Mennesket i Kosmos Kosmos i Mennesket - Nyimpuls.dk

drejer sig om enkeltskæbner eller kollektive skæbner - i
fortid som i nutid og fremtid. Men da faktisk opklaring af
de enkelte skæbnetilfælde ultimativt stiller krav til kosmisk
bevidsthed og den dermed forbundne evne til på relevant
vis at kunne ransage fortiden og dermed selve grundlaget
for hvert enkelt af disse skæbnetilfælde, er det - uden
rådighed over kosmisk bevidsthed - naturligvis ikke muligt
at gøre rede for de praktiske skæbnehændelser i detaljer.
Hvilket i skrivende stund således også er min situation.
Og det springende punkt for den enkelte må derfor
blive, om man - i det mindste som en arbejdshypotese - vil
godtage skæbnelovens påståede pointe som et almindeligt
eksistensvilkår eller ej , idet ALT andet ifølge sagens natur
må komme i anden række.
Men samtidig bør man betænke, at vi grundlæggende har
valget mellem enten at tilkende lidelserne og det såkaldte
onde en eller anden højere betydning, der retfærdiggør disse
fænomener og herved forsoner os med dem, eller også acceptere,
at alt i bund og grund er absurd, og al heroisk
stræben derved dybest set meningsløs .. .
Svaret på terror
Med hensyn til terrorfænomenet som sådant turde det være
indlysende, at det ikke finder genklang hos undertegnede,
men udpræget kalder på modvilje og afstandtagen. Men
samtidig ligger der ikke desto mindre en opgave i at håndtere
denne modvilje og afstandtagen på en måde, der på en
og samme tid er effektiv OG i kontakt med humanitet og
næstekærlighed. For selvom terrorhandlinger ikke hverken
kan accepteres eller undskyldes, er de i hvert eneste
tilfælde begrundet i nogle omstændigheder og mekanismer,
som det er nødvendigt både at komme til erkendelse af og
vise forståelse for rent menneskeligt, hvis man skal gøre
sig håb om at neutralisere ondet ved roden frem for at få
det til at eskalere endnu mere. For man må ikke glemme,
at alle terrorister har "en sag", som de i givet fald er villige
til at ofre alt for, og de opfatter i samme forbindelse ikke
sig selv som onde, selvom de begår frygtelige handlinger.
Tværtimod retfærdiggøres sådanne handlinger for dem at
se af "deres sag" og det formål, den tjener. Og de vil føle
sig bestyrket i denne holdning, jo mere man søger at bekæmpe
dem med voldelige midler.
I praksis er sådanne midler muligvis ikke til at komme
uden om i første omgang - set som et valg mellem flere
onder. Men de bør følges op med initiativer og tiltag, der
helhjertet sigter mod at:fa terroristerne til at se deres "sag"
med modpartens øjne også - og vel at mærke ikke blot
intellektuelt, men også emotionelt. For uden dette sidste
moment opnår man ikke at flytte grænsen for, hvad den
enkelte terrorist i praksis vil kunne nænne og ikke nænne
at gøre. Det er ganske vist ikke nogen let eller hurtigt overstået
øvelse, menjeg tror personligt ikke, der er nogen vej
uden om. Med mindre man vil forsvare sin egen "sag" og
position med midler, der før eller siden til forveksling kommer
til at ligne dem, terroristerne benytter sig af ....
Jeg skal slutte dette rent principielle svar med at udtale
håbet om, at man ikke vil opfatte de fremførte betragtninger
som udtryk for hverken blødsødenhed, naiv idealisme
eller defaitisme, men derimod som en opfordring og tilskyndelse
til praktisk og konstruktiv humanisme i et dybt
alvorligt skæbneanliggende for hele menneskeheden. En
opfordring og tilskyndelse, der på det nøjeste er i pagt med
påstanden om, at ingen magt i tilværelsen er større end
KÆRLIGHEDENS - heller ikke selv den værste form for
terrorisme. Jamen, hvorfor så ikke gøre brug af denne overlegne
magt ... ?
Men vel at mærke helhjertet .. .
41