler midt på dagen. 

Tællinger af bladloppernes nymfer er fortaget 

henholdsvis én, to og tre uger efter 

sprøjtning. Der er ikke registreret virkning 

Tabel 1 

på nytteinsekter og heller ikke angreb på 

frugter. I afprøvningen indgik fire gentagelser 

med fem træer i hver. Vandmængden 

svarede til 1.300 liter per hektar. 

Begrænset virkning af Teppeki 

Forsøgene fra 2009, hvor der var et meget 

voldsomt angreb af pærebladlopper i ubehandlede 

på både skud og frugter, viser, at 

midlet Vertimec Gold har en signifikant 

bedre virkning, hvis der tilsættes additiver 

som eksempelvis Agral Gold, Hasten og 

Kantor. Syngenta, der er producent af Vertimec 

Gold, angiver, at en forholdsvis ringe 

virkning af Vertimec Gold alene – altså 

uden additiver – skyldes, at luftfugtigheden 

var for lav på sprøjtetidspunktet. Det 

Demonstrationsforsøg med pærebladlopper i Holland i 2009. 

Forsøgsbehandlinger, tidspunkter og dosering. 

Behandling Tidspunkt Dosering per hektar 

Ubehandlet - - 

Vertimec Gold + Agral Gold Anden generation, L1-L2 1 

0,75 liter + 125 ml 

Vertimec Gold + Hasten Anden generation, L1-L2 1 

0,75 liter + 2,5 liter 

Vertimec Gold + Kantor Anden generation, L1-L2 1 

0,75 liter + 0,5 liter 

Vertimec Gold Anden generation, L1-L2 1 

0,75 liter 

Nyt middel fra Bayer Før klægning af æg 1 liter 

Agricolle, Biopol Ved 30 procent ægklægning 3 liter 

Teppeki + Zipper Anden generation, L1-L2 1 

0,14 kilo + 200 ml 

Agral Gold Anden generation, L1-L2 1 

1. L1-L2 er første og anden larvestadie. 


PÆRER 

KLISTRET – Klistrede, nye skud på pæretræer afslører, at pærebladlopperne er til stede. I nymfernes 

honningdug vokser der sodskimmel, og den sorte belægning er meget uappetitlig. 

Foto: Kirsten Stentebjerg-Olesen. 

bedste middel i demonstrationsforsøgene 

var det nye middel fra Bayer. Her var der 

næsten intet angreb af pærebladlopper på 

forsøgstræerne i 2009. 

Virkningen af midlet Teppeki var ikke så 

god i 2009 som i 2008. I 2009 blev angrebet 

af pærebladlopper reduceret med 

cirka 15 procent i forhold til ubehandlet. 

I Holland anvendes Teppeki mod lus, og 

demonstrationsforsøgene viser, at tillægsgevinsten 

ved Teppeki kan være en lille 

virkning mod pærebladlopper. l 


Kilde: Aalbers P. 2010. Uitvloeier blijft nodig bij Vertimec 

Gold. Fruitteelt 21.

UDBYTTEPROGNOSER 

Europæisk æble- og pærehøst bliver noget mindre i år 

Verdens produktion af æbler er de sidste 

20 år steget med 68 procent. I år er der 

dog udbyttenedgang at spore i de fleste 

lande. Kun i Sydafrika, Brasilien, Chile, 

Grækenland og Spanien er der udbytte - 

stigning i forhold til sidste år. Det fremgik 

af frugtprognosekonferencen, der blev 

holdt i Kiev i begyndelsen af august, hvor 

formanden for Æble/Pære klubben, Jan Jager, 

deltog fra dansk side. 

Den samlede europæiske æblehøst forventes 

i år at blive omkring 11 procent 

mindre i år end sidste år og syv procent 

mindre end gennemsnittet af de seneste 

tre år. Det er især Jonagold, der falder drastisk 

i udbytte – hele 30 procent. Udbyttet 

i Elstar forventes at falde med 24 procent, 

Boskoop med 20 procent, Braeburn med 

14 procent, Cox med 10 procent og Gala 

forventes at falde med syv procent. 

Den største reduktion af æblehøsten forventes 

i Belgien, hvor prognosen siger 27 

procent mindre udbytte i 2010 end i 2009. 

I Polen forventes en nedgang på 24 pro- 

Mindre frugthøst i Polen 

Den polske frugthøst bliver i år noget mindre 

end normalt. Det skyldes primært et 

koldt og vådt forår med dårlige betingelser 

for bestøvning i blomstringsperioden og 

også større problemer med svampesygdomme 

end sædvanligt. 

Æblehøsten forventes at blive på 2,3 mio. 

ton eller 12 procent mindre end sidste år. 

Det er især sorterne Jonagold og Ligol, det 

går ud over. På grund af svampesygdomme 

vil flere æbler end sædvanligt formentlig 

gå til industri. Pærehøsten bliver meget 

Tabel 1 

Frugt- og bærproduktion 

i Polen 2009 og forventet 

udbytte i 2010. 

Alle tal er 1.000 ton. 

Frugtart 2009 2010 

Æbler 2.626 2.300 

Pærer 83 50 

Surkirsebær 189 150 

Blommer 121 100 

Sødkirsebær 51 35 

Jordbær 199 175 

Hindbær 82 75 

Solbær 145 135 

Stikkelsbær 16 16 

Aronia 37 38 

Blåbær 11 14 

cent, i Tyskland 17 procent, Holland 15 

procent og i Danmark 13 procent. Italien 

og Frankrig forventer en udbyttereduktion 

på henholdsvis kun tre og fire procent i år. 

Hos vores nærmeste nabo, Tyskland, forventer 

avlerne i Niederelben, Sachsen og i 

Bodensee-området udbyttenedgang i Jonagold 

på 20-30 procent. Hovedsorten 

Elstar er der meget forskellige forventninger 

til. I Niederelben er Elstar meget 

stærkt påvirket af vekslebæring, og her 

forventes udbyttenedgang på omkring 25 

procent, skriver Marktwoche, Obst & Gemüse. 

Som følge af de reducerede udbytter spår 

æbleindustrien højere priser den kommende 

sæson. Lagrene er stort set tomme, 

og eksporten fra den sydlige halvkugle har 

matchet efterspørgselen. 

Stor nedgang i pæreudbyttet 

Det samlede europæiske udbytte i pærer 

forventes i år at falde med 19 procent i 

forhold til sidste år. I Sverige og Polen for- 

lille – 40 procent mindre end i 

2009 – primært på grund af 

vekselbæring. Surkirsebær er 

der også færre af, ikke kun på 

grund af dårligt vejr i blomstringen, 

men også fordi mange 

arealer er ryddet. Der er nu 

32.000 hektar med surkirsebær 

i Polen mod 35.000 sidste år. 

Surkirsebærhøsten forventes at 

blive 21 procent mindre end 

sidste år. Blommehøsten forventes 

at falde med 17 procent, 

sødkirsebær med 31 procent, 

fersken med 52 procent og 

abrikos med 42 procent. 

Polens vigtigste bærkultur er 

jordbær, der led meget under 

store regnmængder. Udbyttet 

blev på cirka 175.000 ton mod 

198.000 ton sidste år. Solbærhøsten 

ser også ud at blive 

10.000 ton mindre end sidste 

år. Prognosen for solbær lyder i 

år på 135.000 ton. Udbyttet i 

hindbær forventes at falde med 

otte procent og i ribs med 13 

procent, mens udbyttet i stikkelsbær, 

aronia og blåbær forventes 

at stige med henholdsvis 

én, tre og 27 procent, skriver 

Marktwoche Obst & Gemüse. 

ventes udbyttet halveret, i Belgien og Italien 

forventes en udbyttenedgang på en 

fjerdedel og i Tyskland og Frankrig henholdsvis 

12 og 14 procent. Udbyttenedgangen 

er størst i sorterne Kaiser og Rocha, 

men der er også udbyttenedgang i 

Conference og Williams på henholdsvis 15 

og 10 procent. 

ELSTAR - Der forventes et fald i det europæiske 

udbytte af Elstar på 24 procent i år. 

Lidt flere øko-æbler 

i EU end sidste år 

Der er udsigt til lidt flere økologisk dyrkede 

æbler i EU end sidste år, dog kun omkring 

én procent flere. Denne prognose kommer fra 

et sommermøde i det europæiske ’Bioobst 

Forum’ i Hamburg sidst i juni, skriver Markt - 

woche, Obst & Gemuse. 

Udbyttestigningen skyldes primært, at arealet 

med økologiske æbler er blevet større. 

Udbyttet i de enkelte plantager er nemlig 

mange steder mindre end sidste år. I de nordlige 

regioner som Niederelben meldes der om 

’normale udbytter’. I Benelux-landene meldes 

der om stort junifald især i sorten Jonagold. 

Udbyttenedgangen ses især i Elstar (-21 procent), 

Jonagold-typerne (-8 procent) samt 

Topaz og Pinova (-3 procent). Derimod forventes 

der bedre udbytter end sidste år i Golden 

Delicious (+15 procent), Gala (+7 procent) 

og Braeburn (+8 procent). Kvaliteten af 

frugten forventes generelt at blive god. 

Af økologiske pærer forventes der en udbyttestigning 

i EU på to procent i forhold til sidste 

år. 

Forbruget af økologiske æbler i EU er stigende. 

Især i Frankrig og Østrig er der stor efterspørgsel, 

og derfor hilses udbyttestigningen 

i Golden Delicious og Gala velkommen. 

Den økonomiske krise indenfor økologisk 

frugt i Europa er ikke let at få øje på. Lagrene 

med 2009-høsten er tømte, og kunderne 

venter nu på den nye høst. 



DANMARK 

Få surkirsebær 

til gode priser 

Kun et fåtal af de danske avlere af surkirsebær skal have gang 

i høstmaskinen i år. Året ligner til forveksling 2008 – blot 

værre. I 2008 blev der høstet 1.300 ton Stevnsbær. 

- Jeg vil tippe på, at den samlede høst af surkirsebær i år bliver 

under 1.000 ton, og vi får nok højst et par hundrede ton 

til saft, siger Mogens Christensen, direktør hos Agrana Juice 

Danmark, midt i august. I 2008 fik Agrana Juice 500 ton kirsebær 

til saft. Resten gik til løsfrysning. 

Sidste år var det danske udbytte i Stevnsbær på 12.000 ton 

og Kelleriis på 2.700 ton. En del avlere undlod endda at høste 

bærrene på grund af den meget dårlige afregningspris på 65 

øre for Stevnsbær og 50 øre for Kelleriis. 

I år er den samlede høstmængde i hele Europa lavere end 

sædvanligt, og lagrene er stort set tømte. Begge dele påvirker 

prisen i opadgående retning. 

- I Polen sluttede høsten af surkirsebær i uge 31, og her blev 

gennemsnitsprisen til saft 2,15 zloty – det svarer til cirka fire 

danske kroner per kilo. I Tyskland startede prisen meget lavt 

men kom senere op på cirka 4,85 kroner per kilo surkirsebær, 

oplyser Mogens Christensen. 

Lille europæisk høst 

Selv om høsten af surkirsebær stort set er slut i Europa, er de 

endelige høstmængder ikke offentliggjort. Prognosen lød på 

et samlet udbytte, der er mindst 30-40 procent mindre end 

sidste år. Årsagen er dårligt vejr i blomstringen og dermed ringe 

bestøvning og befrugtning. Efter dårlige afregningspriser i 

2008 og 2009, tales der om rydning af plantager i både Polen 

og Tyskland. Det skriver Marktwoche, Obst & Gemüse. 

I Tyskland forventedes det samlede udbytte at ligge på 

21.000 ton i år mod 30.000 ton sidste år. Udbytteniveauet i 

de enkelte plantager skyldes ikke kun færre bær men også, at 

der sidste år blev ryddet en del arealer. 

I Ungarn forventedes en udbyttenedgang på 40-45 procent i 

år, dels på grund af dårligt vejr i blomstringen, dels på grund 

af haglskade. I Polen er udbyttenedgangen også stor, blandt 

andet på grund af meget dårligt passede plantager som følge 

af den lave pris sidste år. Ifølge Mogens Christensen ligger den 

samlede mængde i Polen under 100.000 ton med en brix på 

14,3 mod 189.000 ton sidste år. I Serbien faldt udbyttet med 

mindst 30 procent i år til omkring 60.000 ton i forhold til 

2009. Den gennemsnitlige surkirsebærhøst i Serbien de sidste 

ti år er på knap 90.000 ton. l 

Tabel 1 

Produktion af surkirsebær i udvalgte 

lande. Tallene er angivet i 1.000 ton. 

Lande 2005 2006 2007 2008 2009 1 

2010 2 

Polen 140 195 108 202 189 120 

Serbien 48 81 100 90 105 60 

Ungarn 48 62 51 74 74 44 

Tjekkiet 12 8 9 7 7 5 

Danmark 8 14 17 2 12 2 

Tyskland 25 37 29 15 30 21 

Ialt 281 397 314 390 417 252 

1. 10-15 procent blev ikke høstet. 

2. Tallene fra 2010 er prognosetal. 

SR Pack A/S · Sandvadvej 30 · DK-8765 Klovborg 

Tel. +45 75 76 15 22 · www.srpack.dk 

SURKIRSEBÆR 

SUNDERE ARBEJDSMILJØ | ØGET GENNEMLØB | BEDRE ØKONOMI 

Ny, fleksibel kassefylder matcher 

med sikkerhed sikkerhed også pakkebehovet 

i dit pakkeri 

Modulopbygning sikrer er 

maksimal rentabilitet 

Til pakning i både plastt- 

t- 

og papkasser 

Komplette pakkelinjer til automatisk kassefyldning, kassestabling 

og -nedstabling, intern transport og robotpalletering 

- online service - 

PACK 

SR Pack har i mere end 30 år specialiseret sig i pakkeanlæg til 

fødevareindustrien. I dag tilbyder SR Pack såvel enkeltstående pakkemaskiner 

som nøglefærdige pakke- og transportsystemer til gartnerier i hele Europa. 

SR Pack har leveret mere end 500 pakkeanlæg. 


VANDKULTUR 

Hydroponic på friland 

Rijk Zwaan i Tyskland afprøver 

forskellige dyrkningssystemer 

til deres 

Salanova® salater for at 

undersøge, hvordan man 

kan undgå at få jord indeni 

hovederne, så de bliver 

nemmere at rengøre før 

brug. Et af systemerne er 

hydroponic på friland. 

TEKST OG FOTO: 

STIG F. NIELSEN 


SFN@VFL.DK 

I Rijk Zwaans demonstrationsmark i Welver, 

som ligger i Nordrhein-Westfalen i 

Tyskland, er der udover afprøvning af sorter 

også en demonstration af to forskellige 

hydroponic dyrkningssystemer til frilandsproduktion. 

I det ene system står potterne 

eller planterne i lukkede plastrender, i det 

andet flyder nogle ’flåder’ med specielle 

planteholdere i bassiner. Hydroponic – også 

kaldet vandkultur – betyder, at planternes 

rødder står i vand i stedet for i jord, et 

system som har været anvendt i væksthus 

i mange år under forskellige udformninger. 

Fordele og ulemper 

De to systemer bliver p.t. primært anvendt 

til dyrkning af salat, men de kan også anvendes 

til andre afgrøder for eksempel 

krydderurter. I demonstrationsmarken i 

Welver bliver nye selektioner af Salanova® 

salatsorter afprøvet i både hydroponic og i 

jorden, for at man kan sammenligne kvaliteten. 

Salanova® er et brand fra Rijk Zwaan. Salaterne 

under dette brand er karakteristisk 

ved, at hovedet ved et enkelt snit deles i 

mange småblade. Sortimentet består af 

flere typer med forskellige bladformer og 

farver. Salaterne kan sælges som hele hoveder, 

men anvendes primært til snittet 

salat. Derfor er det meget vigtigt, at der ikke 

er jord med i salaten. 

Michael Hoffmann, Rijk Zwaan, viste rundt 

og fortalte om fordele og ulemper ved systemerne. 

Blandt de største fordele ved 

hydroponic blev nævnt, at 

• den høstede salat er helt fri for jord og er 

således meget nemmere at rengøre før 

brug hjemme i den private husholdning, 

men også ved produktion til snit 

RENDER – Det belgiske dykningssystem med plastrender med huller i til planterne. Planterne 

står ikke fast i vand, men der vandes fire gange per time i dagtimerne. Vandet recirkulerer 

og renses. Hver anden uge kontrolleres næringsstofindholdet. 

• salatbladene får en bedre struktur og farve 

i forhold til ved dyrkning i væksthus 

• forbruget af pesticider bliver reduceret 

betydeligt i forhold til produktion i jord 

på friland: Ingen ukrudtsmidler og færre 

problemer med salatskimmel og andre 

svampe. Det er kun nødvendigt at sprøjte 

i sensommerholdene mod salatskimmel. 

For at forebygge angreb af knoldbægersvamp, 

som kommer med sphagnummen 

i jordpotterne, behandles planterne 

før etablering med Previcur eller 

PLANTEHOLDER – Planteholderen til ’dry 

hydroponic’-systemet. Når småplanterne er 

sat i, placeres planteholderen i en ’flåde’ eller 

plade med 80 huller per kvadratmeter. 

Senere, når planterne er blevet større, flyttes 

de over i en anden plade med færre huller. 

Signum. Bladlus er kun et problem, hvis 

der anvendes sorter uden resistens. 

• problemer med nitrat i salaten er mindre, 

idet man kan undlade at tildele kvælstof 

i vandet de sidste dage før høst. 

Blandt udfordringerne ved hydroponic er 

tipburn, hvor risikoen stiger, jo større salaten 

bliver. Derfor er kontrol med forholdet 

mellem kvælstof og kalium, samt kalium 

og calcium i gødningsvandet vigtigt. Der 

kan ske planteudfald på grund af for eksempel 

knoldbægersvamp. 

Plastrender 

Systemet med plastrenderne er udviklet af 

Paul Gossens i Sint-Katelijne-Waver i Belgien, 

hvor han anvender det til produktion 

af multicolorsalat på otte hektar. Salaten 

dyrkes i sphagnumpotter, som står i huller 

i de lukkede plastrender. Plastrenderne stå 

på lange rammer med seks render per 

ramme, som har et fald på en procent. 

Vandet recirkuleres og kører gennem et 

sandfilter. UV-lys og andre rensningssystemer 

kan tilkobles anlægget. Hver anden 

uge bliver vandet analyseret, og gødning 

tildeles og justeres efter behov. Der vandes 

fire gange per time om dagen og to gange 

om natten. Den maksimale hovedstørrelse 

i dette system er 500-600 gram. Prisen for 

systemet skulle ligge mellem 150 og 185 

kroner per kvadratmeter. 

’Dry hydroponic’ 

Der findes flere systemer rundt om i verden 

med ’flåder’, som ligger på vand, men 

der er ofte store problemer med plante - 

udfald. Iltindholdet i vandet bliver hurtigt 


for lavt, og da vækstmediet er i berøring 

med vandet øges risikoen for råd. Chris 

Noordam og Maurice van der Knaap har 

udviklet et system, som de kalder for ’dry 

hydroponic’ – tør vandkultur. Deres system 

består af bassiner med cirka 30 centimeter 

høje kanter. På vandet flyder ’flåder’ 

eller plader med huller til specielle 

planteholdere, hvori salatplanterne sidder. 

Systemet er primært udviklet til væksthus. 

I et helt færdigudviklet system er det meningen, 

at salaten skal flyde fra formeringen 

gennem produktionen og til sidst, når 

den er høstklar, videre ind i en pakkehal, 

hvor den høstes og pakkes. Ligeledes skal 

der ske en automatisering af produktionen 

for at reducere omkostningerne. 

Ved kulturstart sættes planterne med substrat 

i en planteholder, som placeres i en 

plade med en plantetæthed på 80 planter 

per kvadratmeter. Cirka en tredjedel inde i 

vækstforløbet flyttes planterne over i en 

anden plade med en plantetæthed på 20 

planter per kvadratmeter, en proces som 

kan og på sigt skal automatiseres. 

Sundere planter 

Den største fordel ved dette system i forhold 

til andre lignende systemer er, at substratet 

sidder en centimeter over vand - 

overfladen, hvilket betyder, at både substrat 

og afgrøde er mere tørre end ved andre 

dyrkningssystemer. Rødderne får mere 

ilt, og man undgår rodproblemer. Resultat 

er sundere planter og bedre vækst, idet de 

aldrig udsættes for stress i forbindelse 

VANDKULTUR 

DRY HYDROPONIC – Dyrkningssystemet ’dry hydroponic’ udviklet i Holland af firmaet ’Cultivation 

Systems’. ’Flåderne’ med salat flyder oven på vandet. 

med for meget eller for lidt vand. Rødderne 

vokser ud af substratet, for eksempel en 

jordpotte, og ned i vandet, og i væksthus 

sker det uden forsinkelse af rodvæksten i 

forhold til en traditionel produktion. 

Hemmeligheden er det patenterede hulrum 

i bunden af flåderne, som gør det muligt 

for vandet at optage ilt fra luften på en 

naturlig måde. Udover at iltindholdigt 

vand får rødderne til at fungere godt, så 

hjælper det også med til at fremme nedbrydningen 

af sygdomme og spildstoffer i 

vandet. 

Michael Hoffmanns erfaringer med systemet 

på friland viser, at rodvæksten fra 

substrat og ned i vandet foregår noget 

langsommere. Derfor har de været nødt til 

at etablere planterne i en beholder indendørs 

med vanding fra oven for så efterfølgende 

at flytte dem ud i bassinerne. 

Prisen for systemet, som forhandles af de 

to opfindere under firmanavnet ’Cultiva - 

tion Systems’, er cirka 370 kroner per kvadratmeter, 

hvoraf 160 kroner går til ’flåder’ 

og patent. 

Der er endnu et stykke vej, før hydroponic 

på friland bliver et alternativ eller supplement 

til produktion af salat i jorden på friland, 

men der ligger nogle muligheder for 

dels bedre at kunne styre produktion og 

kvalitet, dels at mekanisere produktionen. 

l 

’FLÅDE’ – Harm Ehmen, Rijk Zwaan, løfter en ’flåde’ eller plade op, så man kan se det patenterede hulrum i bunden af flåderne samt salatplanternes 

rødder. 


ØKOLOGI 

Samarbejde på tværs 

trods konkurrenter 

I forbindelse med et besøg 

i Rijk Zwaans demonstrationsmark 

i Welver fik 

undertegnede mulighed for 

at møde konsulent Wiebke 

Hönig fra Bioland, som gav 

en orientering om organisationen 

Bioland og om 

udviklingen indenfor produktion 

af økologiske frilandsgrønsager 

i Tyskland. 

TEKST: 

STIG F. NIELSEN OG RICHARD DE VISSER 


SFN@VFL.DK 

FOTO: STIG F. NIELSEN 

I Tyskland er der flere forskellige økologiske 

produktionsforeninger, for eksempel 

Bioland, som er den største, og Naturland 

og Demeter. Produktionsforeningerne har 

hver især egne regelsæt og konsulenttjeneste. 

KONSULENT WIEBKE HÖNIG, BIOLAND. 

Konsulent Wiebke Hönig er ansat som 

grønsagskonsulent i Biolands afdeling i 

Nordrhein-Westfalen og har speciale i 

væksthusproduktion. I denne delstat er 

produktion af økologiske grønsager langt 

den vigtigste. 

Organisationen Bioland stiller strengere 

krav til den økologiske produktion end EUforordningen. 

Det er for eksempel ikke 

muligt at have en økologisk og en sideløbende 

konventionel produktion, ligesom 

det heller ikke er muligt at have en økologisk 

produktion i et andet EU-land for at 

sælge og markedsføre produkterne i Tyskland. 

Det betyder, at producenter med parallelproduktion 

ikke kan afsætte deres 

produkter under Biolands label, men kun 

med EU-logo. 

Bioland samarbejder med én kontrolenhed, 

men det er den enkelte økologiske 

producent, som tegner kontrakt med kontrolenheden. 

Avleren kan så vælge at skrive 

under på, at konsulenten må hente rapporter 

med videre fra kontrollens besøg. 

Besøgspakker 

Som medlem af Bioland betaler man et 

grundbeløb for at være medlem. For dette 

kan man få basisrådgivning, vejledning om 

retningslinier og problemstillinger. Rådgivning 

omkring selve produktionen bliver 

faktureret. I begyndelsen af året får alle 

medlemmer en telefonopringning for at 

lave aftaler om besøgspakker. Der er fire 

pakker med forskelligt antal timer, og alle 

indeholder abonnement til et populært 

fagtidsskrift, som udkommer hver anden 

måned. Derudover udgiver Bioland et nyhedsbrev 

hver anden uge, som bliver udsendt 

per mail eller fax. Konsulenterne kan 

også have forskellige projekter. For eksempel 

afprøver Wiebke Hönig en ny økologisk 

gødning i år for et firma. 

Bioland får tilskud til driften fra EU, delstaten 

og staten, men beløbene bliver mindre 

og mindre fra år til år. 

Udover Wiebke Hönig er der ansat en anden 

grønsagskonsulent med speciale i frilandsgrønsager. 

Udfordringen for konsulenterne 

er, at udviklingen i Tyskland går i 

to retninger: Der er flere producenter, som 

specialiserer sig i måske to afgrøder, og 

derfor har behov for en meget specialiseret 

rådgivning, mens der samtidig er flere, 

som går i den anden retning – back to 

basic – og måske har 20 afgrøder, som afsættes 

lokalt. Derfor er konsulenterne også 

nødt til at specialisere sig samtidig med, 

at de skal vide lidt om alt. Nogle af de 

største producenter vælger at få rådgivning 

af en specialist fra Bioland fra en anden 

delstat, mens andre vælger konsulenter 

fra Holland og eller firmakonsulenter. 

Samarbejde på tværs 

Når Wiebke Hönig har været på besøg hos 

en avler, laver hun en elektronisk besøgsrapport, 

som alle hendes kollegaer i Bioland 

har adgang til. Derudover kan dele af 

rapporten ses af konsulenterne fra andre, 

konkurrerende organisationer. I systemet 

er der blandt andet en søgefunktion, så 

hvis en konsulent har et konkret problem 

med en skadegører, kan vedkommende via 

søgninger finde frem til, om der er andre 

konsulenter, som har haft samme eller et 

lignende problem. 

Konsulenterne fra de forskellige foreninger 

mødes en gang årligt på et tredages seminar, 

hvor de udveksler viden og erfaringer, 

et arrangement Wiebke Hönig sætter stor 

pris på. 

Udviklingen 

Mange økologiske producenter er p.t. lidt 

skeptiske med hensyn til fremtiden. Der er 

mange konventionelle producenter, som 

ønsker at lægge om til økologi nu, fordi der 

er flere penge i det. Derfor kommer der 

pludselig en række større producenter 

med andre idealer og produktionsforhold, 

flere penge, og som måske allerede har en 

afsætningskanal. Det store marked i dis - 

countbutikkerne er vigende, og hvis de 

nye producenter ikke kan komme af med 

produkterne her, dumper de priserne på 

de andre markeder. 

Medlemmerne af Bioland afsætter typisk 

til højprissegmentet. Derfor ønsker mange 

af de nye producenter at blive medlemmer 

af Bioland for blandt andet at kunne afsætte 

til kæden Rewe. Rewe har både en 

discountlinje og en højprislinje med økologi 

og kvalitet. Kæden ønsker at markedsføre 

deres økologiske produkter med 

mærket Bioland, fordi reglerne her er 

strammere. 

Udviklingen i Tyskland går mod, at flere 

produkter bliver produceret i de nye EUlande, 

hvor omkostningerne er lavere, for 

så at blive afsat i Tyskland, men som 

nævnt, er det ikke muligt, hvis man er 

medlem af Bioland, idet kontrollen udelukkende 

arbejder indenfor landets grænser. 

Organisationen Bioland ønsker selvfølgelig 

at vokse, men ikke alle avlere kan opfylde 

organisationens krav, og de bestemmer 

selv, hvem de vil have som medlemmer.l 


Økologien i Tyskland vil vokse 

Finanskrisen sætter stadig 

sine spor i Tyskland, men 

ikke så dybt som forventet. 

Omsætningen på økologi 

er faldet en smule fra 2008 

til 2009, men det skyldes i 

højere grad faldende priser. 

Mild afmatning og stabilitet 

er kodeord for 2009. 

TEKST: STIG F. NIELSEN 


SFN@VFL.DK 

Det går stadigvæk fremad med økologien i 

Tyskland, men ikke helt med samme tocifrede 

vækstrater, som tilfældet var før 

finanskrisen. Omsætningen af økologiske 

levnedsmidler er gået tilbage med 

omkring en procent i 2009. Da omsætningen 

på konventionelle fødevarer 

faldt med 2,4 procent i 

samme periode, udbyggede de 

økologiske produkter altså relativt 

sine markedsandele. 

Hovedårsagen for tilbagegangen 

i omsætningen har 

været lavere priser. Priserne i 

2009 lå i gennemsnit 3,1 procent 

under gennemsnittet for 

2008. Det er især de store discountkæder, 

som har presset prisen i bund, 

her oplevede man i 2009 en prissænkning 

på otte procent. De produkter, som 

oplevede det største prisfald var: kartofler 

(-15 procent), alkoholfri drikke (-10 procent), 

grønsager (-9 procent) og mælk 

(-5 procent). 

Økologi i specialbutikker 

Ifølge AMI er de økologiske fagbutikker 

hjørnestenen i videreudviklingen af markedet 

for økologi i Tyskland. Kunderne er 

glade for en kompetent betjening og det 

store udvalg af øko-varer. Trenden peger i 

retning af flere økologiske supermarkeder, 

hvor mindre butikker som modtræk enten 

specialiserer sig, udvider eller lukker. 

Ferskvarer er stadig den varegruppe, som 

klarer sig bedst. Mælk, brød, kød, frugt, 

grønt og æg står for 57 procent af omsætningen 

af det samlede salg af øko-varer i 

Tyskland. Til sammenligning står de samme 

varer for 47 procent af det samlede 

marked for fødevarer i landet. 

Konkurrencen vil stige, og sortimentet vil 

blive gransket, og kontrollen med kvalite- 

ten vil stige endnu mere. Derfor kan man 

ikke i fremtiden regne med succes, blot 

fordi man lægger sin produktion om til 

økologi. 

Cirka 50 procent af de økologiske producenter, 

der dyrker 68 procent af det økologiske 

areal i Tyskland, er tilsluttet en økologisk 

produktionsforening, der hver især 

har deres egne mindstekrav, der går udover 

mindstekravene fra EU-forordningen. 

Disse produktionsforeninger har også deres 

egne mærker. De største økologiske 

producentforeninger er Bioland, Naturland 

og Demeter. 

Faldende omsætning 

Omsætningen og den indkøbte mængde 

af frisk frugt er faldet i Tyskland fra 2008 

til 2009. Omsætning og mængde ligger 

BIO-SIEGEL – Det statslige certifikat Bio- 

Siegel er baseret på EU’s forordning om økologiske 

standarter. Mærket bliver brugt på 

tyske produkter, men også produkter fra andre 

EU-lande og tredjeverdens lande. Bio- 

Siegel mærket er det økologimærke, som de 

tyske forbrugere kender bedst, hele 87 procent 

af de adspurgte kender - og ikke mindst 

stoler på mærket. 

under 2007-niveau med en omsætning på 

godt 2 mia. kroner, hvilket er 185 mio. kroner 

færre end i 2008. 

Det er stadigvæk omsætningen af økologiske 

bananer og æbler, som dominerer. Faktisk 

stammer hele 43,2 procent af den 

samlede omsætning på økologisk frugt fra 

banansalget, en andel som er dobbelt så 

stor som konventionelle bananers andel af 

den samlede omsætning på konventionel 

frugt. Den gennemsnitlige tyske hushold- 

ØKOLOGI 

ning købte i 2009 3,18 kilo økologisk frugt, 

hvilket er fem procent mindre end året før. 

Tendensen er den samme, når man ser på 

økologiske grønsager. Her faldt omsætningen 

både i 2008 og endnu mere i 2009, så 

den i 2009 endte på 2,3 mia. kroner mod 

2,4 mia. kroner. Derimod steg indkøbsmængden 

en smule fra 2008 til 2009. Den 

gennemsnitlige tyske husholdning købte i 

2009 3,12 kilo økologiske grønsager. Lavere 

priser på blandt andet gulerødder og tomater 

har båret skylden for dette fald i 

omsætning. Økologiske gulerødder tegner 

sig for halvdelen af den samlede omsætning 

på økologiske grønsager, hvor de konventionelle 

gulerødder ligger på 12 procent. 

Ser man på de gennemsnitlige forbrugerpriser 

for økologiske og konventionelle 

gulerødder, var prisen på et kilo økologisk 

produceret gulerødder mere stabil 

igennem 2009 end et kilo konventionelle. 

Prisen for et kilo økologiske gulerødder er 

i hovedreglen dobbelt så høj som konventionelle 

og lå på 10,20 til 11,90 

kroner per kilo alt efter årstid. 

Fremtidens trends 

Økologien i Tyskland er blevet 

en konkurrenceparameter. 

Der er ingen tvivl om, at 

økologi fortsat vokser i 

Tyskland og vil gøre det i 

fremtiden. Der er et enormt 

vækstpotentiale, og de statslige 

støtteprogrammer, de politiske 

intentioner og forbrugernes adfærd 

peger i retning af økologisk vækst i 

Tyskland i 2011 på trods af finanskrisen 

og Tysklands trængte økonomi. 

En vigtig tendens fra det tyske marked for 

økologi i 2010 er den fremgang, Fair Tradeprodukter 

har haft. De tyske forbrugere 

købte i 2009 Fair Trade-produkter til en 

samlet værdi af knapt to mia. kroner, hvilket 

er en stigning på 26 procent i forhold 

til året før. Kaffe er det mest solgte Fair 

Trade-produkt. I konkurrencen om markedsandele 

byder forbindelsen af to ’korrekte’ 

varer – økologi og Fair Trade – på 

nye succesmuligheder. Dobbeltprædikat 

byder på værdifulde argumenter i kampen 

om en kundekreds, som til stadighed tillægger 

etik og økovarernes oprindelse 

større værdi. 

Kvalitet, regionalitet og nydelse er aspekter, 

som økologerne skal spille endnu stærkere 

på i fremtiden for at få kunderne til at 

vælge deres varer på butikkernes hylder, 

for det er dér, overlevelsen for det økologiske 

marked i Tyskland ligger.l 

Kilde: Økologirapport – Tyskland – Juni 2010. Kongelig 

Dansk Ambassade, Berlin. 


NY TEKNIK 

Eco Weeder 

ECO Weeder er en ny 

ukrudtsrenser til at fjerne 

ukrudt i rækken såvel som 

mellem rækkerne. De mekanisk 

drevne rotorer, hvis bevægelser 

ind og ud af rækken 

bliver styret af en pilot 

ved hjælp af to håndtag, 

kan fjerne selv stort ukrudt. 

TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN, 


SFN@VFL.DK 

- Den lever i hvert fald op til forventningerne, 

svarer Klaus Sanko uden tøven på 

mit spørgsmål, om han er tilfreds med sin 

nye Eco Weeder. - Jeg er rigtig glad for den. 

Klaus Sanko, som driver 58 hektar med 20 

til 25 forskellige frilandsgrønsager samt 

jordbær, har i år investeret i en to-rækket 

Eco Weeder fra Univerco, som i Danmark 

sælges af Asa-Lift. ECO Weeder kan fjerne 

ukrudt i rækken, men der er tale om en mere 

lavteknologisk maskine i forhold til for 

eksempel Garfords Robocrop InRow, som er 

beskrevet i Frugt & Grønt nummer 7/8. Og 

dermed også en meget billigere løsning. 

Mange muligheder 

Maskinen fås fra én række og opefter. Der 

er to rotorer per række, som er mekanisk 

drevne via traktorens PTO, i maskiner med 

få rækker med remme, i større med hydraulisk. 

Via to håndtag, som kan trækkes 

ind mod hinanden, henholdsvis skubbes 

væk fra hinanden, bestemmer piloten, 

hvornår rotorerne renser i rækken, og hvornår 

rotorerne renser lige udenom kulturplanten. 

Ved at tippe maskinen lidt fremad 

eller bagud kan man få rotorerne til henholdsvis 

lægge jord ind i rækken og hyppe 

planterne, eller trække jorden ud af rækkerne. 

Det er også muligt at ændre vinklen på 

rotorerne, som findes i forskellige størrelser 

og udformninger afhængig af opgaverne. 

Maskinen, som kan udstyres med beskyttelsesskærme, 

kan således arbejde på bede 

og bruges til at fjerne halm fra halmdækkede 

jordbær. På grund af konstruktionen kan 

de flerrækkede ikke køre i afgrøder med 50 

centimeter rækkeafstand, men hvis man 

for eksempel har fire rækker per bed, kan 

man tage de to rækker den ene vej og de to 

rækker tilbage den anden vej. 

Kæmpe besparelse 

- Selvom vi renser med en almindelig renser, 

er vi nødt til ud at hakke, forklarer 

Klaus Sanko. – Det at hakke ukrudt er ikke 

det mest motiverende arbejde. Med Eco 

IND OG UD: Ved hjælp af to håndtag bestemmer piloten, hvornår de to roterende hjul 

arbejder henholdsvis inde i rækken og ude af rækken udenom kulturplanterne. 

ECO WEEDER – En to-rækket model af Eco Weeder fra Asa-Lift blev demonstreret ved 

Kålklubben Danmarks markvandring den 21. juli. Som piloter ses Caleb Falk, Østerkrog 

Gartneri og Kaj Jørgensen, Asa-Lift. 

Weeder får de ansatte hver en stol at 

sidde på, og så er det mig, der bestemmer 

farten! Og så kan vi få luget i bund med 

den maskine. 

Fremkørselshastigheden ligger på mellem 

halvanden og to kilometer. Når de bruger 

den, arbejder de typisk i tre timer ad gangen, 

men piloterne har mulighed for at 

strække benene hver gang, de når ned til 

enden. 

- Det bedste er, at man får noget for hån - 

den i forhold til med hakkejern, og resul - 

tatet er flot. Og rent økonomisk er det en 

kæmpe besparelse at bruge Eco Weeder i 

forhold til at håndhakke, fastfastslår Klaus 

Sanko. - Den er hurtigt tjent hjem både 

ved besparelse i kemikalier og ikke mindst 

i arbejdsløn. 

Prisen for en to-rækket maskine er 50.000 

kroner.l 

FAKTA 

Eco Weeder 

Man kan se en illustrativ video med 

en-rækket Eco Weeder i forskellige 

afgrøder på YouTube. Skriv ’eco weeder’ 

i søgefeltet. 


Røde romana på vej 

Det er efterhånden blevet en tradition, at 

en lille gruppe konsulenter fra Rijk Zwaan, 

SeedCom og GartneriRådgivningen i uge 

25 besøger Rijk Zwaans demonstrationsmark 

i Welver. Salanova® og andre salattyper 

fylder meget på arealet, men der var 

også lejlighed til at se på nyheder indenfor 

forskellige typer kål og se hvordan sorterne 

klarer sig i den økologiske forsøgsmark. 

Michael Hoffmann, som er leder af demonstrationsmarken, 

viste rundt i salaterne og 

i økologimarken, mens Michael Kreitz tog 

sig af kålene. 

Demonstrationsmarken bruges til at afprøve 

og sammenligne egne sorter, som er 

på markedet, med de nye nummersorter, 

som er på vej ud på markedet, samt med 

MONFILS RZ (25-59) – Højt ydende broccoli til forår, sommer og sensommer (stop 

medio september). Skud kan blive store uden kvalitetstab. Hovedskud er glat og meget 

kompakt med en høj hvælving, som betyder, at vand triller af. Nem at høste og 

klargøre. 

SALANOVA® EGEBLAD: Salanova® Xeres, kirsebærrød egebladtype til sommerproduktion 

med meget flot rød farve og Salanova® Cook (79-12), grøn egebladtype med 

flot udseende med et rosetlignende hoved. Hurtigt voksende og er velegnet til både 

friland og væksthus. Idé til sampakning! 

NYE SORTER 

helt nye selektioner, som først bliver tilgængelige 

om nogle år. Derudover bliver 

konkurrenternes standardsorter også udplantet, 

for at Rijk Zwaan kan se, hvor de 

nye selektioner står: Er det nye materiale 

bedre end det, der allerede er på markedet? 

l 

TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN 

41-193 RZ - Første generation af røde romana. 41-193 

er en opret minitype, som passer sammen med for eksempel 

den grønne sort 41-116 RZ. En udfordring med 

røde romana har været tendens til tipburn. Er endnu kun 

i afprøvning. 

ADELANTO RZ – Tidlig blomkål med kraftig vækst til 

høst i juni, 70-72 dage. Var meget flot til trods for de 

vanskelige vejrforhold i foråret 2010. Hovedet forbliver 

rundt uanset størrelse. 


NYHED 

Er dine falske bede, både 

beskidte og faldet sammen? 

Opfrisk dine bede 

samtidig med brænding. 

PATENTERET NYHED 

Planter på plast m. høj 

kapacitet, individuel afstand, 

planter også uden plast. 

Selvkørende med tohjulstræk, 

firehjulstræk eller på 

bælter. Fås også bugseret. 

Småplanter til grønsagsproduktion 

Beekenkamp småplanter af grønsagskulturer i 4 cm. potter 

samt Beematic 315 huls speedlinger til kål, løg m.m. 

De stærkeste rødder for det bedste resultat. 

- vi har alt til grønsagsproduktionen 

Sæsonen 2010 

Se mere på: www.ap-groent.dk 

A.P. Grønt 

Ortomec høstanlæg 

Nu med: bruseanlæg, Airdrop, 

højtryksvask, overbygn., 

stor platform, dobbelt 

sorterebånd, lysanlæg m.m 

Bæltedrevet hydraulisk 

niveau, justerbar akselafstand. 

GERMA 

Vaske- og desinfektionsanlæg 

til alle typer kasser. Vasker 

og desinficerer med høj kapacitet 

- 1-mands betjent. 

Automatisk op- og nedstabler. 

Ring for demo. 

Ferrari plantemaskiner, traktortrukne el. selvkørende. 

Førende indenfor automatisering. Ring for demo. 

Seed Spider såmaskiner. Sår al slags frø, hurtigste 

frøskift, eneforhandling i Skandinavien. 

Nettuno vandingsanlæg, laveste energiforbrug. 

Giampi vandingsbomme, lav pris, høj kvalitet. 

Hyldegården • v/Annette & Per Hardenberg • Kvinderupvej 2 • 3550 Slangerup • Tlf. 48 27 90 19 • Fax 48 27 90 29 • Bil: 40 57 90 19 • E-mail: ph@ap-groent.dk 


TEKST: STIG F. NIELSEN OG LARS MØLLER 


FOTO: STIG F. NIELSEN 

SFN@VFL.DK 

DEMONSTRATIONSPROJEKT 

’Vi er nok begyndt at vande tidligere’ 

Torup Bakkegaard & Orelund 

I/S er en af værterne i 

et demonstrationsprojekt, 

hvor GartneriRådgivningen 

løbende afprøver og demonstrerer 

forskellige styringsredskaber 

til bestemmelse 

af jordens vandindhold 

for at vise, hvordan 

nyeste teknologi kan effektivisere 

og optimere vandingen. 

- Jeg synes, at Irriwisesystemet virker godt, 

fortæller driftsleder Paw Helms, Torup 

Bakkegaard & Orelund. - Det giver et helt 

klart billede af, hvor meget vand og hvor i 

jorden det er. Tidligere har vi ikke gjort 

meget ud af at kontrollere vandindholdet i 

jorden, men typisk bare vandet, fordi det 

nu lige passede ind i cyklussen. Vi er bange 

for at komme bagud, og vi har ikke kapa - 

citet til at vande alt på rette tid. 

I demonstrationsprojektet er der fokuseret 

på to forskellige systemer: En mobil håndholdt 

TDR-sensor og et stationært anlæg 

med ECH2O-sensorer. På Torup Bakke - 

gaard & Orelund I/S er der været opsat 

ECH2O-sensorer i løg, som med 60 hektar 

er en vigtig afgrøde, samt i nyplantede og 

i førsteårs jordbær. 

TDR 

Den mobile håndholdte TDR-sensor er fra 

Campell. Sættet består af en lille computerenhed 

og en håndholdt sensor med 20 

centimeter lange prober/jordspyd. Hvis 

man ønsker at måle jordens vandindhold i 

0 til 40 centimeter, måler man først vandindholdet 

i de øverste 20 centimeter, hvorefter 

man graver et 20 centimeter dybt 

hul og måler så jordens vandindhold i 20 

til 40 centimeter. 

Fordelene med TDR-sensorerne er, at de er 

meget præcise, og at de bestemmer vandindholdet 

som gennemsnit i jorden i probernes 

længde (20 centimeter). Blandt 

ulemperne kan nævnes, at de to prober 

skal være helt parallelle for at give en korrekt 

værdi. I praksis har det vist sig, at systemet 

er mest velegnet i sandjorder og 

OVERBLIK – Driftsleder Paw Helms, Torup Bakkegaard & Orelund, kan med Irriwisesystemet 

hurtigt danne sig et overblik over afgrødernes vandbehov. 

stenstrengslagte marker, mens det er meget 

vanskeligt eller umuligt at bruge dem i 

kompakte, tørre, svære og eller stenrige 

jorder. Proberne bøjer simpelthen. 

ECH20 

ECH2O-sensorerne er på størrelse med 

kreditkort og måler jordens vandindhold 

angivet i procent af jordvolumen. Sensorerne 

måler kun i det punkt, hvor de er placeret 

i jorden. Typisk graver man et hul i 

jorden, hvorefter sensorerne trykkes ind i 

siden af hullet i den ønskede dybde, hvilket 

oftest vil være tre forskellige dybder. Ledningerne 

føres op til en radiosender, som 

kan række tre til fire kilometer. Data modtages 

på en computer med software, der 

kan behandle data. Er der længere afstand 

fra sensorer til computer, kan man alternativt 

sende data videre via mobilnettets 

GPRS-sender. 

- Etablering af systemet tog en formiddag, 

fortæller Paw Helms. – Det er utrolig simpelt 

at bruge, og det virkede fra dag et! 

Paw Helms går ikke ind og kigger på kurverne 

hver dag, men følger med og kontrollerer 

jævnligt situationen. Når man 

kigger på skærmen, giver de tre kurver for 

de tre forskellige jorddybder et meget tydeligt 

billede af, hvor og hvor meget vand 

der er i jorden. Systemet reagerer straks på 

nedbør og vanding. Efter vanding eller 

nedbør i rigelige mængder, når kurven et 

toppunkt, som repræsenterer markkapaciteten 

i jorden. Efterhånden, som planterne 

bruger vand, falder kurverne ned til et niveau, 

hvor kurven begynder at flade ud. 

Her nærmer jordens vandindhold visne - 

grænsen. Efter at have fulgt kurverne hen 

over et par uger med tørke og vanding, får 

man hurtigt en fornemmelse af, hvor hyppigt 

der skal vandes og med hvor meget 

vand for at undgå vandstress. 

Ud fra kurverne kan man også se, at jordbær 

for eksempel ikke bruger så meget 

vand i de øverste jordlag, men meget i 35 

til 50 centimeter dybde. Løg bruger vandet 

i det øverste jordlag, mens vandindholdet 

i 45 centimeter stort set er konstant. 

Ændret praksis 

- Vi er nok begyndt at vande tidligere, efter 

at vi har fået systemet, erkender Paw 

Helms. – Vi har nok inderst inde vidst, at vi 

kom for sent i gang. Og så har vi også givet 

mere vand. 

Virksomheden overvejer at investere i et 

system til næste år, men det er en større 

investering, også fordi virksomheden har 

mange marker, som ligger langt væk fra 

hovedbygningen. Hvis de investerer, er 

Paw dog ikke i tvivl om, hvilken afgrøde, 

som vil få første prioritet: Løgene! 

- Løg må ikke mangle vand, fastslår Paw 

Helms. – Hvis de mangler vand, så stopper 

væksten, og de er ikke til at få i gang igen. 

l 

FAKTA 

Demonstrationsprojekt 

Demonstrationsprojektet ’Demonstration 

af miljøvenlig produktion af 

frugt og grønt’ har fået tilskud fra 

GAU samt EU og Fødevareministeriets 

Landdistriktsprogram. 


MARKEDSNYT 

Insekthegn imprægneret med pyrethroid 

I 2010 foregår der en afprøvning af det imprægnerede insektnet, 

Fence, hos en fynsk kålavler. Kålafgrøden (cirka fem 

hektar) er helt omkranset af det gule insekthegn. Hegnet er 

sat op umiddelbart før plantning af afgrøden, og i det ene 

hjørne er der lavet en indgang i form af en simpel port. Nettet 

når ikke helt ned til jorden, men der er friholdt cirka 10 

centimeter for at give mulighed for indvandring af jordlevende 

nyttedyr som for eksempel løbebiller. 

Fence, som kommer fra firmaet Vestergaard-Frandsen, er 

imprægneret med pyrethroidet Decis (deltamethrin), der p.t. 

ikke er godkendt i Danmark. Der er ansøgt hos Miljøstyrelsen 

om godkendelse af Fence til brug i grønsager generelt. Man 

forventer, at det især er kålfluen, der kun flyver i lav højde 

(20-150 cm højde), man kan kontrollere i høj grad ved brug 

af hegnet. 

Fence er godkendt i blandt andet Frankrig og Norge. I Norge 

anvendes insekthegnet især i kålroeproduktionen, hvor der er 

nultolerance overfor kålfluer. Erfaringerne her har indtil videre 

været ganske positive, og anvendelsen forventes at blive 

udvidet til andre kulturer med lignende insektproblemer. 

Løgfabrik slipper 

for at betale erstatning 

OLE H. SCHARFF 

DLG Foods løgfabrik DanOnion nær Brønderslev i Nordjylland, 

der producerer stegte løg, slipper for at betale erstatning til 

sine lugtplagede naboer. 

Vestre Landsret har frifundet virksomheden for et erstatningskrav 

på 400.000 kroner, rejst af to naboer, der føler, at de med 

mellemrum går rundt i en stank af stegte løg fra fabrikken, især 

når vinden er i øst. 

En syns- og skønsmand har vurderet, at de to ejendomme har 

mistet cirka seks procent i handelsværdi som følge af lugtgenerne. 

Vestre Landsret vurderer, at virksomheden har installeret 

alle de foranstaltninger, der kan tænkes for at hindre lugt fra 

produktionen, og at den luftgene, der kan være ind imellem, 

ikke går over grænserne for, hvad man som nabo på landet må 

tåle fra en landbrugsvirksomhed. 

Efter nederlaget skal de to klagende naboer betale sagens omkostninger 

på cirka 90.000 kroner, skriver LandbrugsAvisen. 

Udviklingschef hos 

Gasa Odense stopper 

Med baggrund i virksomhedens halvårsresultat for 2010 

har Gasa Odense Frugt-Grønt A.m.b.a. valgt at omstrukturere 

ledelsesopgaverne og har i den forbindelse set sig 

nødsaget til at opsige samarbejdet med udviklingschef 

Lars Sylvester Larsen. Lars Sylvester Larsen, som tiltrådte 

for et år siden, er fratrådt virksomheden. 

FENCE – Fence insekthegn, som er imprægneret med insektmidlet 

Decis, rundt om en nyplantet kålmark. Foto er ikke fra det aktuelle 

forsøg i Danmark. Foto: Ole H. Scharff. 

Kålklubben Danmark 

Kålklubbens bestyrelse består nu af Bent Dam, Birkum (efter 

konstituering stadig formand), Klaus Klausen, Vemmelev (ny i 

bestyrelsen), Christian Magård, Årslev og Lars Magnusson, 

Slæggerup v. Roskilde. Bestyrelsen har blandt andet planer om 

at arrangere en studietur til Spanien i vinteren 2010/2011. 

De næste arrangementer i Kålklubben er: 

• Onsdag den 8. september klokken 14 med virksomhedsbesøg 

hos Wirahill ved Hans-Bertil Nilsson. 

• Torsdag den 30. september klokken 17 med virksomhedsbesøg 

hos Egehøj Champignon ved Kent Stenvang og virksomhedsbesøg 

hos Anders J. Bech, som leverer hvidkål til Daloon. 

Nærmere information og tilmelding kan ske ved klubbens sekretær 

konsulent Ole H. Scharff, tlf. 40 73 19 58, mail ohs@vfl.dk 

eller ved Tine Jensen, tlf. 87 40 66 02, mail taj@vfl.dk. 

Dårlig start på ærtehøsten 

Julis ekstreme varme og tørre vejr har taget 25 procent af 

udbyttet i konsumærter, lyder en vurdering fra Ardo halvvejs 

igennem årets høst. Først gjorde det kolde, fugtige forår etableringen 

besværligt, så har det ekstreme vejr i juli påvirket både 

udbytte og kvalitet. Nu flytter høstmaskinerne fra Lolland og 

Falster op til Sjælland, hvor man håber på et bedre resultat. 

I alt er arealet med konsumærter på 2.200 hektar. 

De sidste to år har været meget gode ærteår i hele Europa med 

rekordudbytter i 2009. Det har givet et stort overskud af konsumærter 

på det europæiske marked, og derfor er det tilsåede 

areal i år reduceret markant. Alle i Europa har reduceret ærte - 

arealet med 25 procent, og sammenholdt med et udbyttetab 

på 20 til 25 procent betyder det, at der ikke længere er for 

store mængder, skriver LandbrugsAvisen. 


Aarstiderne stopper i Tyskland 

Finanskrisen har stoppet Aarstidernes indtog i Tyskland, skriver 

LandbrugsAvisen. Et år efter at Aarstiderne A/S rykkede til Hamborg, 

er det slut. Konceptet med levering af økologiske produkter 

i kasser ved hoveddøren slog ikke an i Tyskland. 

Finanskrisen får en del af skylden, men tyskerne køber også ind 

på en anden måde end danskerne. Der er stadigvæk mange 

hjemmegående husmødre, som har tid til at handle i de såkaldte 

bioläden, på markeder og i gårdbutikker og gør i det hele 

mere ud af at handle lokalt. 

Grøntsagsproducenter 

møder forbrugerne 

Der kommer 80.000 kunder om ugen i levnedsmiddelbutikken 

Daglis på Kungsholmen i Stokholm, som dermed er den mest 

besøgte levnedsmiddelbutik i Sverige. Omsætningen er 520 

mio. SEK om året. 

Hjertet i butikken er frugt- og grøntafdelingen, som står for 

14,5 procent af den totale omsætning, hvilket er højt i forhold 

til gennemsnittet for levnedsmiddelbutikker. Det skyldes, at 

megatrenden blandt storbybeboere er helse og sundhed, og her 

spiller frugt og grønt en afgørende rolle. 

I en uge henholdsvis forår og efterår er der forskellige grønsagsproducenter 

til stede i afdelingen hele dagen, hvor de viser produkterne 

frem og giver smagsprøver på for eksempel forskellige 

sorter. Fordelen ved at stå i butikken er, at man som producent 

får den direkte kontakt til forbrugerne og får at vide, hvad de 

synes både om produkterne, men også dyrkningsmetoderne, 

skriver Viola. 

I samarbejde med flere danske grønsagsproducenter deltog 

Rijk Zwaan og SeedCom den 11.-13. juni i Det Fynske Dyrskue 

i Odense med standen ’Grøntskuet’. Formålet var at øge 

kendskabet til og interessen for de gode friske, danske grønsager. 

Ved dyrskuet var der rig lejlighed til at få en snak med 

forbrugerne, og grønsagsproducenterne fik her mulighed for 

at høre forbrugernes mening og få afprøvet nye ideer. 

Forældre skal opdrages! 

På standen havde hver producent sin egen ’ministand’, og 

midt i teltet var der et stort udstillingsbord med en overflod 

af grønsager. Desuden blev der uddelt smagsprøver på 

snacktomater og agurker, minichanteney gulerødder, ærter, 

syltede skalotteløg og meget mere. 

Mange besøgte standen i løbet af de tre dage. Om fredagen 

især mange børn, som var meget positive og åbne overfor at 

smage noget, de ikke kendte. Et eksempel var med en mor, 

som sagde til sin søn: ’’Nej, syltede skalotteløg, det kan du 

ikke li’’. Efter lidt overtalelse viste det sig, at han godt kunne 

lide syltede skalotteløg. Måske forældrene skulle opdrages 

lidt! 

I løbet af lørdag og søndag var de typiske besøgende familier, 

både fra land og by. Vi fik her masser af mulighed for at 

fortælle generelt om grønsager og vejen fra frø til færdigt 

produkt. Samtidig hørte vi direkte fra forbrugeren, hvad de 

mente, der var godt og skidt. Snackprodukter var populære, 

MARKEDSNYT 

Tasty Plants - spiselige planter 

Gartneriet Stendemose ved Odense har lanceret en serie af dekorative 

planter, der alle kan anvendes i madlavning, i drinks, 

som the eller pynt på desserten. Alle planterne kan dog samtidig 

være smukke bare at have stående inde eller ude henover 

sommeren. Serien består af syv planter, der foretrækker livet indendøre, 

og syv lidt mere hårdføre. 

Chokolademynte, som har et fint touch af chokolade, er et eksempel 

på en af de mere hårdføre typer. Sushi-planten Wasabia 

japonica eller Stevia, som blev vinderen af Floradanias Innova - 

tion Award 2010, er et naturligt sødemiddel uden skadelige bivirkninger 

for vægten eller tænderne. Planterne er alle produceret 

uden brug af pesticider, da er udelukkende anvendes biologisk 

bekæmpelse, skriver Digeposten. 

Grønthandlere styrer mod fallit 

En af sommerens historier fra Østjylland har været, at flere 

østjyske frugt- og grønthandlere har haft et usædvanligt dårligt 

halvår. Først en kold vinter, som har trukket kunderne inden 

døre i supermarkederne frem for i de mindre gadebutikker, så 

svigtende salg, og til sidst modvillige banker som ikke vil hjælpe. 

Så hvis situationen ikke bliver bedre snarest, er flere truet af 

lukning. 

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen ser en klar tendens og siger: 

’Specialbutikker med frugt og grønt har slået sig på at levere en 

høj kvalitet, men også til en høj pris. Så de har fået problemer. 

Det gik godt under opsvinget, men på vej ned ser vi som forbrugere 

anderledes på tingene, når vi køber ind. Og det rammer 

specialbutikkerne’. 

Friske grønsager lokkede forbrugerne til ’Grøntskuet’ 

’GRØNTSKUET’ 2010. Foto: Lis Jespersen. 

og smagen var meget vigtig. Mange besøgende ønskede sig, at 

varerne i butikkerne var lige så friske og indbydende, som dem 

vi havde på vores udstillingsbord - det ville øge lysten til at købe 

flere grønsager. 

Alt i alt nogle travle udbytterige dage med mange interesserede 

og positive besøgende, som var glade for det grønne bidrag 

fra ’Grøntskuet’. 

LIS JESPERSEN, SEEDCOM 


PERSONALE 

DE RIGTIGE SPØRGSMÅL – Hvordan kan du gennemskue, hvad en kommende medarbejder kan? – Det kan du ved at stille konkrete spørgsmål 

om de allervigtigste faglige og personlige kvalifikationer. 

Sådan finder du 

den rigtige medarbejder 

Brug tid og ressourcer på 

ansættelsesprocessen. Det 

er givet godt ud. Bliv god til 

at stille konkrete spørgsmål 

til ansøgeren og dennes 

tidligere arbejdsgiver. Start 

med at prioritere fem af de 

vigtigste faglige og personlige 

kvalifikationer. 

TEKST: ANNE JACOBSEN 

LRØ RÅDGIVNING 

AEJ@LRO.DK 

Man siger ofte, at medarbejdere bliver hyret 

på grund af deres faglige kvalifikationer 

og fyret på grund af de personlige egenskaber, 

som ikke levede op til forventningerne. 

Det er ikke helt løgn, og derfor er det vigtigt, 

at arbejdsgiverne arbejder med at 

lære at gennemskue både faglige og personlige 

kvalifikationer allerede i udvælgelsen. 

Det findes der gode værktøjer til. 

Jobbets indhold 

Start med at stille skarpt på jobbets indhold. 

Stil dig selv nedenstående spørgsmål 

og skriv helst svarene ned, så du kan huske 

dem og bruge dem i ansættelsessamtalen. 

De kan også bruges næste gang, jobbet 

skal besættes. 

- Hvilke ansvarsområder indeholder jobbet? 

- Hvad er succeskriteriet for hvert ansvarsområde? 

- Hvilke opgaver hører under ansvarsområdet? 

- Hvilke faglige kvalifikationer er der brug 

for, for at løse opgaverne? 

- Hvilke personlige kvalifikationer er der 

brug for, for at løse opgaverne? 

Ansvarsområder 

Når der eksempelvis skal ansættes en mellemleder, 

siger arbejdsgiver: Han skal have 

personaleansvar. 

Når jeg spørger, hvad det indebærer, kigger 

arbejdsgiveren let irriteret på mig og undrer 

sig over, at jeg kan finde på at spørge 

om det. Underforstået, at det burde jeg da 

vide. 

Jeg konkretiserer ved at spørge, om personaleansvar 

inkluderer ansættelse og afskedigelse 

af medarbejdere, underskrive kontrakter, 

medarbejdersamtaler, lønforhandling, 

bevilling af deltagelse i kurser, afgørelser 

om nedsat arbejdstid og så videre. 

Her rammer vi ofte nogle eksempler, hvor 

arbejdsgiver selv ønsker at have en del af 

personaleansvaret. Men det kan personen, 

der får jobbet, ikke vide, hvis det ikke bliver 

fortalt. I mange ansættelser dækker 

personaleansvar kun over arbejdstilrettelæggelse 

og instruktion af medarbejderne. 

Det handler om at kunne fortælle klart og 

utvetydigt, hvad jobbet indeholder, så forventningerne 

er afstemt, før jobbet starter. 

Succeskriterier 

Succeskriterierne kan handle om forhold 

som, at medarbejderne bliver i deres job 

mere end to år, at medarbejderne trives, at 

medarbejderne er tilfredse med mellem - 

lederen, at medarbejderne arbejder effektivt, 

at der ikke arbejdes over, at der altid 

skal se pænt og rent ud, at der er orden i 

papirerne (kontrakter, løn-udbetaling, registrering 

af overarbejde og så videre), at 

medarbejderne behandler kunderne venligt 

og repræsenterer virksomheden ud ad 

til og så videre. Der kan være mange målepunkter 

for, hvornår en medarbejder tager 

godt hånd om sit ansvar. Det er vigtigt, 

at du som arbejdsgiver prioriterer og kun 

sætter de vigtigste kriterier op, så det er 

muligt at indfri dem. Det skal være overskueligt 

for dig at følge op på. 

Kvalifikationer 

Når du har gjort dig klart, hvilke ansvarsområder, 

der ligger i jobbet, hvad succeskriterierne 

og opgaverne består i, er det tid 

til at afklare, hvilke faglige og personlige 

kvalifikationer, du ønsker. 

I eksemplet med en mellemleder kan de 

faglige kvalifikationer handle om uddannelse 

og erfaring med opgaverne. Du må 

gøre op med dig selv, om personen skal 

have disse kvalifikationer fra begyndelsen 


eller, om der er mulighed for oplæring. 

Personlige kvalifikationer for en mellem - 

leder med personaleansvar kan være at 

være systematisk, at være udadvendt og 

venlig samt at være teamplayer. Desuden 

kan en mellemleder være orienteret mod 

mennesker og indgå dialog eller vedkommende 

kan være mere orienteret mod opgaver 

og faglighed. 

De fleste arbejdsgivere ønsker en mellemleder, 

der kan det hele. Det giver som regel 

grundlag for skuffelse, for langt de fleste 

mestrer kun en del af ønskerne. Derfor er 

det vigtigt, at du som arbejdsgiver gør dig 

klart, hvad der er vigtigst. 

Nu er du klar til at annoncere 

Med ovenstående i din bevidsthed kan du 

formulere en annonce, der fanger opmærksomheden 

hos den type personer, du 

leder efter. Nogle mennesker er interesseret 

i et job med resultater, udvikling og 

kontakt til mange mennesker. Andre er interesseret 

i et job med højt fagligt niveau, 

præcision og kvalitet. Hvis du tager det 

hele med i samme annonce, ender du med 

at søge så bredt, at ingen finder jobbet interessant. 

Ansættelsessamtalen 

Ovenstående eksempel omfatter kun en 

Agrova Food skifter navn 

Agrova Food skifter navn til DLG Food. 

Navneskiftet skal signalere DLG-koncernens 

arbejde indenfor fødevareområdet. 

Den samlede gruppe af tilknyttede virk- 

Grønsagen, der har sejret sig selv helt 

ihjel. Alle spiser broccoli. Hele tiden. Den 

ordner grønsagssamvittigheden med let 

tilberedning og dyb grøn farve. Og vi 

vælter os rundt i grønsagen, som faktisk, 

når den er rigtig frisk og dyrket ordentligt 

smager helt vildt skønt. Det betaler 

lille del af et job. Hvis du forestiller dig, at 

alle jobbets ansvarsområder er beskrevet 

efter den model, så kan du fortælle meget 

præcist om jobbet og forventningerne, og 

du kan spørge ind til de fem vigtigste faglige 

og personlige kvalifikationer. 

Det handler om at spørge til konkrete erfaringer 

og holdninger, samt hvordan 

ansøgeren har gjort eller vil gøre i en bestemt 

situation. Ved at efterlyse eksempler 

får du et konkret billede af personens 

evner på de områder, der er vigtigst. 

Når du tager referencer, vil du for eksempel 

få et mere konkret svar ved at spørge: 

- Hvordan fungerer ansøger i samarbejdet 

med andre? 

- Er han god til administration? 

- Hvordan vil du beskrive hans temperament? 

Den slags spørgsmål giver bedre svar end: 

- Hvad kan du sige om ham? 

Her handler det igen om at få konkret information 

om de kvalifikationer, der er 

vigtigst. 

Introduktion 

Når du har fulgt ovenstående proces, så 

ved du, på hvilke områder din nye medarbejder 

er fuldt kvalificeret fra starten, og 

hvilken oplæring der er nødvendig. Du får 

yderst sjældent alt det, du har brug for. 

somheder består nu af DLG Food Convenience, 

DLG Food Grain, DLG Food Oil, 

Lammefjords Grønt, Samsø Konservesfabrik, 

sig at kende sin broccolidyrker, så vi kan 

undgå de triste af slagsen. Friskheden er 

alfa og omega. Er broccoli frisk, kan den 

spises som slik. Kort dampning og så ellers 

milliarder af vidunderlige tilsmagninger. 

Man kan også blot nøjes med et 

dryp olie eller smør, lidt salt og så direkte 

på tallerkenen. 

Brug stokken 

Mange anvender ikke stokken af broccoli, 

selvom stokken smager lige så skønt 

og giver dejlig konsistens både most og 

dampet. Stokken smager af intet mindre 

end broccoli, så det er med at udnytte 

hele grønsagen. Til dampning skærer jeg 

stokken i tynde skiver fra ende til anden. 

Det giver sådan nogle smukke uregelmæssige 

poletter, som jeg kalder 

ufo’er. De kommer i gryden før blomsten 

og giver både skønhed, smag, god konsi- 

PERSONALE 

Det er dit ansvar at sikre introduktion og 

oplæring i de forhold, hvor medarbejderen 

ikke levede helt op til dine ønsker. 

Det er ret almindeligt, at man overser de 

manglende kvalifikationer og bagefter bliver 

irriteret over, at medarbejderen ikke lever 

op til forventningerne. Ofte overser 

man sin egen del af ansvaret. 

Fastholdelse 

En professionel ansættelsesproces og en 

god introduktion til jobbet er fundamentet 

for succes i ansættelsen. Det betyder, 

at medarbejderen får en god oplevelse fra 

starten, og det er motiverende. 

I de fleste arbejdsforhold kommer der 

knaster. At arbejde er ikke altid en dans på 

roser. Det er vigtigt at være opmærksom 

på, at det meste af arbejdet er sjovt og 

givende. Det kan du overvåge ved løbende 

at have god kontakt, ved at samle medarbejderne 

til information og debat en gang 

i mellem, ved at holde medarbejdersamtaler, 

ved at tage hånd om gnidninger straks, 

de opstår og sidst men ikke mindst ved 

løbende at holde fokus på de positive 

præstationer, den enkelte gør for virksomheden. 

Endelig skal du huske at fortælle og tale 

om de gode ting… du får nemlig, hvad du 

taler om.l 

Gjerndrup Kartofler, DanOnion, European 

Freeze Dry, Gasa Nord Grønt, Rapsol, 

VK Kartofler og Lammefjordens Kartoffelcentral. 

Broccoli Viden om råvarer 

- glæde ved bordet 

I hvert nummer af Frugt & Grønt 

får læserne ideer til anvendelse af 

årstidens frugt og grønt i køkkenet. 

Ideerne kommer fra Frugtformidlingen, 

der arbejder for at inspirere 

alle danskere til at spise 

mere frugt og grønt - fordi det 

smager godt. Læs mere på: 

www.frugtformidlingen.dk 

stens og god samvittighed, når hele 

grønsagen udnyttes. 


PERSONALE 

Skatteregler for 

udenlandske medarbejdere 

Hvis du ansætter udenlandsk 

arbejdskraft, gælder 

der en række skatteregler, 

som du bør kende for medarbejdernes 

skyld. Det 

første år kan de nemlig få 

op til 50.000 kroner i fradrag 

plus kilometerpenge 

for besøg i deres hjemland. 

TEKST: LINDA S. HEDE 

LANDBRUGSCENTRET HEDEN & FJORDEN 

LSH@HFLC.DK 

Gunstige skatteforhold er en af de vigtigste 

forudsætninger for at sikre tilfredse 

udenlandske medarbejdere. De forholdsvis 

lave, danske lønninger kompenseres i høj 

grad af mulighederne i skattelovgivningen. 

Det kan rent faktisk være en økonomisk 

fordel at tjene 10.000 kroner om måneden 

på praktikantvilkår frem for 20.000 kroner 

på medarbejdervilkår. 

Stort fradrag for leveomkostninger 

Udlændingene fra Rumænien, Thailand, 

Ukraine med flere kan opnå 71.000 kroner 

i fradrag før beregning af arbejdsmarkedsbidrag, 

hvis de er i Danmark i forbindelse 

med uddannelse. I praksis betyder det, at 

medarbejderne kan opnå dette fradrag, 

såfremt de arbejder som praktikanter i 

Danmark og i øvrigt kan dokumentere, at 

de er i gang med eller lige har afsluttet en 

uddannelse inden for samme erhverv, som 

de arbejder med i Danmark. 

Det er vigtigt at pointere, at medarbejderne 

ikke kan forsætte i det uendelige med 

disse skattevilkår, men kun så længe jobbet 

og dets arbejdsopgaver kan ses i en 

uddannelsesmæssig sammenhæng, typisk 

ét til to år. En vigtig forudsætning for at 

opnå fradraget er ansættelsesvilkårene: 

Medarbejderne skal blandt andet være 

ansat i en tidsbegrænset stilling, så længden 

af praktiktiden er aftalt på forhånd. 

Derfor har det stor betydning, at du udfærdiger 

en kontrakt, og at den indeholder 

de nødvendige oplysninger. Det er en god 

ide, at du får tjekket kontrakten af din 

rådgiver. 

GUNSTIGE SKATTEFORHOLD - Hjælp dine udenlandske medarbejdere på vej med en ansættelseskontrakt, 

der tager højde for mulighederne i skattelovgivningen. Praktikanter fra for 

eksempel Rumænien kan det første år opnå 71.000 kroner i fradrag for leveomkostninger. 

Kilometerpenge for hjemtur 

Der er flere gevinster ved, at udenlandske 

medarbejdere besøger deres familie og 

venner i hjemlandet. Udover at se familien 

og pleje sociale relationer, hvilket selvfølgelig 

er det primære formål med rejsen, så 

giver turen også et skattefradrag. Betingelserne 

for at opnå fradraget er, at medarbejderne 

har opretholdt bolig i hjemlandet, 

samt at de er midlertidigt ansatte. 

Hvis det er tilfældet, kan medarbejderne 

få kørselsgodtgørelse efter statens ligningsmæssige 

takster. Det betyder, at 

medarbejderne får cirka én krone per kilometer 

både på ud- og hjemtur. Ved årets 

udgang skal medarbejderne indberette til 

Skat, hvor mange gange de har besøgt 

hjemlandet det seneste år samt antallet af 

kilometer. 

Ligningsmæssigt fradrag 

Udenlandske medarbejdere kan opnå et 

ligningsmæssigt fradrag på 50.000 kroner 

per år, hvis de opfylder følgende krav: 

- Der skal være tale om et midlertidigt 

arbejdssted (tidsbegrænset ansættelsesforhold). 

- Der skal være opretholdt sædvanlig bopæl. 

- Der ydes ikke skattefri kost og logi fra 

arbejdsgiveren (reduktion i fradraget). 

Som udgangspunkt kan fradraget kun ta- 

ges de første 12 måner af et ansættelsesforhold. 

Er medarbejderne hjemme i lange 

perioder – for eksempel på grund af sæsonarbejde 

– er det muligt at få fradraget 

i flere år. Her er det vigtigt at kontrakterne 

stemmer overens med virkeligheden, så 

medarbejderen ikke mister sit ligningsmæssige 

fradrag. 

Fradrag for gifte personer 

Er de udenlandske medarbejdere gift og 

har lønarbejde, kan de få et såkaldt ægtefællefradrag, 

hvis de opfylder følgende fire 

betingelser: 

- De er begrænset skattepligtigt 1 af indtægter 

fra personligt arbejde i tjenesteforhold. 

Det fremgår af forskudsopgørelsen, 

om man bliver betragtet som begrænset 

skattepligtig. 

- De er gift ved udgangen af indkomståret. 

- Medarbejder og ægtefælle har samme 

bopæl ved udgangen af indkomståret. 

- Ægtefælle har ikke opnået skattenedsættelse 

gennem et personfradrag her i 

landet. 

- Det er uden betydning, om det er indenfor 

eller udenfor EU. 

Det skal bemærkes, at der er fremsat forslag 

i Folketinget om at fjerne dette fradrag. 

Det betyder, at fradraget kun kan gives 

frem til den dato, hvor den vedtagne 

lov offentliggøres i Lovtidende. 


Så har din medarbejder ikke afleveret sin vielsesattest, er det på 

høje tid, at den findes frem. 

Kun gunstigt de første år 

For arbejdsgiveren opstår en af udfordringerne, når medarbejderne 

efter de første år ikke længere kan benytte de økonomisk 

gunstige skatteregler. Ofte forstår medarbejderne ikke, hvorfor 

de pludselig skal betale mere i skat. Derfor er det en god ide allerede 

ved ansættelsen at forklare, hvor meget de formentlig vil 

få udbetalt på lang sigt. Selvom beløbet ikke kan udregnes 

nøjagtigt, så får medarbejderne en idé om, at dette er arbejds - 

vilkårene i Danmark. På den måde bliver overraskelsen mindre. 

Samtidig undgår du en situation, hvor medarbejderne mistænker 

arbejdsgiveren for at være årsag til ændringen, hvilket bestemt 

ikke er befordrende for samarbejdet. Derfor er det vigtigt 

at bruge tid på at beskrive forholdene eventuelt med hjælp fra 

en tolk. 

Ansættelseskontrakt 

Den nuværende situation på det danske arbejdsmarked er formentlig 

en af årsagerne til, at der kommer flere og flere sager 

mellem tidligere medarbejdere/fagforening og arbejdsgiver. 

Derfor er en juridisk gældende ansættelseskontrakt kodeordet 

for arbejdsgiver, når han skal sikre sig, at medarbejderen ikke efterfølgende 

kommer med et økonomisk krav. Disse erstatningskrav 

overstiger ofte over 100.000 kroner, og derfor kan det betale 

sig at bruge den fornødne tid og rådgivning på at få lavet 

de rigtige rammer for ansættelsesforholdet.l 

1. Begrænset skattepligtige er personer, som har bopæl i udlandet uden at have 

bopæl i Danmark og har lønindkomst fra en arbejdsgiver, der er hjemmehørende 

i Danmark. 

FAKTA 

Ansættelsestips 

- Udarbejd en ordentlig kontrakt, der beskriver ansættelsesforholdet 

og tager højde for muligheder i skattelovgivningen. 

- Lav en retvisende forskudsopgørelse til medarbejderen. 

- Indberet supplerende oplysninger til Skat ved årets udgang. 

- Få registreret, hvis medarbejderen har en ægtefælle i 

hjemlandet. 

Hjælp dine medarbejdere 

Det danske skattesystem er meget svært at forstå for udlændinge. 

Når de retter henvendelse til Skat, kan sagsbehandlingerne 

være forskellig afhængig af medarbejderen. 

Det kan derfor være en god ide at søge vejledning hos en 

rådgiver, selv om det er en udgift. Herved kan medarbejderne 

undgå uforudsete overraskelser fra Skat. 

Tast selv 

Pressen har i den senere tid sagt og skrevet meget om 

snyd med skat, fordi nogle udlændinge indberettede store 

fradrag via tast selv systemet. 

Som arbejdsgiver bør man tage afstand fra dette og 

stærkt fraråde sine medarbejdere at bruge denne metode, 

idet det er ulovligt. Medarbejderne bør informeres om, at 

der kan komme et retsligt efterspil med krav om bøde og 

tilbagebetaling af skatten, hvis der indberettes fradrag, 

som medarbejderen ikke har ret til. Restskat vil også blive 

forsøgt inddrevet, hvis medarbejderen er rejst hjem. 

Kølig juni og varm juli 

PERSONALE / VEJRET 

Juni var køligere og juli varmere end normalt. Men i begge 

måneder skinnede solen rigtig meget. 

I juni blev gennemsnitstemperaturen på 13,9°C, hvilket er 

0,4°C under normalen beregnet over perioden 1961-90. 

Månedens højeste temperatur på 28,3°C blev målt to dage 

i træk: den 28. juni i Midtjylland og i Sønderjylland 

samt den 29. juni i Midtjylland. Månedens laveste temperatur 

på 2,2°C blev målt i Midtjylland natten til den 16. juni. 

Sidst i juni var der lokale varmebølger i det centrale Jylland 

samt omkring Holbæk. En varmebølge er, når gennemsnittet 

af de højeste registrerede temperaturer målt 

over tre sammenhængende dage overstiger 25°C. 

I juli blev gennemsnitstemperaturen på 18,7°C, hvilket er 

3,1°C over normalen. Månedens højeste temperatur på 

34,1°C blev målt ved Hammer Odde på Bornholm den 11. 

juli. Det er den højeste temperatur i Danmark siden 1994. 

Den laveste temperatur på 5,6°C blev målt ved Isenvad 

syd for Ikast natten til den 26. juli. 

Juli bød på meget varme dage ind imellem. Det udløste regionale 

varme- og hedebølger samt tropedøgn. Ved en regional 

varme- og hedebølge skal over 50 procent af regionens 

areal opfylde betingelserne. Ved et tropedøgn må temperaturen 

ikke komme ned under 20°C i løbet af døgnet. 

Nedbør 

Juni blev en normal måned, hvad angår nedbør. Der faldt i 

gennemsnit 52 millimeter regn, og det er tre millimeter 

mindre end normalt. Regnen faldt hovedsagelig i første 

halvdel af måneden. I den østlige del af landet passerede 

et større regnvejr den 7.-8. juni, hvor der lokalt faldt omkring 

60 millimeter. Der var store forskelle på juninedbøren. 

Mest nedbør faldt der på Fyn med 83 millimeter, 

mens der kun faldt 25 millimeter på Bornholm. 

I juli faldt der i gennemsnit 69 millimeter regn, hvilket er 

tre millimeter mere end normalt. En koldfrontspassage 

ramte landet den 12.-13. juli ledsaget af lyn og torden. 

Bygerne, der fulgte med koldfronten var ind imellem kraftige, 

og der var skybrudslignende tilstande visse steder. 

Nedbøren i juli var meget ujævnt fordelt, og mange dage 

ledsaget af lyn og torden. Mest nedbør fik Midt- og Vestjylland 

med 83 millimeter i gennemsnit, mens der i 

Vest- og Sydsjælland samt på Lolland/Falster kom mindst 

med 45 millimeter i gennemsnit. 

Sol 

Juni blev en måned med rigtig mange solskinstimer, 248 

timer, hvilket er 39 timer over normalen. Mest sol fik 

Bornholm med 333 timer, mens Østjylland så mindst til 

solen med 233 soltimer. 

Juli blev også en solrig måned med 247 timer, hvilket er 

51 timer mere end normalt. Igen fik Bornholm mest sol 

med 331 timer, mens Midt- og Vestjylland så mindst til 

solen, nemlig 226 soltimer. 

Landstal for juni og juli 2010. Kilde: DMI. 

Juni Juli 

Middeltemperatur 13,9°C (normal 14,3°C) 18,7°C (normal 15,6°C) 

Nedbør 52 millimeter 69 millimeter 

(normal 55 mm) (normal 66 mm) 

Sol 248 timer 247 timer 

(normal 209 timer) (normal 196 timer) 


TILSKUD 

Kommende 

tilskudsordninger 

under Grøn Vækst 

Tilskud til økologi 

Tilskudsordningen ’Økologisk Forsknings-, udviklings- 

og demonstrationsprogram’ har ansøgningsfrist 

den 13. september klokken 12. 

Projekterne skal forholde sig til opslagets tre temaer: 

vækst, troværdighed og robuste systemer 

samt til ét eller flere af følgende indsatsområder: 

Nye højværdifødevarer, målrettet udvikling 

af økologiske driftsformer til natur- og miljøbeskyttelse, 

klimahensyn og energiproduktion 

samt landdistriktsudvikling, robust planteproduktion, 

øget frugt- og bærproduktion samt 

bæredygtig beskyttet produktion, fremtidens 

robuste produktion med drøvtyggere, fremtidens 

produktion på basis af fisk, svin og fjerkræ 

Tilskudsprocenten afhænger af virksomhedstype 

og projekttype. Et udviklingsprojekt i en mindre 

virksomhed kan maksimalt få 45 procent i 

tilskud til enkeltmandsprojekter og 60 procent 

til samarbejdsprojekter. Ansøgningen skal udfyldes 

på engelsk. 

Netværksordningen 

Netværksordningen skal fremme mindre virksomheders 

afsætning af fødevarer ved hjælp af 

netværksaktiviteter. Dette kan ske gennem enten 

etablering af nye netværksaktiviteter eller 

videreudvikling af eksisterende netværksaktiviteter. 

Aktiviteterne skal foregå i et netværkssamarbejde 

mellem mindre fødevarevirksom - 

heder og andre virksomheder. 

Der er afsat en samlet ramme de næste tre år på 

45 mio. kroner. Se nærmere omtale af ordningen 

her på siden. 

Miljøteknologiordningen 

Miljøteknologiordningen er en investeringsordning, 

hvor der kan søges 40 procent tilskud til en 

række forud dokumenterede investeringer. Vi forventer, 

at denne ordning kan søges igen i 2011. 

FødevareErhverv udmelder hvert år, hvilke teknologier 

der kan søges tilskud til på baggrund af 

udtalelser fra DJF om nyhedsværdi og effekt af 

den pågældende teknologi. Der kan også søges 

til teknologier, som ikke er beskrevet af DJF, men 

det stiller større krav til den dokumentation, 

som man selv skal kunne fremvise. 

Mere info 

Mere information om tilskudsordningerne 

og hjælp til udarbejdelse 

af ansøgninger fås ved 

henvendelse til konsulent Mona 

H. Christensen, GartneriRådgivningen, 

telefon 87 40 54 78 

eller mail mhc@vfl.dk. 

45 mio. kroner 

til små fødevareproducenter 

De næste tre år vil Fødevareministeriet som et led i ’Grøn Vækst’ bruge 

45 mio. kroner på at fremme mindre fødevareproducenters muligheder 

for at afsætte deres produkter. Aktiviteterne skal primært bestå af etablering 

og udvikling af samarbejder mellem mindre virksomheder og andre 

aktører, som kan bidrage til at forbedre de mindre virksomheders afsætningsmuligheder. 

Den såkaldte netværksordning skal understøtte de 

synergieffekter, der opstår, når videndeling og kompetencer forenes på 

nye og alternative måder. Målet er at få flere forskelligartede fødevarer ud 

til forbrugerne og i sidste ende at øge indtjeningen for fødevarevirksomhederne. 

Der er afsat 20 mio. kroner i 2010, 15 mio. kroner i 2011 og 10 mio. kroner 

i 2012. Første ansøgningsfrist er den 15. september 2010. 

Tilsagnshaver og netværk 

Tilskud til netværksaktiviteter kan søges af mindre fødevarevirksomheder, 

andre virksomheder, organisationer og foreninger. 

Netværket kan bestå af mindre fødevarevirksomheder, andre virksom - 

heder eller foreninger, der deltager i netværksaktiviteterne. Der er dog 

krav om, at netværket omfatter mindst én primær jordbruger. 

Netværksdeltagerne modtager ikke tilskud, men får gavn af de netværksaktiviteter, 

som tilsagnshaver koordinerer. 

Støtte til klog hverdagsmad 

i Midtjylland 

Region Midtjylland vil gerne være et førende, internationalt innovationsmiljø 

og lancerer derfor en innovationspulje for ’Klog hverdagsmad som 

sund forretning’. Puljen støtter udviklingsprojekter, hvor der genereres viden, 

erfaring og konkrete resultater. Projekterne skal have fokus på fødevareinnovation, 

for eksempel nye metoder, tværdisciplinært samarbejde 

med inddragelse af brugere, nye partnere og fagområder eller anden form 

for nyskabelse. 

Store, mellemstore og små virksomheder samt vidensinstitutioner, brancheorganisationer 

og foreninger i Region Midtjylland kan ansøge om tilskud. 

Der ydes tilskud til rådgivning, udviklingsaktiviteter, udstyr og materialer, 

udgifter til arrangementer, rejser og revision samt løn til projektansatte. 

Ansøgningsfristen for projektideer er den 3. september 2010. De udvalgte 

ideer skal efterfølgende indsende en egentlig ansøgning. Budgetterne 

for innovationsprojekterne skal være på mellem tre og seks mio. kroner 

eller minimum én mio. kroner per projektår. Egenfinansieringen er på 50 

procent. 

Du kan kontakte projektkonsulent Karina Juhlert Kjeldgaard for en snak 

om din projektide på kjk@lf.dk eller telefon 33 39 40 09. 

Global varmerekord for første halvår 

Det første halve år af 2010 var det varmeste halvår på globalt plan siden 

1800-tallet. Hedebølge i Sydeuropa og usædvanligt varmt dansk sommervejr, 

sådan vil de fleste sikkert beskrive sommeren 2010. Men det er 

ikke kun sommeren, der har været usædvanlig hed. 

De første seks måneder af året var så varme, at de satte ny rekord som 

det varmeste første halvår, siden de globale målinger blev påbegyndt i 

1800-tallet. Tal fra den amerikanske institution National Climatic Data 

Center viser 0,59 grader over gennemsnittet for perioden 1961-1990, 

mens tal fra en anden amerikansk institution NASA/Goddard Institute viser 

0,64 grader over. Sammenligner man med den hidtidige rekord, er det 

seneste halve år tæt på 0,1 grader varmere. 


Nye tiltag på de 

økologiske værkstedsarealer 

TEKST: HANNE LINDHARD PEDERSEN OG 

JØRN NYGAARD SØRENSEN 

INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION, ÅRSLEV 

På Forskningscenter Årslev har vi arealer, 

der er prioriteret til økologisk forskning: Et 

grønsagsareal, der har eksisteret og været 

drevet økologisk siden 1996, og en ny 

satsning med et frugt- og bærareal. 

Otte hektar til frugt og bær 

Frugt- og bærarealet er på otte hektar og 

ligger afskåret fra de konventionelle arealer. 

Arealet er under justering til økologiske 

dyrkningsforhold, idet vi arbejder på at 

øge den naturlige forekomst af nyttedyr. 

Der er etableret flerårige urtestriber langs 

læhegn for at sikre føde af nektar og pollen 

til bier, guldøjer, svirrefluer og snyltehvepse. 

Der er opsat to typer nyttedyrshoteller 

med forskellige naturlige materialer, 

URTESTRIBER – Flerårige urtestriber skal 

sikre føde af nektar og pollen til bier, guldøjer, 

svirrefluer og snyltehvepse. Foto: Jørn 

Nygaard Sørensen. 

som vilde bier og snyltehvepse kan bruge 

til logi. Grenbunker fra beskæring ligger i 

hjørner af arealet som skjulested for 

småfugle og aktuelle overvintringssteder 

til pindsvin. Desuden vil vi etablere frit 

vand på arealet til fugle, insekter og padder, 

siddepinde til rovfugle, og vi vil renovere 

mejsekasser og plante flere blomstrende 

træarter og nåletræer ind i hegnet. 

Frugt- og bærforsøg på vej 

På tidligere, mindre værkstedsarealer har 

der under Forskningscenter for Økologisk 

Jordbrug (FØJO) før været gennemført 

forsøg med solbær, jordbær og æbler. 

På det nye areal er der et ældre, usprøjtet 

areal med æblesorter plantet mellem 

2001 og 2007, og i løbet af 2010 etablerer 

vi forsøg med: 

- 11 sorter af æbler, hvor vi vil undersøge 

virkningen af svovl mod æbleskurv i usprøjtede 

træer, træer sprøjtet med 

svovl i almindelig tågesprøjte og svovl 

udbragt via oversprinklingsanlæg. 

- Tunnelhus med sorter af hindbær og 

brombær samt gødningsforsøg i hindbær. 

Planterne er plantet på jordvolde. 

- Drypvanding i solbær og ribs samt 

ukrudtsregulering og sorter af solbær. 

Grønsager 

Det økologiske værkstedsareal til grønsager 

består af otte marker fordelt på otte 

hektar. På arealet gennemfører vi et sæd- 

FORSØG 

INSEKTHOTEL – Et stykke træstamme med borede huller til nyttedyr. Insekterne skal have 

masser af hulrum og sprækker at overvintre i. Foto: Connie Damgaard. 

skifte, så der er mindst fire år mellem 

grønsager og mindst otte år mellem kålafgrøder 

på samme areal. På arealer uden 

forsøg er der sædskifte med vårbyg, rug 

eller havre med udlæg af kløvergræs i totre 

år, før arealet igen anvendes til forsøg. 

Året før forsøg med grønsager indarbejder 

vi udlægget af kløvergræs i forsommeren, 

og herefter bearbejder vi jorden mekanisk 

gentagne gange i løbet af sommeren for at 

bekæmpe rodukrudt. Endelig sår vi en 

fangafgrøde for at undertrykke rodukrudt 

og fastholde frigjort næringsstof i jorden 

vinteren over. 

Langs læhegn og mellem marker etableres 

urtestriber til opformering af nyttedyr. 

Grønsagsforsøg er i gang 

Værkstedsarealet har tidligere været anvendt 

til undersøgelser under FØJO. Der 

har været fokus på sædskifte, mykorrhiza, 

sorter, efterafgrøder, grøngødninger og 

fangafgrøder. De sidste fem år har vi 

sammenlignet fire forskellige dyrkningsmetoder, 

hvor afgrøder af grønsager blev 

gødsket enten med gylle eller med grøngødning. 

- I 2010 og 2011 viderefører vi disse fire 

dyrkningssystemer, så det er muligt at 

gennemføre nye forsøg under vidt forskellige 

gødskningsstrategier. 

- I 2010 gennemfører vi undersøgelser af 

grønsagsafgrøders svovl- og selenfor - 

syning samt forsøg med gamle danske 

sorter af kål og rodfrugter.l 


DIVERSE 

Ny grønthandler sælger 

udelukkende lokale råvarer 

På Østerbro åbnede der midt i juli en grønthandel, som satser 

udelukkende på lokale, friskhøstede varer hentet fra marker, 

strande, private haver, skove og krat omkring København. 

Den nye lokalgrønthandler, der ligger på Victor Borges Plads, 

bærer det kompromisløse navn ’Din Baghave’, og konceptet er 

kun at sælge friskhøstede, lokale varer, som er i sæson. I sagens 

natur er der altså hverken ananas eller appelsiner og heller ikke 

æbler i juli at finde hos grønthandleren. Til gengæld kan man få 

øjnene op for alle de råvarer, nærområdet har at byde på gennem 

de forskellige sæsoner: Babyselleri, courgetteblomster, friske 

hasselnødder, hestebønner, asparges, ferskner fra en have i Valby, 

hyldeblomster, hvidløg fra friland, håndhøstede biodynamiske 

kartofler, friske morkler, økologiske stikkelsbær, solmodnede 

tomater, små sommerselleri og spiselige vilde urter som have - 

syre, ramsløg, skvalderkål, granskud og skovmærke. 

Madentusiaster 

Bag konceptet står Christopher Melin, tidligere vintjener og 

hjemkundskabslærer samt Mette Helbæk, madskribent, tidligere 

restauratør og af flere måske kendt som ’Rodfrugtdronningen’ i 

TV3’s amatørkokkeprogram Kokkekampen. 

- Vi bor selv i byen, elsker at lave mad og manglede et sted at gå 

hen efter grønsager af virkelig høj kvalitet. Din Baghave må gerne 

være storbymenneskernes alternativ til hjemmedyrkning, 

besøg hos gårdbutikker og svampeture i skoven. Det har de fleste 

herinde i byen jo hverken tid eller plads til, siger Christopher 

Melin til PressPort. 

Butikken, der egentlig er et stadesalg, har oprettet en hjemme - 

side www.dinbaghave.dk, hvor forbrugerne kan få ideer til, hvad 

skvalderkål, babyporrer, lilla asparges, svovlporesvamp, løgkarse 

eller citronverbena skal bruges til. Her er der både beskrivelser af 

og opskrifter med mange af de lidt anderledes råvarer, markerne 

og den frie natur i omegnen af København har at byde på. Der 

er desuden præsentationer af de avlere og samlere, som leverer 

varer til Din Baghave. 

BAGMÆNDENE - Mette Helbæk og Christopher Melin åbnede ’Din 

Baghave’ på Østerbro midt i juli måned. Stadet har åbnet ni måneder 

om året. 

Danmark stemte nej 

til sagen om pesticidrester 

Der er nu sat punktum i den omdiskuterede sag om 

flere pesticidrester i frugt og grønt i EU. Det skriver netavisen 

altinget.dk ifølge Dansk Gartneri. 

Sagen var til afstemning i den ansvarlige embedsmandskomité 

i Bruxelles, og her stemte Danmark nej, selv om 

fødevareminister Henrik Høegh (V) tidligere havde arbejdet 

for et ja. Forslaget blev vedtaget af et kvalificeret 

flertal. 

Forslaget har i det hele taget haft en noget bumpet vej 

igennem systemet. Overskredne og yderst korte tidsfrister 

samt manglende datamateriale var medvirkende 

til kritik fra oppositionen og også, at regeringen ændrede 

holdning inden afstemningen. 

Undervejs fik Danmark vedtaget nogle centrale ændringer 

i forbindelse med nogle af stofferne, blandt andet 

prochloraz. 

Udvidet godkendelse 

af Mospilan 

Insektmidlet Mospilan 20 SG har fået udvidet godkendelsen 

og må nu også anvendes til at bekæmpe insekter 

i blommer, salat på friland og i væksthus samt kartofler 

og prydplanter på friland. Behandlingsfristen i æbler, 

pærer, kirsebær og blommer er 14 dage, i salat på friland 

syv dage, i kartofler og salat i væksthus tre dage. 

Afstanden til vandmiljø skal være 20 meter i æbler, 

pærer, kirsebær og blommer, 10 meter i salat og prydplanter 

og to meter i kartofler. 

Mospilan må maksimalt anvendes to gange per sæson af 

hensyn til risiko for resistensdannelse Godkendelsen 

dækker generelt bekæmpelse af bladlus, men midlet kan 

også anvendes mod bladhvepse i æbler og pærer, blommebladhvepse 

i blommer og coloradobiller i kartofler. 

Foodcenter i Høje Taastrup 

er godt på vej 

Det kommende foodcenter, Copenhagen Markets, er i 

god gænge. Knap halvdelen af brugerne er allerede på 

plads i form af endelige aftaler og hensigtserklæringer. 

Projektet i Høje Taastrup omfatter 22 hektar og forventes 

bebygget med 90.000 etagemeter ejendomme, der 

skal være rammen om Nordens største salgs- og distributionscenter 

for blomster og fødevarer. Værdien ligger 

i underkanten af én mia. kroner. 

Fremskaffelse af investorer er indtil nu gået lidt trægt. 

Administrerende direktør Torben Flinch siger til dagbladet 

Børsen, at der er kontakt til flere forskellige danske 

og udenlandske investorer, der arbejder seriøst med sagen. 

Torben Flinch forventer, at investorerne er fundet 

inden årets udgang. Byggeriet ventes at gå i gang i 2011. 

Høje Taastrup-projektet afløser det nuværende Grøntorvet 

i Valby. Dette område, der er på 16 hektar, er udpeget 

til et udviklingsområde i København, og grunden forventes 

solgt helt eller stykvist i de kommende fem år. 


Demonstration af platform 

Der afvikles en demonstration af platformen Onyx, som Magerholm 

Aps har købt til frugtplantagen som en del af et projekt 

i Gartneriordningen under FødevareMinisteriets Landdistriktsprogram. 

Demonstrationen finder sted 

Tirsdag den 7. september 2010 kl. 13.00 

Tiselholtvej 21, 5882 Vejstrup 

Platformen har automatisk, hydraulisk styring og er med tilhørende 

kassevogn. 

Konsulent Maya Bojesen, GartneriRådgivningen, deltager i arrangementet. 

Tilmelding er ikke nødvendig. 

Besøg hos Denfood 

Gulerodsforeningen besøger Denfood A/S 

Torsdag den 9. september kl. 10.15 

Åstrupvej 35, 8500 Grenå 

Denfood er en nystartet virksomhed med produktion af både 

økologiske og konventionelle gulerødder til blandt andre 

Dansk Supermarked under navnet ’Orangerødder’ 

Konsulent Lars Møller, GartneriRådgivningen, deltager i arrangementet. 

Tilmelding er ikke nødvendig. 

SIAL: 

Knudepunkt for 

fødevareinnovation 

Innovation er nøgleordet for den største fødevaremesse i verden 

i 2010. Messen hedder Sial og finder sted i Paris den 17. til 

den 21. oktober 2010. Arrangørerne forventer 5.500 udstillere, 

hvoraf 78 procent er internationale, og 150.000 besøgende. 

Sial er messen, hvor aktører i branchen inden for dagligvarehandel, 

catering og fødevarefremstilling mødes. På messen er 

der mulighed for at se innovative fødevarer, og der zoomes ind 

på aktuelle forbrugertendenser. Der vil være kreative udfoldelser 

i køkkenet og masser af smagsprøver. Der arrangeres en 

særlig event for sjældne og originale gourmetprodukter. Der 

holdes konferencer om perspektiver for fødevarer og sundhed, 

og Sial d’or belønner innovationer, der er blevet kommercielle 

succeser i 30 lande, heriblandt Danmark. Kort sagt er messen 

et udstillingsvindue for det globale fødevaremarked. 

Læs mere på www.sial.fr. 

Kalender 2010 

7. september Demonstration af Onyx Platform 

hos Niels Mortensen, Magerholm. 

7. september Store Smagedag, rodfrugter. Fårevejle. 

8. september Kålklubben Danmark, Virksomhedsbesøg 

hos Wirahill Grönsaker, Malmø. 

9. september Gulerodsforeningen, besøg hos Denfood, Grenå. 

11. september Æblets Dag. 

18.-19. sept. Sydhavsøernes Frugtfestival. 

28. sept.-1. okt. Open Days, Holland. 

30. september Kålklubben Danmark, Virksomhedsbesøg 

hos Egehøj Champignon og hvidkålsproducent 

Anders J. Bech. 

17.-21. oktober Sial, Paris. 

30. nov.-3. dec. Agromek, Herning. 

ARRANGEMENTER 

Åbent hus i Pometet 

Oplev mere end tusind frugtsorter 

søndag den 26. september kl. 10 -16. 

Alle er velkomne, og der er gratis adgang. 

Pometet er Danmarks nationale genbank med ca. 2.000 

frugtsorter. September er sæson for sorter af ca. 800 

æbler, 110 blommer, 30 hyld, 30 hasselnødder, 20 valnødder, 

75 vindruer og 40 sorter af spisedruer. 

• Se mangfoldigheden på egen hånd eller følg en guidet 

tur. Der er bl.a. ture med særligt fokus på dyrkning af 

vindruer på friland og vinfremstilling. 

• Smag på mos og most fra et bredt udvalg af æble sorter. 

• Få bestemt navnet på dit æble fra haven. 

• Lær mere om sygdomme og skadedyr i frugttræerne. 

Hør bl.a. om tjørnepragtbillen, der ødelagde pometets 

pæresamling i 2010. 

• Se, hvordan man poder et frugttræ. 

• Hør om igangværende forskningsprojekter i æble, 

surkirsebær, blommer, vindruer, ribs og stikkelsbær. 

• Køb æbler og æbletræer. 

• Nyd cafeens friskpressede æblemost og kaffe med 

gammeldags æblekage med flødeskum. 

Se mere på 

www.pometet.life.ku.dk 

Jordpriserne stiger i Holland 

I 2009 var den gennemsnitlige pris på jord i Holland på cirka 

350.000 kroner 1 per hektar. Det var 16 procent mere end i 

2008. De sidste fem år er jordpriserne i Holland steget med 

49 procent fra 237.000 kroner i 2005. Det skriver fagbladet 

Fruitteelt. 

I Rivierenland kostede jorden 410.000 kroner per hektar 

i 2009, mens den kun kostede 308.000 kroner i 2007. I 

Noordoostpolder er der sket en stærk stigning i jordpriser 

fra 328.000 kroner i 2007 til 544.000 kroner i 2009. I 

Noord-Limburg er det forholdsvis billigt at købe jord. Her 

kostede den sidste år 332.000 kroner per hektar. 

Siden den økonomiske krise begyndte i 2008, er der sket 

store forandringer i mange dele af samfundet, men det har 

ikke påvirket de hollandske jordpriser i nedadgående retning. 

Det skyldes blandt andet, at bedrifterne bliver større 

og større, samt at mange små bedrifter har stor egenkapital 

og derved nemmere kan få kredit i bankerne, skriver 

fagbladet. 

1. Omregning fra euro til danske kroner er foretaget med kurs 745. 


DIVERSE 

Forbrugere vælger dansk 

frem for udenlandsk 

En forbrugerundersøgelse foretaget af Synovate for Landbrug & 

Fødevarer viser, at danskernes dagligvareindkøb i stor udstrækning 

vidner om omsorg for miljø og kvalitet, men også at 

det for de fleste er vigtigt, at fødevarerne bare skal være danske. 

34 procent foretrækker i høj grad danske fødevarer frem for 

udenlandske, 36 procent i nogen grad, mens 12 procent svarer 

i mindre grad, og for 17 procent af de adspurgte har det ingen 

betydning. Én procent ved ikke. Det skriver Landbrug & Fødevarers 

magasin FoodCulture i sin netversion. 

Udenlandsk er billigere 

Selv om udenlandske fødevarer i visse tilfælde er billigere end 

danske, foretrækker de danske forbrugere i de fleste tilfælde 

de hjemligt producerede varer. Over 70 procent af de adspurgte 

i undersøgelsen foretrækker dansk kød og danske mejeriprodukter, 

mens 59 procent peger på danske grønsager 

som den vigtigste fødevaregruppe. 

- Som forbrugere er vi enormt fokuseret på kvaliteten. Vi ønsker 

den bedste kvalitet og vil ikke gå på kompromis med fødevaresikkerheden, 

siger chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer 

Klaus Jørgensen. 

Han mener desuden, at undersøgelsen bekræfter, at de høje 

danske standarder er værdsat, og at forbrugerne anerkender, at 

fødevaresikkerhed og kvalitet koster penge. 

Som baggrund for at vælge danske fødevarer angiver 20 procent 

af de adspurgte smagen, mens 44 procent og 48 procent 

svarer højere kvalitet og sikring af danske arbejdspladser. 

Hjemmebanefordel 

Men der er også plads til en dråbe malurt i bægeret, for hvis man 

spørger Forbrugerrådet, vil langt de fleste af Europas forbrugere 

til enhver tid fortrække nationale varer frem for udenlandske. 

- Man ser altid en klar hjemmebanefordel i denne type undersøgelser, 

fordi forbrugere af natur er nationalistiske. Men det 

er dog tankevækkende, at de danske forbrugere tænker mere 

på deres landsmænds arbejdspladser og fødevaresikkerhed 

end på, hvor godt maden smager. På det punkt har fødevareerhvervet 

ikke markedsført sig særlig godt, siger direktør i Forbrugerrådet 

Rasmus Keldahl. 

Mistanke om sammenhæng 

mellem pesticider og ADHD 

I en amerikansk undersøgelse konkluderer forskerne, at sprøjtegifte 

kan bidrage til at fremme udviklingsforstyrrelsen ADHD 

hos børn. Undersøgelsen er bragt i tidsskriftet Pediatrics, skriver 

den svenske avis Svenska Dagbladet ifølge Politiken. 

Undersøgelsen er foretaget på 1.139 børn fra otte til 15 år ved 

at analysere nedbrydningen af pesticidrester i deres urin. Hos 

børn med ADHD var indholdet væsentlig højere end hos raske 

børn. 

Pesticiderne, der er undersøgt for, er i gruppen organiske fosfater, 

for eksempel malathion, parathion, chlorpyrifos og diazinon, 

der alle er forbudte til spiselige afgrøder i Danmark. 

Forskere i både Sverige og Danmark finder undersøgelsen troværdig, 

men påpeger også, at den ikke kan stå alene. 

- Den er ikke fyldestgørende nok til at kunne drage nagelfaste 

konklusioner. Undersøgelsen bør derfor føre til mere forskning, 

siger AHDH-forsker og professor i børneneurologi ved Karolinska 

Instituttet i Stockholm, Hans Forsberg til Svenska Dagbladet. 

Planteskolen Vester Skovgård 

Din danske totalleverandør af sunde frugttræer og frugtbuske 

i de bedste sorter og kvaliteter til moderne frugtavl. 

Din leverandør af planter 

til danske frugtavlere 

Industribær: 

Solbær, ribs, stikkelsbær: Sunde certificerede stiklinger, 1- og 

2-årsplanter til omgående levering i alle de aktuelle sorter. 

Surkirsebær: De nyeste testede, sikrere udvalgte kloner - 

Stevnsbær, Tiki, Sumadenka, Fanal og Kelleris 16. 

Konsumbær: 

Hindbær, brombær, blåbær, stikkelsbær, rabarber: Sunde både 

AA- og CAC-certificerede planter til omgående levering. 

Se de mange spændende sorter på vores hjemmeside 

www.vesterskovgaard.dk 

eller i vores nye frugtavlerkatalog som udkommer i starten af 

september. Indhent uforbindende tilbud. 

Annette og Ole 

Planteskolen Vester Skovgård · Annette og Ole Pedersen 

Nordrupvej 101 · DK 4100 Ringsted · Telefon 57 64 03 13 Fax 57 64 01 04 

Mail: mail@vesterskovgaard.dk · www.vesterskovgaard.dk 

S P E C I A L M A S K I N E R 

Maskiner for udlægning af plast - gødning 

- sand og metalbuer til bedopbygning 

SIMON PORREOPTAGER 

CM FLAT DIREKTE 

PLASTUDLÆGNINGSMASKINE 

Vi lægger vægt på kvalitet og service 

Kontakt Kim Madsen for et uforpligtende tilbud. 

394 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2010 

. Jelling VVS & . 

M a s k i n t e k n i k A p S 

SIMON BEDFORMER 

Bedopbygning · Gulerodsoptager 

Porreoptager · Salathøster 

Importør: 

CM GØDNINGSUDLÆGGER 

Nordkrogen 11 · DK-7300 Jelling 

Telefon +45 7587 0714 · Fax +45 7529 8483 

E-mail: jellingvvsogmaskinteknik@mail.dk

Jordbærsmåplanter (SE2 moderplanter) 

✓ Table top Darselect, Elsanta, Sonata, Evie 2, Sweet Eve, Eves Delight, Everest 

✓ Tunnel Zumba, Darselect, Elsanta, Sonata 

✓ Friland Zumba, Honeoye, Darselect, Elsanta, Sonata, Figaro, Salsa, Isaura, Florence 

✓ Vi leverer Tray Plants, Waitingbed, A++, A+, Frigo, Fresh Plants og alternative sorter 

✓ Kvalitet og leveringssikkerhed 

Professionals in Strawberries! 

... sundt og stærkt materiale! 

For yderligere information kontakt: 

Henrik Lind tlf. +45 29 322 499 

Lindflora ApS | Agerhønevænget 23 | DK-5270 Odense N 

+45 29 322 499 | info@lindflora.com | www.lindflora.com 

Hvor går udviklingen 

hen, mens vi sover? 

- FÅ SVARET NÅR EN AF DANMARKS BEDSTE FOREDRAGSHOLDERE 

BESØGER ODENSE D. 24/11 2010. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HVOR & HVORNÅR: 

 

 

KL. 16.00 - 18.00 

PRIS: 

 

TILMELDING: 

PÅ WWW.GARTNERSHOP.DK 

 

KOM OG OPLEV EN AF 

DANMARKS BEDSTE 

FOREDRAGSHOLDERE 

EFTER FOREDRAGET ER DER STÅENDE TAFFEL 

 

SÆLGES 

1 brugt Ulma Super Chick 

strækfilmmaskine 

Endvidere kan fremhæves: 

• Centralsmøring 

• Dobbelt 

filmrulleophæng 

• 1,2 meter land 

indfødning 

• Rullebane udløb 

• Rustfri 

sidebeklædning 

• Bakkestørrelse: 

L 130-375 mm 

B 130-260 mm 

H 20-180 mm 

• Filmbredde: 350-600 mm 

• Kapacitet: 30 bakker/min. 

• Garanti: 3 måneder for alle mekaniske defekter 

Pakkemaskiner 

SALG/SERVICE 

HORSENS - DK 

TLF.: 75 60 20 00 

FAX: 75 60 16 60 

E-mail: mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 


Besøg GartneriRådgivningens 

nye webshop 

Bestil feromonfælder, limplader, nyhedsbreve, 

fagblade, fagbøger og meget mere... 

GartnerShop.dk har åben, når du har tid 

www.gartnershop.dk 

 

 

 

 

 

 

 

Gartner 

Shop.dk 

Med fokus på høj kvalitet og service producerer 

og forhandler vi såvel standardmaskiner som 

individuelle løsninger til vores kunder. 

SPECIALISTERNE ER KLAR 

TIL AT HJÆLPE DIG 

• Frø - grøntsager og blomster 

• Stikløg 

• Jordbærplanter 

• Hindbærplanter 

• Brombærplanter 

• Blomster - småplanter/stiklinger 

• Lutrasil Fiberdug 

• Plantefolie 

• Kronmuld sphagnum - løs og i sække 

• Hiwer oprullesystem til fiberdug/plast 

• Forskelligt tilbehør 

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@weibullshorto.dk 

Erik Pedersen Tlf. 40 37 02 10 erik.pedersen@weibullshorto.dk 

Karl Dyhre Tlf. 40 75 48 55 karl.dyhre@weibullshorto.dk 

Weibulls Horto A/S 

Lyngbyvej 20 · 2100 København Ø · Tlf. 0046 414 443 700 

SCHAUMANN 

tågesprøjter 

Renvandsudstyr til 

Schaumann tågesprøjter 

- alle modeller. 

Har du fået opdateret 

din maskine med de 

nye motorventiler? 

Salg, service og reservedele 

fra værksted eller 

servicevogn. 

Ring og få et tilbud! 

Michael Christoffersen 

- mobil 24 60 97 28 

HLS MASKINER 

FRUGT-, BÆR- OG LANDBRUGSMASKINER 

Lillemarksvej 6A · 5600 Faaborg · Tlf. 24 60 97 28 

www.hlsmaskiner.dk 


F R A A V L E R T I L A V L E R 

Sælges: 

 

 

 

 

 

Egedal plantemaskine type C, 2-rækker, 

monteret med 8 gr. jordbærhjul og drypvandingsudstyr. 

Plantet få hektar. Kr. 25.000,- 

Henvendelse tlf. 40 11 87 04 

Sælges: 

8-skåls combinationsvægt + posepakker. 

Kan sælges enkeltvis 

Henvendelse tlf. 40 41 61 28 

Solbær og ribs 

Statskontrollerede 1-års planter sælges. 

Plantning med 2-rækket maskine udføres. 

Dickows Planteproduktion – Næstved 

Kontakt – 2124 6325 / 5544 5325 

Sælges: 

ASA Lift kålhøster fra 2006. Kun kørt 3 sæsoner. 

Pris: kr. 135.000,- 

Henvendelse mobil 22 16 84 61 

 

 

 

 

E M B A L L A G E M . M . 

ApS 

Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15 79 

E-mail: admin@bk-pack.dk 

www.bk-pack.dk 

Emballagenet 

Netsække med og uden snøre 

Netsække med banderole 

Netsække i ruller 

Sygarn 

Lukketråd 

Etiketter, mærkninger 

Telefon 97 16 25 22 

hsplastic@mail.dk 

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby 

Kontakt os og 

få et tilbud 

 

 

 

 

 

 

 

 

KVALITETSNET 

til ethvert formål....... 

Håndbog 

FOR FRUGT- OG BÆRAVLERE 2010 

Købes hos: 

Tlf. 87 40 66 32 


JORDBÆRPLANTER 

GOOSSENS 

FLEVO 

PLANT 

Kom helt tæt på... 

Købes på www.gartnershop.dk eller 

ring til Tine A. Jensen på telefon 87 40 66 02, mail taj@vfl.dk 

GartneriRådgivningen 

T R Æ E R , P L A N T E R , L Ø G 

MAGERHOLM APS 

Frugttræer · Støttemateriel til frugttræer 

TLF. 62 28 10 94 – FAX 62 28 20 44 

www.magerholm.dk 

FLEVOPLANT-DANMARK 

Jens Arne Pedersen 

Drejerbakken 9 · DK-5592 Ejby 

Tlf. 6446 2299 · Fax 6446 2968 · Biltlf. 40 44 72 99 

E-mail: jap-flevo@mail.tele.dk · www.flevoplant.nl 

M A S K I N E R , R E D S K A B E R M . M . 

Maskiner til frugt- og bærplantager, 

frilandsgartnerier, planteskoler, 

land- og skovbrug. 

Bøjdenvejen 52 · Krarup · DK-5750 Ringe 

Tlf. +45 40 17 41 95 · www.tr-maskiner.dk 

SALG OG Køle- & fryseskabe Stald-, jord- & 

SERVICE AF: Frugt- & grøntkøling luftvarme 

Modulkøle- & fryserum Ventilations- & 

Aircondition affugtningsanlæg 

EDB køling Klimaanlæg 

Befugtningsanlæg 

DØGNSERVICE 

Fyn: Brusbjergvej 2 . Trunderup . 5683 Haarby . Tlf. 64 73 24 77 

e-mail: info@gk-k.dk . www.gk-k.dk 

Sjælland: Fabriksvej 4 . 4760 Vordingborg . Tlf. 55 98 42 20 

Jylland: Lykkesholms Allé 102, 1.tv. . 8260 Viby J . Tlf. 64 73 24 77 

Olden Maskinfabrik ApS 

Telefon 9825 4866, Fax 9825 4833 

www.olden-maskinfabrik.dk 

www.haygrove.co.uk 

Rokkedysse, Værløse, Tlf. 20 23 58 96 

Lisbeth Toft, rokkedysse@mail.dk 

S L I D D E L E T I L U G E R L Ø S E 

Grey: Cmyk 21-3-0-87 / Green: Cmyk 90-0-100-10 

Grønthøster, radrenser, halmsnitter, rækkekultivator, 

plantemaskine, græsslåmaskine, grenknuser og skovmaskiner. 

FØRES PÅ LAGER – ØVRIGE RESERVEDELE FREMSTILLES EFTER OPGAVE 

STENSTRUP MASKINFABRIK 

Tømrervænget 4 · DK.4700 Næstved · Tlf. 5570 0598 · Fax 5570 0793 

www.stenstrupmaskinfabrik.dk · E-mail: mail@stenstrupmaskinfabrik.dk 

KOLDT OG GODT! 

Specialister i hegnsklippere, 

hegnssave og rotorfræsere 

Odensevej 82 – 5853 Ørbæk – Tlf. 65 33 13 31 

Fax 65 98 19 62 – Bil 20 29 30 31 

www.elkaer-maskiner.dk – info@elkaer-maskiner.dk 

Tænker De på vanding af 

grønsager til næste sæson 

Nye boringer samt rensning og aktivering af 

eksisterende boringer. Pumpeinstallationer udføres 

NÆSTVED 

BRØNDBORING APS 

Erantisvej 53 · 4700 Næstved 

Kontor tlf. 55 72 02 34 · Værksted tlf. 55 45 62 33 

Autoriseret el- og kølefirma 

Herluflillevej 23 · DK-4160 Herlufmagle · post@jensen-koel.dk 

DØGNVAGT til faste kunder 

Klima-, køle og fryseanlæg til ethvert formål 

Element-, køle,- og fryserum 

Butikskøleinventar 

Vandkølingsanlæg 

Varmegenvindingsanlæg 55 50 13 06 

Køle- og fryseunit lige klar til el-stik 

www.jensen-koel.dk 

EDB-køling, aircondition, proceskøling 

Ventilationsanlæg 

Montering af mælkekøletanke/landbrug 

Kølerum til grøntsagsavlere 

Varmepumper 

Reparation, salg og service 


Analyser 

Garta 

Lavsenvænget 1 

5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 

odeafd@garta.dk 

www.garta.dk 

Biologisk bekæmpelse 

EWH BioProduction ApS 

Centervej Syd 4 

4733 Tappernøje 

Telefon 55 96 00 21 

Telefax 55 96 00 31 

bio@bioproduction.dk 

www.bioproduction.dk 

Horticoop Scandinavia A/S 

Anelystparken 45A 

8361 Tilst 

Telefon +45 87 36 99 00 

Telefax +45 87 36 99 09 

info@horticoop.dk 

www.horticoop.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Borregaard BioPlant ApS 

Århus 

Helsingforsgade 27B 

8200 Århus N 

Telefon 86 78 69 88 

Telefax 86 78 69 22 

borregaard@bioplant.dk 

www.bioplant.dk 


København 

Hammerholmen 39 K st. 

2650 Hvidovre 

Telefon 44 44 40 12 

Telefax 44 44 40 19 


Odense 

Telefon 40 34 42 12 

Emballage 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12, 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

ScanStore Packaging A/S 

Nyvang 7 

DK-5500 Middelfart 

Tlf: +45 70 22 14 74 

Fax: + 45 64 41 14 73 

packaging@scanstore.dk 

www.packaging.scanstore.dk 

Gartneriartikler 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

33 68 86 05 


www.garta.dk 

Håndværktøj 

Dansk Skovkontor A/S 

Kalundborgvej 92, 

4180 Sorø 

Telefon 57 83 01 10 

Telefax 57 83 13 10 

post@dansk-skovkontor.dk 

www.dansk-skovkontor.dk 

Klima-, køle- og fryseanlæg 

Jensen Køleteknik 

Herluflillevej 23, Herluflille 

DK-4160 Herlufmagle 

Telefon +45 55 50 13 06 

Telefax +45 55 50 12 20 

post@jensen-koel.dk 

www.jensen-koel.dk 

Klaus Krusaa Køleanlæg A/S 

Håndværkervænget 6, 

Gundsømagle 

4000 Roskilde 

Telefon 46 78 83 75 

Telefax 46 78 82 40 

krusaa-koel@krusaa-koel.dk 

www.krusaa-koel.dk 

Konsulent-rådgivning 

GPL International as 

Grønnegyden 105 

5270 Odense N 

Telefon 66 14 50 70 

Telefax 66 14 50 84 

gpl@gpl.dk 

www.gpl.dk 

GartneriRådgivningen 

Hvidkærvej 29 

5250 Odense S 

Telefon +45 87 40 66 30 

Telefax +45 65 92 69 17 

gartneriraadgivningen@ 

landscentret.dk 

www.gartneriraadgivningen.dk 

Se vores nye hjemmeside: 

www.dutchtec.dk 

Maskiner til friland 

Norcar DK A/S 

Ellehammer vej 10, 

Postboks 12 

9900 Frederikshavn 

Telefon 96 21 90 20 

Telefax 97 36 61 66 

vaza@vaza.dk 

www.norcar.com 

Elkær Maskiner 

Odensevej 82 

5853 Ørbæk 

Telefon 65 33 13 31 

Telefax 65 98 19 62 

info@elkaer-maskiner.dk 

www.elkaer-maskiner.dk 

HLS Maskiner 

Lillemarksvej 6 A 

5600 Faaborg 

Telefon 24 60 97 28 

Telefax 62 60 25 18 

hlsmaskiner@gmail.com 

www.hlsmaskiner.dk 

Albjerg’s MaskinTec 

Assensvej 286 

5771 Stenstrup 

Telefon 62 26 24 91 

mobil 20 27 84 97 

pha@mail.tele.dk 

www.traktorsalg.dk 

Hardi Skandinavien 

Helgeshøj Allé 38 

2630 Taastrup 

Telefon 43 58 85 00 

Telefax 43 58 85 20 

skandinavien@ 

hardi-international.com 

www.hardi.dk 

Overdækning 

DutchTec ApS 

Gartneriprojekter 

Kontakt Henk van Tuyl 

Nistedvej 12, Stige 

5270 Odense N 

Telefon 66 16 66 89 

Mobil 40 28 44 38 

Telefax 66 16 66 99 

info@dutchtec.dk 

www.dutchtec.dk 

Pakkemaskiner 

ScanStore A/S 

Nyvang 7 

DK-5500 Middelfart 

Telefon +45 64 41 12 12 

Telefax +45 64 41 14 74 

mail@scanstore.dk 

www.scanstore.dk 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

SR PACK A/S 

Sandvadvej 30 

DK-8765 Klovborg 

Telefon +45 75 76 15 22 

Telefax +45 75 76 15 11 

info@srpack.dk 

www.srpack.dk 

Vandingsanlæg 

Dansk Vandingsteknik 

Kastholmvej, Osted 

4320 Lejre 

Telefon 46 49 77 63 

Telefax 46 49 77 64 

dvt@adr.dk 

www.dvt-dk.dk 

Vandingsmaskiner 

Agrometer a/s 

Fælledvej 10 

7200 Grindsted 

Telefon 76 72 13 00 

Telefax 76 72 13 98 

agrometer@agrometer.dk 

www.agrometer.dk 

Vægte 

CBH Vægte ApS 

Vonsildvej 207 

6000 Kolding 

Telefon 75 56 73 10 

Telefax 75 56 73 10 

info@cbh-vaegte.dk 

www.cbh-vaegte.dk 

Holstebro Vægtservice I/S 

Elkjærvej 114 

7500 Holstebro 

Telefon +45 97 41 04 58 

Telefax +45 97 41 04 26 

post@hova.dk 

www.hova.dk 

Væksthusbelysning 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Service-telefontavlen 

– den direkte vej til din virksomhed 

Få 2 - betal for 1! 

Service-telefontavlen i Frugt & Grønt indeholder de vigtigste kontaktoplysninger 

på leverandører og samarbejdspartnere i gartneribranchen. 

Når du bestiller en eller flere visninger på Service-telefontavlen, bliver du også 

tilbudt GRATIS visning på vores hjemmeside. Dermed er der mulighed for at blive 

linket direkte til din virksomheds hjemmeside via www.gartneriraadgivningen.dk, 

som hver måned har over 25.000 besøgende. 

Pris 1.000,- kr. + moms pr. år. 

Hvis du vil høre mere om vores Service-telefontavle eller bestille visning, kan du 

kontakte: Morten Nielsen på tlf. 87 40 66 03 eller mail: mon@landscentret.dk 


Crop Protection 

Klaus Nielsen 40 71 84 32 

Jakob Skodborg Jensen 40 16 81 63 

Sören Pagh + 46 70 5876910 

www.agro.basf.dk 

Læs altid etiketten før brug! BASF er medlem af Dansk Planteværn. 

Returadresse: 

Frugt & Grønt 

Hvidkærvej 29 

5250 Odense SV

Middel udbytte til lave priser - Gartneribladene

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?