Mennesket i Kosmos Kosmos i Mennesket - Nyimpuls.dk

More documents

Recommendations

Info

f. eks. at benytte direkte djævelske våben som f. eks. landminer der jo ikke skelner mellem soldater og civile. Man fristes til at spørge om ikke det er terror? Så vidt jeg kan se, prøver verdens stærkeste militærmagt at bekæmpe terror med terror, og hvis ikke man har overskud til at indrømme det moralsk forkastelige i den slags krigsførelse, så skulle man da i det mindste kunne se det totalt ulogiske i at tro, at man kan bekæmpe terror med terror. - Frygt Verden er blevet en anden. Mere angst, mere vold, mere kaos . Det var terroristernes mål at skabe frygt i den vestlige verden - først og fremmest i USA. Og mon ikke de har haft heldet med sig - og mon ikke det er fordi, vor jordbund er gødet for netop frygt? - en jordbund, som vil være til stede i det enkelte individs sind, så længe mennesket er med til at skabe frygt hos andre levende væsener. Det sker som bekendt i stor målestok. Skulle vi gå hen og glemme det, så kan vi blot tænke på al den frygt hos dyr, som den ful<strong>dk</strong>ommen overdimensionerede kødspisning er årsag til. - Interessant er det imidlertid, at der tilsyneladende gradvis er sket en ændring i den menige amerikaners holdning til terroraktionen, efterhånden som den er kommet på afstand. Såfremt det er tegn på en vis selvransagelse på USA's vegne, som set i lyset af den dominans verdens førende stormagt har lagt for dagen, (indsættelse afledere i andre lande, som tjente USA's interesser - f.eks . Shahens indsættelse i Iran og Pinochet i Chile), så er det i det mindste et fremskridt. Fanatismens spøgelse Efter den tragiske septemberdag er helt nye (eller måske rettere gamle) tankebaner og ideologier kommet ind i vor hverdag og stiller krav til vor tolerance. Et af de begreber, der hurtigt melder sig, når vi søger at forstå baggrunden for de uhyggelige terrorangreb er begrebet fanatisme. Når man ud fra en blind religiøs tro ofrer sit eget og andres liv i kampen mod de anderledes tænkende - de vantro (eller rettere vi "vantro") - så er der tale om fanatisme i dens allermest uhyggelige version. Religiøs fanatisme er knyttet til begrebet tro - religiøs tro - altså en tilstand med mangelfuld fornuft- og intelligens evne i forhold til følelseslivet. I sin radikale version bliver der i følge Martinus tale om fanatisme. Om mennesker, der er præget af derille mentale konstitution skriver Martinus således i "Livets Bog" l stk. 145: "De har på grund af deres mangelfulde fornuft- eller intelligesevne alt for let ved at tro og får derved undertiden deres tro og moralbegreber drevet alt for meget over i det fantastiske". - "De bliver af den overbevisning, at deres særlige tro og opfattelse er absolut altomspændende eller fyldestgørende for ethvert bevidsthedstrin, og kan derfor ikke fatte, at der eksisterer væsener, der er i besiddelse af bevidsthedsslag, overfor hvilke nævnte opfattelse ikke kan yde stimulans eller in- 10 spiration". --"Overfor sådanne væsener kommer de førstnævnte væsener derfor til at føle en stærk uvilje og fordømmer eller stempler dem som de vantroende eller fortabte til adskillelse fra dem selv, der i deres egen opfattelse jo kun kan udgøre "de frelste" eller "hellige". I vor egen boldgade I Danmark er vi ikke helt uden kendskab til dette tankeklima - altså blandt os indfødte danskere. Vi kender det fra vore egne yderliggående religiøse bevægelser. Men dels mener vi ikke, der er tale om radikal fanatisme, eftersom de gradvis er blødt noget op, og dels har vi lært at leve med det i al fredsommelighed. Men med den aktuelle indvandring har vi fået fanatismen ind på livet på en måde, der vækker uro. En slags diffus uro - en uro, vi har svært ved at defmere og sætte på plads - og det er ofte værre end den uro eller frygt som kan sættes i forbindelse med et bestemt objekt - en mere præcis genstand for frygten. Og det er netop denne rationalisering vi uden tilstrækkelig berettigelse f. eks. foretager ved at placere årsagen til frygten på muslimerne. Så vidt jeg kan se, er det kun en meget lille del af disse indvandrere, der i værste fald kan indebære nogen fare for et land med fredelige ambitioner, og naturligvis skal vi også lære andre folkeslag og deres kultur at kende for at forstå deres tankegang og dermed træne vor egen indfølingsevne og tolerance. Alt er lagt i hænderne på skæbneloven, herunder ofrene og deres efterladte fra terroraktionen den ll. septr. Der er således i sidste instans en absolut kærlig mening med det, der sker. Så det er faktisk et spørgsmål om at tage ved lære af det, eftersom det er det, der er den kosmiske mening, og hvorved det i sidste instans bliver til størst mulig gavn for os selv. Også disse erfaringer hører med i vor kosmiske uddannelse til mennesker med en højere bevidsthed. Integration Hvor muslimerne er villige til at lade sig integrere, lære sproget og acceptere vort demokrati og vel at bemærke: kommer i arbejde, så kan begge parter utvivlsomt lære en del afhinanden. Muslimerne måske på det kundskabs- og intelligensmæssige område, ligesom de evt. kan lære af vort demokrati, medens vi danskere kan få en nyttig udfordring til vor tolerance, hvad vi nok heller ikke har nogen skade af. Måske er det rigtigt, hvad nogle giver udtryk for, at vi danskere lider af en vis selvtilstrækkelighed, hvorfor det nok ikke er nogen skade til med en vis mængde "nyt blod". For at det ikke skal kamme over og give sig udslag i en udpræget fremmedfjendsk indstilling, må indvandringstempoet dog ikke gå for hurtigt. - Helst i et tempo, hvor de kan integreres - komme ud på arbejdsmarkedet, lære vort sprog, demokrati og kultur. Det er en stor udfordring til begge parter, som stiller nye krav til menneskelige egenskaber, som naturligvis ikke udvikles fra dag til dag, men kræver gradvis forarbejdning og tilvænnmg.
Problemerne opstår, hvor nogle muslimer af mere fundamentalistisk tilsnit ikke ønsker at lade sig integrere samt åbne sig for andre tankemønstre end deres egne. Her er det, at vi kan være tilbøjelige til i vor bedømmelse af dem at kredse omkring de værste skyggesider ved deres tro f. eks. begrebet Jihad, som jo kan betyde hellig krig. Men hvad vi ikke må glemme også kan betyde "indre kamp mod ens onde instinkter". Det første har vi fået alvorlig anskuelsesundervisning i følgerne af netop den ll. september. Det andet er knap så gennemskueligt. En tilsvarende radikal indstilling kender vi jo fra en udpræget dansk nationalistisk holdning, som for alt i verden vil bevare Danmark for indfødte danskere. Nationalisme har været (og er) årsag til utallige krige, og vil fortsat fungere som en stærk bremseklods for vort land i en tid, der i stigende grad stiller krav til positiv globalisering og international forståelse. Hvor der er tale om mennesker, som er flygtet fra sult, nød og lidelser - måske i form af undertrykkelse eventuelt tortur, bør vi være de første til at tage imod dem med åbne arme og hjælpe dem til nogle mere menneskelige forhold. Kort sagt det er her, vi bør mindes den barmhjertige samaritaner, som ganske naturligt bør være vort eksempel til efterfø 19e1se. Er vi tossegode? Som ovenfor nævnt bør vi være åbne og tolerante og uden for al tvivl: også af bedste evne prøve at leve op til ovennævnte eksempel. Men hvad vi må understrege: ikke tossegode. Politikken d. 3. november 200 l bringer en stor opsat artikel af en kvindelig iransk flygtning ved navn Farshad Kholghi, der er skuespiller. Hun giver her sin version af det, hun kalder "Fanatismens grimme ansigt", som hun har erfaret, at det viser sig inden for radikal Islamisme. Hun har fået det direkte ind under huden, da hun gik i iransk skole under Khomeinis styre. "Alle skulle læse Koranen" - "gode muslimer er fundamentalister", "ingen muslim skal lade sig kue af Vestens rådne filosofi", "vi blev hjernevasket til at hade de vantro", "vi lærte, at løgn i kampen mod de vantro var en pligt ". - Dette er blot et lille udsnit af den måde, hvorpå hun karakteriserer - ikke Islam som sådan, men den mest radikale og fanatiske del af Islam. Farshad kom til Danmark og blev bekendt med nogle helt andre toner. Men hun tænkte naturligt nok på den del af den muslimske befolkning, der fortsat udsættes for denne hjernevask. Blandt muslimer her i Danmark genkender Farshad noget af det, hun selv har oplevet under Khomeini. Og hun vil advare os: "Jeg ser flere og flere koranskoler dukke op". "Importerede imamer (en slags muslimske biskopper) fra de mørkeste steder i mellemøsten får til opgave at hjælpe de unge etnikkere til at blive integreret". - "De kan ikke engang tale dansk", så man må have sin tvivl om, hvorledes den integration skal forstås . Iflg. Farshad er der i al fald grund til at advare os danskere: "Vi lader Danmarks fremtid opdrage af fanatikere og religiøse konservative" - Og "det mest groteske er danskernes naive og stupide ligegyldighed. I tolerancens navn graver vi demokratiets grav". Hun undrer sig over, hvordan vi kan tillade "mennesker, der går ind for dødsstraf - mennesker, der er imod basale menneskerettigheder - kan være medlem af et demokratisk parti i Danmark. - Hun er ikke klar over, at vi har en meget fri og åben grundlov, som har til formål at værne om vor ret til at tænke og tro, hvad vi vil. Det er en af danskernes basale kulturværdier, som kun kan ændres ved folkeafstemning, og det skulle nødigt blive påkrævet. Al naturlig udvikling sker på frivillighedens præmisser. I Danmark er det faktisk tilladt at gå ind for dødsstraf, selv om det for længst er afskaffet ved lov. Om man med denne indstilling kan optages som medlem i et politisk parti afhænger af det enkelte parti. Det vil ikke være klogt at lade sig ophidse af Farshads og lignende enkeltstående eksempler. Langt bedre vil det være, at fastholde en demokratisk og humanistisk holdning, hvorved vi vil være i stand til at vise et godt eksempel over for fremmede, der evt. kommer med traditioner for fundamentalisme og religiøs eller politisk autoritær styre. F arshad er eksempel på en muslimsk flygtning, der har lært at værdsætte demokrati og menneskerettigheder. Hun vil vende tilbage til Iran og sammen med gode danske venner starte en højskolebevægelse, hvor skolerne skal hedde demokratiskoler. Et godt eksempel til efterfølgelse. Vi håber hun får lov. Yngre brødre og søstre Islam kom til verden ca. 500 år efter den kristendom, der har præget vestens kultur. Sætter vi det i perspektiv, så finder vi store dele af nutidens islam på et udviklingstrin, der nogenlunde svarer til vort 1500- tal. N år vi retter blikket mod islams kvindeundertrykkelse, deres mangelfulde 11
Page 1 and 2: FORUM FOR KOSMOLOGISK INFORMATION N
Page 3 and 4: 3 6 9 16 19 21 24 27 30 32 Indhold
Page 5 and 6: Besættelse Den naturlige forbindel
Page 7 and 8: - så er en sådan usandhed en form
Page 9 and 10: højeste grad afhængig af en meget
Page 11: Mod en verdenskulturs undergang? De
Page 15: at angrebene i USA har affødt en h
Page 18 and 19: Kontakt med den psykiske verden Joy
Page 20 and 21: Så det var altså det, jeg opleved
Page 22: Spørgsmålet er nu, om disse mørk
Page 25 and 26: dalasystemet og det limbiske system
Page 27 and 28: stilling ved INSERM og stod derefte
Page 29: Boganmeldelser Sai Baba- Den lovede
Page 32 and 33: KRÆFT, videnskab, helbredelse & be
Page 34 and 35: ståede kromosomskader udbedres i l
Page 36: epræsenterer, ellers vil det være
Page 39 and 40: ende (de nævnte), kan hendes metod
Page 41 and 42: lidelser, det moderne industrisamfu
Page 43 and 44: drejer sig om enkeltskæbner eller
Page 45 and 46: erkender vort feminine potentiale,
Page 47: Sumpslangen fra Lerna Nogle dage ef
Page 50 and 51: F olketinget med 9 mandater. De tre
Page 52 and 53: skaberkraft på et stykke jord, vil
Page 54 and 55: nervesystem. Her springer de elektr
Page 56 and 57: ved andre mennesker, andre ting, h
Page 58 and 59: Selvfølgelig må princippet om at
Page 60 and 61: anden måde, nemlig som KLAR FØL
Page 62 and 63:
Martinus Kosmologi - en logisk livs
Page 64:
Udtrykket den ny verdensimpuls stam
show all

Mennesket i Kosmos Kosmos i Mennesket - Nyimpuls.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?