Anerkend det indre kaos - anvis vejen ud - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

AUTISME•BLADET 03/ 2004 14 AUTISMEBLADET NR. 3, 2004 WWW.AUTISME.DK Anerkend det indre kaos - anvis vejen ud gribe (jeg ved, hvad jeg skal for at lære), praktisk kundskab - at udvikle, forme, beherske (jeg kan gøre sådan, så kan jeg være tilfreds) kropslig kundskab - at fornemme, den tavse viden, at kunne uden forklaring (det jeg automatisk kan og ikke behøver at tænke over), relationel kundskab - at skabe mening, dialog, socialt samspil, at have kontakt til sine følelser (det jeg vil ønske mig i livet og i mit samvær med andre). Vores undervisning og udviklingshjælp tager udgangspunkt i de mange kompetenceområder. På baggrund af den specifikt udarbejdede individuelle handleplan, som målsætter indsatsen indenfor alle kompetenceområderne: sprogligt, kropsligt (kinæstetisk), matematisk/logisk, visuelt, musisk, personligt og socialt, arbejdes i grupper, klasser og individuelt. Anerkendelsen På enhver opdagelsesrejse går det bl.a. ud på, at den opdagelsesrejsende bliver forundret, overrasket på ny, eller måske bekræftet i sin forforståelse for, hvad der skal opdages. Det, man finder, registrerer man herefter nøgternt. Og hvis man overfortolker sine fund, fantaserer videre og får nye ideer, måske bortforklarer - eventuelt projicerer personlige referencer ind i opdagelsen, er man uprofessionel som opdagelsesrejsende. Det sidste kan derimod være nyttigt når man i det professionelle samråd / teamet tænker kreativt fremadrettet. Det er derfor væsentligt at anerkende det, vi opdager hos disse børn. Det nytter ikke at sige: Det behøver du ikke at være bange for, hvis barnet er bange (for hvordan skulle de ord skabe tryghed for barnet?) Det nytter ikke at bebrejde barnet verbalt, når det hele tiden snakker uden at række fingeren op (for det har vel ikke forstået, at det er så generende for andre) osv. Vær opmærksom på det barnet gør og siger, og læg irritationen og afmagten på hylden. Sammen med dine kolleger skal du finde ud af det, der nytter noget, så I sammen kan forandre udviklingen. - og husk forældrenes viden og kunnen! Anvisningen Mange af disse børn er overvejende konkret tænkende, de har svært ved at “regne ud”, hvad der forventes af dem, de er også usikre på, hvad andres hensigt er. De forstår ikke helt meningen med, hvorfor noget skal læres. De mister motivationen, synes det er kedeligt og svært og føler sig oftest pressede og stressede, fordi de hele tiden skal leve op til nogle samværsnormer og indlæringskrav, de ikke kan overskue. De opbygger ikke selvtillid, fordi de tit afvises, drilles / eller selv driller, og er ustandseligt udsat for korrektioner og skæld ud og bebrejdelser. Da de har svært ved analysere meningen bag ordene - eller bare er forvirrede og uopmærksomme, går de tit galt i byen. Og de bliver på forunderlig vis ved med det. Vi vælger at opfatte det sådan: De kludrer i det, fordi de ikke ved (forstår, er klar over), hvordan de skal gå rigtigt i byen. Vi mener, det er hensigtsmæssigt for ny læring, ny glæde - ny erkendelse (kognition) at anvise vejen. F. eks: • Læg sporene - undgå vildspor. • Forsøg/fejlmetoden skaber forvirring (det ender med rod, mistet overblik og usikkerhed). • Logikken fastholdes konkret: Gør som jeg (og læreren “viser vejen” indtil barnet mestrer opgaven selv (mesterlærerprincippet)) - altså til barnet er klart bevidst om denne kunnen. Undervisningen Vi arbejder ud fra en visuel struktur. Det betyder, at vi visuelt fastholder meningen, skemaet, stedet, aktiviteten osv. Den konkrete tekst, instruktion, indholdsplan, tegning, piktogram, tidsplan. De ord, vi siger, er jo forsvundet ud i den blå luft, når de er sagt (og de er vanskelige at gentage på præcis samme måde.) Billedet / tekstbilledet fastholder indholdet, formen og meningen og er uafhængigt at de verbale ords stemning og forskellighed. Barnet kan genkende, fastholde og anvende det visuelle budskab. Det skaber mindre rod indeni, når man udefra kan se (overskue) den konkrete visuelle orden. Når en undervisning/aktivitet igangsættes og gennemføres, kan vi for at undgå en masse vanskeligheder anvise følgende: • HVORFOR laver vi det vi gør - forudsætninger, mening, mål • HVAD laver vi - indhold • HVORNÅR laver vi det - tidspunkt - og hvor længe • HVOR laver vi det - sted, placering • HVEM er vi sammen med - kontakt, social sammenhæng
AUTISMEBLADET NR. 3, 2004 WWW.AUTISME.DK • HVORDAN laver vi det - metoder / forståelse • HVORDAN begynder vi og slutter vi - processen • HVORNÅR er vi færdige - perspektiv / rammer • HVAD skal vi så - overblik. Det er hensigtsmæssigt at læreren tydeliggør dette for børnene, i en form der passer til børnenes / det enkelte barns kognitive udviklingstrin. Denne visuelle kommunikation gælder aktiviteterne ved det individuelle arbejdsbord (oftest en skærmet placering), på legepladsen, i klassen generelt og ved gruppearbejdet. Det anderledes barn vil føle klart større tryghed, mere forudsigelighed og mindre forvirring - og få bedre muligheder for at udvikle sig fagligt og personligt. Dagskemaet, delskemaet for dansk-timen, opvaske-instruktionen osv. er eksempler på omverdens-strukturen/ livsrammen. Når rammen er klar kan indholdet få kvalitet! Legen Lige børn leger bedst hedder det, og noget rigtigt er der jo ved det. Virkeligheden for de anderledes børn er, at de ofte hægtes af i legen med de andre, eller er for voldsomme eller egocentriske i legen, eller mister interessen og glider væk osv. Deres sociale forudsætninger for at få legen til at lykkes er reelt dårlige. Derfor skal de have hjælp til at lege. Vi prøver i vores anvisninger på at undgå bebrejdelser og moraliseren og vægter logikken, da den er følelsesneutral: Forbered legen i frikvarteret eller legen i fritteren. Vi anerkender jo, at det kikser for dem og organiserer derfor legesituationer (d.v.s. yder hjælp til de usikre med, hvad der skal ske). Skab overblik over legen ved at forberede OM man skal lege, HVAD man skal lege, HVEM der er med i legen, HVOR legen skal foregå og HVOR LÆNGE man skal lege. Legens regler og mulige udvikling og forandring må vi klargøre såvel individuelt som i fællesskab. Når en gruppe elever har glæde ved en leg og den fungerer godt for de implicerede, indføres / beskrives legen i klassens frikvartersbog på siderne med “de lege vi kan sammen”. Legens præmisser og aftalte regler er også erkendt og forstået, og barnet har nu sammen med gruppen en god selvfølelse, på baggrund af kunnen og overblik. Den “indre struktur” Konklusionen “ at legen er god for mig - jeg har det rart når jeg leger den - når jeg leger sådan, så har jeg det godt med Dennis og Nanna” skrives ned i elevens egen bog. Børnene kalder den forskelligt: F. eks. “min sociale bog” eller “Emils bog” (i virkeligheden er det jo det, der senere bliver til uddannelsesbogen). Bogen (samlemappen) hvori eleverne kan fastholde deres ønsker og mål, deres selvanerkendelse og andres anerkendelse, hvori planer og metoder i al barnets undervisning, skemaer og idéer fastholdes visuelt. Det vigtige er at den konkluderende samtale gennemføres, og at konklusionen nedfældes (tegnes eller skrives) og dermed fastholdes visuelt. Læreren og barnet kan altid vende tilbage til den, når der er brug for det. Eksemplet kan være gældende for alle læreprocesser og undervisningsforløb.Det er barnets tanke og forståelse, der er bærende i denne erkendelsesproces. Mange af børnene er følelsesmæssigt forvirrede - derfor bruger vi ikke den følelsesmæssige involvering som udgangspunkt for ny læring. Man kan sige at målet er: Gennem det håndgribelige (alle de konkrete handlinger) vil vi søge at erobre det “uhåndgribelige”, der hvor tilliden, glæden og troen på noget kan vokse. Det nederlagsprægede, socialt forvirrede barn får på denne måde et nyt fokus. Ny erkendelse. Barnet aflærer en adfærd, der betyder problemer, og indlærer en ny adfærd, som skaber velvære og livskvalitet. Metoder i arbejdet Udvikling af metoder i den strukturerede undervisning tager således afsæt i det konkrete. Det er væsentligt, at barnet får et ydre overblik - “ser mere klart”, f. eks. omkring sit arbejdsbord, sine materialer, sin skoletaske, sit værelse derhjemme, sin garderobe i Fritteren, familieturen til farmor. Støtten via forudsigelighed: På Lørdag kl. 8 tager vi af sted, vi skal være der 3 timer, Moster Inge kommer også, vi skal se farmors billeder fra ... osv. Detaljerækkefølgen samles således til en helhed. Omverdens-strukturen giver en ny erfaring for barnet, og støtter opbygningen af den indre struktur: Barnets personlige orden på sine tanker og følelser. Således også vedrørende den sociale forståelse. Gennem rollespil, dialoger og konkrete funktioner træ- ➜ AUTISME•BLADET 03/ 2004 15
Page 1: AUTISMEBLADET NR. 3, 2004 WWW.AUTIS

Anerkend det indre kaos - anvis vejen ud - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?