Anerkend det indre kaos - anvis vejen ud - Servicestyrelsen
Anerkend det indre kaos - anvis vejen ud - Servicestyrelsen
Anerkend det indre kaos - anvis vejen ud - Servicestyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
AUTISMEBLADET NR. 3, 2004 WWW.AUTISME.DK<br />
• HVORDAN laver vi <strong>det</strong><br />
- metoder / forståelse<br />
• HVORDAN begynder vi og slutter<br />
vi - processen<br />
• HVORNÅR er vi færdige<br />
- perspektiv / rammer<br />
• HVAD skal vi så - overblik.<br />
Det er hensigtsmæssigt at læreren<br />
tydeliggør <strong>det</strong>te for børnene,<br />
i en form der passer til børnenes<br />
/ <strong>det</strong> enkelte barns kognitive<br />
<strong>ud</strong>viklingstrin. Denne visuelle<br />
kommunikation gælder aktiviteterne<br />
ved <strong>det</strong> individuelle arbejdsbord<br />
(oftest en skærmet<br />
placering), på legepladsen, i klassen<br />
generelt og ved gruppearbej<strong>det</strong>.<br />
Det anderledes barn vil føle<br />
klart større tryghed, mere for<strong>ud</strong>sigelighed<br />
og m<strong>indre</strong> forvirring -<br />
og få bedre muligheder for at <strong>ud</strong>vikle<br />
sig fagligt og personligt.<br />
Dagskemaet, delskemaet for<br />
dansk-timen, opvaske-instruktionen<br />
osv. er eksempler på<br />
omverdens-strukturen/ livsrammen.<br />
Når rammen er klar kan indhol<strong>det</strong><br />
få kvalitet!<br />
Legen<br />
Lige børn leger bedst hedder <strong>det</strong>,<br />
og noget rigtigt er der jo ved <strong>det</strong>.<br />
Virkeligheden for de anderledes<br />
børn er, at de ofte hægtes af i<br />
legen med de andre, eller er for<br />
voldsomme eller egocentriske i<br />
legen, eller mister interessen og<br />
glider væk osv. Deres sociale for<strong>ud</strong>sætninger<br />
for at få legen til at<br />
lykkes er reelt dårlige. Derfor<br />
skal de have hjælp til at lege.<br />
Vi prøver i vores <strong>anvis</strong>ninger<br />
på at undgå bebrejdelser og moraliseren<br />
og vægter logikken, da<br />
den er følelsesneutral: Forbered<br />
legen i frikvarteret eller legen i<br />
fritteren. Vi anerkender jo, at <strong>det</strong><br />
kikser for dem og organiserer<br />
derfor legesituationer (d.v.s. yder<br />
hjælp til de usikre med, hvad der<br />
skal ske). Skab overblik over<br />
legen ved at forberede OM man<br />
skal lege, HVAD man skal lege,<br />
HVEM der er med i legen, HVOR<br />
legen skal foregå og HVOR<br />
LÆNGE man skal lege. Legens<br />
regler og mulige <strong>ud</strong>vikling og<br />
forandring må vi klargøre såvel<br />
individuelt som i fællesskab.<br />
Når en gruppe elever har glæde<br />
ved en leg og den fungerer godt<br />
for de implicerede, indføres / beskrives<br />
legen i klassens frikvartersbog<br />
på siderne med “de lege<br />
vi kan sammen”. Legens præmisser<br />
og aftalte regler er også<br />
erkendt og forstået, og barnet<br />
har nu sammen med gruppen en<br />
god selvfølelse, på baggrund af<br />
kunnen og overblik.<br />
Den “<strong>indre</strong> struktur”<br />
Konklusionen “ at legen er god<br />
for mig - jeg har <strong>det</strong> rart når jeg<br />
leger den - når jeg leger sådan,<br />
så har jeg <strong>det</strong> godt med Dennis<br />
og Nanna” skrives ned i elevens<br />
egen bog. Børnene kalder den<br />
forskelligt:<br />
F. eks. “min sociale bog” eller<br />
“Emils bog” (i virkeligheden er<br />
<strong>det</strong> jo <strong>det</strong>, der senere bliver til<br />
<strong>ud</strong>dannelsesbogen). Bogen (samlemappen)<br />
hvori eleverne kan<br />
fastholde deres ønsker og mål,<br />
deres selvanerkendelse og andres<br />
anerkendelse, hvori planer<br />
og metoder i al barnets undervisning,<br />
skemaer og idéer fastholdes<br />
visuelt. Det vigtige er at<br />
den konkl<strong>ud</strong>erende samtale gennemføres,<br />
og at konklusionen<br />
nedfældes (tegnes eller skrives)<br />
og dermed fastholdes visuelt.<br />
Læreren og barnet kan altid<br />
vende tilbage til den, når der er<br />
brug for <strong>det</strong>. Eksemplet kan være<br />
gældende for alle læreprocesser<br />
og undervisningsforløb.Det er<br />
barnets tanke og forståelse, der<br />
er bærende i denne erkendelsesproces.<br />
Mange af børnene er følelsesmæssigt<br />
forvirrede - derfor<br />
bruger vi ikke den følelsesmæssige<br />
involvering som <strong>ud</strong>gangspunkt<br />
for ny læring. Man kan<br />
sige at målet er: Gennem <strong>det</strong><br />
håndgribelige (alle de konkrete<br />
handlinger) vil vi søge at erobre<br />
<strong>det</strong> “uhåndgribelige”, der hvor<br />
tilliden, glæden og troen på<br />
noget kan vokse.<br />
Det nederlagsprægede, socialt<br />
forvirrede barn får på denne<br />
måde et nyt fokus. Ny erkendelse.<br />
Barnet aflærer en adfærd,<br />
der betyder problemer, og indlærer<br />
en ny adfærd, som skaber<br />
velvære og livskvalitet.<br />
Metoder i arbej<strong>det</strong><br />
Udvikling af metoder i den<br />
strukturerede undervisning tager<br />
således afsæt i <strong>det</strong> konkrete.<br />
Det er væsentligt, at barnet får et<br />
ydre overblik - “ser mere klart”,<br />
f. eks. omkring sit arbejdsbord,<br />
sine materialer, sin skoletaske,<br />
sit værelse derhjemme, sin garderobe<br />
i Fritteren, familieturen<br />
til farmor.<br />
Støtten via for<strong>ud</strong>sigelighed:<br />
På Lørdag kl. 8 tager vi af sted, vi<br />
skal være der 3 timer, Moster<br />
Inge kommer også, vi skal se farmors<br />
billeder fra ... osv. Detaljerækkefølgen<br />
samles således til<br />
en helhed.<br />
Omverdens-strukturen giver en<br />
ny erfaring for barnet, og støtter<br />
opbygningen af den <strong>indre</strong> struktur:<br />
Barnets personlige orden på<br />
sine tanker og følelser. Således<br />
også vedrørende den sociale forståelse.<br />
Gennem rollespil, dialoger<br />
og konkrete funktioner træ-<br />
➜<br />
AUTISME•BLADET 03/ 2004<br />
15